Jorden går under i special effects!

Hvor lang tid tager det for Jorden at gå under? Lige på den anden side af 2 timer og 30 minutter – og det er sgu al tid rigeligt, i hvert fald når det kommer til Roland Emmerichs seneste katastrofe af en film, sorry – katastrofefilm.

Handlingen? Well, eller rettere undskyldningen for at hive alverdens special effects ind manegen skal hentes hos mayaerne, der for århundrede siden varslede Jordens undergang til år 2012. Denne dommedagsprofeti går selvfølgelig i opfyldelse, så nu får amerikanerne og resten af verdens nationer travlt med at få benene på nakken. Men hvor løber man hen, når Jorden går under? Tja, Curtis og hans lille familie gør deres bedste for at finde svaret, alt imens de skiftevis kører fra enorme jordskælv og flyver fra supervulkaner. Flot ser det ud, men medrivende bliver det sgu aldrig.


Der er selvfølgelig ingen tvivl om hvorfor man går i biografen for at se 2012: action, action og mere action! Og jeg har bestemt ikke noget imod fladpandet action og tonstunge klichéer, men altså, filmen består groft sagt skiftevis af følelsesløse afskedsscener med skingre violiner og dommedags montager med rigeligt CGI. ”More is more”, må det have lydt som et mantra i Emmerichs hoved. Desværre savner filmen, sin fremdrift til trods, et engagement, retning og noget mere vid midt i fremvisningen af sine digitale krumspring, der efter de første bombastiske scener mister pondus og begynder at gå i tomgang. Ærgerligt.


Der forsøges ellers etableret en form for empatisk bånd mellem publikum og statisterne i masseødelæggelserne. Fx bruges der en rum tid i forsøget på at skabe et par karakterer, man kan heppe på, efterhånden som Jorden kollapser om ørene på publikum. Men John Cusack og co. drukner hurtigt i bulder og brag – sammen med mit engagement i deres overlevelse og filmens vage forsøg på at fortælle noget om menneskehedens væsen. Så jeg måtte klynge mig til actiondelen, der sine enorme armbevægelser til trods efterlod mig ret kold. En skam, for Jordens undergang kunne have været en hæsblæsende tur. Well, man kunne fx have skåret i spilletiden.


Men vil man se filmen, dens klodsede klichéer og træge tomgang til trods, så er det i biografen der sker. For det er effektjageriet, som jager filmen fremad – eller i det mindste forsøger, og det skal altså ses på et stort lærred. Desuden er Woody Harrelson skøn som skør eneboer, mens det er meget skægt at se vores allesammens Zlatko Buric smidt ind i Hollywood-maskinen som russisk milliardær.

Men var jeg godt underholdt? For det er vel for fa’en hvad Emmerich sigter efter. Næ, egentlig ikke. Sporadisk er filmen dog mildt underholdende og herlig over the top med sit utal af usandsynligheder og sine trods alt imponerende special effects. Det er filmens første del, der fungerer bedst. Desværre glemmer man hurtigt de effektive første ødelæggelser, som snart kvæles i filmens egen iver efter at levere endnu en overdådig oversvømmelse, monstrøst vulkanudbrud eller voldsom massedestruktion. En skam at Jordens undergang gik hen og blev så kedelig.

Originaltitel: 2012, Canada, USA, 2009.

Instruktion: Roland Emmerich.

Medvirkende: John Cusack, Amanda Peet, Chiwetel Ejiofor, Thandie Newton, Oliver Platt, Danny Glover, Woody Harrelson, Zlatko Buric m.fl.

Spilletid: 158 minutter.

Distributør: Sony Pictures.