Indlæg

Genfortolkningen ‘Aladdin’ er et ok medrivende eventyr med en blå Will Smith

Eventyr på Blu-ray: Mon ikke de fleste kender den originale Disney-tegnefilm ‘Aladdin’ fra 1992? Nu er den mesterlige Disney-klassiker i hvert fald blevet taget under kærlig behandling af rigtige mennesker af kød og blod i stedet for de tegnede karakterer, når man her genfortæller den samme historie med de samme sange. Ja, filmen er med andre ord meget tro mod originalen.

Så har verden overhovedet brug for denne nye live-action version af ‘Aladdin’? Næ, måske ikke. Men nu er den her altså – og ja, den er faktisk virkelig vellykket. Ret så medrivende foldet ud og fortalt – både hvad angår filmens fint pulserende actionscener og naturligvis også den dynamiske måde, hvorpå de klassiske sange bliver både visualiseret og bragt til live på. 

Det er altså stadig historien om gadedrengen og tyven, men også den både godhjertede, sympatiske og charmerende Aladdin, der får fat i den magiske lampe, som indeholder den blå ånd Genie, der skal opfylde tre af hans ønsker. Det bliver starten på eventyret om gadedrengen, prinsessen Jasmin og den morsomme lampe-ånd samt naturligvis også den onde Jafar.

Hvad der måske mest oplagt er at være bare en kende nervøs for ved denne genfortolkning er i mine øjne det at skulle bringe den ikoniske Genie til live på ny, når nu den originale ånd med stemme af Robin Williams er så legendarisk. Men her gør Will Smith faktisk ganske god figur – det uden at ville kopiere originalen – heldigvis. Men ja, Genie er stadig en spilopmager og morsom.

Desværre er skurken Jafar ikke nær så vellykket. Han bliver aldrig for alvor karismatisk ond og troværdigt farlig, men mere postuleret spillet af Marwan Kenzari – hans rapkæftede papegøje Jago fungerer dog godt med veloplagt stemme af Alan Tudyk. De forelskede Aladdin og Jasmin – spillet af de søde Mena Massoud og Naomi Scott – er ligeledes et fint engagerende bekendtskab.

Desværre bliver de musikalske løjer en kende for lange for sit eget bedste med sine 2 timer og 8 minutter. Tematikker om ikke at skue hunden på hårene, men at se ind bag facaden samt at rigdom ikke gør lykkelig, går dog fint igennem. Desværre mangler filmen en mere karismatisk skurk. Ja, ‘Aladdin’ er måske nok overflødig film, men på trods både flot, dynamisk og ganske engagerende.

Ekstramateriale: Blu-ray-udgivelsen byder desuden på en omgang ekstramateriale, som man kan dykke ned i for at få et yderlige indblik i filmen og dens tilblivelse. Her finder man således blandt andet en slette sang, videre til et kig på det at genskabe lampeånden Genie samt både musikvideoer og slettede scener samt spas og løjer fra produktionen.

‘Aladdin’ udkommer på dvd og Blu-ray den 26. september 2019.

ALADDIN: Muligvis overflødig genfortolkning, men trods alt ret så medrivende

Biografanmeldelse: Mon ikke de fleste kender den originale Disney-tegnefilm ‘Aladdin’ fra 1992? Nu er den mesterlige Disney-klassiker i hvert fald blevet taget under kærlig behandling af rigtige mennesker af kød og blod i stedet for de tegnede karakterer, når man her genfortæller den samme historie med de samme sange. Ja, filmen er med andre ord meget tro mod originalen.

Så har verden overhovedet brug for denne nye live-action version af ‘Aladdin’? Næ, måske ikke. Men nu er den her altså – og ja, den er faktisk virkelig vellykket. Ret så medrivende foldet ud og fortalt – både hvad angår filmens fint pulserende actionscener og naturligvis også den dynamiske måde, hvorpå de klassiske sange bliver både visualiseret og bragt til live på. 

Det er altså stadig historien om gadedrengen og tyven, men også den både godhjertede, sympatiske og charmerende Aladdin, der får fat i den magiske lampe, som indeholder den blå ånd Genie, der skal opfylde tre af hans ønsker. Det bliver starten på eventyret om gadedrengen, prinsessen Jasmin og den morsomme lampe-ånd samt naturligvis også den onde Jafar.

Hvad der måske mest oplagt er at være bare en kende nervøs for ved denne genfortolkning er i mine øjne det at skulle bringe den ikoniske Genie til live på ny, når nu den originale ånd med stemme af Robin Williams er så legendarisk. Men her gør Will Smith faktisk ganske god figur – det uden at ville kopiere originalen – heldigvis. Men ja, Genie er stadig en spilopmager og morsom.

Desværre er skurken Jafar ikke nær så vellykket. Han bliver aldrig for alvor karismatisk ond og troværdigt farlig, men mere postuleret spillet af Marwan Kenzari – hans rapkæftede papegøje Jago fungerer dog godt med veloplagt stemme af Alan Tudyk. De forelskede Aladdin og Jasmin – spillet af de søde Mena Massoud og Naomi Scott – er ligeledes et fint engagerende bekendtskab.

Desværre bliver de musikalske løjer en kende for lange for sit eget bedste med sine 2 timer og 8 minutter. Tematikker om ikke at skue hunden på hårene, men at se ind bag facaden samt at rigdom ikke gør lykkelig, går dog fint igennem. Desværre mangler filmen en mere karismatisk skurk. Ja, ‘Aladdin’ er måske nok overflødig film, men på trods både flot, dynamisk og ganske engagerende.

‘Aladdin’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Aladdin’ har biografpremiere den 23. maj.  

COLLATERAL BEAUTY: Will Smith skal finde tilbage til livet efter en personlig tragedie

Forrygende ensemble-drama på Blu-ray: Det er muligt, at Will Smith står øverst på plakaten til det rørende drama Collateral Beauty, men filmen er i den grad også en holdindsats fra et yderst indbydende og alsidigt cast, der blandt andre tæller skønne navne som Edward Norton, Keira Knightley, Michael Peña og Naomie Harris videre til Kate Winslet, Helen Mirren og Jacob Latimore.

Men selvom der her er tale om et stort og lækket cast, er det dog Will Smith, der er i front for dramaet, hvor han spiller en reklamechef i New York, der rammes af en tragedie, da hans datter dør. Han håndterer således den svære og tragiske situation ved at skrive en række breve om tragedien. Filmen handler således også om kærlighed, selve livet og ikke mindst om at komme sig over en tung sorg.

Collateral Beauty still 01

Filmen er instrueret af David Frankel, der blandt andet også har instrueret den nusselige Marley & Me fra 2008 samt den skarpe komedie The Devil Wears Prada fra 2006 – han har således et fint greb om det søde drama, hvor også kærligheden og humoren spiller ind. Collateral Beauty er således også en film, der handler om det at komme sig over et stort tab samt at leve med dette tab efterfølgende og ikke mindst kampen for at vende tilbage til livet og finde mening med det hele igen.

Blu-ray-udgivelsen leverer det søde og tåreperser-ivrige drama med et vildt flot og klart billede, mens lydsporet ligeledes spiller dynamisk og uden problemer. Der er også en lille omgang ekstramateriale at dykke ned i, hvor cast og crew taler om, hvordan de selv har været inspireret til at kigge på deres liv i et nyt lys. Så ja, hvis du er til dramaer med et stærkt cast og hang til tårer, så er det måske netop Collateral Beauty, du skal kaste dig over.

Collateral Beauty udkommer på dvd og Blu-ray den 18. maj 2017.
collateral beauty blu-ray cover

SUICIDE SQUAD: Selvmordsbanden roder rundt i tegneserie-tjubang

Blu-ray-anmeldelse: Lad mig med det samme sige, at selvom Jokeren spillede en hovedrolle i PR-maskinen for filmen, så agerer han kun statist i den buldrende og rodede, men også herligt tegneserieagtige Suicide Squad. Den er nu udkommet i en forlænget version med 12 minutters mere spilletid. Det er den version, jeg just har set. Men nej, den ændrer ikke ved min holdning til den version, der gik i biografen og som også følger med udgivelsen.

Så nu hvor Jared Leto som Batmans ikoniske nemesis er henvist til filmens udkant, træder andre spændstige karakter i front for denne klodsede kolos. Desværre også lidt for mange til, at instruktør og manusforfatter David Ayer formår at balancere dem på engagerende vis.

Her præsenteres vi nemlig for hele ni superskurke plus det løse, der hyres til at bekæmpe en grum überfjende… fordi ondt skal bekæmpes med ondt. Eller noget i den dur. Det er sådan set plottet.

suicide-squad-biograf-02© 2016 Warner Bros. Entertainment Inc.

Men selvom historien nærmest ikke kan være mere simpel – hvilket bestemt kan være en styrke – så fortælles den unødigt kringlet. Den er overlæsset med abrupte flashbacks og skydes af i et actiontempo, der desværre også efterlader ellers potentielt spændende karakterer uden egentlig pondus og dramatisk tyngde.

Bare rolig, der er også gode ting at sige. For jeg hader ikke filmen. Det er mest af alt en frustrerende oplevelse. Der er nemlig elementer, hele passager og flere karakterer, der fungerer.

Blandt andet seje zombiemonstre, dynamiske og sjove scener, hvor selvmordsbanden får plads og ro til at spille op mod hinanden, mens eksempelvis Will Smith er cool som den både kyniske og faderligt varme snigmorder Deadshot.

suicide-squad-biograf-03© 2016 Warner Bros. Entertainment Inc.

Han udgør filmens hjerte i slænget af bad guys, der blandt andre også tæller den skumle heks Enchantress (Cara Delevigne), den maniske Captain Boomerang (Jai Courtney) og Jokerens psykotiske kæreste Harley Quinn (Margot Robbie), mens Viola Davis er badass som hende, der får idéen at samle skurkeholdet.

Ja, det er en ret fjollet præmis, men det fungerer med sin egen tegneserielogik (sådan cirka), hvor det blandt andet skal give mening at hyre Harley Quinn til at bekæmpe monstre med et baseballbat i stedet for automatvåben.

Men det fungerer for mig (sådan cirka), da jeg overvejende godt kan lide filmens tegneserieæstetik og det både skørt sprudlende og dystre univers. Desværre får rodebutikken aldrig for alvor fundet en medrivende retning på sine antiheltes mission og kampen mod überskurken. Ej heller i denne forlængede version, der så vidt jeg lige kunne se blot byder på lidt mere Joker og karakterfokuserede scener.

suicide-squad-biograf-01© 2016 Warner Bros. Entertainment Inc.

Nå ja, og så er det altså nederen, at filmen fortaber chancen at bringe netop Jokeren tilbage i filmmanegen, men blot giver ham en hovsa-plads i eskapaderne. Han flagrer mest af alt løsrevet rundt og får aldrig farlig tilstedeværelse. Derimod indtager Harley Quinn og Deadshot de egentlig hovedroller.

Dem bærer de da også ok i dette sammenklippede clusterfuck, der vakler i mål efter en generisk superheltefinale, der er set 100 gange før. Nej, potentialet til original antihelte-action indfries ikke, men kvæles i en rodet historie uden nok mindeværdige scener, men nok med tegneserie-tjubang til nogenlunde at underholde mig.

Blu-ray-udgivelsen spiller derimod uproblematisk med et veldefineret og farvemættet billede, mens det dynamisk lydspor med sine velbalancerede niveauer også gør god figur. Udover de to versioner af filmen, får man også en omgang ekstramateriale, der blandt andet byder på karaktererne og castet, videre til forholdet mellem Jokeren og Harley og et kig på at skabe filmens univers.

– Suicide Squad udkommer på dvd, Blu-ray og 3D Blu-ray den 5. december 2016.
suicide-squad-blu-ray-cover
[tabgroup][tab title=”Suicide Squad | Blu-ray”]
Titel: Suicide Squad, 2016
Release: den 5. december 2016
Instruktion: David Ayer
Medvirkende: Will Smith, Jared Leto, Margot Robbie m.fl.
Spilletid: 122 min. og 134 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

SUICIDE SQUAD: Selvmordsbanden roder rundt i tegneserie-tjubang

Biografanmeldelse: Lad mig med det samme sige, at selvom Jokeren spiller en hovedrolle i PR-maskinen for filmen, agerer han kun statist i den buldrende og rodede, men også herligt tegneserieagtige Suicide Squad.

Så nu hvor Jared Leto som Batmans ikoniske nemesis er henvist til filmens udkant, træder andre spændstige karakter i front for denne klodsede kolos. Desværre også lidt for mange til, at instruktør og manusforfatter David Ayer formår at balancere dem på engagerende vis.

Her præsenteres vi nemlig for hele ni superskurke plus det løse, der hyres til at bekæmpe en grum überfjende… fordi ondt skal bekæmpes med ondt. Eller noget i den dur. Det er sådan set plottet.

suicide-squad-biograf-02

Men selvom historien nærmest ikke kan være mere simpel – hvilket bestemt kan være en styrke – fortælles den unødigt kringlet. Den er overlæsset med abrupte flashbacks og skydes af i et actiontempo, der desværre også efterlader ellers potentielt spændende karakterer uden egentlig pondus og dramatisk tyngde.

Bare rolig, der er også gode ting at sige. For jeg hader ikke filmen. Det er mest af alt en frustrerende oplevelse. Der er nemlig elementer, hele passager og flere karakterer, der fungerer.

Blandt andet seje zombiemonstre, dynamiske og sjove scener, hvor selvmordsbanden får plads og ro til at spille op mod hinanden, mens eksempelvis Will Smith er cool som den både kyniske og faderligt varme snigmorder Deadshot.

suicide-squad-biograf-03

Han udgør filmens hjerte i slænget af bad guys, der blandt andre også tæller den skumle heks Enchantress (Cara Delevigne), den maniske Captain Boomerang (Jai Courtney) og Jokerens psykotiske kæreste Harley Quinn (Margot Robbie), mens Viola Davis er badass som hende, der får idéen at samle skurkeholdet.

Ja, det er en ret fjollet præmis, men det fungerer med sin egen tegneserielogik (sådan cirka), hvor det blandt andet skal give mening at hyre Harley Quinn til at bekæmpe monstre med et baseballbat i stedet for automatvåben.

Men det fungerer for mig (sådan cirka), da jeg overvejende godt kan lide filmens tegneserieæstetik og det både skørt sprudlende og dystre univers. Desværre får rodebutikken aldrig for alvor fundet en medrivende retning på sine antiheltes mission og kampen mod überskurken.

suicide-squad-biograf-01

Nå ja, og så er det altså nederen, at filmen fortaber chancen at bringe Jokeren tilbage i filmmanegen, men blot giver ham en hovsa-plads i eskapaderne. Han flagrer mest af alt løsrevet rundt og får aldrig farlig tilstedeværelse. Derimod indtager Harley Quinn og Deadshot de egentlig hovedroller.

Dem bærer de da også ok i dette sammenklippede clusterfuck, der vakler i mål efter en generisk superheltefinale, der er set 100 gange før. Nej, potentialet til original antihelte-action indfries ikke, men kvæles i en rodet historie uden nok mindeværdige scener, men nok med tegneserie-tjubang til nogenlunde at underholde mig.

Suicide Squad får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

Suicide Squad har premiere over hele landet den 11. august 2016.

[tabgroup][tab title=”Suicide Squad | Biografanmeldelse”]
Suicide-Squad_poster
Titel: Suicide Squad, 2016
Release: den 11. august 2016
Instruktion: David Ayer
Medvirkende: Will Smith, Jared Leto, Margot Robbie m.fl.
Spilletid: 122 min.
Udgiver: SF Warner[/tab][/tabgroup]

INDEPENDENC DAY: Det er i år 20 år siden, at Will Smith gav en ond alien en knytter i fjæset

Blu-ray-anbefaling: Det er i år 20 år siden, at Roland Emmerich på legendarisk vis sprang Det Hvide Hus i luften og Will Smith delte en knytter ud til et slimet rumvæsen og sagde “welcome to earth”. Ja, den bombastiske alien-invasions-blockbuster Independence Day har jubilæum.

I den forbindelse udkommer filmen i en nyrestaureret version med forbedre billede og lyd på en 2-disc Blu-ray. Udgivelsen byder udover den opgraderede version af filmen også på både dens biografversion og en forlænget version samt ikke mindst en omgang spændende ekstramateriale – blandt andet en helt nyproduceret dokumentar om filmen.

independence-day-blu-ray-anmeldelse-02

Der findes adskillige film, hvor Jorden bliver invaderet af rumvæsner – nogle med bulder og brag, andre med mere underspillet paranoia. Ja, Independence Day fra 1996 hører så absolut til førstnævnte – og den kan vel efterhånden godt betegnes som en nyklassiker. Det er den i hvert fald i min bog.

Independence Day er ganske enkelt rendyrket og amerikaner patriotisk alien-invasions-underholdning. Det er bombastisk, storslået og over the top. Der er i hvert fald langt fra den til de mere underspillede film i genren, så som andre favoritter som Invasion of the Body Snatchers fra både 1978 og 1956.

independence-day-blu-ray-anmeldelse-01

Det er som bekendt en charmerende og one liner-kæk Will Smith med en cigar i flaben, der her tager kampen op mod de invaderende rumvæsner, der har travlt med at smadre ikoniske bygninger. En evigt cool Jeff Goldblum er også med, mens Bill Pullman giver den som karismatisk præsident. Forrygende.

Ja, hvis du stadig har filmen til gode, så er denne 20 års jubilæumsudgave hermed anbefalet – også til adskillige gensyn. For både billede og lyd er forbedret i forhold til den gamle Blu-ray-udgivelse, mens den også indeholder spændende ekstramateriale – blandt andet en række featuretter, der ser nærmere på filmen samt et kommentarspor med Roland Emmerich og medforfatter Dean Devlin.

Independence Day – 20th Anniversary Edition
udkommer på Blu-ray den 27. juni.

[tabgroup][tab title=”Independence Day | Blu-ray-anbefaling”]
independence-day-blu-ray-cover

Originaltitel: Independence Day – 20th Anniversary Edition, USA, 1996
Release: den 27. juni 2016
Instruktion: Roland Emmerich
Medvirkende: Will Smith, Jeff Goldblum, Bill Pullman m.fl.
Spilletid: 2 time 25 min.
Distributør: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

AFTER EARTH: Will Smith og søn spilder din tid

Nogle fædre tager ud og fisker eller spiller bold med deres sønner, når de skal have noget far-og-søn-tid sammen. Will Smith laver en film med sønniken Jaden. Jeg ville ønske, at de havde holdt sig til en fisketur. For den M. Night Shyamalan-instruerede After Earth er en postapokalyptisk science fiction-fuser. Man tages her 1000 år ud i fremtiden, hvor menneskeheden er blevet nødt til at bosætte sig på en ny planet.

Filmen udspiller sig dog overvejende på den nu ubeboelige Jord, hvor general Cypher Raige (du hørte rigtigt – Cypher Raige) og hans 13-årige søn Kitai må nødlande – ja, Will og Jaden Smith i stramtsiddende fremtidstøj. Cypher har brækket begge ben under nødlandingen, så Kitai må med sin fars vejledning i øret forsøge at lokalisere den nødsender, der skal redde dem væk fra den fjendtlige planet.

after earth 01

Således er man som publikum indlagt til at se Jaden løbe rundt og klynke i en skov, mens fader Smith med konstant alvorlig mine brummer sig igennem det uinspirerede manuskript, der består af floskler om, at man skal finde sig selv i nuet, erkende sin styrke og at frygt er et valg. Uden tvivl velmenende livsråd fra far til søn, som sikkert kunne være blevet til et medrivende drama i mere kompetente hænder.

Men det hele er for banalt og uengagerende leveret til, at man rives med. Will Smith har erstattet sin drengede charme med en voksen alvor, der er støvsuget for nuancer og faderlig tyngde, hvor alle replikker lires af med samme monotone seriøsitet. Jaden er ligeså uinteressant som knægten, der ønsker sin fars anderkendelse – han får det meste af tiden til at gå med at klynke og blive jagtet af computergenerede dyr.

after earth 05

Deres forhold er med andre ord både for løst skitseret og vagt eksekveret til, at man engageres i deres strabadser og personlige rejse. Man får dog blandt andet en jagtscene i luften med en kæmpeørn i nakken – ja, en kæmpeørn. Men ikke en gang actionscenerne får pulsen til at stige nævneværdigt, hvilket blot er med til at sende dette far-og-søn-flop ud i glemslen allerede inden rulleteksterne indfinder sig.

Filmen, After Earth – 2/6: 2_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:

Hvor filmen vitterligt ikke er nogen stor oplevelse, er Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside e n helt anden snak. For her leveres et fejlfrit billede med indtagende detaljegrad, skarphed hele vejen, mættede farver og solid kontrast. Lydsporet spiller ligeledes upåklageligt med velbalancerede niveauer og god dynamik. Sådan. Ekstramaterialet er ikke vildt imponerende, men udgør dog et ok supplement.

Her får man både kig bag settet, diverse locations og production design, mens cast og crew interviews undervejs. Her er både en snak om historien og dens tematikker (9 min.), en alternativ åbningsscene (2 min.), noget omkring at udtænke filmens fremtids-look (12 min.), pre-visualisering af diverse scener (6 min.), noget om filmens animatics (9 min.), en montage med diverse billedmateriale fra filmens tilblivelse (5 min.) samt en montage med diverse naturbilleder (5 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”After Earth | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars
after earth cover
Originaltitel: After Earth, USA, 2013
Release: d. 31. oktober 2013
Instruktion: M. Night Shyamalan
Medvirkende: Will Smith, Jaden Smith m.fl.
Spilletid:  1 time 40 min.
Udgiver: Sony Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

En ærlig trailer for ’After Earth’

Okay, det her er altså en af de letteste film at gøre grin med. For ja, After Earth er en virkelig dårlig og dum film. Du ved, den der film af M. Night Shyamalan med Will Smith og hans søn, der spiller Will Smith og søn. Nå ja, Will Smith hedder for resten Cypher Rage i filmen. Cypher Rage, virkelig?! Tsk.

Oh well, lad mig da alligevel ridse et par pointer op fra denne ærlige trailer. Filmen bliver blandt andet omtalt som Will Smiths største fejl, siden han takkede nej til The Matrix (jeg er nu glad for, at han takkede nej, anyways), ja, der bliver også delt tæv ud til Shamalamadingdong samt sønnike Smiths begrænsede talent… the list goes on. Se selv videoen herover.

– Se flere ærlige trailers HER.
– Læs også min anmeldelse af After Earth HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

will smith men in black

Alle fejl i ’Men In Black 3’ på 6 minutter

Jeg var ikke specielt begejstret for Men in Black 3, men det er absolut en oplagt film at kaste sig over for gutterne bag Everything Wrong With-videoerne. Der er i hvert fald nok at plothuller at tage fat på, hvilket de da også flittigt gør – se selv her i toppen.

Således bliver der blandt andet påpeget filmens problematiske behandling af hele filmens tidsrejseaspekt – men nu er tidsrejser i sagens natur også et hjernekrøllende koncept af håndtere. Men nej, jeg krydser ikke fingere for en Men in Black 4.

– Bliv ven med Filmskribenten her.
– Se flere Everything Wrong With-videoer her.

will smith men in black

AFTER EARTH: Will Smith og søn spilder din tid

Nogle fædre tager ud og fisker eller spiller bold med deres sønner, når de skal have noget far-og-søn-tid. Will Smith laver en film med sønniken Jaden. Jeg ville ønske, at de havde holdt sig til en fisketur. For den M. Night Shyamalan-instruerede After Earth er en postapokalyptisk science fiction-fuser. Man tages her 1000 år ud i fremtiden, hvor menneskeheden er blevet nødt til at bosætte sig på en ny planet.

Filmen udspiller sig dog overvejende på den nu ubeboelige Jorden, hvor general Cypher Raige og hans 13-årige søn Kitai må nødlande – ja, Will og Jaden Smith i stramtsiddende fremtidstøj. Cypher har brækket begge ben under nødlandingen, så Kitai må med sin fars vejledning i øret forsøge at lokalisere den nødsender, der skal redde dem væk fra den fjendtlige planet.

after earth 01

Således er man som publikum indlagt til at se Jaden løbe rundt og klynke i en skov, mens fader Smith med konstant alvorlig mine brummer sig igennem det uinspirerede manuskript, der består af floskler om, at man skal finde sig selv i nuet, erkende sin styrke og at frygt er et valg. Uden tvivl velmenende livsråd fra far til søn, der sikkert kunne have skabt et medrivende drama i mere kompetente hænder.

Men det hele er for banalt og uengagerende leveret til, at man rives med. Will Smith har erstattet sin drengede charme med en voksen alvor, der er støvsuget for nuancer og faderlig tyngde, hvor alle replikker leveres med samme monotone seriøsitet. Jaden er ligeså uinteressant som knægten, der ønsker sin fars anderkendelse – han får det meste af tiden til at gå med at klynke og blive jagtet af computergenerede dyr.

after earth 02

Deres forhold er med andre ord både for løst skitseret og vagt eksekveret til, at man engageres i deres strabadser og personlige rejse. Man får dog blandt andet en jagtscene i luften med en kæmpeørn i nakken – ja, en kæmpeørn! Men ikke en gang actionscenerne får pulsen til at stige nævneværdigt, hvilket blot er med til at sende dette far-og-søn-flop ud i glemslen allerede inden rulleteksterne indfinder sig. [tabgroup][tab title=”After Earth | Biografanmeldelse”] Vurdering 2/6:
2_6 - stars

after earth poster
Originaltitel: After Earth, USA, 2013
Premiere: d. 27. juni 2013
Instruktion: M. Night Shyamalan
Medvirkende: Will Smith, Jaden Smith m.fl.
Spilletid:  100 min.
Distributør: Sony Pictures[/tab][/tabgroup]