Indlæg

Hvis film havde grimme skrifttyper

Det kan godt være, at man ikke lige umiddelbart tænker over hvor vigtig skrifttypen er for en filmtitel-sekvens. Men med denne ret sjove øvelse udi at ændre på skrifttypen i en række titelsekevenser, står det klart i hvor høj grad skriften er med til at sætte stemningen og give filmen den rette karakter.

Her får man bl.a. Star Wars skrevet med den bløde comic sans-skrift, mens også The Dark Knight Rises har fået et nyt look. Helt slemt er det også, når Kubricks mesterværk Rumrejsen år 2001 bliver skrevet med en slikkepindslignende-skrift. Den ellers så labre Drive får en gøglet ny skrift, der langt fra er lige så cool som originalen og Alien står nu med en forfærdelig krøllet skrift. Well, Avatar er ikke ændret – men det er i forvejen også den virkeligt kiksede papyrys-skrifttype, der er brugt, øv øv.

[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=FIrqs5r_zqU[/youtube]

Se andre filmtitel-lækkerier:
David Finchers titelsekvenser
Saul Bass-titelsekvens-montage
Filmtitel på filmtitel på filmtitel
22 ’James Bond’-introer på én gang
En tur gennem titelsekvensens historie

Tillykke til David Fincher med titelsekvenser

Instruktøren David Fincher rundede i går de 50, så som et forsinket tillykke samt en tak for de fremragende film er her lige en lækker montage med titelsekvenserne fra hans film. De tæler Alien³ (1992), Se7en (1995), The Game (1997), Fight Club (1999), Panic Room (2002), Zodiac (2007), The Curious Case of Benjamin Button (2008), The Social Network (2010) og The Girl with the Dragon Tattoo (2011).

Det er sitet Art of the Title, der har lavet montagen i forbindelse med et virkelig spændende interview med Fincher. Find det HER, hvor man ligeledes kan se titelsekvenserne i deres fulde længde og med den originale musik. Mine Fincher-filmfavoritter er Se7en, Fight Club, Zodiac og The Social Network – well, den eneste filmfiasko på hans CV er efter min mening det slappe Benjamin Button-flop.

[vimeo]http://www.vimeo.com/44890024[/vimeo]

Se andre labre filmsager:
Saul Bass-titelsekvens-montage
Filmtitel på filmtitel på filmtitel
22 ’James Bond’-introer på én gang
En tur gennem titelsekvensens historie
Min anmeldelse af ’The Social Network’
Sådan burde ’The Social Network’ være endt

Filmtitel på filmtitel på filmtitel

Jeg postede for et par dage siden den 8 minutter lange montage med film fra 2011, men jeg tænker, at I også lige skal have den her med. Det er den samme gut, der står bag og her har samlet titlerne fra de mange film, han klippede sin montage sammen af – 166 i alt.

Der er noget sært dragende ved at se den ene titel poppe op efter den anden og så er det også bare ret sjovt at se, de mange forskelle og ikke mindst ligheder mellem titlernes visuelle udformning. Lige fra de generiske videre til de mere originale. Igen må vil jeg lige fremhæve Hobo With a Shotgun – det er dælme en cool titel-opsætning.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=D-ZT4GLY1U8&list=UUghqSFeSBE5TbhrAsr0GCLA&feature=plcp[/youtube]

Se også:
Filmåret 2011 på bare 8 minutter
Forrygende filmtitel-grafik i lange baner
En tur gennem titelsekvensens historie
Saul Bass-titelsekvens-montage
Filmtitler i 3D

Saul Bass-titelsekvens-montage

Det er altid en fornøjelse, når en film åbner med en titelsekvens, der fanger ens interesse, overrasker og sætter den helt rigtige tone for filmen. En af de mest legendariske titelsekvens-skabere er Saul Bass. Han instruerede også et par film, men han er primært kendt for sine plakat-designs og titelsekvenser – bl.a. samarbejdet med Alfred Hitchcock på film som Vertigo, Menneskejagt og Psycho.

I forbindelse med den kommende bog Saul Bass: A Life in Film & Design har Ian Albinson fra Art of the Title lavet en lille laber montage med flere af Saul Bass ikoniske titelkvenser. Her fanges fint hans minimalistiske stil, rene liner og rytmiske brug af grafik.

[vimeo]http://vimeo.com/31992143[/vimeo]

Se også:
En tur gennem titelsekvensens historie
Forrygende filmtitel-grafik i lange baner
Saul Bass-inspirerede titelsekvenser til Lost og Tron

En tur gennem titelsekvensens historie

Der er ikke noget så lækkert, som en gennemført titelsekvens til at sætte tonen for en film. Nogle gange er det visuelt værk og hel lille film i sig selv. Bl.a. er Saul Bass’ titelsekvenser til en række af Alfred Hitchcocks film banebrydende. Ian Albinsons lille montage A Brief History of Title Design indfanger nogle af de mest ikoniske titelsekvenser gennem tiden, hvor der også er blevet plads til tv-serier.

Han starter tilbage i 1916 med Intolerance og så kører det ellers derudaf, hvor den ene klassiske titel toner frem efter den anden. Citizen Kane, Psycho, Goldfinger, Star Wars, The Terminator, Se7en osv. Nogle nye og mindeværdige titelsekvenser er bl.a. den farverige og eksperimenterende i Scott Pilgrim vs the World og Zombieland, der byder på Metallicas tunge For Whom the Bells Tolls, mens zombier spytter blod i super slow motion – super cool.

[vimeo]http://vimeo.com/20759580[/vimeo]

Se også:
Listen med film brugt i montagen
Saul Bass-inspirerede titelsekvenser til Lost og Tron