Indlæg

Den flyvende elefant a la Tim Burton i ‘Dumbo’ på Blu-ray

Dumbo på Blu-ray: Jeg elsker Tim Burton. Det har jeg gjort lige siden jeg så hans skævt romantiske ‘Edward Scissorhands’ for år tilbage. Nu er den krøllede instruktør tilbage med sin nyeste film, en live-action-fortolkning af Disney-klassikeren ‘Dumbo’ fra 1941, der nu er udkommet på Blu-ray. Og ja, Dumbo er vildt sød!

I denne version af den opløftende fortælling lander man i året 1919, hvor man følger et en smule falleret cirkus, der har den karismatiske cirkusdirektør Max Medici i front – spillet herlig energisk af Danny Divito. Han gør, hvad han kan for at holdet skinnet på næsen og cirkusset rullende. Til at redde sin forretning køber han en gravid elefant, der således føder Dumbo.

Elefantungen med de overdimensionerede ører bliver nu passet af den tidligere stjerneartist Holt Farrier – en fattet Colin Farrell – samt hans to børn i skikkelse af de ikke videre mindeværdige Nico Parker og Finley Hobbins. Underligt nok så griner alle publikummer af Dumbo, der bliver helt til grin i manegen. Hvorfor de ikke alle synes han er vildt sød, fatter jeg ikke.

Nå, det til side. For da det viser sig, at Dumbo jo kan flyve, begynder det at gå økonomisk godt for cirkusset. Faren lurer dig forude. Det i form af den tvetydige forretningsmand Vandevere, der i form af Michael Keaton bibringer filmen noget tiltrængt og diabolsk charme. Men Vandevere har naturligvis ikke rent mel i posen og snart skal Dumbo reddes.

Ja, fortællingen er sådan set lige til. Fred med det, hvis den så var blevet fortalt med mere nærvær, charme og følelse. Men det hele bliver noget poleret, strømlinet og kedeligt. Karaktererne brænder aldrig for alvor igennem – ja, selvom Dumbo er sød, mens både Devito og Keaton gør det godt. Men nej, der er som sagt ikke meget af Burtons opfindsomhed og magi at spore her.

Det hele er ret så kønsløst forløst i en fortælling, der også mangler et stærkere fokus for at hive mig med ind i fortællingen, der heller aldrig får sat følelser i sving hos mig. Underligt nok, når nu historien indeholder fin tragedie, men også et opløftende budskab, hvor både sammenhold og ikke mindst vores forskelligheder hyldes.

‘Dumbo’ udkommer på dvd og Blu-ray den 8. august 2019.

DUMBO: Den flyvende elefant falder fladt til jorden

Biografanmeldelse: Jeg elsker Tim Burton. Det har jeg gjort lige siden jeg så hans skævt romantiske ‘Edward Scissorhands’ for år tilbage. Nu er den krøllede instruktør tilbage med sin nyeste film, en live-action-fortolkning af Disney-klassikeren ‘Dumbo’ fra 1941. Desværre er der ikke meget Tim Burton tilbage at spore her. Til gengæld er Dumbo vildt sød!

I denne version af den opløftende fortælling lander man i året 1919, hvor man følger et en smule falleret cirkus, der har den karismatiske cirkusdirektør Max Medici i front – spillet herlig energisk af Danny Divito. Han gør, hvad han kan for at holdet skinnet på næsen og cirkusset rullende. Til at redde sin forretning køber han en gravid elefant, der således føder Dumbo.

Elefantungen med de overdimensionerede ører bliver nu passet af den tidligere stjerneartist Holt Farrier – en fattet Colin Farrell – samt hans to børn i skikkelse af de ikke videre mindeværdige Nico Parker og Finley Hobbins. Underligt nok så griner alle publikummer af Dumbo, der bliver helt til grin i manegen. Hvorfor de ikke alle synes han er vildt sød, fatter jeg ikke.

Nå, det til side. For da det viser sig, at Dumbo jo kan flyve, begynder det at gå økonomisk godt for cirkusset. Faren lurer dig forude. Det i form af den tvetydige forretningsmand Vandevere, der i form af Michael Keaton bibringer filmen noget tiltrængt og diabolsk charme. Men Vandevere har naturligvis ikke rent mel i posen og snart skal Dumbo reddes.

Ja, fortællingen er sådan set lige til. Fred med det, hvis den så var blevet fortalt med mere nærvær, charme og følelse. Men det hele bliver noget poleret, strømlinet og kedeligt. Karaktererne brænder aldrig for alvor igennem – ja, selvom Dumbo er sød, mens både Devito og Keaton gør det godt. Men nej, der er som sagt ikke meget af Burtons opfindsomhed og magi at spore her.

Det hele er ret så kønsløst forløst i en fortælling, der også mangler et stærkere fokus for at hive mig med ind i fortællingen, der heller aldrig får sat følelser i sving hos mig. Underligt nok, når nu historien indeholder fin tragedie, men også et opløftende budskab, hvor både sammenhold og ikke mindst vores forskelligheder hyldes. Men Dumbo falder desvære fladt til jorden. Øv.

‘Dumbo’ får 3 ud af 6 stjerner:

‘Dumbo’ har biografpremiere den 28. marts.

Tim Burton byder på et magisk besøg hos Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children

Blu-ray-anmeldelse: Kære Tim Burton, hvor ville jeg dog fortsat gerne ubetinget knuselske dig og ikke mindst dine film, men du gør det ikke helt nemt. For med dit nyeste eventyr kommer du kun delvist i mål med den for lange og lidt for ujævne Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children. Desværre.

Her er ellers masser af muligheder for at brillere med dine skæve idéer, når man som publikum tages med ind i et krøllet univers af tidsrejser, tentakel-monstre og ikke mindst en gruppe børn med særlige evner. Alt fra at kunne svæve til at være usynlig og at kunne sætte ild til ting med de bare næver.

miss-peregrines-home-for-peculiar-children-biograf-06

Ja, jeg fristes til at kalde det for en Tim Burtonsk krydsning mellem X-Men og Harry Potter. For vi besøger nemlig her Miss Peregrines hjem for de såkaldte sælsomme børn, som teenageren Jake finder på sin rejse til Wales i sporet på sin farfars fantasifulde historier, der viser sig at være sande.

Den mystiske Miss Peregrine og børnene viser sig dog ikke at være i sikkerhed, da der lurer skumle personer og farlige monstre i skyggerne, der vil dem til livs. Dem må Jake og børnene nu forsøge at besejre.

miss-peregrines-home-for-peculiar-children-biograf-04

Men egentlig handler filmen om at være en outsider og at finde sin plads i livet. En coming of age-historie pakket ind i et eventyrligt univers, der da også er det, der fungerer bedst i filmen – altså universet og de her herligt bizarre indslag.

Så som en dukkekamp i stop-motion, hvor en af børnene vækker et par ækle dukker til live og lader dem slås til døden, videre til menneskestore gulerødder i baghaven og en monstrøs mund placeret glubsk i nakken på en lille pige. Alt sammen går jeg ud fra er hentet i bogen, som filmen er baseret på.

miss-peregrines-home-for-peculiar-children-biograf-05

Den har jeg dog ikke læst, men som film, fungerer universet helt fint med sin skiftevis afdæmpede og kulørte farvepalet samt det umage karaktergalleri, hvor skurkene stirrer ondt med deres mælkehvide øjne og sylespidse tænder. Desværre halter historien, der roder lidt ufokuseret rundt.

Asa Butterfield er ellers god som den småkejtede og helhjertede Jake og Eva Green manieret bærer rollen som den piberygende Peregrine, mens Ella Purnell er fin sart som den svævende pige. Ind fra højre kommer en overspillede Samuel L. Jackson som über-skurk, der aldrig rigtigt får den plads i fortællingen, som kunne give ham mere skræmmende nærvær.

miss-peregrines-home-for-peculiar-children-biograf-02

Tim Burton formår altså ikke helt at holde styr på sine mange karakterer og plotafstikkere, hvorfor filmen ender med at være flot, men også ujævn i sin fortælling. Blandt andet mister hovedrollen Jake – der ellers har nok teenagerod at holde styr på – sammen med den øvrige film dramatisk tyngde og nærvær i takt med at fortællingen foldes ud og mister fokus.

Udover, at udgivelsen både ser og lyder bragende godt på Ultra HD – en sand fornøjelse – så byder den desuden også på en omgang fint ekstramateriale. Her får man blandt andet et indblik i filmens krøllede univers, børnenes forskellige evner samt filmens grumme skurke.

Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children udkommer på dvd, Blu-ray og Ultra HD den 16. februar 2017.

Miss-Peregrins-home-for-Peculiar-Children---UHD-cover

Titel: Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children, 2016
Udgivelse: den 29. september 2017
Instruktion: Tim Burton
Medvirkende: Eva Green m.fl.
Spilletid: 127 min.
Udgiver: 20th Century Fox

Interview med Tim Burton om inspiration, barndom og film

INTERVIEW: I forbindelse med udgivelsen af Tim Burtons seneste film, den eventyrlige Miss Peregrine’s Home For Peculiar Children, bringer Filmskribenten.dk med stolthed et interview med den legendariske instruktør om blandt andet arbejdet med filmen, hans inspiration og barndom.

Tim Burton er som bekendt manden bag blandt andet fremragende film som Beetlejuice, Batman, Edward Scissorhands, Ed Wood, Mars Attacks! samt Corpse Bride – og med denne hans nyeste film er han tilbage med sit umiskendelige burtonske eventyrunivers.

Miss-Peregrins-home-for-Peculiar-Children---Still-05

When you first read Ransom Riggs’ book, Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children, what did you make of the photographs in it?

Well that’s what drew me to it. That’s the thing I liked the most about it, was that the story was based on those old photographs. I don’t have as big a collection as he has, but I look at and collect some photographs, and I just love the mystery of them and the poetry, and the creepiness, and that there’s a story but you don’t really know what it is. It just sort of spurs your imagination to make up your own story about these things and I just thought it was an interesting way to approach the book.

Did the visual element of the book make it more complex to adapt?

The thing about the photographs is that you sort of feel things but you don’t really know everything. To try to keep the mystery without explaining everything, that aspect of it was important. Just to try to get the vibe of that, so that it’s not about, ‘Well why does this boy have bees living in him?’ It’s just to try to keep that slight air of mystery about it, where you can make up your own mind and find out your own feelings about it.

Miss-Peregrins-home-for-Peculiar-Children---Still-04

Why did you choose to film in Blackpool, the seaside resort in the north of England? Am I right in thinking that you have filmed there before?

Yes, and that place says a lot about me! I did a Killers video there as well. There’s just something about it. I grew up on the west coast of California, and the Santa Monica pier was a similar thing. They shot a few movies there – they did this movie called Night Tide where Dennis Hopper plays a sailor who finds a mermaid. I used to go as a teenager, that sort of Quadrophenia lonely person on the dilapidated amusement pier – that just always spoke to me, and I think that’s why I kind of like Blackpool.

When did you first become familiar with the book?

It was a couple of years ago. I don’t know if I saw the book when it first came out, but somebody sent it to me. I didn’t really know that much about it, and it was good in a way because you get something fresh where you don’t have any preconceptions about it. I wasn’t reacting to whatever The New York Times said – I was just sort of reacting to it, and there was something very positive about that.

Miss-Peregrins-home-for-Peculiar-Children---Still-07

Some have pointed out the similar premise to the X-Men film. How does Miss Peregrine fit into the landscape of superhero films?

Obviously the superhero genre is alive and well, but with this I never quite saw it that way. I always felt this was a more human version of that kind of thing, and I always saw it as less of a superpower and more of an affliction. Each kid had their own peculiarity, that’s what I was interested in. It wasn’t, ‘we’re going to save the world.’ It was, ‘we are who we are and this is our thing, and maybe we can help to get out of a problem, or deal with an issue.’

Why is it important for children to see stories like this?

If you go back before films to fairy tales – those are horrible stories. They’re graphic, grotesque, with mothers eating their children. I just always believed, that when you’re new to life, everything is just abstract. It’s horrible imagery, but they’re somehow processing something that you don’t intellectually understand yet as an adult. I think that’s an interesting thing about the power of those kinds of stories, or myself growing up with monster movies and fantasy movies. They’re not real, but they are real to me, and they help process whatever psychological things you’re trying to understand in your life.

Miss-Peregrins-home-for-Peculiar-Children---Still-08

In the story the children are living the same day on a loop. Have you had any filmmaking experiences so gratifying that you’d relive them on loop?

Well, every day feels like it’s a loop on a film. it’s a weird concept, and I didn’t want to get too involved in the overly technical aspect of it. Growing up in Burbank or wherever you live, you feel that kind of feeling a lot, like you’re in this kind of weird bubble, and you’re in this sort of weird time warp. It’s something that didn’t feel that unusual to me, that feeling.

What were you like as a child?

Well, I mean, I feel a bit like Benjamin Button. I’ve talked to a lot of kids this way. When I was young, I felt like I was about 80 years old, and I think just this morning I hit 13. That’s why I give kids more credit. Parents go, ‘Oh, that’s too scary.’ It’s like, kids know their own boundaries with this sort of stuff. I think that you sort of always feel the same way, in a funny way. I was kind of the same as now, only smaller.

Miss-Peregrins-home-for-Peculiar-Children---Still-03

Why was Samuel L. Jackson right for the part of Barron, the bad guy?

Well, Sam is a guy I just always wanted to work with. He works a lot, but he’s one actor where I don’t get tired of him. If he’s in a movie, I just want to see it. Also, it was great to give him a look that he’s never had before, and to give him a different vibe. The poor guy, it’s like, ‘Would you mind if we wire you and yank you across here?’ or ‘Oh, we’re going to set you on fire today.’

With a reputation like yours, do you become more self-aware of how a ‘Tim Burton’ movie feels?

It’s a very interesting point, and if you ask anybody who is around me, to my own detriment, I’m very techno shy – I don’t go on the internet. I spent my whole life as a child always categorising that I was that thing, I was ‘the weird kid’. So you spend your whole life trying to become a human being, and then I kind of hit a point where I became a human being, and then I became a thing again, so I just avoid that very strongly. I don’t like hearing about myself, I don’t go on the internet. I just don’t do it, because of that reason.

Miss-Peregrins-home-for-Peculiar-Children---Still-01

How does having a cast of children affect the process? Some were studying for exams. Is that an added stress?

They’re all different ages so it was all over the place. It was interesting because they were all doing that, but they bonded. That made me feel good because they became a group, just fending off their own school work. They were a good bunch of kids, but no, you’re right, it does take patience.

How was it to work with Judi Dench?

Oh, well she’s great. She caught the crossbow on the first take. She’s a real professional. Again, it’s funny to work with these kinds of people, like Sam and her, in a different way than they’re kind of used to. It’s not your typical Dame Judi Dench type movie, whatever that is. But the amazing thing is meeting people like that that have been through so much, and that they still have that spark and curiosity and artistry and positive spirit.

Miss-Peregrins-home-for-Peculiar-Children---Still-00

Do you enjoy the day-to-day? Is being on set the biggest thrill?

It’s the most interesting, because it’s where it’s all happening and everything goes wrong, so you feel like a manic-depressive – ‘Have I taken my medication today?’ You’re up and down. Look, there’s no complaints because there are much worse jobs to have, and it’s a great thing. Yes, I much prefer that than I do, say, trying to pitch it to the studio, or talking about it afterwards. Because you’re just kind of in there, and all the outside bizarre bureaucratic things go away, and you’re just left with the elements, which is the best.

You filmed a portion of this movie in Florida. Is that your first time shooting there since Edward Scissorhands?

Yes. In fact I visited the neighbourhood there, and the thing that struck me the most was that the trees were like 50 feet tall. That made me feel really old. You go to this neighbourhood and don’t recognise it. It’s a funny place, Florida. But that was in the book, so I didn’t make that one up

Miss Peregrine’s Home For Peculiar Children udkommer på dvd, Blu-ray og Ultra HD den 16. februar.

Tim Burton byder på et ujævnt besøg hos Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children

Biografanmeldelse: Kære Tim Burton, hvor ville jeg dog fortsat gerne ubetinget knuselske dig og ikke mindst dine film, men du gør det ikke helt nemt. For med dit nyeste eventyr kommer du kun delvist i mål med den for lange og lidt for ujævne Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children. Desværre.

Her er ellers masser af muligheder for at brillere med dine skæve idéer, når man som publikum tages med ind i et krøllet univers af tidsrejser, tentakel-monstre og ikke mindst en gruppe børn med særlige evner. Alt fra at kunne svæve til at være usynlig og at kunne sætte ild til ting med de bare næver.

miss-peregrines-home-for-peculiar-children-biograf-06

Ja, jeg fristes til at kalde det for en Tim Burtonsk krydsning mellem X-Men og Harry Potter. For vi besøger nemlig her Miss Peregrines hjem for de såkaldte sælsomme børn, som teenageren Jake finder på sin rejse til Wales i sporet på sin farfars fantasifulde historier, der viser sig at være sande.

Den mystiske Miss Peregrine og børnene viser sig dog ikke at være i sikkerhed, da der lurer skumle personer og farlige monstre i skyggerne, der vil dem til livs. Dem må Jake og børnene nu forsøge at besejre.

miss-peregrines-home-for-peculiar-children-biograf-04

Men egentlig handler filmen om at være en outsider og at finde sin plads i livet. En coming of age-historie pakket ind i et eventyrligt univers, der da også er det, der fungerer bedst i filmen – altså universet og de her herligt bizarre indslag.

Så som en dukkekamp i stop-motion, hvor en af børnene vækker et par ækle dukker til live og lader dem slås til døden, videre til menneskestore gulerødder i baghaven og en monstrøs mund placeret glubsk i nakken på en lille pige. Alt sammen går jeg ud fra er hentet i bogen, som filmen er baseret på.

miss-peregrines-home-for-peculiar-children-biograf-05

Den har jeg dog ikke læst, men som film, fungerer universet helt fint med sin skiftevis afdæmpede og kulørte farvepalet samt det umage karaktergalleri, hvor skurkene stirrer ondt med deres mælkehvide øjne og sylespidse tænder. Desværre halter historien, der roder ufokuseret rundt.

Asa Butterfield er ellers god som den småkejtede og helhjertede Jake og Eva Green manieret bærer rollen som den piberygende Peregrine, mens Ella Purnell er fin sart som den svævende pige. Ind fra højre kommer en overspillede Samuel L. Jackson som über-skurk, der aldrig rigtigt får den plads i fortællingen, som kunne give ham mere skræmmende nærvær.

miss-peregrines-home-for-peculiar-children-biograf-02

Tim Burton formår altså ikke helt at holde styr på sine mange karakterer og plotafstikkere, hvorfor filmen ender med at være flot, men også ujævn i sin fortælling. Blandt andet mister hovedrollen Jake – der ellers har nok teenagerod at holde styr på – sammen med den øvrige film dramatisk tyngde og nærvær i takt med at fortællingen foldes ud og mister fokus.

Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children har premiere den 29. september 2016.

miss_peregines_home_dk_bioposter[tabgroup][tab title=”Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children | Biografanmeldelse”]
Titel: Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children, 2016
Release: den 29. september 2016
Instruktion: Tim Burton
Medvirkende: Eva Green m.fl.
Spilletid: 127 min.
Udgiver: Fox Film[/tab][/tabgroup]

BATMAN COLLECTION 1989-1997: fire gange Nattens ridder

Før Christopher Nolan kom på banen med sin Batman-trilogi havde Tim Burton og Joel Schumacher givet deres bud på, hvordan Nattens ridder skulle filmatiseres. Nu er en Blu-ray-boks udkommet med de fire film – Burtons to vellykkede superhelteperler og Schumachers mildt underholdende farvelade-fadæser.

Michael Keaton iklædte sig første gang masken i 1989, mens en forrygende Jack Nicholson indtog rollen som den ikoniske skurk Jokeren. Et gotisk Gotham males her medrivende op i mørk tegneserieæstetik, mens Danny Elfmans score smyger sig smukt om Prices danable indslag. Jokeren er herlig diabolsk og dramaet på dupperne med plads til både romantik med Kim Basinger og Batmans tragiske skæbne.

batman collection 01

Tre år senere gjaldt det Batmans nærkamp med Danny DeVitos ækelt prustende Pingvinen samt Michelle Pfeiffers sexede Catwoman. Den sorte og ofte groteske humor er intakt, mens Batman også må håndtere en herligt slesk Christopher Walken som magtsyg pengemand. En fremragende to’er, der uden problemer matcher sin forgænger både hvad angår skurke, action og teatrask tegneseriepatos. Herligt.

batman collection 02

Schumacher serverede med Batman Forever i 1995 sit neonoplyste flagermuse-opus. Her spiller en ukarismatisk Val Kilmer stift titelrollen, mens en selvsmagende Chris O’Donnell er Robin. Maniske Tommy Lee Jones og Jim Carreys overspil er trættede som henholdsvis Two-Face og Gækkeren, mens Nicole Kidman udgør en vag flamme. Et kulørt, fjollet og overfladisk, men ikke helt ueffent tegneserierod.

Med Batman & Robin fra 1997 blev det George Clooneys tur til at bære masken – han drukner dog i det kedelige skrummel af en kulørt superheltepølse. Replikkerne er dårlige one-liners og kiksede ordspil, mens Arnold Schwarzenegger og Uma Thurman som Mr. Freeze og Poison Ivy giver den som campede skurke. Og så smides Alicia Silverstone ind fra højre som Batgirl, mens et subplot med en døende Alfred forbliver vagt midt i den fjollede farvelade af ulogiske vrøvlerier.

batman collection 03

Her er med andre ord tale om en blandet pose Bat-bolsjer, hvor Burtons dystre dyk ned i myten slår Schumachers kulørte brølere med flere længder. Jeg er dog ikke som sådan modstander af det farverige tegneserie-univers, men karaktererne får aldrig pondus og Batman forbliver slapt og unuanceret optegnet. Så har Burton langt mere interessant psykologi i spil og bedre skurke i sine gotiske visioner.

Batman: 5/65_6 - stars_LILLE
Batman Returns: 5/65_6 - stars_LILLE
Batman Forever: 3/63_6 - stars_LILLE
Batman & Robin: 2/62_6 - stars_LILLE

batman collection 07

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmene ser bedre ud jo nyere de er – dog uden, at her er tale om vage Blu-ray-udgivelser. Burtons to film står vendefinerede, om end Batman ikke er lige skarpt gengivet hele vejen, hvor lydsporet heller ikke helt lever op til Batman Returns eller Schumachers to film, der står med klart og detaljerigt i al deres neon-oplyste vælde. Der medfølger endvidere en anseelig omgang ekstramateriale på de fire skiver.

Her er både virkelig interessante sager samt sin del af fyld. Man får dog en virkelig god og grundig dokumentar, der er fordelt ud på boksens skiver med i alt cirka 160 minutter, der går i kødet på de fire film med interviews, behind the scenes og alt jhvad man ellers måtte ønske sig. Herudover får man også en række korte features et kig på filmenes helte og skurke, hvilket med interview-bidder giver et fint overblik.

batman collection 05

Videre finder man kommentarspor til alle film med Burton og Schumacher på hver af deres fiml. Herudover finder man features samt slettede scener til hver film, der giver et kig på tilblivelsen af filmene. Her er både tamt promo-materiale, men også virkelig gode sager, der udover den fyldige dokumentar løber op i mere end seks timer.

Batman: Billede: 4/6 4_6 - stars_LILLE| Lyd: 4/64_6 - stars_LILLE
Batman Returns: Billede: 5/65_6 - stars_LILLE | Lyd: 4/6 4_6 - stars_LILLE
Batman Forever: Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE
Batman & Robin: Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE
Ekstramateriale samlet bedømmelse: 5/65_6 - stars_LILLE
[tabgroup][tab title=”Batman Collection | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet bedømmelse: 4/6
4_6 - stars

batman cover
Originaltitel: Batman Collection, USA | England, (Batman, 1989 | Batman Returns 1992 | Batman Forever, 1995 | Batman & Robin, 1997).
Udgivelse: d. 26. marts 2013
Instruktion:
Tim Burton, Joel Schumacher
Medvirkende: Michael Keaton, Jack Nicholson, Danny DeVito, Michelle Pfeiffer, Val Kilmer, Chris O’Donnell, Tommy Lee Jones, Jim Carrey, George Clooney, Arnold Schwarzenegger, Uma Thurman, Michael Gough, Alicia Silverstone m.fl.
Spilletid: 126 min, 126 min., 121 min., 125 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Tim Burtons Batman møder Christopher Nolans Batman

Mens nogle sværger til Christopher Nolans dystre Batman-trilogi, er der andre, der har Tim Burtons mere teatralske film som favoritterne. Men hvad nu, hvis man satte de to Batman-universer sammen?

Det er præcis det eksperiment Butcher Billy, har lavet. Det har affødt en række ret forrygende mash-ups i billedserien, han har kaldt Batman: Nolan x Burton Experiment. Således finder man blandt andet Christian Bale i clinch med Jack Nicholson, mens Michael Keaton er oppe at slås med Tom Hardy. Good stuff.

Se også:
– Min anmeldelse af The Dark Knight Rises
En ærlig trailer for ’The Dark Knight Rises’
Alle fejl i ’The Dark Knight Rises’ på 3 minutter

00e08a510fd0a9869d79c20bcb195fab 0cbca6ffd14833205356356fb1ec58e6 2f273800bf05aa6e906fd7a63e869bcf 3fb9eb277a305fa7389c5da716f83cdf 6ec389985adbb13a5a3b576ef3388c6c 6f986c3973b4332fdf8255b4772ab79e 7d0b6b2c63e70b59c9994d7746e2e325 8d39f4feb7879ba28e0f08ef21e56767 64ca13869c9a90dddf0620fad801d0a0 73afb02b0577c08782e942ececd70b28 (1) 99ff6f7528a7d967c0323815c1b102fd 1170f9ca5c678583277a853fc7985aef 5924d537bfce2014f3246e6a80409ff6 7790b63eac05b4e4d97093eca39806b2 a4f4b2807f9cd9905f3a1ccf78227d43 ac2af4deef312f1ebc46559e596cbe43 b4eefb2fe6d9ef4afbbd1a52dec04025

Tim Burton spiller op til knoglet Halloween

Gutterne i den audiovisuelt legende duo Eclectic Method har lige klippet dette korte, men bestemt fine Tim Burton-mashup i forbindelse med Halloween. Tim Burtons film er da også om nogen med deres krøllede og dystre universer, skumle skelletter og overnaturlige væsner perfekte til en omgang hyggelig uhygge.

Dette musikalske mashup bruger blandt andet klip fra den fremragende Beetlejuice og hans nyeste film, den noget ujævne Dark Shadows samt de to stopmotion-film Corpse Bride og The Nightmare Before Christmas – sidstnævnte var Tim Burton med til at skrive, mens Henry Selick instruerede, men den har ikke desto mindre en umiskendelig Burtonsk feel.

Se mere med Tim Burton:
Tim Burtons filmmagi i laber montage
Endelig sprang Johnny Depp ud som bleg vampyr

Se flere mashups fra Eclectic Method:
Bare rolig, jorden er gået under før
Blib blob… et herligt robot-mashup
Hyldest til en altid cool Bill Murray
Når filmstjerner slås på kryds og tværs
’The Dark Side’ i ondt dubstep-mashup
Filmklip hjælper Jay-Z med 99 problemer

Endelig sprang Johnny Depp ud som bleg vampyr

Tim Burton slår sine krøllede folder i vante gotiske gemakker med Dark Shadows. Johnny Depp har igen en excentrisk rolle og en spraglet garderobe, Danny Elfman står for musikken og Burton finder vanen tro plads til sin søde kone, Helena Bonham Carter. Jep, flokken er klar til endnu en omgang gotisk sjov og vampyrballade.

I 1700-tallets Maine venter der den succesfulde forretningsmand Barnabas Collins en grum skæbne. For da han forelsker sig i den yndige Josette, knuser han den barmfagre heks Angeliques hjerte. I en hævnrus gør hun det således af med Barnabas’ udkårne, forvandler ham til en vampyr og begraver ham levende. Love’s a bitch. Her ligger han så i små 200 år, indtil kisten ved et tilfælde graves op i de kulørte 1970’ere. Bum.

Selvom den blege vampyr er som dumpet ned fra månen, stopper det ikke Barnabas fra at ville have sin nu forfaldne virksomhed til at blomstre på ny. Han flytter derfor ind i sit gamle gods, hvor en dysfunktionel familie af hans efterkommere bor. Sagerne kompliceres dog kun yderligere, da den æggende Angelique dukker op. Gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig…

Selvom filmen er baseret på 60’er-serien af samme savn, så er det umiskendeligt Burton. Det smager dog af genbrug, men derfor kan der jo godt være tale om flot og uforpligtende underholdning – det er det da også. Et stykke af vejen. For efter de vage Sweeney Todd og Alice i Eventyrland fremstår Dark Shadows noget mere veloplagt. Både karaktermæssigt og visuelt synes man at kunne spore fornyet fortælleglæde. Men rigtig sjovt eller uhyggeligt bliver det sgu ikke. Desværre.

Depp gør hvad Depp skal i rollen som malplaceret vampyr med hang til flæser og menneskeblod. Hans møde med de hippe 1970’ere afføder da også et par komiske kulturchok – men der hives altså også lidt for billige point hjem på den bekostning, som fx da Barnabas forundret undersøger ’et forhekset’ fjernsyn. Men hey, det var da på tide, at Burton fik klædt sin Depp ud som vampyr.

Det er dog ikke kun Depp, der får lov at skeje ud. Chloë Grace er modvillig teenagetøs, Michelle Pfeiffer er gammelkone-laber med hagelgevær og Helena Bonham Carter er herligt bizar som fordrukken psykiater. Bella Heathcote er blot dådyrsøjne-sød, mens Jackie Earle Haley er cool som stenet pedel. Jeg fik dog aldrig fidus til Eva Green – hun overbeviser altså ikke som småskør og hævntørstig heks.

Ja, der er fyldt godt op på hylderne. Burton mister da også grebet om historien og det store persongalleri undervejs. Der er for mange bolde i luften, filmen mister fokus og engagementet siver ud af de ellers indledningsvist medrivende løjer. Filmen ender med andre ord som en ujævn og unødvendigt rodet størrelse – men mødet mellem gotisk stemning og farverigt 70’er-frisind er ofte forførende.

Billede, Lyd og ekstramateriale:
Filmens smukke production design og gotiske scenerier står virkelig flot på Blu-ray-udgivelsen. De mange mørke nuancer samt 70’-spraglede farver gengives indtagende og detaljerigt. Lydsporet spiller ligeledes overbevisende, hvor bl.a. det labre soundtrack og scoret går klart og velafstemt igennem. Lækkert.

Ekstramaterialet består af ni korte og promo-agtige features, der med bl.a. Burton og Depp går bag om produktionen (i alt 37 min.). Her ser man bl.a. på production design, Depps rolle og special effects. Små og ikke videre dybdegående indslag med for meget rygklapperi. Man kan også se filmen med kommentarer og indklip undervejs, (bl.a. genbrug fra de små features). Herudover får man 5 slettede scener, der dog ikke er det store sus (6 min.). Alt i alt desværre ikke det mest ophidsende ekstramateriale.

Originaltitel:
Dark Shadows, USA, 2012
Instruktion: Tim Burton
Medvirkende: Johnny Depp, Michelle Pfeiffer, Helena Bonham Carter, Eva Green, Bella Heathcote, Chloë Grace, Jackie Earle Haley, Jonny Lee Miller m.fl.
Spilletid: 112 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment

Endelig sprang Johnny Depp ud som bleg vampyr

Tim Burton slår igen sine folder i vante græsgange med Dark Shadows. Johnny Depp har en excentrisk rolle og en spraglet garderobe, Danny Elfman står for musikken og Burton finder vanen tro også plads til sin søde kone Helena Bonham Carter. Jep, flokken er klar til endnu en omgang gotisk sjov og vampyrballade.

I 1700-tallets Maine venter der den succesfulde forretningsmand Barnabas Collins en grum skæbne. For da han forelsker sig i den yndige Josette, knuser han den barmfagre heks Angeliques hjerte. I en hævnrus gør hun det således af med Barnabas’ udkårne, forvandler ham til en vampyr og begraver ham levende. Love’s a bitch. Her ligger han så i små 200 år, indtil kisten ved et tilfælde graves op i de kulørte 1970’ere. Bum.

Selvom den blege vampyr er som dumpet ned fra månen, stopper det ham ikke fra at ville have sin nu forfaldne virksomhed til at blomstre på ny. Han flytter derfor ind i sit gamle gods, hvor en dysfunktionel familie af hans efterkommere bor. Sagerne kompliceres dog kun yderligere, da den æggende Angelique dukker op. Gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig…

Selvom filmen er baseret på 60’er-serien af samme savn, så er det umiskendeligt Burton. Det smager dog af genbrug, men derfor kan der jo godt være tale om flot og uforpligtende Burton-underholdning – det er det da også. Et stykke af vejen. For efter de vage Sweeney Todd og Alice i Eventyrland fremstår Dark Shadows noget mere veloplagt. Både karaktermæssigt og visuelt synes man at kunne spore fornyet fortælleglæde. Men rigtig sjovt eller uhyggeligt bliver det sgu ikke. Desværre.

Depp gør hvad Depp skal i rollen som malplaceret vampyr med hang til flæser og menneskeblod. Hans møde med de hippe 1970’ere afføder da også et par veltimede og komiske kulturchok – men der hives altså også lidt for billige point hjem på den bekostning, som fx da Barnabas forundret undersøger ’et forhekset’ fjernsyn. Men hey, det var da på tide, at Burton fik klædt sin Depp ud som vampyr.

Det er dog ikke kun Depp, der får lov at skeje ud. Chloë Grace giver den som modvillig teenagetøs og Michelle Pfeiffer er gammelkone-laber med hagelgevær. Helena Bonham Carter er herligt bizar som fordrukken psykiater og Bella Heathcote dådyrsøjne-sød, mens Jackie Earle Haley er cool som stenet pedel. Jeg fik dog aldrig fidus til Eva Green – hun overbeviser ikke for alvor som småskør og hævngerrig heks.

Ja, der er fyldt godt op på hylderne og Burton mister da også grebet om historien og det store persongalleri. Der kommer for mange bolde i luften, filmen mister fokus og engagementet siver ud af de ellers indledningsvist medrivende løjer. Filmen ender med andre ord som en ujævn størrelse med for mange uforløste plotelementer – men mødet mellem gotisk stemning og farverigt 70’er-frisind er ofte forførende.

Tja, gode takter eller ej, så er her kort sagt tale om et nogenlunde underholdende, men også unødvendig rodet og tandløst bekendtskab. Genkendelsens glæde er heller ikke nok til at redde filmen fra at miste pusten – og det kan selv den gamle ’shock rocker’ Alice Cooper i fuld krigsmaling desværre heller ikke.

Originaltitel: Dark Shadows, USA, 2012
Premiere: 10.05.2012
Instruktion: Tim Burton
Medvirkende: Johnny Depp, Michelle Pfeiffer, Helena Bonham Carter, Eva Green, Bella Heathcote, Chloë Grace, Jackie Earle Haley, Jonny Lee Miller m.fl.
Spilletid: 113 min.
Distributør: SF Film