Indlæg

[the films of] Christopher Nolan

Så kom turen til Christopher Nolan i Kees van Dijkhuizens fortløbende serie [the films of], hvor Kees klipper sine favoritinstruktørers film sammen til små filmmontager. Jeg har på ingen måde et religiøst forhold til Nolans film, men synes absolut han laver habil Hollywood-underholdning – og denne montage viser fint flere af instruktørens blærede visuelle tricks og voldsomme action-scener.

Inception er habil drømme-action og hans film om Nattens Ridder er pokkers solid superhelte-action (hvor er det dog en svedig åbningsscene i The Dark Knight) – jep, jeg venter spændt på Nolans tredje og sidste Batman-film, The Dark Knight Rises. Men man må ikke glemme hans øvrige film, der alle absolut er værd at se. Den fremragende The Prestige synes desværre en smule overset mellem de to ’Batman’-film, det samme gælder hans fine og eksperimenterende debut Following – og måske det snart er tid til et gensyn med puslespillet Memento og hans remake Insomnia.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=Ao9yQF5N8QI&feature=player_embedded[/youtube]

– Anvendte film: Following, Memento, Insomnia, Batman Begins, The Prestige, The Dark Knight, Inception.

– Tidligere instruktører i [the films of]: Tim Burton, Ridley Scott, David Fincher, Danny Boyle, Sofia Coppola, Wes Anderson, Michel Gondry, Guy Ritchie, Baz Luhrmann og Pixars film.

– Se [the films of] Ridley Scott HER og Tim Burton HER.
– Se alle indslag i serien [the films of] på Kees YouTube-kanal HER.
– Se også: Quentin Tarantinos film på under 3 minutter
– Læs min anmeldelse af Inception: Drømmeaction for fuld udblæsning.

Tim Burtons filmmagi i laber montage

Så er det blevet tid til det seneste indslag i Kees van Dijkhuizens fortløbende serie [the films of], hvor han tager sine favoritinstruktører under kærlig behandling i små flotte filmmontager. Denne gang er det den krøllede Tim Burtons eventyrlige film, der er klippet ned til godt 2 minutters filmmagi. Jeg er ret begejstret for mandens film, selvom de seneste har skuffet.

Men med denne labre filmmontage, bliver man mindet om, hvor mange fremragende film han har lavet. Ja, det er faktisk nemmere at sige hvilket af hans film jeg ikke kan lide, end dem jeg kan. Men blandt favoritter er klart Beetlejuice, Edward Scissorhands og Ed Wood. Men hans to gotiske ’Batman’-film samt invasionsfilmen Mars Attacks! er bestemt også seværdige.

– Anvendte film i montagen: Pee-wee’s Big Adventure, Beetlejuice, Batman, Edward Scissorhands, Batman Returns, Ed Wood, Mars Attacks!, Sleepy Hollow, Planet of the Apes, Big Fish, Charlie and the Chocolate Factory, Corpse Bride, Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street, Alice in Wonderland.

Blandt tidligere instruktører i [the films of] finder man Ridley Scott, David Fincher, Danny Boyle, Sofia Coppola, Wes Anderson, Michel Gondry, Guy Ritchie, Baz Luhrmann og en afstikker til Pixars film.

– Se [the films of] Ridley Scott HER.
– Se de andre indslag i [the films of] på Kees YouTube-kanal
HER.

Ridley Scotts film i laber montage

Det er på tide, at jeg får postet en af hollandske Kees van Dijkhuizens filmmontager – en fortløbende serie, han kalder [the films of]. Her opsummerer han i små appetitlige montager forskellige instruktørers film. Blandt tidligere instruktører i serien finder man David Fincher, Danny Boyle, Sofia Coppola, Wes Anderson, Michel Gondry, Guy Ritchie, Baz Luhrmann og en afstikker til Pixars film.

Det seneste indslag er med Ridley Scott og det er en imponerende række film at få kogt ned til blot 3 minutter. Ikke desto mindre lykkedes det fint at indfange op til flere ikoniske scener fra de i alt 19 film. Og Scott har absolut lavet flere fantastiske film, specielt i starten af sin karriere. Mine favoritter er Alien og Blade Runner, men jeg har også et godt øje til bl.a. Black Rain. Well, der jo bl.a. også Thelma & Louise, Gladiator og Black Hawk Down. Det bliver spændende at se hans tilbagevenden til science fiction-genren, når Prometheus får premiere d. 31. maj næste år.

– Se de andre indslag i [the films of] på Kees YouTube-kanal HER.