Indlæg

MARIA STUART, DRONNING AF SKOTLAND: Royal strid vinder på hovedrollerne

Biografanmeldelse: Velkommen til 1500-tallet i det historiske drama ‘Maria Stuart, Dronning af Skotland’. Her ligger kusinerne Mary Stuart og den ældre Elizabeth I i bitter magtstrid om tronen. For som helt spæd blev Mary nemlig dronning af Skotland, mens hun som blot 16-årig blev gift med den franske konge. Hun vender dog tilbage til Skotland to år efter sit ægteskab, da hendes mand dør.

Her vil Mary indtage den engelske trone igen – nemlig sin forhenværende position, som hun forlod, da hun rejse til Frankrig. Men nu, hvor hun er tilbage må hun således indlede en strid med den regerende dronning, nemlig netop Elizabeth I, der dog ikke just har tænkt sig at afgive sig sin magtfulde position. Langt fra. På den måde bliver det starten på et intrigant rænkespil.

Magtspillet mellem de to kvinder er på den måde skudt fint i gang. Her indtages rollen som Mary af den både stærke og besnærende Saoirse Ronan, som det er svært at tage øjnene fra, når hun toner frem i den ganske vist lidt tungt udfoldede fortælling. Modsat hende som Elizabeth I finder man en stålsat og mere mystisk Margot Robbie, der udover den hårde magtkamp også tumler med private problemer.

‘Maria Stuart, Dronning af Skotland’ er på den måde – udover at være fortællingen om magtkampen mellem de to kvinder – også et portræt af dem, deres liv og private udfordringer. Blandt andet og ikke mindst, hvad angår deres interne forhold eller mangel på samme, videre til en manglende tronfølger og ligeledes manglen på samme. To komplekse og nuanceret spillede portrætter.

Desuden er filmen smukt iscenesat, hvor både kostumer og omgivelser er med til at tage mig tilbage i tiden. Desværre er filmen som nævnt sine steder ret tungt forløst, hvilket blandt andet hiver noget momentum, nærvær og intensitet ud af persondramaet. Det er en skam, når nu de to hovedrolleindehavere ellers er fine og dragende bekendtskaber.

Filmen bliver da også med sine to timers spilletid for lang for sit eget bedste. Men mine forbehold til trods, så lever ‘Maria Stuart, Dronning af Skotland’ blandt andet netop af sin flot iscenesatte miljøbeskrivelse samt ikke mindst Saoirse Ronan og Margot Robbies portrætter. Derfor ender filmen da også lige en tand højere på skalaen end de tre stjerner, den ellers snuser til.  

‘Maria Stuart, Dronning af Skotland’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Maria Stuart, Dronning af Skotland’ har biografpremiere den 14. marts.

BROOKLYN: Saoirse Ronan i et romantisk dilemma

Blu-ray-anbefaling: John Crowleys romantiske drama Brooklyn blev nomineret til hele tre Oscars i kategorierne for bedste film, bedste kvindelige hovedrolle til Saoirse Ronan og bedste adapterede manuskript af Nick Hornby, som blandt andet også har skrevet Lone Scherfigs An Education.

Selvom Brooklyn dog ikke endte med at vinde en af de eftertragtede statuetter, så forstår jeg godt nomineringerne, da filmen fortæller den evigt gyldig historie om kærlighed, familie, afsavn og ikke mindst at finde sig selv og sin vej her i livet.

Brooklyn-anmeldelese-blu-ray-01

Instruktør John Crowlig serverer dramaet i 1950’ernes Brooklyn. Her møder vi den unge irske immigrant Eilis Lace (Ronan), der forelsker sig i den lokale fyr Tony Fiorello (Emory Cohen). Eilis finder sig dog snart fanget mellem to verdener, hvor hun må vælge mellem livet i USA eller hjemlandet Irland.

Historien fortælles med den både sarte, søde og stærke Saoirse Ronan i front, mens man udover Emory Cohen som den amerikanske bejler også finder et andet stjerneskud på rollelisten, nemlig Domhnall Gleeson. Han har allerede et vildt CV med flere forrygende film på – blandt andet True Grit, Frank og Ex Machina samt The Revenant og Star Wars: The Force Awakens.

Brooklyn-anmeldelese-blu-ray-02

Man finder også den skønne veteran og min personlige favorit Jim Broadbent på rollelisten. Udover at udgivelsen byder på en indtagende rolleliste, finder man også slettede samt forlængede scener med valgfrit kommentarspor af instruktøren som ekstramateriale samt et billedgalleri. Så tag en tur til Brooklyn.

Brooklyn er udkommet på dvd og Blu-ray den 7. juli 2016.

[tabgroup][tab title=”Brooklyn | Blu-ray-anbefaling”]
brooklyn-blu-ray-cover
Titel: Brooklyn, England | Canada | Irland, 2015
Release: den 7. juli 2016
Instruktion: John Crowley
Medvirkende: Saoirse Ronan, Emory Cohen, Domhnall Gleeson m.fl.
Spilletid: 1 time 45 min.
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

LOST RIVER: Ryan Goslings enigmatiske spillefilmsdebut

Blu-ray-anbefaling: Du kender nok primært Ryan Gosling for sine roller foran kameraet. Listen tæller i hvert fald mange forskelligartede roller. Jeg nævner i flæng The Believer, The Notebook, Half Nelson, Lars and the Real Girl, Blue Valentine, The Big Short og The Nice Guys samt naturligvis Nicolas Winding Refns Drive og Only God Forgives, der er to af mine favoritter.

Men Ryan Gosling er ikke kun alsidig, når det kommer til rollevalg foran kameraet. For med Lost River indtager han for første gang rollen som filminstruktør. Udover naturligvis at være en Hollysood-helt, så er det måske også fordi, han selv er skuespiller, at det er lykkedes ham at samle et så fornemt cast til spillefilmsdebuten.

Lost-River-anmeldelse-Blu-ray-01

Det er i hvert fald – som Ryan Goslings egne roller – en alsidig rollebesætning, filmen byder på. Her finder man Christina Hendricks, Saoirse Ronan og en næsten ukendelig Matt Smith – som de fleste nok vil kende for sin rolle som Doctor Who – videre til Eva Mendes, stjerneskuddet Iain De Caestecker og ikke mindst horrorlegenden Barbara Steele.

Lost River foregår i en forfalden og nærmest mennesketom by. Her bor den enlige mor Billy (Christina Hendricks) med sine to sønner. Det hele er dog lidt noget hø for hende og sønnerne, da hun er arbejdsløs og ikke har råd til at beholde huset. Denne svære situation sender hende ind i en mystisk og rå underverden for at tjene penge.

Lost-River-anmeldelse-Blu-ray-02

Hendes ene søn, der spilles af Iain De Caestecker, opdager desuden en ellers hemmelig undersøisk by, hvor også han forsøger at løse familiens ellers noget håbløse situation. Selvom det måske lyder som et mere eller mindre gængs familiedrama, er Lost River meget mere. Det er en enigmatisk og dvælende tur ind i mørket og menneskets dystre hemmeligheder.

Jeg håber i hvert fald ikke, at dette er sidste gang, at Ryan Gosling forsøger sig som instruktør. For godt nok er dette måske ikke just et debutmesterværk, men Lost River vidner i hvert fald om en fantasifuld og nysgerrig filmskaber under udvikling. Så Ryan Gosling, drop lige et par af dine skuespilsroller og brug noget mere af din tid på rollen som instruktør.

Lost River er udkommet på dvd og Blu-ray den 7. april.

[tabgroup][tab title=”Lost River | Blu-ray-anbefaling”]
Lost-River-blu-ray-cover

Originaltitel: Lost River, USA, 2014
Release: den 7. april 2016
Instruktion: Ryan Gosling
Medvirkende: Christina Hendricks, Iain Caestecker, Saoirse Ronan, Matt Smith, Ben Mendelsohn, Eva Mendes m.fl.
Spilletid: 1 time 35 min.
Distributør: Scanbox Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE GRAND BUDAPEST HOTEL: Wes Anderson bobler af visuelt overskud og fortælleglæde

Blu-ray-anmeldelse: Når Wes Anderson kommer med en ny film, så glæder man sig. For med film som The Royal Tenenbaums, Fantastic Mr. Fox og Moonrise Kingdom under bæltet, kan man ikke andet. Det kan jeg i hvert fald ikke. Jeg kunne bestemt heller ikke andet end at glæde mig til at gense hans nyeste film The Grand Budapest Hotel. Det er nemlig en Wes Anderson i visuel og fortællermæssig storform.

Ralph Fiennes leder an som den omhyggelige concierge Gustave H på The Grand Budapest Hotel, mens den mere ukendte Tony Revolori spiller hans højre hånd og hotellets pligtopfyldende lobby boy. Sammen kommer de ud på et vildt eventyr, da de ender med vrede arvinger på nakken i striden om en enorm arv. På deres flugt fra de familiære forviklinger støder de således ind i filmens imponerende cast.

Grand Budapest Hotel biograf 01

Ja, jeg kan lige så godt liste dem op: Jude Law, Willem Dafoe, Adrien Brody, Bill Murray, Jeff Goldblum, Edward Norton, Léa Seydoux, F. Murray Abraham, Harvey Keitel, Mathieu Amalric, Saoirse Ronan, Jason Schwartzman, Tilda Swinton, Tom Wilkinson, Owen Wilson og Bob Balaban. Et alsidigt cast i mindst lige så alsidige roller. Fra psykopatisk lejemorder med underbid til sukkersød konditor.

Og det er ikke kun castet, der bobler legesygt, det gør filmens minutiøse og umiskendelige Wes Anderson-univers også. Lige fra det sirligt dekorerede hotel til de detaljerige kostumer samt nøje koreograferede kamerature og de velkendte symmetriske billedkompositioner. Det er med andre ord en yderst veloplagt Wes Anderson, der folder sig ud med visuelt overskud og medrivende fortælleglæde.

grand budapest hotel 04

Æstetikken er altså forventeligt i højsædet, men overskygger ikke historien og karaktererne, der besidder en varm melankoli og sød sentimentalitet. Historien om Gustave H og det ekstravagante hotel fortælles nemlig som et tilbageblik til storhedstiden i 1930’erne, mens hotellet sidenhen har mistet sin glans og nu udgør et kært minde for hotellets aldrende ejer, der varmt fortæller sin historie for publikum.

The Grand Budapest er ganske enkelt en sand fornøjelse fra første til sidste nøje gennemtænkte indstilling. En film, jeg glæder mig til igen og igen at gå på opdagelse i. For at blive indhyllet i Wes Andersons nostalgiske, søde og charmerede univers, der befolkes af en lang række både karismatiske, excentriske og længselsfulde karakterer.

Filmen, The Grand Budapest, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Grand Budapest Hotel biograf 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det er en sand fornøjelse at træde ind i Wes Andersons detaljerede univers med denne Blu-ray-udgivelse. Billedet står veldefineret, skarpt, farvemættet og har solid kontrast. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine dynamiske niveauer og velbalancerede elementer. Ekstramaterialet er desværre noget mindre ophidsende.

Her får man en kort, men fornøjelse tour af Bill Murray rundt i byen, hvor filmen blev skudt (4 min.) samt tre ligeledes fornøjelige ’vignettes’ om Kunstmuseum Zubrowka, filmens hemmelige Society of Crossed Keys og den hemmelige opskrift på filmens udsøgte Mendl’s-kager (i alt 9 min.). Slutteligt finder man en smule making of-indslag med interviews om blandt andet historien og at skabe hotellet (i alt 25 min.) samt et galleri med billeder fra diverse aspekter ved filmen.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Grand Budapest | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:
5_6 - stars
The Grand Budapest Hotel BD cover
Originaltitel: The Grand Budapest Hotel, USA, 2014
Relase: d. 7. august 2014
Instruktion: Wes Anderson
Medvirkende:
Ralph Fiennes, Tony Revolori Jude Law, Willem Dafoe, Adrien Brody, Bill Murray, Jeff Goldblum, Edward Norton, Léa Seydoux, F. Murray Abraham, Harvey Keitel, Mathieu Amalric, Saoirse Ronan, Jason Schwartzman, Tilda Swinton, Tom Wilkinson, Owen Wilson og Bob Balaban m.fl.
Spilletid: 1 time 40 min
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE GRAND BUDAPEST HOTEL: Wes Anderson bobler af visuelt overskud og fortælleglæde

Biografanmeldelse: Når Wes Anderson er aktuel med en ny film, så glæder man sig. For med film som The Royal Tenenbaums, Fantastic Mr. Fox og Moonrise Kingdom under bæltet, kan man ikke andet. Det kan jeg i hvert fald ikke. Ja, jeg kan allerede nu afsløre, at han med sin nye film, The Grand Budapest Hotel, er i visuel og fortællermæssig storform.

Ralph Fiennes leder an som den omhyggelige concierge Gustave H på The Grand Budapest Hotel, mens den mere ukendte Tony Revolori spiller hans højre hånd og hotellets pligtopfyldende lobby boy. Sammen kommer de ud på et vildt eventyr, da de ender med vrede arvinger på nakken i striden om en enorm arv. På deres flugt fra de familiære forviklinger støder de således ind i filmens imponerende cast.

Grand Budapest Hotel biograf 01

Ja, jeg kan lige så godt liste dem op: Jude Law, Willem Dafoe, Adrien Brody, Bill Murray, Jeff Goldblum, Edward Norton, Léa Seydoux, F. Murray Abraham, Harvey Keitel, Mathieu Amalric, Saoirse Ronan, Jason Schwartzman, Tilda Swinton, Tom Wilkinson, Owen Wilson og Bob Balaban. Et alsidigt cast i mindst lige så alsidige roller. Fra psykopatisk lejemorder med underbid til sukkersød konditor.

Det er ikke kun castet, der bobler legesygt, det gør filmens minutiøse og umiskendelige Wes Anderson-univers også. Lige fra det sirligt dekorerede hotel til de detaljerige kostumer samt nøje koreograferede kamerature og de velkendte symmetriske billedkompositioner. Det er med andre ord en yderst veloplagt Wes Anderson, der folder sig ud med visuelt overskud og medrivende fortælleglæde.

Grand Budapest Hotel biograf 02

Æstetikken er altså forventeligt i højsædet, men overskygger ikke historien og karaktererne, der besidder en varm melankoli og sød sentimentalitet. Historien om Gustave H og det ekstravagante hotel fortælles nemlig som et tilbageblik til storhedstiden i 1930’erne, mens det sidenhen har mistet sin glans og nu udgør et kært minde for hotellets aldrende ejer, der varmt fortæller sin historie for publikum.

The Grand Budapest er ganske enkelt en sand fornøjelse fra første til sidste nøje gennemtænkte indstilling. En film, jeg glæder mig til at gå på opdagelse i igen og igen – at blive indhyllet i Wes Andersons nostalgiske, søde og charmerede univers, der befolkes af en lang række både karismatiske, excentriske og længselsfulde karakterer. Ja, du ved jo allerede godt, at du selvfølgelig skal se filmen.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Grand Budapest Hotel | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
grand budapest hotel poster
Originaltitel: The Grand Budapest Hotel, USA, 2014
Premiere: d. 27. marts 2014
Instruktion: Wes Anderson
Medvirkende:
Ralph Fiennes, Tony Revolori Jude Law, Willem Dafoe, Adrien Brody, Bill Murray, Jeff Goldblum, Edward Norton, Léa Seydoux, F. Murray Abraham, Harvey Keitel, Mathieu Amalric, Saoirse Ronan, Jason Schwartzman, Tilda Swinton, Tom Wilkinson, Owen Wilson og Bob Balaban m.fl.
Spilletid: 100 min
Distributør: Fox Searchlight Pictures[/tab][/tabgroup]

Først plakat til Wes Andersons ‘The Grand Budapest Hotel’

Okay, jeg ved det godt – det er ”bare” en plakat. Men come on, den er altså også virkelig flot. Det er Wes Anderson, der har sluppet den første af slagsen ud for sin kommende film, The Grand Budapest Hotel. Og man bør altid glæde sig til en ny film af hr. Anderson. Og selvom plakaten ikke byder på et nogle billeder af de medvirkende, kan man altså også glæde sig i denne omgang.

For ja, tjek lige det vilde cast. Det består blandt andet af – og lad mig lige tage en dyb indånding: Ralph Fiennes, Edward Norton, Owen Wilson, Jude Law, Bill Murray, Tilda Swinton, Adrien Brody, Jeff Goldblum, Willem Dafoe, Harvey Keitel, Jason Schwartzman, Saoirse Ronan, Mathieu Amalric, Tom Wilkinson, Bob Balaban, F. Murray Abraham og Tony Revolori. Holy shit, det lover godt.

– Læs også min anmeldelse af Wes Andersons Moonrise Kingdom HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Se flere flotte filmplakater HER.

Grand Budapest Hotel teaser poster plakat– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

THE HOST: Rumvæsner og science fiction-romantik af tredje grad

Rumvæsner, der har taget bolig i næsten alle mennesker på jorden, nærkontakt af romantisk tredjegrad og identitetsproblematikker. Ja, der er hældt tankevækkende stof i science fiction-gryden – desværre forbliver det ved halvglatte kvæk, mens vrøvl og flad kærlighedsflimmer får overtaget i en ellers ok flot visualiseret fremtidsdystopi.

Her er selvfølgelig tale om filmatiseringen af Stephenie Meyers bog The Host. Mere interessant end hendes Twilight-saga (sådan cirka), men de trættende teenage-kvaler kammer desværre over i det momentvis ellers ganske spændende drama, hvor spørgsmål om hvad, der gør os til mennesker er i spil.

the host 02

Alt ånder nemlig fred og idyl på jorden efter den fremmede race har overtaget stor set samtlige menneskers kroppe. Der er dog en lille gruppe, der fortsat kæmper for menneskenes overlevelse. Denne gruppe kommer Melanie i kontakt med, selvom hendes krop i filmens begyndelse overtages af et rumvæsen, der får navnet Wanda.

Hun bliver således filmens dramatiske centrum, hvor kampen mellem Melanie, Wanda og deres modsatrettede følelser slår krøller – ikke mindst i mødet med de to kærlighedsrivaler fra modstandsgruppen, Ian og Jamie. Her er altså et lignende trekantsdrama i gang, som det mellem Bella, Edward og Jacob fra vampyr-serien. Men heller ikke her giver kærligheden troværdig genklang.

the host 01

Det er ellers den dygtige Andrew Niccol, der har instrueret og været med til at skrive filmen. Han er manden bag de fremragende science fiction-film Gattaca og S1m0ne samt den fine Lord of War og den ujævne, men interessante dystopi In Time. The Host er bestemt også professionelt afviklet, men hverken tematikkerne eller følelserne får den nødvendige pondus, mens det også er småt med reelle faremomenter.

Til gengæld får man en påklistret cliffhanger, mens der ihærdigt forsøges skabt ægte romantik. Det lykkedes ikke. Saoirse Ronan gør ellers fin figur som Melanie/Wanda, mens bejlerne Jake Abel og Max Irons er ret så anonyme. De gode takter overmandes med andre ord af romantisk vrøvl og uforløste tematikker i en desværre i sidste ende alt for ujævn omgang science fiction-vælling.

Filmen 2/6: 2_6 - stars_LILLE

the host 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen tager sig dog godt ud på Blu-ray. Billedet er veldefineret, farverne mættede, detaljegraden indtagende og flot tekstur. Lydsporet spiller også uden problemer, hvor dialogen går klart igennem hele vejen i et i øvrigt velbalanceret mix. Ekstramaterialet er derimod ikke specielt interessant.

Man får et kommentarsporet med manusforfatter og instruktør Andrew Niccol, forfatteren Stephenie Meyer og produceren Nick Wechsler. Det er uengagerende, kedeligt og plaget af rygklapperi og snik snak om, hvor glade de er for filmen. slutteligt en kort behind the scenes, der mest er et skamrosende promo-indslag (8 min.) samt et par ligegyldige slettede scener (3 min.).

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Host | Biografanmeldelse”]
Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars

the host cover
Originaltitel: The Host, USA, 2013
Release: d. 1. august 2013
Instruktion: Andrew Niccol
Medvirkende: Saoirse Ronan, Max Irons, Jake Abel m.fl.
Spilletid: 126 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE HOST: rumvæsner og science fiction-romantik af tredje grad

Rumvæsner, der har taget bolig i næsten alle mennesker på jorden, nærkontakt af romantisk tredjegrad og identitetsproblematikker – jep, der er hældt tankevækkende stof i science fiction-gryden. Desværre forbliver det ved halvglatte kvæk, mens vrøvl og flad kærlighedsflimmer får overtaget i en ellers flot visualiseret fremtidsdystopi.

Her er selvfølgelig tale om filmatiseringen af Stephenie Meyers bog The Host. Bestemt mere interessant end hendes Twilight-saga, men de trættende teenage-kvaler kammer desværre over i det momentvis ellers ganske spændende drama, hvor spørgsmål om hvad, der gør os til mennesker er i spil.

the host 02

Alt ånder nemlig fred og idyl på jorden efter den fremmede race har overtaget stor set samtlige menneskers kroppe. Der er dog en lille gruppe, der fortsat kæmper for menneskenes overlevelse. Denne gruppe kommer Melanie i kontakt med, selvom hendes krop i filmens begyndelse overtages af et rumvæsen, der får navnet Wanda.

Hun bliver således filmens dramatiske centrum, hvor kampen mellem Melanie og Wanda og deres modsatrettede følelser slår krøller – ikke mindst i mødet med de to kærlighedsrivaler fra modstandsgruppen, Ian og Jamie. Ja, her er altså et lignende trekantsdrama i gang, som det mellem Bella, Edward og Jacob fra vampyr-serien. Men heller ikke her giver kærligheden troværdig genklang.

the host 01

Det er ellers den dygtige Andrew Niccol, der har instrueret og været med til at skrive filmen. Han er manden bag de fremragende sci fi-fortællinger Gattaca og S1m0ne samt den fine Lord of War og den noget ujævne dystopi In Time. The Host er bestemt også professionelt afviklet, men hverken tematikker eller følelser får den nødvendige pondus, mens det også er småt med reelle faremomenter.

Til gengæld får man en påklistret cliffhanger, mens der ihærdigt forsøges skabt ægte romantik. Det lykkedes ikke. Saoirse Ronan gør ellers fin figur som Melanie/Wanda, mens bejlerne Jake Abel og Max Irons er ret så anonyme. De gode takter overmandes med andre ord af romantisk vrøvl og uforløste tematikker i en desværre i sidste ende ujævn omgang science fiction-vælling. [tabgroup][tab title=”The Host | Biografanmeldelse”]Vurdering: 2/6
2_6 - stars

the host poster
Originaltitel: The Host, USA, 2013
Premiere: d. 28 marts 2013
Instruktion: Andrew Niccol
Medvirkende: Saoirse Ronan, Max Irons, Jake Abel m.fl.
Spilletid: 126 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

Meget lang travetur er lidt for ufarlig

Det kan godt være, at der bliver gået meget i Ringenes Herre-filmene, men i ’er-vi-der-ikke-snart-traveturs-dramaet’ The Way Back kommer en flok krigsfanger også på noget af en gåtur. For efter at have undsluppet en grum sovjetisk fangelejr i det kolde Sibirien, går turen 6500 km mod friheden i Indien. En smuk, men også noget tam tur, der mere passende kunne have heddet The LONG Way Back.

Året er 1941 og fangerne, der er på flugt fra kommunismens omklamrende klør har en lang tur i vente. Fra bidende kulde og endeløse bjergrygge videre gennem den glohede Gobi-ørken i Mongoliet og over Himalaya-bjergene. En umenneskelig tur, der i den grad sætter viljen til overlevelse på prøve. Menneskeligt drama i ekstremer, billedskøn natur og et politisk bagtæppe – så burde den drama-ged være barberet.

Desværre ikke. Jo, billederne er ganske vist smukke – men til tider lidt for ’National Geographic-smukke’ til at alvoren i den livsfarlige flugt slår igennem. Herudover står persontegningerne ikke specielt stærkt og det bliver hurtigt svært at holde styr på hvem der er hvem – og man bliver desværre også til en hvis grad ligeglad.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere