Indlæg

BLACK SAILS SÆSON 4: Splitte mine bramsejl og en flaske rom

Pirater på dvd: Hvis du altid har drømt om at stikke til søs, så kan du passende gøre det med piratserien ‘Black Sails’, hvor den fjerde sæson netop er udkommet på dvd her i landet. I de nye episoder er vi igen med, når kaptajn Flint stævner ud på det åbne hav, mens der naturligvis også er nye pirater på spil, kærlighed og ikke mindst en god omgang skibsaction.

Så hvis du kan klare mosten på de åbne have uden at blive alt for søsyg – eller være alt for bange for kanoner og barske sørøvere – så kan du passende finde piratflaget frem og hoppe ombord på denne sæson fire. Og hvis du skulle være typen, der bare ikke kan få nok af piratserien ‘Black Sails’, ja, så er det jo en given ting, at du skal se denne nye sæson.

black sails season 4 02

Så tag med tilbage til dengang, hvor pirateri var i fuldt flor på verdenshavene, og hvor hver mand og kvinde måtte kæmpe hårdt for at holde sig i live og øverst i et barsk magthierarki. I serien finder man blandt andre også en række rå pirater fra virkelighedens verden – så som Anne Bonny, Charles Vane, Jack Rackham og Blackbeard. Hiv ohøj og en halv flaske rom.

Dvd-udgivelsen byder udover de 9 timers piratunderholdning også på en omgang ekstramateriale. Her kan man blandt andet gå på opdagelse i seriens spændende univers samt hvordan de har skabt pirat-verdenen, mens man videre også finder interviews, der giver indblik i serien. Splitte mine bramsejl.

– ‘Black Sails’ sæson 4 udkommer på dvd den 18. januar 2018.

black sails season 4

Der er ny ondskab på spil med Sleepy Hollow sæson 4

En hårrejsende serie: Hvis du kan lide dystre eventyr, grumme monstre og utrolige fortællinger, så bør du se serien ‘Sleepy Hollow’, hvor fjerde sæson netop er udkommet på dvd her i landet. Serien handler nemlig om Ichabod Crane, der bekæmper mørke kræfter og grusomme bæster. Det fortsætter han med i denne nye sæson, hvor ondskaben fortsat lurer.

Som den årvågne læser nok har luret, så er serien løst baseret på novellen The Legend of Sleepy Hollow, der er skrevet af Washington Irving i 1820. Der er dog her mange andre og nye farer på færde end i det litterære forlæg. For blandt andet står Ichabod Crane her over for en fæl ondskab, der truer Washingtons overlevelse. Ja, det er grumme løjer – gys og gru!

sleepy hollow season 4 02

Serien er skabt af blandt andre Alex Kurtzman, Roberto Orci og Len Wiseman, der står bag eksempelvis serierne ‘Alias’ og ‘Fringe’ samt den fremragende ‘Watchmen’ og ‘Underworld’-filmene. Tom Mison spiller den cool Ichabod Crane – og han er en stærk og karismatisk karakter, man har lyst til at følge i kampen mod ondskaben og fæle bæster.

Sæson fire består af 13 afsnit, der løber op på hele 9 timer og 26 minutters både underholdende, skræmmende og actionfyldt serieunderholdning. Så bered dig roligt på flere farlige eventyr med denne nye sæson. Udgivelsen byder desuden på en omgang ekstramateriale med slettede scener.

– ‘Sleepy Hollow’ sæson 4 udkommer på dvd den 25. januar 2018.

sleepy hollow season 4 cover

American Horror Story sæson 4 – Freak Show: Tag en tur i dette bizarre freakshow anno 1952

En serie du skal se: Hvis du endnu ikke har set serien American Horror Story, kan du roligt hoppe på denne netop udsendte fjerde sæson. For denne både uhyggelige, bizarre og grumme series forskellige sæsoner er nemlig alle afsluttede fortællinger, som man kan se uden kendskab til øvrige sæsoner – selvom der dog i denne sæson er tilbagevende karakterer.

Man følger her en lille trup af artister i Florida anno 1952 og deres freakshow. Truppen ledes af Elsa Mars (Jessica Lange) og består blandt andre af freaks som den skæggede dame (Kathy Bates) og hendes søn med deforme hænder (Evan Peters) samt stærk mand Toledo (Michael Chiklis) og hans trebrystede kone (Angela Basset), mens der er dobbelt op på Sarah Paulsons hoved i rollen som de siamesiske tvillinger Bette og Dot.

American-Horror-Story--Freak-Show-dvd-01

Fjerde sæson byder på 13 afsnit, der løb fra oktober 2014 til januar 2015. Og ja, denne fjerde sæson holder med andre ord, hvad titlen lover – nemlig et sandt Freak Show. Så hvis du har mod på et noget mindre børnevenligt cirkusbesøg, hvor det ikke just er søde klovne, men snarere det modsatte du kommer til at møde, så kan du roligt tage turen tilbage til dette freakshow anno 1952.

Og hvis du efter denne tur i freakshow har lyst til mere både bizar, blodig og brutal serieunderholdning, kan du eventuelt kaste dog over de første tre sæsoner af American Horror Story. Hvis du allerede har set dem, så kan du jo blot være glad for, at en femte sæson netop er skudt i gang, mens serien også er blevet forlænget med en sjette sæson.

American Horror Story sæson 4 – Freak Show er udkommet på dvd den 26. november 2015.
[tabgroup][tab title=”American Horror Story sæson 4 – Freak Show | dvd”]
American-Horror-Story--Freak-Show-cover
Titel: American Horror Story sæson 4 – Freak Show
Udgivelsesdato: den 26. november 2015
Instruktion: Ryan Murphy m.fl
Medvirkende: Sarah Paulson, Evan Peters, Michael Chiklis, Frances Conroy, Denis O’Hare, Emma Roberts, Finn Wittrock, Angela Bassett, Kathy Bates, Jessica Lange m.fl.
Udgiver: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

THE WALKING DEAD SÆSON 4: Zombierne gnaver intenst videre i menneskeheden

Blu-ray-anmeldelse: Zombieserien The Walking Dead fortsætter ufortrødent med at levere postapokalyptisk håbløshed og menneskelig desperation i fjerde sæson. En sæson, der i den grad rykker rundt på persongalleriet og situationen for de overlevende. Folk dør, nye kommer til og de blodsjaskende zombier truer konstant med at gnave sig igennem samtlige medvirkende.

Der er altså ikke mange rolige øjeblikke for de hårdtprøvede helte, antihelte og skurke. Særligt i anden del af sæsonens 16 afsnit, bliver der i den grad rykket rundt på det hele. En art nulstilling af serien, hvor alt igen er på spil og intet bliver som det var før. Serien excellerer altså fortsat i det uforudsigelige og ubehagelige – og det er en sand fornøjelse.

walking dead 4 blu-ray 01

Godt nok er det en zombieserie, men det handler egentlig slet ikke om de blodsjaskende og stavrende kadavere, men om menneskene. Zombierne danner blot et yderst foruroligende bagtæppe, hvor døden og undergangen konstant lurer. Og som man allerede har erfaret i forrige sæsoner, er menneskene mindst lige så stor en trussel som de menneskeædende døde.

Man finder igen Norman Reedus som den mutte, evigt seje og armbryst-skydende Daryl Dixon, mens Steven Yeun og Lauren Cohan stadig er det elskende par, der må kæmpe for livet. Og som de øvrige medvirkende, kommer der også flere nuancer i spil hos den samuraisværdssvingende og ellers lukkede Michonne (Danai Gurira). I det hele taget er det interessant at følge hver og en af karaktererne, og hvordan de håndterer det umenneskelig pres, de er under.

walking dead 4 blu-ray 03

Hvor det hidtil har været den stålsatte sherif Rick Grimes (Andrew Lincoln), der har været den rolige leder, bliver han i denne sæson i den grad skudt ud af kurs, hvor også forholdet til hans søn (Chandler Riggs) når til et nervepirrende vendepunkt. Men fordi, gruppen i denne sæson bliver brudt op, har den også en noget fragmentarisk struktur. Det er med til at understrege håbløsheden, men det suger også af og til lidt momentum ud af dramaet og relationerne.

Sæsonen bevarer dog sit brutale sortsyn, hvor følelserne banker løs, så man helt udmattes af de grumme begivenheder. Det følelsesmæssige engagement fastholdes i zombiegnaskerierne. Sæsonen fungerer blandt andet netop fordi, den ikke er bange for at udsætte sine karakterer for situationer, der ændrer dem radikalt. Ja, og aflive nøglekarakterer. Jeg ser bestemt frem til femte sæson.

The Walking Dead sæson 3 – 4/6: 4_6 - stars_LILLE

walking dead 4 blu-ray 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Både de sjaskede zombier, blodsprøjt og det dystre univers gengives virkelig flot og med en lækker stoflighed – der af og til gør at billedet fremstår lidt, det er dog ikke graverende. For generelt er billedet både skarpt, detaljerigt og farvemættet. Lydsporet er ligeledes godt og dynamisk og i den med til at underbygge uhyggen og den trykkede stemning. Ekstramaterialet er både informativt og spændende.

Her får man seks både veloplagte og informative kommentarspor til seks afsnit med blandt andet producere, instruktører, effektfolk, skuespillere, forfattere. De er værd at bruge tid på. Videre er der indslag om hvert snit af omkring fem minutters varighed hver, hvor seriens temaer, historien og karaktererne diskuteres (i alt 90 min.). Videre er det en ’making of’, der på samme måde kommer omkring afsnittene med behind the scenes-materiale og kig på blandt andet action-sekvensers tilblivelse (i alt 75 min.).

Vindere finder man fearuretter, der kigger på seriens inspiration fra Robert Kirkman og Tony Moores tegneserier, som serien er baseret på (6 min.), et kig å karakteren Hershel (8 min.), guvernøren (9 min.), akademikere og professorer, der diskuterer serien ud fra et videnskabeligt synspunkt (6 min.), et kig på seriens splattede effekter, blandt andet de forskellige zombier (18 min.), et kig på Rick Grimes samt en håndfuld slettede scener (11 min.). Alt i alt et både et solidt supplement til serien.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”The Walking Dead sæson 4 | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
walking dead 4 cover
Originaltitel: The Walking Dead fourth season, USA, 2013-2014
Release: d. 4. september 2014
Instruktion: Greg Nicotero m.fl.
Medvirkende: Daryl Dixon, Yeun, Lauren Cohan, Danai Gurira, Andrew Lincoln, Chandler Riggs m.fl.
Spilletid: 696 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

BOARDWALK EMPIRE SÆSON 4: Gangstereposet holder tårnhøjt niveau som forrygende serie

EN SERIE DU SKAL SE: Jeg har med spænding set frem til hver ny sæson af HBOs gangsterserie Boardwalk Empire. Heldigvis skuffer 4. sæsons intense slentretur langs promenaden i Atlantic City ikke. Produktionsværdien er stadig tårnhøj med sin flotte genskabelse af 1920’ernes USA under spiritusforbudet, hvor det fortsat er den medrivende fortælling og de komplekse karakterer, der gør serien så pokkers engagerende.

Steve Buscemi bærer atter rollen som den magtfulde og korrupte Nucky Thompson med nerve og nærvær, mens han forsøger at bevare sin magtfulde position og holde sin pressede forretning kørende. Han er dog ikke denne sæsons klare midtpunkt, for de øvrige karakterer får her yderlige plads og gør fortællingen til et kun endne mere dragende fletværk af fordækte planer og fascinerende skæbner. Alliancer sættes på kryds og tværs på prøve, hvor alle forsøger at bevare sig på toppen af magtbalancen.

boardwalk empire blu-ray 4 01

Men nej, Nucky har aldrig et roligt øjeblik. Og tak for det. Ikke en gang i familiens skød, hvor ægteskabet fortsat blot er en facade. Her finder man igen en evigt stålsat og stærk Kelly Macdonald, der forsøger at bevare modet. Nuckys forhold til sin fortvivlede bror Elias (Shea Whigham) ulmer ufortrødent, mens Michael Shannon stadig er en fornøjelse at følge som den konstant uheldige eks-agent Nelson Van Alden, det samme er Michael Kenneth Williams som den seje gangster Chalky.

Overordnet balanceres de mange karakterer, intriger og forhold med et medrivende overblik, der gennem sæsonens 12 afsnit holder gryden dramatisk i kog. Man stifter blandt andet også atter bekendtskab med en forrygende Stephen Graham som den på engang voldelige og omsorgsfulde Al Capone, mens Gretchen Mol som den sindsforvirrede femme fatale Gillian Darmody har sit at slås med.

boardwalk empire blu-ray 4 02

Boardwalk Empire sæson 4 holder med andre ord sit høje niveau og spæder som sædvanlig til med sin del af sex og ikke mindst brutal vold. Intensiteten holdes fornemt ved lige sæsonen igennem, mens både nye og tilbagevendende karakterer får fortsat nye lag. Kompleks, forførende, medrivende og med op til flere dramatiske højdepunkter. Jeg ser med spænding frem til seriens femte og sidste sæson.

Serien gør sig smukt på Blu-ray med et veldefineret og farvemættet billede, der fornemt gengiver 1920’ers USA. Det dynamiske lydspor gengiver medrivende både de velsvungne replikker, musikken og øvrige elementer. Ekstramaterialet er som på de foregående udgivelser af serien både omfattende, dybdegående, interessant og informativt. Man får indblik i alt fra de mange karakterer, den historiske baggrund, en paneldiskussion med skabere og skuespillere samt seks kommentarsport. Fornemt.

Boardwalk Empire sæson 4 er udkommet på dvd og Blu-ray d. 18. august 2014.[tabgroup][tab title=”Boardwalk Empire sæson 4 | En serie du skal se”]
Boardwalk empire 4 cover
Originaltitel: Boardwalk Empire Fourth Season, USA, 2013
Udgivelse: d. 18. august 2014
Instruktion: Tim Van Patten m.fl.
Medvirkende: Steve Buscemi, Kelly Macdonald, Michael Shannon, Shea Whigham, Gretchen Mol m.fl.
Spilletid: 682 min.
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]