Indlæg

DEADPOOL 2: Flere sjofelheder fra vores alles anti-helt i 4K Ultra HD

4K Ultra HD: Så er vores allesammens frække dreng i Marvel-klassen tilbage i rød spandex – nu på det forrygende format 4K Ultra HD og i et såkaldt “super duper cut”, der byder på 15 minutter længere spilletid end biografudgaven. Den står således igen på sjofelheder og politisk ukorrekte jokes, mens Deadpool slår på tæven og svinger sine samuraisværd, så blodet sprøjter. Ja, Ryan Reynolds er i veloplagt hopla som den anti-helten, der denne gang bakkes op af et mutanthold af helte i deres jagt på skurken Cable.

For godt nok er Deadpool både adræt og frygtløs, når han ene mand går op imod alverdens bad guys, men han får altså her hjælp af et hold, han vælger at kalde X-Force. Sammen skal de forsøge at beskytte en udsat mutant-dreng med superkræfter, inden den brutale og tidsrejsende Cable får fat på ham. Det er dog Deadpool, der tager langt størstedelen af rampelyset.

Eller måske rettere: ’Deadpool 2’ er helt og holdent Ryan Reynolds’ aka Deadpools film. Fra start til slut – også selvom han altså bakkes op af blandt andet X-Force og andre skæve eksistenser. Lige fra den blinde og storbandende ældre dame Blind Al, videre til den indiske taxi-chauffør Dopinder, der brænder for selv at blive en superhelt. Med andre ord, filmen er fyldt med sjove karakterer.

Det er da også humoren og ikke mindst den heraf løsslupne tone, der er med til at bære filmen frem. For blandt andet er selve historien ikke videre interessant. Det er altså de mange morsomme, absurde og bizarre optrin samt ikke mindst filmens mange overrumplende, potente og aggressive actionscener, der for mit vedkommende holder filmen i søen.

For godt nok forsøger filmen sig også med mere dramatisk tunge scener. De bliver dog aldrig for alvor rigtigt rørende eller alvorligt tragiske. Blandt andet fordi, der altid lurer endnu en sjofel joke eller fræk gimmick lige om hjørnet. Og så en til og en til. Ja, humoren har det med at køre en kende i ring og rundt om de samme kække punchlines, hvor der meta-vittigt leges med mediet.

For blandt andet er noget af charmen ved Deadpool, at han er en selvbevidst superhelt, der således vittigt kommenterer både på sig selv og Marvel-universet, videre til filmens klichéer og publikum. Så selvom the element of surprise altså ikke er til stede i denne anden ombæring, så bæres filmen dog trods alt hjem af en veloplagt og sjofel Ryan Reynolds samt habil action.

4K Ultra HD og ekstramateriale:
Udover at udgivelsen leveres på det forrygende 4K Ultra HD-format, så byder den også på en 15 minutter længere spilletid, mens filmen også følger med på Blu-ray. Man kan desuden dykke ned i en stor omgang ekstramateriale, der blandt andet byder på spas fra settet, slettede og forlængede scener samt alternative takes, et kig på karaktererne og instruktionen, videre til et kommentarspor med Ryan Reynolds, David Leitch, Rhett Reese og Paul Wernick med mere.

– ‘Deadpool 2’ udkommer på 4K Ultra HD, Blu-ray og dvd den 1. oktober.

The Hitman’s Bodyguard: Ryan og Samuel på actionfyldt røvtur



Biografanmeldelse: Der bliver i den grad delt øretæver ud, udvekslet skudsalver og sprængt ting i luften samt ikke mindst leveret vittige og ‘fuck’-fyldte replikker i den veloplagte buddy-og-action-komedie ‘The Hitman’s Bodyguard’. Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson er i front som det umage par, der skal redde dagen og forsøge at holde hinanden ud. Selvom det er svært.

For som henholdsvis bodyguarden Michael og lejemorderen Darius skal Ryan nemlig fragte Samuel sikkert frem til Den Internationale Domstol i Haag, hvor han skal vidne mod den brutale diktator Dukovich – spillet af en herligt snerrende og ond Garry Oldman. Turen mod Haag bliver naturligvis ikke uden problemer, da Dukovichs håndlangere er lige i nakken på dem.

Hitmans Bodyguard 01

Således er der lagt op til en omgang munter og morsom actionballade (der glædeligt ikke sparer på blodige skuddueller). Det hele skal dog ikke tages videre seriøst, men mest af alt underholde med sit fint høje tempo, adskillige actionscener og ikke mindst ping pong mellem de to hovedroller. Og ja, Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson underholder bestemt.

De virker begge i den grad til at nyde deres roller og den løsslupne tone. Deres energi og overskud smitter så absolut af på mig. For ganske vist mister de overvejende morsomme eskapader en smule momentum undervejs i en film, der fint kunne have været lidt kortere. Det ændrer dog ikke på, at her er tale om en velturneret actionkomedie, der også har actiondelen på plads.

Hitmans Bodyguard 02

For en ting er de vittige og skarpe replikker mellem Michael og Darius – der grundet en speget fælles fortid ikke kan udstå hinanden – en anden er filmens actionscener, der nærmest står i kø for at tumle energisk over lærredet. Ja, her er skruet op for eksplosioner, håndgemæng og pistoler, hvor blandt andet heftige ture i bil, båd og på motorcykel gennem Amsterdams gader er gribende.

Desuden finder man en ligeledes veloplagt Salma Hayek i birollen som Darius’ fængslede kone, der har et yderst kreativt ordforråd, når det kommer til fornærmelser og gradbøjninger af ordet ‘fuck’. Hun er et herligt og hidsigt indslag. ‘The Hitman’s Bodyguard’ ender med andre ord solidt og underholdende på begge ben, hvor den vittige duo er limen, der holder sammen på sagerne.

– ‘The Hitman’s Bodyguard’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘The Hitman’s Bodyguard’ har biografpremiere den 31. august 2017.

Hitmans Bodyguard poster

LIFE: På røvtur i rummet med et herligt slimet rumbæst

Blu-ray-anmeldelse: Med rumgyset Life står den på good ol’ monster fun in space. Her er dog ikke just tale om en revolutionerende omgang monsterballade, men mindre kan så absolut også gøre det – hvilket er tilfældet her. For hele den skønne monsterfest serveres fermt, slimet og tempofyldt. Ja, det er ganske enkelt et herligt og hurtigt monsterfix, der fungerer på egne simple præmisser.

Vi befinder os ombord på en rumstation – naturligvis klaustrofobisk placeret i rummet og med et trængt indre, hvor astronauterne ender med at kæmpe for livet. For da de i prøver fra Mars’ overflade finder en lillebitte levende livsform, ved jeg jo udmærket godt, hvad klokken har slået. Den fremmede livsform viser sig nemlig at ville overleve – koste hvad det vil af liv blandt crewet.

Life-biograf-02

Så inden du når at få alt for mange popcorn galt i halsen, vokser den ellers lille rumklat sig nemlig større, stor og slimet i takt med, at besætningsmedlemmerne bliver færre og færre. En lige til og simpel monsterpræmis, som ganske vist er set flere gange før. Her er præmissen dog både medrivende og underholdende eksekveret hele vejen frem mod den intenst buldrende finale.

Blandt det hårdt prøvede mandskab finder man blandt andre en rolig, mut og cool Jake Gyllenhaal videre til en kæk og handlekraftig Ryan Reynolds samt Rebecca Ferguson, der holder det kølige overblik. Desværre kommer jeg ikke rigtigt ind under huden på nogle af karaktererne, så det følelsesmæssige engagement er det altså småt med for mit vedkommende.

Life-biograf-03

Men selvom jeg ikke just må tørre tårer væk, når endnu en astronaut blodigt må lade livet, så har de medvirkende tilpas med nærvær og indlevelse i monsterhalløjet til, at jeg er med dem, når lortet brænder på. Hertil kommer nogle både smukt og elegant eksekveret kamerature rundt i rumskibet blandt det svævende crew. Det hiver noget vægtløs rumpoesi ind i røvturen i rummet, hvor det slimede bæst skaber panik.

Ekstramateriale:
Blu-ray-udgivelsen indeholder endvidere en omgang ekstramateriale, som du fint kan dykke ned i som et ok supplement til monsterfilmen. Her finder du blandt andet en række slettede scener samt et kig på det at lave filmen videre til også et kig på, hvordan man skabte monstret, mens der er også er et kig på de medvirkende astronauters dagbøger.

Life udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 7. august 2017.

Life blu-ray cover

LIFE: På røvtur i rummet med et herligt slimet rumbæst

Biografanmeldelse: Med rumgyset Life står den på good ol’ monster fun in space. Her er dog ikke just tale om en revolutionerende omgang monsterballade, men mindre kan så absolut også gøre det – hvilket er tilfældet her. For hele den skønne monsterfest serveres fermt, slimet og tempofyldt. Ja, det er ganske enkelt et herligt og hurtigt monsterfix, der fungerer på egne simple præmisser.

Vi befinder os ombord på en rumstation – naturligvis klaustrofobisk placeret i rummet og med et trængt indre, hvor astronauterne ender med at kæmpe for livet. For da de i prøver fra Mars’ overflade finder en lillebitte levende livsform, ved jeg jo udmærket godt, hvad klokken har slået. Den fremmede livsform viser sig nemlig at ville overleve – koste hvad det vil af liv blandt crewet.

Life-biograf-02

Så inden du når at få alt for mange popcorn galt i halsen, vokser den ellers lille rumklat sig nemlig større, stor og slimet i takt med, at besætningsmedlemmerne bliver færre og færre. En lige til og simpel monsterpræmis, som ganske vist er set flere gange før. Her er præmissen dog både medrivende og underholdende eksekveret hele vejen frem mod den intenst buldrende finale.

Blandt det hårdt prøvede mandskab finder man blandt andre en rolig, mut og cool Jake Gyllenhaal videre til en kæk og handlekraftig Ryan Reynolds samt Rebecca Ferguson, der holder det kølige overblik. Desværre kommer jeg ikke rigtigt ind under huden på nogle af karaktererne, så det følelsesmæssige engagement er det altså småt med for mit vedkommende.

Life-biograf-03

Men selvom jeg ikke just må tørre tårer væk, når endnu en astronaut blodigt må lade livet, så har de medvirkende tilpas med nærvær og indlevelse i monsterhalløjet til, at jeg er med dem, når lortet brænder på. Hertil kommer nogle både smukt og elegant eksekveret kamerature rundt i rumskibet blandt det svævende crew. Det hiver noget vægtløs rumpoesi ind i røvturen i rummet, hvor det slimede bæst skaber panik.

Life får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

Life har biografpremiere den 23. marts 2017.

Life-biografanmeldelse-post

DEADPOOL: En tiltrængt politisk ukorrekt superhelt FTW

Blu-ray-anmeldelse: Ok, når det nu ikke kan være anderledes, er jeg glad for, at Marvel med endnu en superheltefilm fra fabrikken i det mindste leger med genren. Det gør de med filmatiseringen af den vanvittige og vittige Deadpool i en løssluppen brug af meta-referencer, sjofle jokes og blodige drab.

Men selvom antihelten Deadpool er et velment spark i skridtet til genren, lider filmen under en kedelig historie og en endnu kedeligere skurk. Meeeeen, heldigvis byder Deadpool på flere plusser end minusser. Flere vellykkede end mislykkede gags.

Deadpool-blu-ray-anmeldelse-02

Det hele med en lystig Deadpool i front, der boltrer sig ubekymret gennem både pletskud og fejlskud af politisk ukorrekthed. For selv når målet misses, holder Ryan Reynolds sig oven vande med veloplagt overskud i rollen som den ustyrlige, liderlige og jokende helt i rød spandex-dragt.

Desværre er Deadpools vildskab ikke rigtigt ellers at spore den noget konventionelle superheltefortælling. Det er fortællingen om, hvordan den småkriminelle Wade Wilsons bliver til Deadpool. En i grunden tragisk oprindelseshistorie om afsavn og mistet kærlighed.

Der er dog ikke meget alvor eller følelsesmæssig tyngde at kommer efter her. Godt det samme. For Deadpool er rendyrket superheltsjov – selvom kærlighedshistorien mellem Wade Wilson og hans udkårne af og til klinger en kende sentimentalt og hult.

Deadpool-blu-ray-anmeldelse-03

Filmen er således forvandlingen af Wade Wilson – fra rapkæftet regular guy på kant med loven til rapkæftet antihelt på kant med loven. Alt sammen med en banal kærlighedshistorie som underlag og et mindst ligeså banalt hævnmotiv som motor for den nu spandexbærende helt.

For han vil bagmændene til livs, genoprette sit vansirede ydre og generobre sin udkårne. Ja, havde det ikke været for Deadpool, havde filmen været ligeså ligegyldig som Morena Baccarin i rollen som kæresten. Og lad mig endnu ikke begynde med Ed Skrien som skurken. Han er en af de mest kedelige og intetsigende skurke (og karakterer), jeg længe har set.

Deadpool-blu-ray-anmeldelse-01

Men heldigvis er Deadpool på banen sammen med et par vilde og vildt veloplagte actionsekvenser, der holder underholdningsværdien og antihelten oppe stort set hele vejen. Også gennem filmens banaliteter og forudsigelighed. Jeg ser fren til 2’eren.

Filmen får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

Filmen gør sig vildt godt på Blu-ray. Alt fra eksplosioner til Deadpools hvide øjne står skarpt, farvemætte og med indtagende detaljegrad. Lydsporet spiller ligeledes dynamisk og velbalaceret. En fornøjelse.

Ekstramaterialet er fint, og man får her blandt andet slettede/forlængede scener, et kig på Deadpool fra tegneserie til film samt og fjol fra profuktionen samt to kommentarspor, et med Reynolds og manusforfatterne Thett Reese og Paul Werick samt et med instruktøren Tim Miller og Deadpool-medskaber Rob Liefeld.

Deadpool udkommer på dvd og Blu-ray den 30. juni.

[tabgroup][tab title=”Deadpool | Blu-ray-anmeldelse”]
deadpool-blu-ray-cover

Originaltitel: Deadpool, USA, 2016
Release: den 30. juni 2016
Instruktion: Tim Miller
Medvirkende: Ryan Reynolds, Ed Skrein, T.J. Miller, Morena Baccarin m.fl.
Spilletid: 1 time 48 min.
Distributør: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

TURBO: Charmerende fut i drønhurtig racer-snegl

Blu-ray-anmeldelse: Alle elsker historier om undertippede outsidere, der går efter drømmen. Sådan en outsider er den energiske snegl Turbo i DreamWorks seneste animationsfilm af samme navn. En drømmende og drønhurtige snegl, der går mod strømmen og satser alt på at blive noget så selvmodsigende som en racerkørerende snegl. Ja, her gøres drømmen til virkelighed.

Man har set sådanne historier et hav af gange, du ved, film som Billy Elliot, Rocky og The Karate Kid. Men så længe filmen er fortalt veloplagt, med indlevelse og engagerende karakterer, gør den manglende originalitet i historien ikke det store. Desværre savner jeg bare flere mindeværdige karakterer og mere påhitsomhed i Turbo, der aldrig rigtig bliver spændende eller for den sags skyld smider et par uforudsigelige handlingstråde ind i spillet.

turbo blu-ray 02

Det hele kører med andre ord lidt for meget efter bogen, og føles til tider lidt for meget som DreamWorks på automatpilot. Hermed ikke sagt, at filmen er uden charme og humor, for den har bestemt begge dele. Blandt andet er Turbo i høj grad en sympatisk og tiltalende karakter, man straks ønsker det bedste for. Hans bror og diametrale modsætning, en regelret og forskræmt Chet udgør desuden god modvægt.

Men bikaraktererne kommer aldrig for alvor i omdrejninger. Hverken flokken af de andre oktanelskende snegle træder ordentlig i karakter, mens filmen også savner en ordentlig skurk, en rolle den selvsmagende racerkører Guy Gagné ikke for alvor formår at udfylde. Filmen holder dog et ganske medrivende tempo, dog ikke lig den ræsende Turbo, der efter en tur i motoren på en racerbil forvandles til en supersnegl.

turbo blu-ray 01

Turbo er dog på trods af sin ikke vildt opfindsomme karakterer og lidt for jævne historie et fornøjeligt bekendtskabt om at gå efter drømmen og at tro på sig selv – og sådan en film, kan vi alle bruge. Desuden er Ryan Reynolds som den ivrige Turbo og Paul Giamatti som hans forsigtige bror gode, mens Snoop Dogg og Samuel L. Jackson støder til som racergale snegle og Bill Hader som vendekåben Guy Gagné.

– Filmen, Turbo, 3/6:3_6 - stars_LILLE

turbo blu-ray 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen er ikke helt det sus, man kunne ønske sig, men det er Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside til gengæld. Her står de susende snegle knivskarpt med mættede farver og indtagende detaljegrad. Lydsporet sætter dynamisk fut i både ræs og dialog. Helt i top og en sand fornøjelse. Herudover finder man en ikke vildt interessant omgang ekstramateriale, der mest er for de mindste.

Man får et interview med Turbo (5 min.), seks musikvideoer (13 min.) og et kort kig på sneglenes tricks og gear (3 min.) samt en 60 minutter lang video, hvor man kan lære at tegne de forskellige snegle. Man får også en slettet og endnu ikke færdiganimeret scene (2 min.), en storyboard-sekvens (2 min.) og filmens trailer samt et interaktivt spil, hvor man kan designe sin egen snegl. Man får også filmen på dvd.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/66_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Turbo | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
turbo cover
Originaltitel: Turbo, USA, 2013
Premiere: d. 6. marts 2014
Instruktion: David Soren
Medvirkende: Ryan Reynolds, Paul Giamatti, Michael Peña, Luis Guzmán, Bill Hader, Richard Jenkins, Ken Jeong m.fl.
Spilletid: 89 min.
Distributør: Paramount Home Pictures Entertainment[/tab][/tabgroup]

R.I.P.D.: Himmelsk farvelade-fuck-up kommer fortumlet i mål takket være Jeff Bridges

Blu-ray-anmeldelse: Ja, det kan være svært at fatte, at R.I.P.D. med Jeff Bridges og Ryan Reynolds – som himmelske betjente, der bekæmper ondskaben på Jorden – ikke er et mesterværk. Men det er den altså ikke. Sorry. Derimod er den et forglemmeligt, men bestemt ok underholdende farvelade-kick med CGI-action og tåbelige plothuller. Nå ja, altid fornøjelige Kevin Bacon er også med.

Det er altså den klassiske kamp mellem lyset og mørket, himmel og helvede, det gode og det onde, der her foldes ud – og selvom det måske ikke er den mest veloplagte og mest medrivende omgang actiongøgl med computergenerede monstre, så holder Jeff Bridges som gnaven betjent gang i eskapaderne. Desværre henvises han til at agere side-kick for en lidt anonym Ryan Reynolds, der er filmens dramatiske kerne.

ripd 03

Det er ham, man skal føle med og følger på sin vej ind i rollen som himmelsk betjent. For efter, at han med koldt blod skydes af sin makker, ender han i et himmelsk limbo. Her gives han muligheden for at vende tilbage til Jorden som del af en himmelsk ordensmagt af afdøde betjente, der beskytter menneskeheden mod overnaturlige bæster. Det er her han teames op med en bedrevidende Bridges.

Problemet er bare, at man ikke bliver følelsesmæssigt engageret i Reynolds, hans kamp med livet i efterlivet og sorgen over at miste sin kæreste. Det, som derimod holder dette
fortumlede farvelade-fuck-up i live, er det ganske ferme tempo, de heftige actionscener og ikke mindst Bridges, der stjæler alle scener, han er med i. Dem er der heldigvis mange af.

ripd 02

Nej, man kan ikke anmelde filmen uden at nævne Men in Black. Her finder man som bekendt også en rookie, der må forsøge at forlige sig med sin gnavne mentor, mens han inddrages i et kulørt parallelunivers, hvor der skal bekæmpes monstre. Men denne overnaturlige buddy cop-komedie bliver bare aldrig helt så veloplagt vittig, mens dynamikken mellem Reynolds og Bridges heller ikke for alvor rammer loftet.

Ja, der er mange grunde til at hade R.I.P.D. – det tåbelige plot, manglende engagement i karaktererne og farvelade-action, der ikke helt står CGI-distancen. Heldigvis er der også flere grunde til at lade sig underholde, blandt andet det tåbelige plot, farvelade-action og ja, Bridges som vrissen cool dude, mens en slesk og ondsulet Kevin Bacon også forøger underholdningsværdien.

Filmen – R.I.P.D., 3/6: 3_6 - stars_LILLE

ripd 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Mens filmen er ujævn, er der ikke meget slinger i valsen hvad Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside angår. Her står de kulørte løjer veldefineret og klart hele vejen med flot detaljegrad og farvepalet, mens lydsporet er både dynamisk og velbalanceret. Herudover finder man en omgang desværre ikke vildt interessant ekstramateriale.

Man får to alternative åbningsscener (10 min.), hvor Bridges i begge versioner konfronterer et overnaturligt bæst, videre er der tre ikke vildt spændende alternative scener og en slettet scene (7 min.). Fjollede fraklip (4 min.), motion comics, der gengiver et par scener som tegnefilm (6 min.) samt alternative kig på Reynolds jordiske skikkelse (1 min.).

Videre finder man et promo-agtigt indslag med et kig på tegneserien af Peter M. Lenkov, der ligger til grund for filmen samt cast og crew, der skamroser hinanden og blandt andet taler om historien og karaktererne (8 min). Filming the Other Side (6 min.) giver indblik i filmens action samt production design og CGI, mens man også får et kig på filmens fæle bæster (7 min) og slutteligt er der et kig på filmens heftige finale (8 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”R.I.P.D. | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
ripd cover
Originaltitel: R.I.P.D., USA, 2013
Release: d. 27. december 2013
Instruktion: Robert Schwentke
Medvirkende: Ryan Reynolds, Jeff Bridges, Mary-Louise Parker, Kevin Bacon m.fl.
Spilletid: 96 min.
Udgiver: Universal Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Forudsigelig forbytningskomedie er hurtigt glemt

Så har Hollywood sørme banket endnu en letbenet komedie sammen – big surprise. Heldigvis har forudsigeligheden et par trumfkort i ærmet, nemlig den altid charmerende Jason Bateman samt den (åbenbart) evige drengerøv Ryan Reynolds. Men selv et par veloplagte gutter samt forceret kækhed kan ikke redde Hvis jeg var dig fra at være andet end en flad og hurtigt glemt bagatel.

Nå, men filmens præmis er, at de to bedste venner, familiefaren Dave og den ubekymrede charmør Mitch efter en våd tur i byen pisser i et springvand, mens de enstemmigt ønsker sig den andens liv. Næste dag vågner de op og har på magisk vis byttet kroppe og liv – forbytningskomedien er sat på skinner. For hvordan skal det gå, når Mitch skal håndtere familie og arbejde, mens Dave skal, ja… slappe af.

Allerede i filmens første scene bliver der sagt ”fuck” og leveret baby-afførings-humor. Jep, man forsøger at være både fræk og (en smule) grænseoverskidende. Senere bliver der også serveret godt med bare bryster, prut-jokes, en liderlig højgravid samt mandlig kønsbarbering. Men alle disse forsøg på at give en i grunden sød og sentimetal film kant fejler og virker mere påtaget end egentlig sjovt.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDSELSEN–> Læs mere

­­Spraglet superhelt med en magisk fingerring

­Der er desværre alt, alt for lidt af Peter Sarsgaard som über-ond og storhovedet superskurk i den spraglede superheltefilm Green Lantern. Man finder til gengæld rigeligt af ekstravagant og episk computergenereret action og et mytisk univers, hvor et intergalaktisk korps iført grønne spandex-dragter og lysende fingerringe forsøger at holde alverdens ondskab skakmat.

Seneste rekrut i den fredsbevarende styrke bliver ufrivilligt den letsindige testpilot og charmør Hal Jorden, spillet kækt og muskuløst af Ryan Reynolds. Han får hermed tildelt den magtfulde ring, som følger med jobbet. En ring, der kan skabe alt, hvad han kan forestille sig (ja, alt!) – og han får i den grad brug for sine nyerhvervede kræfter, da den mægtige Parallax truer Jorden  med total destruktion. Intet mindre.

Green Lantern er en oprindelseshistorie og der bruges derfor en del krudt på at etablere universet og de mange karakterer. Desværre er den ellers flotte og farverige indføring i universet ikke hele veje lige medrivende og man kommer heller ikke for alvor ind under huden på Hal og hans barndomstraume – der forsøges ellers med et par kiksede flashbacks til faderen, der døde som følge af en testflyvning.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN-> Læs mere

Herlig klaustrofobisk filmoplevelse

Tænk at blive begravet levende, at vågne op i en kiste uden at vide hvordan eller hvorfor man er endt der. Det er virkeligheden for Paul Conroy, der vågner fortumlet op i en kasse under jorden. Ryan Reynolds har den altdominerende hovedrolle i den klaustrofobiske thriller Buried – og han er vitterligt altdominerende, for vi forlader ikke kistens trange rum på noget tidspunkt i filmen.

Bevæbnet med mobiltelefon og en lighter ligger Paul Conroy begravet i en trækasse. Det er kun et spørgsmål om tid før ilten slipper op og strømmen på mobilen ryger. Men når man ligger under jorden et sted i Irak, er det ikke sådan at få hul igennem til nogen, der kan hjælpe – og der venter den indespærrede Conroy op til flere ubehageligheder, mens han desperat klynger sig til håbet om hjælp.

Det kunne umiddelbart lyde som et dødfødt projekt at ville lave en spændingsfilm, der udelukkende udspiller sig i en kiste. Buried er dog langt fra en død sild, men derimod dødspændende hele vejen. Der er ganske vist et par plotmæssige krumspring og bumps i det ellers effektive manuskript, som fx når filmen bliver lidt for udtalt politisk kommenterende.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere