Indlæg

Wonder Woman lander til hjemmebiografen lige om lidt

Snart ude til hjemmebiografen: Nu kan du lige om lidt opleve den ganske fremragende ‘Wonder Woman’ i hjemmebiografen, når filmen udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 12. oktober. Glæd dig!

Om filmen fra pressematerialet: Inden hun blev Wonder Woman var hun Diana, prinsesse af Amazonerne. Hendes livsmål var at blive en uovervindelig kriger der skulle hjælpe med at vinde de største slag. Hun er vokset op på en beskyttet paradisø uden nogen egentligt forståelse for hvad der foregår i verden omkring hende. Da en amerikansk pilot styrter ned på øen, fortæller han hende om store konflikter, som hærger verden udenfor. Hun beslutter sig for at drage fra øen og hjælpe.

Wonder Woman biograf thumb

Diana forlader sit hjem, og hun er overbevist om at hun kan stoppe truslen. Sammen med menneskene kæmper hun for at sætte en stopper for alle krige, alt imens hun opdager blot sine fulde kræfter – også sin sande skæbne.

Oplev den mest roste og mest indbringende superhelte film af 2017. Instrueret af Patty Jenkins og med Gal Gadot samt Chris Pine i hovedrollerne. Danske Connie Nielsen er også at finde på rollelisten. Wonder Woman er baseret på DC Comics tegneserie af samme navn. Filmen viste sig at være en fuldtræffer og en to’er er allerede planlagt til 2019.

Hvad indeholder Wonder Woman af ekstramateriale:
Epilogue: Etta’s Mission.
– Explore the filmmaking journey to create an adventure worthy of DC’s greatest warrior.
– Join director Patty Jenkins as she takes you through Wonder Woman’s most pivotal and exciting moments.
– Extended scenes.
– Blooper reel.
– Med mere…

Ekstra materiale på dvd-udgivelsen: Diana in the Modern World.

Wonder Woman Blu-ray cover

Den unikke samling: Comédies À La Carte bringer latter til dit hjem denne sommer

Walk This Way lancerer en ny sæson af europæiske film med en samling af komedier med alt fra romantiske komedier til kunstfilm. Filmene lam ses fra den 10. juli på både iTunes, Google Play, Sony, Microsoft og Amazon Prime. Så læs videre, hvor jeg bringer teksten fra pressematerialet. Der er uden tvivl gode grin i vente.

Walk This Way – et projekt, som EU’s MEDIA finansierer for europæiske film straight-to-VoD – lancerer tredje sæson i norden med en samling af europæiske komedier for enhver smag.

Not My Day (Tyskland, 2014), Till (Axel Stein), en pengetæller i midten af 30’erne, lever et rutinepræget og monotomt liv. Han er lykkeligt gift med Miriam, men de er ved at køre fast efter så mange års harmoni. Till bliver revet ud af sin rutine, da en bankrøver stormer hans filial og tager Till og hans bil som gidsel. Da kidnapperen tager sin maske af, genkender Till Nappo (Moritz Bleibtreu), som er en svindler, der havde fået afslag på et huslån i Tills bank. Da politiet sætter vejspærringer op, beslutter Nappo at efterlade Till i bilens bagagerum og forsvinde med pengene. Men tingene går ikke helt som planlagt, så Till og Nappo flygter sammen. Da han er kommet sig over chokket, lægger Till al sin forsigtighed til side og drager på et eventyr sammen med sin kidnapper…

Not My Day 01

News From Planet Mars (Frankrig, 2016). Philippe Mars (François Damiens) er en rimelig mand i en urimelig verden. Han forsøger at være en god far, en venlig eksmand, en god kollega og en forstående bror… Men planeterne har ikke ligefrem stået på linje til hans fordel for nylig. Hans søn er ved at blive veganer, hans datter en patologisk stræber, og hans søster begynder at sælge overdimensionerede malerier af deres nøgne forældre, så det ser ud til, at adfærden omkring vores forsigtige Philippe bliver mere og mere uberegnelig… Da hans gnavne (for at sige det mildt) kollega Jerôme (Vincent Macaigne) ved et uheld hugger sit øre af og derefter flytter ind i Philippes lejlighed, går tingene fra at være dårlige til vanvittige for vores helt.

News From Planet Mars 01

One Man and His Cow (Frankrig, 2016). Fatah (Fatsah Bouyahmed) er en ydmyg landmand i Algeriet. Hans stolthed og glæde er hans ko Jacqueline, og han drømmer om at tage hende med til landbrugsshowet i Paris. Til forbavselse for alle i hans landsby modtager han en dag en invitation til showet og rejser hjemmefra for første gang med en båd over Middelhavet til Marseille. Derfra sætter han sig for at krydse Frankrig til fods med sin elskede ko. Langs vejen får Fatah og Jacqueline nogle overraskende oplevelser i dette hjertevarme road trip-eventyr. En øjenåbnende og ret bevægende rejse på tværs af dagens Frankrig…

One Man and His Cow 01

Miss Sixty (Tyskland, 2014). Den gode nyhed er, at du kan leve, indtil du er 100. Den dårlige nyhed er, at samfundet ikke behøver dig mere, når du er fyldt 60. Hvad skal du så gøre med den sidste tredjedel af dit liv? Louise og Frans har en plan. Louise (60), en stærk selvstændig molekylærbiolog og datter af Doris (77), beslutter sig for at blive gravid og få en baby. Frans (60), en galleri-ejer, evig ungkarl og far til Max (27) beslutter at genoptage sin karriere ved at opdage den næste store stjerne på samtidskunstscenen. Mens de kæmper for at omdefinere sig selv, rette op på tidligere fejl, gøre op for tabt tid og undgå total latterliggørelse, krydses Louises og Frans’ veje. Frans er besat af Romy, som er hans 27-årige praktikant og regelmæssige bolleven, så det sidste, han har brug for, er at forelske sig i en 60-årig kvinde med frosne æg og en sæddonor. Men det gør han. Louise er besat af at skrue sit biologiske ur tilbage og endelig finde ud af, hvordan det føles at holde sin egen baby i sine arme, så det sidste, hun har brug for, er at forelske sig i faren til sin “anonyme” sæddonor. Men det gør hun.

Miss Sixty 01

Ange & Gabrielle (Frankrig, 2015). Gabrielle (Isabelle Carré) er en enlig mor. Hendes 17-årige datter Claire er gravid, men barnets far, Simon, ønsker ikke at vide noget om sin fremtidige baby. Da Gabrielle tager sagen i egen hånd og beder Simons far Ange (Patrick Bruel) om hjælp, begynder et uventet forhold.

Ange & Gabrielle 01

Få mere info om Walk This Way om projektet og hele kataloget: walkthisway.cineuropa.org

Om Walk This Way 2017:
I år bringer Walk This Way film for enhver smag, som vil blive udgivet i mange europæiske lande, Latinamerika, USA og Japan. Der tilbydes over 30 kvalitetstitler i 5 samlinger: Uventede kærlighedshistorier (The High Sun), krigsfilm (Circles og In The Crosswind), dokumentarer fra hele verden (Ghostland: The View of the Ju’Hoansi, Falciani’s Tax Bomb, Democracy og Future Baby), komedier (News From Planet Mars, Miss Sixty, Dyke Hard, A Man and His Cow, WinWinm, Ange and Gabrielle og Not My Day) og prisbelønnede dramaer (All of a Sudden, Daguerrotype og Metalhead).

Walk This Way samler og reklamerer for film til straight-to-VOD distribution i EU, Latinamerika, USA og Japan. Den tredje udgave støttes af Europa-Kommissionen, med vigtige salgspartnere,såsom Autlook Film Sales, Gaumont, Pathé, Films Boutique, Films Distribution, Memento Film International, The Yellow Affair, Beta Cinema, Celluloid Dreams, New Europe Film Sales og The Match Factory. Til denne tredje udgave distribuerer Walk This Way over 30 film på verdensplan. Hver film fås i gennemsnit i 8 lande via globale henvisningsplatforme (iTunes, Google Play, Amazon, Sony, XboX) samt på førende lokalel platforme, såsom Tf1, Universciné, Filmin og Flimit.

Godter i venter til fans af Star Trek med The Roddenberry Vault

Hvis du skulle have misset det, så fejrer det sprudlende, tænksomme og farverige univers Star Trek 50 års jubilæum i år. I den forbindelse bliver en række af franchisens film og serier udgivet og genudgivet på Blu-ray – og nu også denne såkaldte Star Trek: The Original Series – The Roddenberry Vault. Herunder tekst fra pressemeddelelsen. God fornøjelse.

Star-Trek--The-Roddenberry-Vault-banner

Film, fans og kultur interesserede kan dykke dybt ned i kreationen af en af popkulturens bedst kendte serier med pakken Star Trek: The Original Series – The Roddenberry Vault. Som en del af Star Treks 50-års jubilæum vil den udkomme den 13. december 2016. Pakken indeholder hele tre Blu-ray-disks fyldt med masser af never-before-seen footage fra Star Trek: The Original Series.

Og der er fundet nyt materiale! Da den originale Star Trek-serie blev klippet sammen, henlagde man de ubrugte klip fra filmrullerne på gulvet i klipperummet. De var åbenbart blevet støvet sammen af rengøringen, gemt og senere glemt på Roddenberry Estate. Den guldgrube af ekstramateriale er nu fundet frem igen.

“Recognizing the value of the footage, CBS painstakingly catalogued, transferred, analyzed, and pieced together these Vault materials, which include alternate takes, deleted scenes, omitted dialogue, outtakes, and original visual FX elements!“

Star-Trek--The-Roddenberry-Vault-fuld-pakke

Star Trek: The Original Series – The Roddenberry Vault har intet mindre end tolv udvalgte episoder, hvor der nu kan tilføjes masser af nyt, spændende ekstra materiale samt nye vinkler.

De vigtigste highlights fra Star Trek: The Roddenberry Vault:

  • Inside The Roddenberry Vault – Rod Roddenberry introducerer seerne til fundet af de glemte Star Trek filmbidder. Med masser af klip fra de tolv episoder, en tredelt dokumentar vil guide os igennem vigtigheden af alt det nyfundne materiale.
  • Star Trek: Revisiting A Classic – Giver et indblik i Star Treks baggrund, samt en oplevelse af livet bag scenen med skuespillerne, instruktører og produktionsholdet.
  • Strange New World: Visualizing the Fantastic – Dyk ned i tilblivelsen af rumskibe, transportere og alt det klassiske Star Trek visuals samt scenografi. Dybdegående feature der kombinerer det nyfundne originale special-effects materiale med kommentarer fra nuværende og veteraner indenfor fagområdet. Oplev blandt andet Richard Edlund, Doug Drexler, Dan Curry og Gary Hutzel.
  • Du vil også opleve interviews med en række stjerner fra det oprindelige crew.
  • Endnu mere ekstra materiale med Swept Up: Snippets from the Cutting Room Floor.

Her er en liste over indholdet på de tre BD diske af Star Trek: The Roddenberry Vault.

Disc One:
Episodes

  • The Corbomite Maneuver
    • Isolated Music Track
  • Arena
    • Isolated Music Track
  • Space Seed
    • Isolated Music Track
  • This Side of Paradise
    • Isolated Music Track
    • NEW! Audio Commentary by Dorothy “D.C.” Fontana and Gabrielle Stanton
  • Special Features 
  • NEW! Inside the Roddenberry Vault (Part 1)
  • NEW! Star Trek: Revisiting a Classic

Disc Two:
Episodes

  • The Devil in the Dark
    • Isolated Music Track
  • The City on the Edge of Forever
    • NEW! Audio Commentary by Roger Lay Jr., Scott Mantz and
      Mark A. Altman
  • Operation – Annihilate!
    • Isolated Music Track
  • Metamorphosis
    • Isolated Music Track
  • Special Features
  • NEW! Inside the Roddenberry Vault (Part 2)
  • NEW! Strange New Worlds: Visualizing the Fantastic

Disc Three:
Episodes

  • Who Mourns for Adonais?
    • Isolated Music Track
  • Mirror, Mirror
    • Isolated Music Track
  • The Trouble With Tribbles
    • Isolated Music Track
    • NEW! Audio Commentary by David Gerrold and David A. Goodman
  • Return to Tomorrow
    • Isolated Music Track
  • Special Features
  • NEW! Inside the Roddenberry Vault (Part 3)
  • NEW! Swept Up: Snippets from the Cutting Room Floor

Star-Trek--The-Roddenberry-Vault-cover

Ingen overraskelser ved dette års Oscar-fest, gaaaab

Oscars 2014: Du kender godt de der fester, hvor alt er planlagt ned til mindste detalje, hvor alt kører efter en nøje udregnet tidplan. Ingen plads til overraskelser. Sådan var Oscar-showet anno 2014 – i hvert fald, når det kommer til priserne. Og helt ærligt, når en selfie kan tage så mest opmærksomhed, så ved man, at festen ikke just har været den bedste. Ja, en motherfucking selfie.

Som forventet løb Steve McQueens knugende 12 Years a Slave med prisen for bedste film – og ja, den er sgu også god. Den kastede også priser af sig til Lupita Nyong’o for bedste kvindelige birolle samt prisen for bedste adapterede manuskript til John Ridley.

Gravity 01

Prisslugeren var dog Alfonso Cuaróns vægtløse Gravity. Han fik prisen for bedste instruktør, mens filmen videre høstede priserne for bedste fotografering, bedste klipning, bedste score, bedste lydmix, bedste lydklipning og bedste visuelle effekter. Jeg brokker mig bestemt ikke over denne prisregn. Et teknisk vidunder.

Nej, det blev heller ikke i år, at Leonardo DiCaprio fik en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Den nuppede Matthew McConaughey for sin præstation i Dallas Buyers Club. Cate Blanchett tog prisen hjem for bedste kvindelige hovedrolle for sit deprimerede pillevragsportræt i Woody Allens Blue Jasmine, mens prisen for bedste mandlige birolle gik til Jared Leto for Dallas Buyers Club.

dallas buyers club 02

Bedste originale manuskript gik til Spike Jonze for hans skønne Hende, mens Frozen fik en Oscar for bedste animationsfilm. Det blev ikke Thomas Vinterbergs fine, men overvurderede Jagten, men derimod den italienske Den store skønhed, som fik en Oscar for bedste udenlandske film. Og bare rolig, jeg glemmer selvfølgelig ikke, at danske Anders Walter fik prisen for bedste kortfilm i liveaction-kategorien for sin Helium. Hurra for Danmark og alt det der.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Læs også mine anmeldelser af:
Hende
Gravity
Blue Jasmine
12 Years a Slave
The Great Gatsby
Dallas Buyers Club

Herunder er alle Oscar-vinderne anno 2014

Bedste film: 12 Years a Slave
Bedste instruktør: Alfonso Cuarón, Gravity
Bedste kvindelige hovedrolle:
Cate Blanchett, Blue Jasmine
Bedste mandlige hovedrolle:
Matthew McConaughey, Dallas Buyers Club
Bedste kvindelige birolle:
Lupita Nyong’o, 12 Years a Slave
Bedste mandlige birolle:
Jared Leto, Dallas Buyers Club
Bedste originale manuskript:
Spike Jonze, Hende
Bedste adapterede manuskript:
John Ridley, 12 Years a Slave
Bedste animationsfilm:
Frozen
Bedste udenlandske film:
Den store skønhed
Bedste dokumentarfilm:
20 Feet from Stardom
Bedste fotografering:
Gravity
Bedste klipning:
Gravity
Bedste produktionsdesign:
The Great Gatsby
Bedste kostumer:
The Great Gatsby
Bedste makeup og hår:
Dallas Buyers Club
Bedste score:
Gravity
Bedste sang:
Let It Go, Frozen
Bedste lydmix:
Gravity
Bedste lydklipning:
Gravity
Bedste visuelle effekter:
Gravity
Bedste kortfilm, liveaction:
Helium
Bedste kortfilm, dokumentar:
The Lady in Number 6: Music Saved My Life
Bedste kortfilm, animation:
Mr. Hublot

Zombiebævere er løs i trailer til din nye favoritfilm Zombeavers

Nej, jeg behøvede ikke andet end titlen, førend jeg så frem til filmen – du ved, en film, der bærer titlen Zombeavers sælger jo sig selv. Skulle du være knapt så nem at overbevise om, at det er en film, du skal se, er der nu landet en trailer – den finder du herover.

Du gættede rigtigt – her er tale om glubske zombiebævere. Heldigvis ser det ud til, at folkene bag har brugt praktiske effekter og ikke computerskabt bæverne. Med andre ord ligner det en herlig omgang old school horror fun. Du ved, en flok unge mennesker i en hytte langt fra alting. Ja, nu er filmen her, så nu bliver du selvfølgelig nødt til at se den.

Læs også:
– Min anmeldelse af Warm Bodies
– Min anmeldelse af World War Z
– Min anbefaling af 7 fremragende zombiefilm

– Besøg Filmskribenten på Facebook lige HER.

Zombeavers poster

Klik her, hvis du giver en fuck for Bodil-vinderne 2013

I går uddelte de danske filmkritikere årets Bodil-priser i Bremen Teater. Her var selvfølgelig priser til både Thomas Vinterbergs overvurderede Jagten, mens også lumre Lars’ bollefest, Nymphomaniac, hev en enkelt statuette hjem. Jagten blev således tildelt hovedprisen for årets bedste danske film, det foran blandt andet Nymphomaniac og Norvest. Herudover modtog Susse Wold prisen for bedste kvindelige birolle (uden bh) og Mads Mikkelsen for bedste mandlige hovedrolle i pædofiljagten Jagten.

Prisen for bedste mandlige birolle gik fortjent til Roland Møller for sin rolle som gangster i Nordvest, det foran prominente navne og værdige modstandere så som Lars Ranthe og Thomas Bo Larsen, begge nomineret for deres roller i Jagten. Charlotte Gainsbourg modtog en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle for Nymphomaniac, foran ellers fremragende Stacy Martin i samme film, mens jeg dog godt forstår, at Sofie Gråbøl ikke vandt for sin rolle i den jammerlige I lossens time – hvilken lortefilm.

Bodil-statuetten for bedste ikke-amerikanske film gik til det lesbiske, franske drama Adèles liv, foran blandt andet Den store skønhed og Smagen af rust og ben. Prisen for bedste amerikanske film gik til Hushpuppy – her havde jeg givet den til en af de andre nominerede: Before Midnight, Django Unchained, Frances Ha eller Gravity. Bedste dokumentar gik til Ai Weiwei – The Fake Case, mens Cph:Dox modtog en Sær-Bodil og Jesper Langberg fik en velfortjent Æres-Bodil.

– Læs også: Robert vindere 2013 HER.
– Læs mine anmeldelser af både vindere og nominerede: Nymphomaniac | NordvestKvinden i buret | Only God Forgives | I lossens time | Adèles liv | Smagen af rust og ben | Django Unchained | Frances Ha | Gravity
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

BODIL-VINDERE 2013

Danske film
Jagten
Nymphomaniac
Sorg og glæde
Nordvest
Kvinden i buret

Dokumentar
Ai Weiwei – The Fake Case

Blodets bånd
Sepideh – Drømmen om stjernerne

Kvindelig birolle
Susse Wold (Jagten)

Anne-Louise Hassing (Jagten)
Kristin Scott Thomas (Only God Forgives)
Uma Thurman (Nymphomaniac)
Sonja Richter (Kvinden i buret)

Mandlig birolle
Roland Møller (Nordvest)

Lars Ranthe (Jagten)
Thomas Bo Larsen (Jagten)
Jaime Bell (Nymphomaniac)
Fares Fares (Kvinden i buret)

Kvindelig hovedrolle
Charlotte Gainsbourg (Nymphomaniac)

Sofie Gråbøl (I lossens time)
Stacy Martin (Nymphomaniac)
Helle Fagralid (Sorg og glæde)

Mandlig hovedrolle
Mads Mikkelsen (Jagten)

Jacob Cedergren (Sorg og glæde)
Nicolas Bro (Spies & Glistrup)
Gustav Dyekær Giese (Nordvest)
Stellan Skarsgård (Nymphomaniac)

Ikke-amerikanske film
Adeles liv – kapitel 1 & 2

Paradis-trilogien
(Paradis: Kærlighed, Paradis: Tro, Paradis: Håb)
Broken Circle Breakdown
Den store skønhed
Smagen af rust og ben

Amerikanske film
Hushpuppy

Before Midnight
Django Unchained
Frances Ha
Gravity

Bedste fotograf
Charlotte Bruus Christensen (Jagten)

Sær-Bodil
Cph:Dox

Æres-Bodil:
Jesper Langberg

Henning Bahs Prisen
Rasmus Thjellesen (Kvinden i buret)

Trailer til Seth MacFarlanes western-komedie A Million Ways To Die In The West keder dig

Jeg burde glæde mig til Seth MacFarlanes western-komedie A Million Ways To Die In The West, men det gør jeg bare ikke. For traileren, som du finder herover, får filmen til at ligne en både uopfindsom og kedelig omgang western-komik med seksløbere og cowboy-hatte i tomgang. Øv.

Men se lige castet, der udover Seth MacFarlane som instruktør, medforfatter og skuespiller også byder på Charlize Theron, Amanda Seyfried, Liam Neeson, Neil Patrick Harris, Giovanni Ribisi og Sarah Silverman. Nej, det burde da ikke kunne gå helt galt, vel? Det håber jeg i hvert fald ikke. Men denne trailer har lige skruet ned for mine forventninger. Bøvs.

A Million Ways To Die In The West har dansk biografpremiere d. 5. juni 2014.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

A Million Ways To Die In The West01 A Million Ways To Die In The West02 A Million Ways To Die In The West03 A Million Ways To Die In The West04

Terry Gilliam serverer syret sci fi i første trailer til The Zero Theorem med Christoph Waltz

Hvis ikke du allerede glæder dig, kan du godt begynde nu. For Terry Gilliam er snart klar med sin første spillefilm siden The Imaginarium of Doctor Parnassus fra 2009 – og ud fra traileren at dømme, ser det bestemt ud til, at han er i legesygt hopla. Filmen bærer den gådefulde titel The Zero Theorem og har Christoph Waltz i hovedrollen. Ja, han er både skaldet og nøgen i traileren, der giver mindelser om Gilliams mesterlige Brazil fra 1985.

Waltz spiller en hacker, der leder efter meningen med menneskets eksistens – eller livet om man vil. Intet mindre. Men han støder på forhindringer undervejs – selvfølgelig. På rollelisten finder man blandt andet også Matt Damon samt Melanie Thierry, Ben Whishaw, Lucas Hedges, Tilda Swinton og David Thewlis. Men det ser nu også ud til, at filmens univers spiller en væsentlig rolle. Ja, du trykker play her i toppen.

The Zero Theorem har endnu ingen dansk biografpremiere – så kom nu lige op af stolene, danske biografdistributører.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

christoph waltz ing basterds

Jagten er til ingens overraskelse årets store Robert-vinder

I går blev de danske Robert-priser uddelt og til ingens overraskelse ledte Thomas  Vinterberg an i prisfesten med Jagten. Filmen høstede hele syv Robert-priser – blandt andet for årets danske spillefilm, årets instruktør, årets manuskript og årets hovedrolle, der gik til Mads Mikkelsen samt årets kvindelige birolle, der gik til Susse Wold.

Spies & Glistrup hev fire hjem, blandt andet Nicolas Bro for bedste mandlige birolle som Mogens Gilistrup – selvom det virker en smule underligt at den rolle er at finde blandt de birolle-nominerede. Nicolas Windeing Refns meditative og fremragende Only God Forgives blev belønnet med tre priser, blandt andet for årets score af Cliff Martinez. Herudover var der blandt andet også en Robert til superheltefilmen Antboy for årets børne- og ungdomsfilm.

Hvorfor var der ingen priser til Lars von Triers Nymphomaniac, spørger du. Det var den ikke, da Zentropa ikke har indstillet til den, da de venter til næste år, når Lars von Triers egen version på fem en halv time har haft premiere.

ROBERT-VINDERE 2014:

– Årets danske spillefilm: Jagten

Årets børne- og ungdomsfilm:
Antboy

Årets instruktør: Thomas Vinterberg, Jagten

Årets manuskript: Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm, Jagten

Årets mandlige hovedrolle: Mads Mikkelsen, Jagten

Årets kvindelige hovedrolle: Helle Fagralid, Sorg og glæde

Årets mandlige birolle: Nicolas Bro, Spies & Glistrup

Årets kvindelige birolle: Susse Wold, Jagten

Årets scenograf: Thomas Greve, Spies & Glistrup

Årets fotograf: Larry Smith, Only God Forgives

Årets kostumier: Manon Rasmussen, Spies & Glistrup

Årets sminkør: Thomas Foldberg, Morten Jacobsen og Lone Bidstrup Knudsen, Spies & Glistrup

Årets klipper: Anne Østerud og Janus Billeskov Jansen, Jagten

Årets sounddesigner: Kristian Selin Eidnes Andersen, Only God Forgives

Årets score: Cliff Martinez, Only God Forgives

Årets visuelle effekter: Hummer Højmark, Rikke Gjerløv Hansen, Thomas Øehlenslager og Jeppe Nygaard Christensen, Antboy

Årets dokumentarfilm: Drømmen om en familie

Årets korte fiktion/animation: 2 piger en kage

Årets lange fiktion/animation: Weekendfar

Årets korte dokumentarfilm: Tal R: The Virgin

Årets amerikanske film: Gravity

Årets ikke-amerikanske film: Adèles liv – kapitel 1 & 2

Årets korte tv-serie: Rytteriet II

Årets danske tv-serie: Borgen III

Årets kvindelige hovedrolle – tv-serie: Sofia Helin, Broen II

Årets mandlige hovedrolle – tv-serie: Kim Bodnia, Broen II

Årets kvindelige birolle – tv-serie: Camilla Bendix, Broen II

Årets mandlige birolle – tv-serie: Christian Tafdrup, Borgen III

YouSee Publikumsprisen – drama: Jagten

YouSee Publikumsprisen – komedie: Alle for to

Årets Æres-Robert: Karen Bentzon, lineproducer

I Norge er der nazi-zombier – se selv traileren til ’Død sne 2′

For et par uger landede der en blodindsmurt teaser trailer til Død sne 2 – nu er filmens første rigtige trailer landet, den finder du her i toppen. Her er – som du forhåbentlig har regnet ud – tale om en 2’er, mere præcist opfølgeren til den norske Død sne fra 2009. Ja, den bør du straks få set. Nu er de ækle nazi-zombier så tilbage, og ud fra traileren at dømme er der mere død, blod og splat i vente. Ja, det er en god ting.

Død sne 2, eller Dead Snow: Red vs. Dead som filmen også går under, lander i de norske biografer d. 14. februar, men den er ikke at finde i de danske – indtil videre. Det er instruktøren Tommy Wirkola, der atter står for zombie-festen, det efter at have være et smut i Hollywood med sidste års udskældte Hansel & Gretel: Witch Hunters. Den kunne jeg nu godt lide. Ja, traileren indeholder spoilers – selvfølgelig.

– Læs også min anmeldelse af Hansel & Gretel: Witch Hunters HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

dead snow poster traielr