Indlæg

Trier trumfede med 'Melancholia' ved årets Robert

Ja for helvede, Lars von Triers Melancholia er sgu en laber dommedagsfilm – bøjet i plastisk æstetik og med godt svung på Wagner-drengen, mens en deprimeret Kirsten Dunst i svulstig forening med universet giver lidt kød til husarerne. Her til aften blev den smukke undergang hyldet ved årets Robert-fest og Trier gentog således succesen som da han hev priser hjem med sin Antichrist for to år siden ved både Robert- og Bodil-festen.

Hele ti priser blev det til, bl.a. årets film, årets instruktør og årets manuskript. Dunst løb med prisen for årets bedste kvindelige hovedrolle og Charlotte Gainsbourg for årets kvindelige birolle, mens filmen endvidere høstede priser for årets scenograf, årets fotograf, årets lyddesign, årets special effects og årets klipper. Den stod dog ikke kun på dommedag – også Martins Zandvliets film Dirch fik fem priser.

Her løb Nikolaj Lie Kaas med prisen for årets mandlige hovedrolle for sin rolle som den sjus-drikkende og deprimerede kvinde-bedårer Dirch Passer, mens hans medspiller Lars Ranthe fik prisen for årets mandlige birolle som Keld. Desuden løb filmen med Robert-priser for årets sminkør, årets score og årets sang.

Nicolas Winding Refns fænomenale Drive vandt prisen for årets amerikanske film – sådan! Men sgu en ringe trøst for Oscar-showets skamløse ignorering af filmen. Årets ikke amerikanske film blev Tom Hoopers medrivende Kongens store tale og så vandt Mads Brüggers vovede og superunderholdende Ambassadøren prisen for årets lange dokumentarfilm.

– Se de nominerede og vinderne HER.
– Læs min anmeldelse af Melancholia
– Læs min anmeldelse af Dirch
– Læs min anmeldelse af Kongens store tale
– Læs min Top 10 for 2011 HER, hvor Drive indfinder sig på førstepladsen.

Jordens undergang er allerhelvedes smuk

Hvem havde troet, at Jordens undergang ville være så allerhelvedes smuk? Det er ikke desto mindre tilfældet i Lars von Triers Melancholia. Her svæver den enorme planet Melancholia i filmens åndeløse prolog elegant og altødelæggende ind i vores lille blå planet. Dommedag malet op i panoramiske skønhedstableauer og skudt i magisk ultra slowmotion, hvor fugle falder fra himlen og livet går op i flammer.

Filmen starter mildt sagt med enden – på det hele! Herefter tager filmens to kapitler fat – et til hver af søstrene Justine (Kirsten Dunst) og Claire (Charlotte Gainsbourg), altså før udslettelsen. Justine er blevet gift og bryllupsfesten holdes i Claire og hendes mands imponerende palæ. En passende pompøs location til Jordens undergang. Selvfølgelig med godt udsyn til dommedag – og vi sidder med på første parket. Herligt.

Det er ikke så meget den enorme planets kollisionskurs med Jorden, der er i centrum. Her er det dramaet mellem søstrene, der binder universets kispus med menneskeheden sammen. Den uligevægtige Justine og den rationelle Claire. Men som filmen foldes ud og menneskets styrker og svagheder testes, bider den forestående undergang sig mere og mere fast i karaktererne og de eksistentielle tematikker om liv og død får luft under vingerne.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Jordens undergang er allerhelvedes smuk

Hvem havde troet, at Jordens undergang ville være så allerhelvedes smuk? Det er ikke desto mindre tilfældet i Lars von Triers Melancholia. Her svæver den enorme planet Melancholia i filmens åndeløse prolog elegant og altødelæggende ind i vores lille blå planet. Dommedag malet op i panoramiske skønhedstableauer og skudt i magisk ultra slowmotion, hvor fugle falder fra himlen og livet går op i flammer.

Filmen starter mildt sagt med enden – på det hele! Herefter tager filmens to kapitler fat – et til hver af søstrene Justine (Kirsten Dunst) og Claire (Charlotte Gainsbourg), altså før udslettelsen. Justine er blevet gift og bryllupsfesten holdes i Claire og hendes mands imponerende palæ. En passende pompøs location til Jordens undergang. Selvfølgelig med godt udsyn til dommedag – og vi sidder med på første parket. Herligt.

Det er ikke så meget den enorme planets kollisionskurs med Jorden, der er i centrum. Her er det dramaet mellem søstrene, der binder universets kispus med menneskeheden sammen. Den uligevægtige Justine og den rationelle Claire. Men som filmen foldes ud og menneskets styrker og svagheder testes, bider den forestående undergang sig mere og mere fast i karaktererne og de eksistentielle tematikker om liv og død.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN –> Læs mere

Guldpalmen gik til Malicks kosmiske kolbøtte

Guldpalmen for bedste film gik på dette års filmfestival i Cannes ikke overraskende til en af storfavoritterne til prisen, nemlig Terrence Malicks episke The Tree of Life. Et monumentalt og visionært værk, der tager os med til før tidernes morgen og frem til nutiden og undervejs tumler med småtterier som meningen med livet. Brad Pitt spiller her en streng far i 1950’ernes USA, der forsøger at opdrage sine tre knægte, hvoraf den ene vokser op og bliver til Sean Penn. Læs min anmeldelse af filmen HER.

Det blev altså ikke drillepinden Lars von Triers fremragende dommedagsbrag Melancholia, der løb med hovedprisen. Til gengæld fik Kirsten Dunst, der spiller den ene af filmens to søstre prisen for bedste kvindelige hovedrolle. En pris Charlotte Gainsbourg som bekendt modtog for sin rolle i Triers Antichrist. Melancholia har dansk premiere på torsdag og min anmeldelse kommer online i løbet ugen.

Der var som bekendt også en anden dansk instruktør i feltet til Guldpalmen, nemlig min personlige favorit Nicolas Winding Refn og hans action-fræser Drive, der har Ryan Gosling i hovedrollen som ‘getaway-driver’ – og Refn løb sgu med prisen for bedste instruktør, super cool og stort tillykke. Jeg kan slet ikke vente til filmen får dansk premiere d. 22. september.

– Læs om resten af vinderne på Cannes’ site HER.

Kom så Jang, tag den palme med hjem

I dag starter filmfestivalen i Cannes og løber frem til d. 22. maj. Det er altså på høje tid, der kommer et pip fra min side om den prestigefyldte festival. Blandt de 20 nominerede, der i år kæmper om Guldpalmen finder man to danske instruktører. Min personlige favorit Nicolas Winding Refn aka Jang er for første gang nomineret, han har bl.a. ’Pusher’-filmene, Bronson og Valhalla Rising på CV’et.

Godt et år efter jeg skrev om Refns Drive, der har Ryan Gosling i førersædet som ’get-away-driver’, skal han altså nu køre om kap om den eftertragtede palme. I feltet finder man også den Cannes-vante Lars von Trier og hans dommedagsfilm Melancholia med bl.a. har Kirsten Dunst, Kiefer Sutherland og Charlotte Gainsbourg.

– Der er endnu ingen trailer til Drive, så I må nøjes med første klip fra filmen.[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=FvRl2OB5PBk[/youtube]

Juryen der i år skal uddele Guldpalmen ledes an af Robert De Niro. Han flankeres bl.a. af Jude Law, Uma Thurman og action-instruktøren Johnnie To. Så selvom Drive langt fra er en klar Cannes-vinder, kunne man tro, at den lå bare en smule lunt i svinget. Johnnie To er jo en action-glad gut, lidt ”ungt” blod med Thurman og Law og så har De Niro, som jeg skrev i går i anmeldelsen af Taxi Driver selv en fortid som ”chauffør” – så må man bare håbe, at filmen holder.

– Besøg Cannes’ (noget forvirrende) site HER.
– Læs videre om Nicolas Winding Refn:
Jang og de desperate mænd
Min anmeldelse af ’Bronson’
Refn er monstret Glubsk

Lars von Trier samler stjernerne *UPDATE*

Rollebesætningen på Lars von Triers kommende film Melancholia skulle nu være på plads. I hvert fald hovednavnene. Filmen som indtil videre beskrives som et psykologisk drama og katastrofefilm har således hevet Kirsten Dunst i hus til hovedrollen – jep, Peter Parker aka Spider-Mans romantiske sidekick.

Herudover indfinder også Jack Bauer aka Kiefer Sutherland sig og så vender franske Charlotte Gainsbourg tilbage i hænderne på Trier. Hun har altså ikke fået sin dosis Trier med Antichrist.

Desuden medvirker også Charlotte Rampling, svenske Stellan Skarsgård og hans søn Alexander og ikke mindst Udo Kier! Et spraglet cast, som bliver spændende at se folde sig ud i Triers selskab – selvom jeg må indrømme, at Kirsten Dunst ikke lige gør det store for mig.

Filmen er sat til at ramme biograferne i maj næste år. Optagelserne begynder 19. juli og det bliver fjerde gang Trier filmer i Trollhättan i Sverige.

*UPDATE* – John Hurt har sluttet sig til rollebesætningen. Lækkert!

– Læs også Triers troldspejl forfører og frastøder.