Indlæg

GAME OF THRONES SÆSON 4: Kampen om magten i Westeros er forrygende serieunderholdning

EN SERIE DU SKAL SE | BLU-RAY: Det er ganske enkelt et imponerende højt niveau, der holdes med fjerde sæson af HBO-serien Game of Thrones. Her taler jeg ikke kun om den imponerende og detaljerige produktion, hvor man tages rundt i det store rige Westeros, men også den flergrenede fortælling. For her udfoldes de mange karakterer, magtkampe og interne stridigheder fortsat gribende og med overraskende drejninger hele vejen gennem sæsonens 10 afsnit.

For ingen kan vide sig sikre i denne sæson, hvor nærmest hvert afsnit både afliver faste karakterer eller tilføjer nye bekendtskaber. Og som seriens foregående sæsoner er også denne fjerde sæson også virkelig god til at balancere sit store persongalleri på en måde, så jeg holdes engageret i de mange relationer og historier, der løber på kryds og tvær. Ja, hele vejen mod sæsonens mildt sagt nervepirrende finale.

game of thrones 4 01

Her er dog på ingen måde tale om ét langt forspil mod sæsonafslutningen, for her bugter magtkampene sig fra det ene højdepunkt til det andet – lige fra stridighederne i syd til kampene i nord. Et længere referat af handlingen vil jeg ikke her begive mig ud i, da det hurtigt vil blive for omsiggribende og fordi, jeg ikke vil afsløre unødige detaljer af fortællingen. For en af seriens fortsatte styrker er nemlig uforudsigeligheden. For lige som man tror at have regnet en karakter ud, lægges der nye og overraskende nuancer til.

Men uden at afsløre noget, kan jeg dog godt sige, at blandt andet er dværgen Tyrion Lannister (Peter Dinklage). Han er stadig en af seriens mest interessante karakterer – underkuet af sin far og med en kompleks blanding empati og magtfuld beslutsomhed. Daenerys Targaryen (Emilia Clarke) trådte for alvor i karalter i tredje sæson – fra blidt fruentimmer til beslutsom hærfører. Hun er en af mine fortsatte favoritter at følge, hvor både hun og hendes drager kommer yderligere i spil i denne sæson.

game of thrones 4 02

Nikolaj Coster-Waldaus selvsikre Jaime Lannister led et knæk i tredje sæson – mildt sagt – og bliver er her ligeledes kun en endnu mere interessant karakter at følge. Men for at gøre det ganske kort, så er 4. sæson af Game of Thrones serieunderholdning af den fineste, blodigste og mest magthungrende slags. En serie, der fortsat imponerer med sit gennemførte middelalder- og fantasy-univers og et medrivende karaktergalleri.

Serien gør sig desuden forrygende godt på Blu-ray med et veldefineret og skarpt billede samt et klart og velbalanceret lydspor. Udgivelsen indeholder også et både interessant og informativt ekstramateriale, hvor man blandt andet får en række kommentarspor mes cast og crew, indblik i det store univers og mange karakterer samt behind the scenes og slettede scener.

Game of Thronessæson 4 er udkommet på dvd og Blu-ray den 16. februar 2015.  [tabgroup][tab title=”Game of Thrones sæson 4 | En serie du skal se”]
game of thrones 4 cover
Originaltitel: Game of Thrones Fourth Season, USA, 2014
Udgivelse: d. 16. februar 2015
Instruktion: D. B. Weiss m.fl.
Medvirkende: Peter Dinklage, Nikolaj Coster-Waldau, Lena Headey, Emilia Clarke m.fl.
Spilletid: 560 min.
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

300: RISE OF AN EMPIRE: Sandaler, sværd og slowmotion er en blodig god kombination

Blu-ray-anmeldelse: Det er otte år siden, at Zack Snyder udfoldede sin slowmotion- og computerblodselskende actionfilm 300, hvor krigeriske spartanere viste hvordan en sandal skulle bæres og et sværd svinges. Opfølgeren 300: Rise of an Empire leverer endnu mere slowmotion, endnu mere computerblod og endnu flere grækere i sandaler og med svingende sværd. Ja, det er en god ting.

Godt nok er det småt med historie og karaktertegninger – her er det de voluminøse og heftige actionscener, som har den egentlige hovedrolle. Det er helt fint, når nu de er så pokkers medrivende godt skruet sammen. Filmen holder desuden et tempo, der ikke efterlader megen pusterum til kedsomhed. Nå ja, eller karakteropbygning. Men man får lige præcis nok indblik i persongalleriet til, at man er med dem, eller imod dem.

300 rise of an empire 01

Den athenske general Themistocles forsøger at samle Grækenland ved heroisk og med strategisk snilde at lede sin hær til sejr mod den invaderende persiske hær, der ellers er i klart overtal. Det med gudekongen Xerxes spejdende ud over sine soldater og med den hævntørstige hærførerinde Artemisia krigerisk i front – brutal og uden nåde.

Filmen finder sted omkring 480 f.Kr. og udspiller sig før, under og efter handlingen i 300. Der er dog som forgængeren intet støvet over sandal-strabadserne, som lægger sig flot i tråd med Zack Snyders oprindelige visuelle vision, der som bekendt er baseret på en tegneserie af Frank Miller – manden bag blandt andet Sin City-serien. Zack Snyder har da også ageret både producer og medforfatter på filmen.

300 rise of an empire 04

Men selvom det er de storslåede actionscener, der holder filmen flyvende, gør de medvirkende også god figur i det svulstige univers, hvor død, hævn og ære konstant vejrer i vinden. Sullivan Stapleton bærer muskuløst og med heroisk autoritet rollen som Themistocles, mens Eva Green er vibrerende ond, men ikke helt frygtindgydende nok som den nådesløse Artemisia. De to stabler dog et engagerende magtspil på benene, både når kampene raser og når der skal forhandles ansigt til ansigt.

Lena Headey gentager sin rolle fra 300 som Spartas velovervejede dronning Gorgo, mens Rodrigo Santoro er tilbage som Xerxes. Det er alle karismatiske karakterer, der matcher spektaklet, hvor slagene i stort omfang udspiller sig på det brusende hav, hvor blod, afhuggede lemmer og mægtige skibe hvirvler spruttende rundt med slagord om retfærdighed og demokrati i ryggen. Medrivende, storladent og alt for meget. Skønt.

Filmen, 300: Rise of an Empire, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

300 rise of an empire 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen kommer i den grad til sin ret på Blu-ray. Her står det boblende og visuelt gennemførte univers knivskarpt, farvemættet og med stor detaljegrad hele vejen. En sand fornøjelse. Det samme er det berusende og dynamisk lydspor, der giver kampene medrivende pondus og de episke replikker svung. Sådan. Ekstramaterialet er udmærket.

Her får man otte ret så fine og informative feauretter, der går bag om alt fra filmens forbindelse til forgængeren, den histories baggrund for fortællingen, actionscenerne og computerteknikken videre til filmens krigsskibe og optræningen af skuespillerne (i alt cirka 85 min.). Ikke alle er lige interessante, men man kommer fint omkring filmens tilblivelse og diverse aspekter af produktionen.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”300: Rise of an Empire | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
300 rise of an empire cover
Originaltitel: 300: Rise of an Empire, USA, 2014
Release: d. 14. juli 2014
Instruktion: Noam Murro
Medvirkende:
Sullivan Stapleton, Eva Green, Lena Headey, Hans Matheson m.fl.
Spilletid: 102 min
Udgiver: Warner Bros. Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

GAME OF THRONES SÆSON 3: Magtkampen i Westeros er forrygende serieunderholdning

Blu-ray-anmeldelse: Det er ganske enkelt et imponerende højt niveau, der fastholdes med tredje sæson af HBO-serien Game of Thrones. Den flergrenede og komplekse fortælling om magten i riget Westeros er nemlig fortsat gribende og forrygende flot fantasy-underholdning med lutter engagerende og fascinerende karakterer. Sæsonens 10 afsnit udgør med andre ord 557 minutters helt forrygende serieoplevelse.

Her bugter det store persongalleri og de mange relationer sig uforudsigeligt og medrivende ind og ud af hinanden. Krigen raser og vinder sæsonen igennem intens momentum, hvor fejden mellem rigets nordlige og sydlige dele dirrer. Spliden mellem den skånselsløse Lannister-familie og den ærefulde Stark-slægt er fortsat et af serien kernepunkter, mens adskillige andre parter også blander sig i magtspillet.

game of thrones 3 02

Jeg vil ikke begive mig ud i et længere referat af seriens handling, eller rettere handlinger. Det store persongalleri afføder nemlig så mange historier og sidehistorier, at man må holde tungen lige i munden for at følge med. Af of til også lidt for meget. Nogle karakterer når simpelthen ikke helt at rodfæste sig i fortællingen, mens andre blot optræder for en kort bemærkning.

Men selvom ikke alle synes at få den nødvendige spilletid i fortællingen til helt at rodfæste sig, er de alle på hver deres måde spændende at følge. Jeg tror dog serien fint kunne bære at udelade et par af de mange karakterer for herved give plads til mere fordybelse i de centrale karakterer, som af og til synes at miste en smule nærvær i det store fletværk af medvirkende. Når det dog er sagt, så balancerer serien sit store persongalleri forbilledligt.

For det er absolut aldrig kedeligt at se, hvor serien tager sine karakterer hen. En af seriens fortsat store styrker er nemlig uforudsigeligheden – i handling og karakterudviklingen. For lige som man tror at have regnet en karakter ud, lægges der nye, overraskende nuancer til. Blandt andet er dværgen Tyrion Lannister (Peter Dinklage) stadig en af seriens mest interessante karakterer – underkuet af sin far og med en kompleks blanding empati og magtfuld beslutsomhed.

game of thrones 3 03

Daenerys Targaryen (Emilia Clarke) træder i tredje sæson for alvor i karakter, fra blidt fruentimmer til beslutsom hærfører – fortsat med sit gode hjerte intakt. Nikolaj Coster-Waldaus selvsikre Jaime Lannister får også mere spilletid, da han langt om længe slippes fri af Stark-slægtens lænker og nu må forsøge komme helskindet hjem, hvilket giver plads for nye sider af den ellers så selvsmagende Jaime.

Serien er baseret på George R.R. Martins bogserie på i alt syv bind, hvoraf de sidste to endnu ikke er at udkommet – og tredje sæson er kun baseret på første del af tredje bog. Jeg håber virkelig, at vi får hele historien forløst som serie, for Game of Thrones er serieunderholdning af fineste karat. Serien imponerer ganske vist med sit gennemførte middelalderlige fantasy-univers, men det er de gribende karaktererne og handlingens uforudsigelighed, der er seriens store styrke og medrivende kerne.

Game of Thrones sæson 3 – 5/6: 5_6 - stars_LILLE

game of thrones 3 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Serien gør sig forrygende godt på Blu-ray. Billedet er hele vejen veldefineret og med god detaljegrad, velbalancerede farvenuancer samt solid kontrast. Lydsporet er også en udsøgt fornøjelse med sin klare og dynamisk levering af dialog, score og øvrige elementer. Ekstramaterialet byder på et væld af både interessante og informative featuretter, der yderst tilfredsstillende kommer omkring serien.

Man får hele 12 kommentarspor, hvor skuespillere, producerne og øvrige involverede deler talløse tanker og fine historier fra deres arbejde på seiren. Jeg lyttede ikke alt igennem, men der er ikke desto mindre tale om guf for fans. Videre får man dokumentarer, der ser på forrige sæson (14 min.) samt tredje sæsons nye karakterer (10 min.), mens man også får et grundigt kig på niende afsnit (47 min.), der også giver mulighed for flere korte indslag om episodens produktion.

Hertil kommer indblik i personerne, der lever nord for muren (6 min.) samt sæsonens mange bryllupper og deres indvirken på magtkampen (9 min.) samt fem interessante slettede og forlængede scener (15 min.). Herudover er der en interaktiv featurrette, episodeguide til hver episode samt en feature, der giver et detaljeret indblik i universet med brug af både interviews, tekst, billeder og videoindslag.

Ekstramateriale 6/6 6_6 - stars_LILLE | Billede 6/66_6 - stars_LILLE | Lyd 6/66_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Game of Thrones sæson 3| Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af udgivelsen 5/6:
5_6 - stars

game of thrones 3 cover
Originaltitel: Game of Thrones season 3, USA, 2013
Premiere: d. 17. februar 2014
Instruktion: Daniel Minahan
Medvirkende: Peter Dinklage, Lena Headey, Nikolaj Coster-Waldau, Emilia Clarke, Maisie Williams, Iain Glen m.fl.
Spilletid:  557 min.
Distributør: Warner Bros. Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

300: RISE OF AN EMPIRE: Sandaler, sværd og slowmotion er en blodig god kombination

Biografanmeldelse: Det er otte år siden, at Zack Snyder udfoldede sin slowmotion- og computerblodselskende actionfilm 300, hvor krigeriske spartanere viste hvordan en sandal skulle bæres og et sværd svinges. Nu er opfølgeren, 300: Rise of an Empire, klar med mere slowmotion, endnu mere computerblod og endnu flere grækere i sandaler og med svingende sværd. Ja, det er en god ting.

Godt nok er det småt med historie og karaktertegninger – her er det de voluminøse og heftige actionscener, som har den egentlige hovedrolle. Det er helt fint, når nu de er så pokkers medrivende godt skruet sammen. Filmen holder desuden et tempo, der ikke efterlader megen pusterum til kedsomhed – nå ja, eller karakteropbygning. Men man får lige præcis nok indblik i persongalleriet til, at man er med dem, eller imod dem.

300 rise of an empire 01

Den athenske general Themistocles forsøger at samle Grækenland ved heroisk og med strategisk snilde at lede sin hær til sejr mod den invaderende persiske hær, der ellers er i klart overtal. Det med gudekongen Xerxes spejdende ud over sine soldater og med den hævntørstige hærførerinde Artemisia krigerisk i front – brutal og uden nåde.

Filmen finder sted omkring 480 f.Kr. og udspiller sig før, under og efter handlingen i første film. Der er dog som forgængeren intet støvet over sandal-strabadserne, som lægger sig flot i tråd med Zack Snyders oprindelige visuelle vision, der som bekendt er baseret på en tegneserie af Frank Miller – manden bag blandt andet Sin City-serien.
Zack Snyder har da også ageret både producer og medforfatter på filmen.

300 rise of an empire 04

Men selvom det er de storslåede actionscener, der holder filmen flyvende, gør de medvirkende også god figur i det svulstige univers, hvor død, hævn og ære konstant vejrer i vinden. Sullivan Stapleton bærer muskuløst og med heroisk autoritet rollen som Themistocles, mens Eva Green er vibrerende ond, men ikke helt frygtindgydende nok som den nådesløse Artemisia. De to stabler dog et engagerende magtspil på benene, både når kampene raser og når der skal forhandles en til en.

Lena Headey gentager sin rolle fra 300 som Spartas velovervejede dronning Gorgo, mens Rodrigo Santoro er tilbage som Xerxes. Alle karismatiske karakterer, der matcher spektaklet, hvor slagene i stort omfang udspiller sig på det brusende hav, hvor blod, afhuggede lemmer og mægtige skibe hvirvler mod sit publikum i spruttende 3D med slagord om retfærdighed og demokrati i ryggen. Medrivende, storladent og alt for meget. Skønt.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”300: Rise of an Empire | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
300 Rise of an Empire poster
Originaltitel: 300: Rise of an Empire, USA, 2014
Premiere: d. 6. marts 2014
Instruktion: Noam Murro
Medvirkende:
Sullivan Stapleton, Eva Green, Lena Headey, Hans Mathesonm.fl.
Spilletid: 102 min
Distributør: SF Warner[/tab][/tabgroup]

THE PURGE: Ethan Hawke kan ikke stille noget op med slatten thriller

BLU-RAY-ANMELDELSE: Året er 2022 og USA har efter en voldsom krise fundet løsningen på arbejdsløshed og kriminalitet. Én gang om året er alt nemlig gjort lovligt i 12 timer – inklusiv mord. Denne ene nat virker altså som ventil for samfundet, der således giver afløb for hadet og volden, hvilket har fået USA på fode igen. Vi følger i The Purge således en rig familie i disse farlige timer i deres topsikrede hus – der selvfølgelig ikke er så topsikkert alligevel.

Så mens nogle går amok og dræber, forskanser andre sig. Ja, lad lige den præmis fise ind. Nej vel, den er sgu svær at sluge. Filmen forsøger ellers at give konceptet lidt troværdig tyngde ved at lade eksperter på tv udtale sig om denne katarsis-udøvende nat. Men rent faktisk bliver den ekstreme præmis aldrig for alvor udforsket. Hverken de politiske kvæk om økonomi og samfundslag, eller tematikker som vold, moral og menneskelighed bliver udforsket nævneværdigt.

The Purge 01

De mere komplekse aspekter af præmissen forbigås og man får altså en home invasion-film fri af tematisk tyngde. Fair nok, men desværre fungerer The Purge heller ikke på det plan. Hvor andre film i genren, så som Straw Dogs, Funny Games og Panic Room, leverer nervepirrende klaustrofobi, adrenalinfyldt vold og intens spænding, må man her kigge langt efter noget, der bare minder en smule om fugtige håndflader.

Til gengæld er der rigeligt med plothuller og et cast, der opfører sig mere eller mindre dumt. Ethan Hawke får dog som den beskyttende familiefar aktiveret en smule engagement, mens man følger, hvorledes alt kører af sporet for hans familie, der ellers har forskanset sig efter alle kunstens regler. For blandt andet har datterens kæreste gemt sig i huset og konfronterer efter aflåsningen farmand, mens familiens søn med overraskende lethed får afsikret huset for at lukke en hjemløs mand ind, der bankede på deres dør. Nej, man køber den sgu ikke.

The Purge 02

Men løjerne optrappes yderlige, da en flok maskeklædte unge banker på døren med pistoler og macheter i hånden samt godt med karikeret overspil. Den hjemløse mand, som sønnen lukkede ind, var nemlig deres bytte og åbenbart også eneste mulighed for ’udrenselse’. Så hvis ikke familien udleverer ham, vil de bryde ind og myrde hele familien. Ja, de bryder selvfølgelig ind, og så står den ellers på en tamt eksekveret katten-efter-musen-pølse.

The Purge har altså ikke mange trumfkort i hånden – hverken som en dyster og tankevækkende fremtidsvision, som medrivende home invasion-thriller eller som blodig exploitation. Og nej, det forudsigelige twist i filmens finale redder altså ikke filmen på målstregen, der trods alt nås efter små 85 minutter.

Filmen – The Purge, 2/6:
2_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:

Filmen ikke er det store, men Blu-ray-udgivelsens tekniske side er fremragende. Billedet står veldefineret, hvor de mange mørke scener har solid kontrast, fine nuancer og god detaljegrad. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine dynamiske niveauer, der fornemt balancer de forskellige elementer. Ekstramaterialet er en tam omgang. Her får man kun en ok, men også overfladisk making of, hvor blandt andet historien, karaktererne og de politiske tematikker vendes (9 min.).

Ekstramateriale 1/6 1_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs også min anmeldelse af en anden home invasion-fuser, You’re Next HER. [tabgroup][tab title=”The Purge | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
purge the blu-ray cover
Originaltitel: The Purge, USA, 2013
Release: d. 28. november 2013
Instruktion: James DeMonaco
Medvirkende: Ethan Hawke, Lena Headey, Max Burkholder m.fl.
Spilletid: 85 min.
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE PURGE: Ethan Hawke kan ikke stille meget op med tam thriller

Året er 2022 og USA har efter en voldsom krise fundet løsningen på arbejdsløshed og kriminalitet. For i 12 timer én gang om året er alt lovligt – inklusiv mord. Denne ene nat virker altså som ventil for samfundet, der således giver afløb for hadet og volden, hvilket har fået USA på fode igen. Vi følger i The Purge således en rig familie i disse farlige timer i deres topsikrede hus, der selvfølgelig ikke er så topsikkert alligevel.

Så mens nogle går amok, forskanser andre sig. Ja, lad lige denne præmis fise ind. Nej vel, den er lidt svær at sluge. Filmen forsøger ellers at give konceptet lidt troværdig tyngde ved at lade eksperter på tv udtale sig om denne kaotiske nat af katarsis. Men rent faktisk bliver den ekstreme præmis aldrig for alvor udforsket. Hverken de politiske kvæk om økonomi og samfundslag eller tematikker som vold, menneskelighed og overlevelse bliver udforsket nævneværdigt.

The Purge 01

De mere komplekse aspekter af filmens præmis forbigås altså, mens man i stedet får en rendyrket home invasion-film – desværre fungerer The Purge heller ikke på det plan. For hvor andre film i denne subgenre, så som Straw Dogs, Funny Games og Panic Room, har leveret nervepirrende klaustrofobi, adrenalinfyldt vold og intens spænding, må man her kigge langt efter noget, der bare kunne minde om et par svedige håndflader.

Til gengæld er der rigeligt med plothuller og et cast, der opfører sig mere eller mindre dumt. Ethan Hawke får dog som den beskyttende familiefar aktiveret en smule engagement i det dystre foretagende, hvor alt kører af sporet for hans familie, der ellers har forskanset sig efter alle kunstens regler. For datterens kæreste har gemt sig i huset og konfronterer efter aflåsningen farmand, mens sønniken med mistænkelig lethed får afsikret huset og lukket en hjemløs mand ind.

The Purge 02

Løjerne optrappes yderlige, da en flok maskeklædte unge banker på med pistoler, macheter i hånden og rigeligt af overspil. Den hjemløse mand var nemlig deres bytte og åbenbart eneste mulighed for deres udrenselse – så hvis ikke han udleveres, vil de bryde ind og myrde hele familien. De bryder selvfølgelig ind og så står den ellers på en tamt eksekveret katten-efter-musen-pølse.

The Purge har altså ikke mange trumfkort i hånden – hverken som en dyster og tankevækkende fremtidsvision, som medrivende home invasion-thriller eller som blodig exploitation. Og nej, det forudsigelige twist i filmens finale redder altså ikke filmen på målstregen, der dog trods alt nås efter små 85 minutter.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”The Purge | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars

the purge poster
Originaltitel: The Purge, USA, 2013
Premiere: d. 18. juli 2013
Instruktion: James DeMonaco
Medvirkende: Ethan Hawke, Lena Headey, Max Burkholder m.fl.
Spilletid: 85 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

DREDD: godt med smæk på den übervoldelige dommer

Man er ikke i tvivl om, hvad der skal ske, når først den blodrøde titel banker buldrende over skærmen – og ja, det første uskyldige offer jordes da også lige splattet ned, allerede inden man når at sætte sig til rette. Jep, Dredd er fandenivoldsk action med blod, kugler og sort humor lige i fjæset.

Filmen foregår i en dystopisk fremtid, hvor megabyer tordner sig gråt op mod en håbløs himmel af aske og et udsigtsløst intet. Vi befinder os i Mega-City One, hvor kriminaliteten er høj og dødsraten endnu højere. Her forsøger de såkaldte Dommere at opretholde lov og orden ved at agere jury, dommer og om nødvendigt også bøddel.

dredd bd03

Den konstant snerrende Judge Dredd får dog sin sag for, da han og ung, kvindelig rekrut bliver fanget i en enorm boligblok. For udover civile, huser blokken også en djævelsk gangsterboss – den nådesløse Ma-Ma. Hun styrer med hård hånd sin klan af morderiske bøller, der nu får ordre om at sende de to politifolk i graven.

En af grundene til, at Dredd lykkedes så medrivende godt, er blandt andet fordi, den holder skidtet simpelt. Her er ikke massevis af subplots, biroller og plot-twists til at sende det voldelige bæsts momentum til tælling. Her er blot fuld smadder på store guns, bastante one-liners og blodige kills. Brutalt, lige til og ganske enkelt ren fysisk filmfryd – dog ikke uden et par ujævne bumps undervejs.

dredd bd02

For selvom Dredd er en yderst underholdende omgang tegneserievold, så bruges der også nogle lige lovligt letkøbte løsninger i plottets afvikling. Men selv et par klodsede manuskriptløsninger er ikke noget, der skubber denne action-tonser nævneværdigt ud af kurs. Heldigvis.

Filmen bygger som bekendt på den herligt groteske tegneseriekarakter Judge Dredd, der så dagens lys i 1977. Samfundssatiren fra de kulørte hæfter er dog ikke så fremherskende i filmen, der har mere travlt med at nedskyde skurke og svælge i volden. Men fred med det, for satiren simrer trods alt lige under overfladen.

dredd bd01

Judge Dredd blev også forsøgt filmatiseret i 1995 med Sylvester Stallone i titelrollen – ikke just en succes. Denne gang er det en ubarberet og herligt muggen Karl Urban, der bærer den ikoniske hjelm – som han selvfølgelig ikke tager af! Olivia Thirlby er det labre sidekick, mens Lena Headey indtager rollen som den rå Ma-Ma – hvilket hun til dels slipper godt fra med sit arrede fjæs og rådne tænder.

Filmen får endda indskudt et par smukke åndehuller af svævende voldspoesi. Ikke mindst når the bad guys indtager stoffet Slo-Mo, der har den effekt, at man oplever alt 100 gange langsommere. Det afføder nogle skønne ’over the top’-drab i super slowmotion – hvilket man kan tilskrive filmens fotograf, Anthony Dod Mantle. Ja, Dredd er et kulørt, voldeligt og flot monstrum.

Filmen: 5/6 5_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmens dystre univers gengives yderst flot på Blu-ray. Farvene er mættede, nuancerne overbevisende og kontrasten solid. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse. Her buldrer både store eksplosioner og maskinpistoler medrivende afsted med afstemte niveauer og godt rum. Sådan. Desværre medfølger der intet ekstramateriale.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 6/5 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 0/60_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Dredd | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars
dredd bd cover
Originaltitel:
Dredd, USA/England/Indien, 2012
Udgivelse: d. 29. januar
Instruktion:
Pete Travis
Medvirkende: Karl Urban, Olivia Thirlby, Lena Headey m.fl.
Spilletid: 95 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

Der er smæk på den übervoldelige ’Dredd’

Man er ikke i tvivl om, hvad der skal ske, når først filmens blodrøde titel banker buldrende ud af lærredet i dundrende 3D. Og ja, det første uskyldige offer jordes da også lige splattet ned af brutale kriminelle, allerede inden man når at sætte sig til rette. Jep, Dredd er fandenivoldsk action med blod, kugler og sort humor lige i fjæset.

Filmen foregår i en dystopisk fremtid, hvor megabyer tordner sig gråt op mod en håbløs himmel af aske og et udsigtsløst intet. Vi befinder os i Mega-City One, hvor kriminaliteten er høj og dødsraten endnu højere. Her forsøger de såkaldte ‘Judges’ at opretholde lov og orden ved at agere jury, dommer og om nødvendigt også bøddel.

Den konstant snerrende Judge Dredd får dog sin sag for, da han og ung kvindelig rekrut bliver fanget i en enorm boligblok. For udover civile, huser blokken også en djævelsk gangsterboss – den nådesløse Ma-Ma. Hun styrer med hård hånd sin klan af morderiske bøller, der nu får til ordre at sende de to betjente i graven…

En af grundene til, at Dredd lykkedes så medrivende godt, er bl.a. fordi, den holder skidtet simpelt. Her er ikke læssevis af subplots, biroller og plot-twists til at sende det voldelige bæsts momentum til tælling, men blot fuld smadder på store guns, bastante one-liners og blodige kills. Brutalt, lige til og ganske enkelt ren fysisk filmfryd for fuld hammer – dog ikke uden et par ujævne bumps undervejs.

For selvom Dredd er en yderst underholdende omgang tegneserievold, så bruges der også nogle lige lovligt letkøbte løsninger i plottets afvikling. Men selv et par halvklodsede manuskriptløsninger er ikke noget, der skubber denne action-tonser  – der desuden er herligt befriet for romancer – nævneværdigt ud af kurs. Heldigvis.

Filmen bygger på den groteske og blodige tegneseriekarakter Judge Dredd, der så dagens lys tilbage i 1977. Samfundssatiren fra de kulørte hæfter er dog ikke så fremherskende i filmen, der har mere travlt med at nedskyde skurke og svælge i volden. Men fred med det, for satiren simrer trods alt lige under overfladen.

Judge Dredd blev også forsøgt filmatiseret i 1995 med Sylvester Stallone i titelrollen – ikke just en succes. Denne gang er det en ubarberet og herligt muggen Karl Urban, der bærer den ikoniske hjelm – som han selvfølgelig ikke tager af! Olivia Thirlby er det labre sidekick (heldigvis uden hjelm), mens Lena Headey indtager rollen som den rå Ma-Ma, hvilket hun til dels slipper godt fra med sit arrede ansigt og rådne tænder.

Filmen får endda også indskudt et par smukke åndehuller af svævende voldspoesi. Ikke mindst, når the bad guys indtager stoffet Slo-Mo, der meget belejligt har den effekt, at man oplever alt 100 gange langsommere. Det afføder nogle skønne ’over the top’ kills i super slowmotion – hvilket man nok til dels kan tilskrive filmens fotograf, Anthony Dod Mantle. Jep, Dredd er et kulørt, herlig voldeligt og flot monstrum.

Som bonus tillader jeg mig også lige at anbefale den fremragende, indonesiske action-smasker The Raid: Redemption. Den har nemlig flere ligheder med Dredd. Her er det også et højhus fyldt med bøller og en ond boss, der skal indtages af et par betjente.

Originaltitel: Dredd 3D, USA/England/Indien, 2012
Premiere: d. 27. september
Instruktion:
Pete Travis
Medvirkende: Karl Urban, Olivia Thirlby, Lena Headey m.fl.
Spilletid: 95 min.
Distributør: SF Film<