Indlæg

R.I.P.D.: Himmelsk farvelade-fuck-up kommer fortumlet i mål takket være Jeff Bridges

Blu-ray-anmeldelse: Ja, det kan være svært at fatte, at R.I.P.D. med Jeff Bridges og Ryan Reynolds – som himmelske betjente, der bekæmper ondskaben på Jorden – ikke er et mesterværk. Men det er den altså ikke. Sorry. Derimod er den et forglemmeligt, men bestemt ok underholdende farvelade-kick med CGI-action og tåbelige plothuller. Nå ja, altid fornøjelige Kevin Bacon er også med.

Det er altså den klassiske kamp mellem lyset og mørket, himmel og helvede, det gode og det onde, der her foldes ud – og selvom det måske ikke er den mest veloplagte og mest medrivende omgang actiongøgl med computergenerede monstre, så holder Jeff Bridges som gnaven betjent gang i eskapaderne. Desværre henvises han til at agere side-kick for en lidt anonym Ryan Reynolds, der er filmens dramatiske kerne.

ripd 03

Det er ham, man skal føle med og følger på sin vej ind i rollen som himmelsk betjent. For efter, at han med koldt blod skydes af sin makker, ender han i et himmelsk limbo. Her gives han muligheden for at vende tilbage til Jorden som del af en himmelsk ordensmagt af afdøde betjente, der beskytter menneskeheden mod overnaturlige bæster. Det er her han teames op med en bedrevidende Bridges.

Problemet er bare, at man ikke bliver følelsesmæssigt engageret i Reynolds, hans kamp med livet i efterlivet og sorgen over at miste sin kæreste. Det, som derimod holder dette
fortumlede farvelade-fuck-up i live, er det ganske ferme tempo, de heftige actionscener og ikke mindst Bridges, der stjæler alle scener, han er med i. Dem er der heldigvis mange af.

ripd 02

Nej, man kan ikke anmelde filmen uden at nævne Men in Black. Her finder man som bekendt også en rookie, der må forsøge at forlige sig med sin gnavne mentor, mens han inddrages i et kulørt parallelunivers, hvor der skal bekæmpes monstre. Men denne overnaturlige buddy cop-komedie bliver bare aldrig helt så veloplagt vittig, mens dynamikken mellem Reynolds og Bridges heller ikke for alvor rammer loftet.

Ja, der er mange grunde til at hade R.I.P.D. – det tåbelige plot, manglende engagement i karaktererne og farvelade-action, der ikke helt står CGI-distancen. Heldigvis er der også flere grunde til at lade sig underholde, blandt andet det tåbelige plot, farvelade-action og ja, Bridges som vrissen cool dude, mens en slesk og ondsulet Kevin Bacon også forøger underholdningsværdien.

Filmen – R.I.P.D., 3/6: 3_6 - stars_LILLE

ripd 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Mens filmen er ujævn, er der ikke meget slinger i valsen hvad Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside angår. Her står de kulørte løjer veldefineret og klart hele vejen med flot detaljegrad og farvepalet, mens lydsporet er både dynamisk og velbalanceret. Herudover finder man en omgang desværre ikke vildt interessant ekstramateriale.

Man får to alternative åbningsscener (10 min.), hvor Bridges i begge versioner konfronterer et overnaturligt bæst, videre er der tre ikke vildt spændende alternative scener og en slettet scene (7 min.). Fjollede fraklip (4 min.), motion comics, der gengiver et par scener som tegnefilm (6 min.) samt alternative kig på Reynolds jordiske skikkelse (1 min.).

Videre finder man et promo-agtigt indslag med et kig på tegneserien af Peter M. Lenkov, der ligger til grund for filmen samt cast og crew, der skamroser hinanden og blandt andet taler om historien og karaktererne (8 min). Filming the Other Side (6 min.) giver indblik i filmens action samt production design og CGI, mens man også får et kig på filmens fæle bæster (7 min) og slutteligt er der et kig på filmens heftige finale (8 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”R.I.P.D. | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
ripd cover
Originaltitel: R.I.P.D., USA, 2013
Release: d. 27. december 2013
Instruktion: Robert Schwentke
Medvirkende: Ryan Reynolds, Jeff Bridges, Mary-Louise Parker, Kevin Bacon m.fl.
Spilletid: 96 min.
Udgiver: Universal Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Alle fejl i ’Battleship’ på 6 minutter

Jeg kunne nu ret godt lide den bombastiske Battleship – tjek selv min anmeldelse her. Men ja, der var da klart plothuller, dog ikke noget, der gjorde det store rabalder mindre underholdende. Det kommer dog ikke som en overraskelse af gutterne bag Everything Wrong With-videoerne har kastet der kritiske blik på filmen.

Således lister de på seks minutter alt, hvad de mener, der er galt med filmen. Her er som altid både gode og mindre gode pointer. Selv synes jeg, at de hænger dig lidt for meget i mindre kontinuitets-problemer. Oh well, der er nu også nogle ret sjov iagttagelser imellem – blandt andet disse:

– Rihanna thinks all white people look alike
– Hero self-motivating mirror pep talk cliché
– No one in this movie says “You sunk my Battleship!”
– This is some of the finest military porn I’ve ever seen

Se også:
Alle fejl i ’Avatar’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Skyfall’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Looper’ på 3 minutter
Alle fejl i ’Twilight’ på 6 minutter
– Alle fejl i ’Inception’ på 4 minutter
Alle fejl i ’The Room’ på 8 minutter
Alle fejl i ’Prometheus’ på 4 minutter
Alle fejl i ’The Avengers’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Hunger Games’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight Rises’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Amazing Spider-Man’ på 2 minutter
– Alle fejl i ’Harry Potter & The Sorcerer’s Stone’ på 3 minutter

 

Vinderne af Screen Actors Guild Awards 2009

Så har der igen været prisfest. I aftes uddelte det amerikanske skuespiller fagforbund Screen Actors Guild nemlig årets priser, hvor Quentin Tarantinos Inglourious Basterds fik prisen for bedste cast i en spillefilm. Og så tegner der sig efterhånden et billede af favoritterne. For igen var der en gengangere blandt vinderne. Igen løb Christoph Waltz og Mo’Nique med priserne for bedste biroller for henholdsvis Inglourious Basterds og Precious. Ligeledes gentog Jeff Bridges og Sandra Bullock succesen og gik hjem med priserne for bedste hovedrolle for Crazy Heart og The Blind Side – Meryll Streep måtte dog gå tomhændet hjem i denne ombæring, så det er mere eller mindre dødt løb mellem de to damer forud for Oscar-showet.

Christoph Waltz, Mo'nique, Sandra Bullock og Jeff Bridges.
Christoph Waltz, Mo’Nique, Sandra Bullock og Jeff Bridges.

I TV-verdenen fik Mad Men prisen for bedste ensemble i en drama-serie, foran bl.a. fantastiske serier som Dexter og True Blood. Dexters Michael C. Hall fik dog prisen for bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie, ligesom han også gjorde det ved Golden Globe. Den fremragende komedieserie 30 Rock kastede atter priser af sig, denne gang for bedste mandlige og kvindelige hovedrolle til Alec Baldwin og Tina Fey.

Alec Baldwin, Michael C. Hall
Alec Baldwin, Michael C. Hall og Tina Fey.

– Se resten af vindere og nominerede HER – hvor du blandt de øvrige vindere bl.a. finder 24 timer, Star Trek, Drew Barrymore og Kevin Bacon.

Læs også Critics’ Choice Awards vindere 2009 og “Avatar” sejrer ved Golden Globe.

Vil du instruere Footloose-remaket?

Så har du chancen nu, for Kenny Ortega der ellers skulle have instrueret remaket af Kevin Bacon danse-klassikeren fra 1984 er hoppet fra – tilsyneladende grundet uenigheder om filmens tone og budget. Tjaa, måske han bare er ved at være godt træt af danse moves og musicals. Han har trods alt bl.a. spyttet de tre High School Musical-film ud, er netop nu aktuel med dokumentarfilmen om Michael Jackson, This Is It – og ikke mindst stået for koreografien til Dirty Dancing.

Remaket vil dog ikke bringe Kevin Bacon tilbage i dansefolden, men derimod vil Chace Crawford, jep, Nate Archibald fra Gossip Girl træde i Bacons sted, mens danser og country-stjerne Julianne Hough kridter danseskoene i stedet for Lori Singer, som dansede løs i originalen.


I originalen får Kevin Bacon som bekendt sin sag for, da han flytter ud i en lille konservativ by, hvor han går imod forbuddet mod at danse. Men udover dansen og den stadig velspillende titelmelodi bød filmen også på et neglebidende og helt igennem fantastisk traktor-chicken-race til tonerne af Bonnie Tylers Holding Out For a Hero…!

– Hvordan mon traktor-racet vil tage sig ud i remaket? Her er lidt inspiration…