Indlæg

Ny trailer til ’The Lone Ranger’ med Johnny Depp

/i , /af

Så er der landet en ny trailer til actionfilmen The Lone Ranger, hvor man finder Johnny Depp med en krage på hovedet og iført fuld krigsmaling. Jep, det kunne godt være Jack Sparrows indianer halvbror. Det er da også ’Pirates’-instruktøren Gore Verbinski, der står bag – og skulle man være i tvivl, så losser traileren lige ’Pirates’-logoet i fjæset på publikum.

Depp spiller indianer-duden Tonto, mens Armie Hammer udgør den anden halvdel af duoen som den ikoniske The Lone Ranger – en karakter, der er blevet filmatiseret flere gange, første gang tilbage i 1956. William Fichtner spiller en olm skurk og så er Helena Bonham Carters bryster også med på rollelisten.

Traileren byder på eksplosioner, et afsporet tog samt selvfølgelig også en hest med cowboyhat på – oppe i et træ. Jeg er ikke oppe at ringe over denne omgang buldrende western, men som arvtager til ’Pirates’-serien kan den sikkert komme ganske underholdende i mål. Nå, men jeg vil ud og fange mig en krage – for jeg vil også have sådan en hat. Filmen rammer biograferne til sommer.

Herunder en stak billeder, jeg har klippet fra traileren – selv tak:

Flotte illustrerede filmroller på stribe

/i /af

Det er nogle både flotte og humoristiske portrætter illustratoren Jeff Victor har lavet af en række skuespilleres forskellige og mest markante roller. Det er blandt ret sjovt at se på de forskelige skuespilleres spændvidder samt karakteristika og favorit-genrer – eller som i Johnny Depps tilfælde, det efterhånden kedeligt forudsigelige samarbejde med Tim Burton.

Men udover Depp, finder man blandt andet også et flot illustreret overblik over så forskellige karrierer som Natalie Portman, Kurt Russell, Sigourney Weaver og Uma Thurman samt Jack Nicholson, Bill Murray og Tom Hanks.

Hold da op, hvor er der i grunden tale om mange mindeværdige roller og film. Jeg får helt lyst ti let gensyn med blandt andet Ghostbusters, The Thing og Ed Wood.

Endelig sprang Johnny Depp ud som bleg vampyr

/i /af

Tim Burton slår sine krøllede folder i vante gotiske gemakker med Dark Shadows. Johnny Depp har igen en excentrisk rolle og en spraglet garderobe, Danny Elfman står for musikken og Burton finder vanen tro plads til sin søde kone, Helena Bonham Carter. Jep, flokken er klar til endnu en omgang gotisk sjov og vampyrballade.

I 1700-tallets Maine venter der den succesfulde forretningsmand Barnabas Collins en grum skæbne. For da han forelsker sig i den yndige Josette, knuser han den barmfagre heks Angeliques hjerte. I en hævnrus gør hun det således af med Barnabas’ udkårne, forvandler ham til en vampyr og begraver ham levende. Love’s a bitch. Her ligger han så i små 200 år, indtil kisten ved et tilfælde graves op i de kulørte 1970’ere. Bum.

Selvom den blege vampyr er som dumpet ned fra månen, stopper det ikke Barnabas fra at ville have sin nu forfaldne virksomhed til at blomstre på ny. Han flytter derfor ind i sit gamle gods, hvor en dysfunktionel familie af hans efterkommere bor. Sagerne kompliceres dog kun yderligere, da den æggende Angelique dukker op. Gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig…

Selvom filmen er baseret på 60’er-serien af samme savn, så er det umiskendeligt Burton. Det smager dog af genbrug, men derfor kan der jo godt være tale om flot og uforpligtende underholdning – det er det da også. Et stykke af vejen. For efter de vage Sweeney Todd og Alice i Eventyrland fremstår Dark Shadows noget mere veloplagt. Både karaktermæssigt og visuelt synes man at kunne spore fornyet fortælleglæde. Men rigtig sjovt eller uhyggeligt bliver det sgu ikke. Desværre.

Depp gør hvad Depp skal i rollen som malplaceret vampyr med hang til flæser og menneskeblod. Hans møde med de hippe 1970’ere afføder da også et par komiske kulturchok – men der hives altså også lidt for billige point hjem på den bekostning, som fx da Barnabas forundret undersøger ’et forhekset’ fjernsyn. Men hey, det var da på tide, at Burton fik klædt sin Depp ud som vampyr.

Det er dog ikke kun Depp, der får lov at skeje ud. Chloë Grace er modvillig teenagetøs, Michelle Pfeiffer er gammelkone-laber med hagelgevær og Helena Bonham Carter er herligt bizar som fordrukken psykiater. Bella Heathcote er blot dådyrsøjne-sød, mens Jackie Earle Haley er cool som stenet pedel. Jeg fik dog aldrig fidus til Eva Green – hun overbeviser altså ikke som småskør og hævntørstig heks.

Ja, der er fyldt godt op på hylderne. Burton mister da også grebet om historien og det store persongalleri undervejs. Der er for mange bolde i luften, filmen mister fokus og engagementet siver ud af de ellers indledningsvist medrivende løjer. Filmen ender med andre ord som en ujævn og unødvendigt rodet størrelse – men mødet mellem gotisk stemning og farverigt 70’er-frisind er ofte forførende.

Billede, Lyd og ekstramateriale:
Filmens smukke production design og gotiske scenerier står virkelig flot på Blu-ray-udgivelsen. De mange mørke nuancer samt 70’-spraglede farver gengives indtagende og detaljerigt. Lydsporet spiller ligeledes overbevisende, hvor bl.a. det labre soundtrack og scoret går klart og velafstemt igennem. Lækkert.

Ekstramaterialet består af ni korte og promo-agtige features, der med bl.a. Burton og Depp går bag om produktionen (i alt 37 min.). Her ser man bl.a. på production design, Depps rolle og special effects. Små og ikke videre dybdegående indslag med for meget rygklapperi. Man kan også se filmen med kommentarer og indklip undervejs, (bl.a. genbrug fra de små features). Herudover får man 5 slettede scener, der dog ikke er det store sus (6 min.). Alt i alt desværre ikke det mest ophidsende ekstramateriale.

Originaltitel: Dark Shadows, USA, 2012
Instruktion: Tim Burton
Medvirkende: Johnny Depp, Michelle Pfeiffer, Helena Bonham Carter, Eva Green, Bella Heathcote, Chloë Grace, Jackie Earle Haley, Jonny Lee Miller m.fl.
Spilletid: 112 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment

Endelig sprang Johnny Depp ud som bleg vampyr

/i /af

Tim Burton slår igen sine folder i vante græsgange med Dark Shadows. Johnny Depp har en excentrisk rolle og en spraglet garderobe, Danny Elfman står for musikken og Burton finder vanen tro også plads til sin søde kone Helena Bonham Carter. Jep, flokken er klar til endnu en omgang gotisk sjov og vampyrballade.

I 1700-tallets Maine venter der den succesfulde forretningsmand Barnabas Collins en grum skæbne. For da han forelsker sig i den yndige Josette, knuser han den barmfagre heks Angeliques hjerte. I en hævnrus gør hun det således af med Barnabas’ udkårne, forvandler ham til en vampyr og begraver ham levende. Love’s a bitch. Her ligger han så i små 200 år, indtil kisten ved et tilfælde graves op i de kulørte 1970’ere. Bum.

Selvom den blege vampyr er som dumpet ned fra månen, stopper det ham ikke fra at ville have sin nu forfaldne virksomhed til at blomstre på ny. Han flytter derfor ind i sit gamle gods, hvor en dysfunktionel familie af hans efterkommere bor. Sagerne kompliceres dog kun yderligere, da den æggende Angelique dukker op. Gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig…

Selvom filmen er baseret på 60’er-serien af samme savn, så er det umiskendeligt Burton. Det smager dog af genbrug, men derfor kan der jo godt være tale om flot og uforpligtende Burton-underholdning – det er det da også. Et stykke af vejen. For efter de vage Sweeney Todd og Alice i Eventyrland fremstår Dark Shadows noget mere veloplagt. Både karaktermæssigt og visuelt synes man at kunne spore fornyet fortælleglæde. Men rigtig sjovt eller uhyggeligt bliver det sgu ikke. Desværre.

Depp gør hvad Depp skal i rollen som malplaceret vampyr med hang til flæser og menneskeblod. Hans møde med de hippe 1970’ere afføder da også et par veltimede og komiske kulturchok – men der hives altså også lidt for billige point hjem på den bekostning, som fx da Barnabas forundret undersøger ’et forhekset’ fjernsyn. Men hey, det var da på tide, at Burton fik klædt sin Depp ud som vampyr.

Det er dog ikke kun Depp, der får lov at skeje ud. Chloë Grace giver den som modvillig teenagetøs og Michelle Pfeiffer er gammelkone-laber med hagelgevær. Helena Bonham Carter er herligt bizar som fordrukken psykiater og Bella Heathcote dådyrsøjne-sød, mens Jackie Earle Haley er cool som stenet pedel. Jeg fik dog aldrig fidus til Eva Green – hun overbeviser ikke for alvor som småskør og hævngerrig heks.

Ja, der er fyldt godt op på hylderne og Burton mister da også grebet om historien og det store persongalleri. Der kommer for mange bolde i luften, filmen mister fokus og engagementet siver ud af de ellers indledningsvist medrivende løjer. Filmen ender med andre ord som en ujævn størrelse med for mange uforløste plotelementer – men mødet mellem gotisk stemning og farverigt 70’er-frisind er ofte forførende.

Tja, gode takter eller ej, så er her kort sagt tale om et nogenlunde underholdende, men også unødvendig rodet og tandløst bekendtskab. Genkendelsens glæde er heller ikke nok til at redde filmen fra at miste pusten – og det kan selv den gamle ’shock rocker’ Alice Cooper i fuld krigsmaling desværre heller ikke.

Originaltitel: Dark Shadows, USA, 2012
Premiere: 10.05.2012
Instruktion: Tim Burton
Medvirkende: Johnny Depp, Michelle Pfeiffer, Helena Bonham Carter, Eva Green, Bella Heathcote, Chloë Grace, Jackie Earle Haley, Jonny Lee Miller m.fl.
Spilletid: 113 min.
Distributør: SF Film

Første trailer til Tim Burtons ’Dark Shadows’

/i , /af

Den første trailer til Tim Burtons kommende Dark Shadows er landet. Filmen er baseret på tv-serien af samme navn, der løb fra 1966-1971. Jeg har aldrig set serien, men nupper i hvert fald filmen (på et eller andet tidspunkt) – og det ligner jo umiskendeligt Tim Burton. På godt og ondt. Jep, Johnny Depp er i hovedrollen – og tænk en gang, der er sørme også blevet plads til konen Helena Bonham Carter. Men faktisk ser den ud til at kunne blive et ganske muntert bekendtskab.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=upSANQs12p0[/youtube]

Nu ved jeg ikke helt, hvad jeg havde forventet, men at det i så udpræget grad – som traileren giver udtryk for – er en komedie, havde jeg ikke set komme. Lystig og let. Well, har som sagt heller ikke set serien. Men måske Tim Burton vender veloplagt tilbage med en film i samme boldgade som hans herligt bizarre og groteske Beetlejuice fra 1988. Kunne være rart, hvis han kunne levere varen og ikke de ujævnheder, han har serveret de seneste par gange. Filmen rammer Danmark d. 16. maj.

Se også:
– Tim Burtons filmmagi i laber montage
– En stak nye og flotte saksehænder

Jack Sparrow træder vande i ukendt farvand

/i /af

Johnny Depp svanser atter rundt som den excentriske Kaptajn Jack Sparrow, når jagten på Ungdommens Kilde går ind med dette fjerde kapitel i piratsagaen, Pirates of the Caribbean: i ukendt farvand. Denne gang har Jack både havfruer, zombier og tomgang lige i hælene. For selvom her vises gode takter og Sparrow er Sparrow, så undslipper piraterierne ikke dødvande.

Der er ganske vist skåret ned for den computergenererede extravaganza, der nåede nye højder med den tredje film, historiefortællingen er strammet (en smule) op og så er Sparrow sat mere i centrum for løjerne. Ian McShane er cool som den grufulde pirat Sortskæg, mens Penélope Cruz er tvetydig som Sparrows love interest og så er Geoffrey Rush tilbage som Kaptajn Barbossa.

Men selvom man kommer i godt selskab med en flok farverige karakterer og plottet med Ungdommens Kilde kilder eventyrlysten, så fornemmer man aldrig nødvendigheden af de både svulstige og eventyrlige anstrengelser. Her er ikke noget nyt under solen og den ellers flotte rejse bliver aldrig nervepirrende.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSE–> Læs mere

Rablende kamæleon i formidabelt western-eventyr

/i /af

Instruktør Gore Verbinski og Johnny Depp er atter teamet op – dog ikke med endnu en omgang ’Pirates of the Carribbean’, men med den sprudlende animationsfilm Rango. Western-eventyret ledes an af Depp som kæk kamæleon i en film, der bobler af visuel opfindsomhed, fortælleglæde og vidunderligt skæve karakterer.

Den hurtigtsnakkende Rango havner langt udenfor sit trygge terrarium, da han ved et uheld slynges ud fra bagsædet af en bil på vej gennem ørkenen. Her ender det gæve krybdyr midt i byen Dirt blandt ørkenrotter og klapperslanger. Den lille by lider af vandmangel og savner en helt til at klare ærterne – en rolle som den teatralske Rango selvsikkert indtager og jagten på det forsvundne vand begynder.

Det er en fornøjelse at sætte tænderne i Rango. Her er i den grad kræset for detaljerne, karaktererne og historien. Godt nok bruges der flittigt af western-genrens klichéer, men selvom film-referencerne sidder løst på dette skæve eventyr, så bliver det aldrig et trivielt eller uoriginalt bekendtskab – langt fra – men en film der absolut er sin egen.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Med Tim Burton i eventyrland

/i /af

Tim Burton tager sammen med Alice turen ned i kaninhullet – og heldigvis lader han publikum komme med. For med sin gendigtning af den klassiske historie, har han skabt en legesyg og syret film. Desværre spiller han også sine computergenerede kort en smule for sikkert, til for alvor at tryllebinde.

Alice passer ikke rigtigt ind. Hun dagdrømmer og har sin egen mening om tingene. Dette huer ikke just hendes aristokratiske bagland i et victoriansk England. Her står hun for at forlove en tumpet Lord, men løber bort og dratter ned i et kaninhul. Hun havner i den eventyrverden, hun et helt liv har troet blot var en drøm. Men både den talende kat og hattemageren er ganske virkelige.

Igen har Tim Burton hevet sin faste legekammerat Johnny Depp ind i manegen. Tidligere samarbejder tæller fantastiske film som Edward Saksehånd, Ed Wood samt Charlie og chokoladefabrikken. Denne gang er Depp sminket til ukendelighed i rollen som Den Gale Hattemager. En grønøjet galning med humørsvingninger. En herlig karakter i et i øvrigt sprælsk persongalleri.

I rollen som den egenrådige Alice, finder man en bedårende Mia Waslkowska, mens Helena Bonham Carter er både morsom og tragisk, som den hidsige Røde Dronning. Derimod grænser Anne Hathaways præstation, som den Hvide Dronning til det pinlige med sin påtagede gestik.

Desværre går der til tider for meget computergeneret eventyr i den. Både hvad de talende dyr og de ellers majestætiske scenarier angår. Man savner undervejs mere stoflighed og tyngde. Det både visuelt, men også i karakterarbejdet. Dette svækker desværre noget af engagementet i den ellers flotte og krøllede illusion.

Nå ja, og så er filmen i 3D. Desværre forbliver den ekstra dimension blot et gimmick, og ikke en visuelt inddragende medspiller. Der farer således i tide og utide både spyd og fabelfyr ud i fjæset på publikum. Men det virker blot som billige tricks, den ellers visuelt indtagende film nemt kunne have været foruden.

Tim Burton er virkelig hjemme i dette herligt udknaldede univers. Lidt for meget måske. For han kører historien lige sikkert nok i hjem. Der mangler noget uforudsigelighed og mere ponds i karaktererne.

Det er altså ikke blevet til det overrumplende og skrupskøre eventyr teaserplakaterne ellers så farvestrålende barslede. Alice i Eventyrland er dog en fantastisk historie og det kan lidt for meget CGI og letkøbt 3D altså ikke sætte helt over styr. Det selvom Tim Burton leverer eventyret med lidt for sikker hånd.

Johnny Depp instruerer rullestenen Keith Richards

/i /af

Ja, Johnny Depp aka Jack Sparrow havde åbenbart ikke nok i at Rolling Stones guitaristen Keith Richards spillede hans far i den tredje Piarates of the Caribbean film. For Depp vil nu lave en dokumentarfilm om rockikonet. Ingen tvivl om, at der er en virkelig spændende historie at fortælle – ja op til flere. Nu bliver det blot interessant at se hvordan Depp griber det an og om han kan hive noget godt ud af den gamle rotte.

Det bliver anden gang Depp instruerer en spillefilm. Sidst var i 1997 med The Brave, hvor han havde et andet ikon foran kameraet, nemlig selveste Marlon Brando. Anyways – det er bestemt værd at holde øje med dette projekt. Ikke nødvendigvis pga. Depp, men fordi Richards er så pokkers cool!

Clint Eastwood er dette års nummer 1

/i , /af

Kan man overhovedet måle skuespilleres popularitet? Det er i hvert fald hvad den årlige Harris Poll forsøger. Nu er dette års resultat over hvilke nulevende og afdøde Hollywood-skuespillere amerikanerne bedst kan lide offentliggjort. Helt i top finder man Clint Eastwood. Han har således hoppet en enkelt plads op fra sidste år og overhalet Denzel Washington, som ellers de sidste tre år har siddet sikkert på toppen.

Eastwood har dog flere gange været helt i top, senest i 2006. Han er mest populær blandt de ældre, mens dem mellem 18-32 år mere er på Johnny Depp og de 33-44-årige er vildest med Sandra Bullock. Denzel Washington er i år havnet på en tredjeplads, mens tre nye ansigter er kommet til, nemlig Sandra Bullock, George Clooney og Meryl Streep. Derimod har Will Smith, Harrison Ford og Angelina Jolie helt forladt listen.

– Dette års Top 10 (sidste års placering er nævnt i parentes)

1. Clint Eastwood (2)
2. Johnny Depp (8)
3. Denzel Washington (1)
4. Sandra Bullock (ny)
5. Tom Hanks (7)
6. George Clooney (ny)
7. John Wayne (3)
8. Meryl Streep (ny)
9. Morgan Freeman (9)
10. Julia Roberts (6)