Indlæg

AVENGERS: ENDGAME: Sorgramt helte-epos med schwung på det store drama

Biografanmeldelse: Så for pokker. Vi er nået til det, man nærmest kan kalde den episke konklusion på 11 år med superheltefilm i det såkaldte Marvel Cinematic Universe. Et filmunivers, der for alvor blev skudt i gang med ‘Iron Man’ i 2008. Siden er det blev til et par og tyve film, hvor den nye ‘Avengers: Endgame’ er den ventede opfølger til den bombastiske ‘Avengers: Infinity War’, der endte med en nervepirrende cliffhanger.

Dem, der af uvisse årsager endnu ikke har set ‘Infinity War’, så spoiler jeg lige slutningen – men jeg spoiler naturligvis intet som helst af den nye ‘Endgame’. Bare rolig. Efter at Thanos udslettede halvdelen af alt liv i universet i forgængeren, finder man et sorgramt superhelte-hold, mens Jordens befolkning ligeledes er dybt påvirket af de ødelæggende begivenheder. Det er nu op til de tilbageværende Avengers at rette op på dette – og ja, altså få has på Thanos.

Mere af plottet skal ikke røbes her, da filmen blandt andet beror på netop sine overraskelser – og dem er der altså en god håndfuld af. Desværre er fortællingen også en smule ujævnt udfoldet, hvor filmen mister noget momentum og nærvær sine steder – særligt i sit første og sidste akt. Jeg blev i hvert fald undervejs en smule revet ud af det ellers ganske fine engagement, jeg trods alt havde i de både sorgramte og action-smadrende eskapader.

Her er dog mere fokus på karaktererne end på bulder og brag, hvilket klæder filmen, der er båret mere af alvor end af den humor og mere lette tone, som ellers blandt andet kendtegner superhelte-universet. Det sagt, så er der flere både sjove og fint balancerede scener, der fik mig til at trække på smilebåndet mit i alvoren. Der er altså en ret så vellykket balancegang mellem den grundlæggende alvor i fortællingen og så de morsomme øjeblikke og scener.

Filmen er som sagt karakterbåret, hvilket lykkedes ret så godt at holde i hævd gennem de også fint medrivende actionscener og slåskampe. Blandt andet kommer både Iron Man, Captain America og måske lidt overraskende også Ant-Man medrivende og nuanceret i spil. Et indtagende trekløver, der ret imponerende jongleres med det yderst omfattende persongalleri. Men alle synes at få deres momenter i den tre timer lange film, som desværre sine steder også bliver lidt for lang.

Men filmens nævnte ujævnheder til trods, så er ‘Avengers: Endgame’ altså en tilfredsstillende superhelte-oplevelse og et for nu afsluttende kapitel i det store Marvel-univers. Her er nemlig både interessante helte, der kommer til deres ret samt godt med overraskelser og ikke mindst en interessant skurk i skikkelse af den mægtige Thanos, videre til en engagerende behandling af almengyldige emner som sorg og tab, god og ond, samt familie og tilhørsforhold.

‘Avengers: Endgame’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Avengers: Endgame’ har biografpremiere den 24. april.

Minimalistisk superhelte-kunst

I sidste uge skrev jeg om den franske illustrator Christophe Louis Quibes One Line Illustrations, men han byder på flere gode filmsager. Han har nemlig levet en omgang minimalistisk plakatkunst for diverse superhelte. Jeg er særligt vild med plakaterne for The Incredible Hulk og Superman. De får på en humoristisk måde fortalt noget om heltene – og det uden at vise dem.

Videre finder man bl.a. også plakater for Spider-Man, The Punisher (jeg vælger at tro, det er for udgaven med Dolph Lundgren) og Stanley Kubricks 2001: A Space Odyssey, som enhver illustrator med respekt for sig selv, skal have lavet en plakat til på et eller andet tidspunkt. Se plakaterne herunder og resten her.

Se andet filmkunst:
Filmpersonligheder med én streg
Julian Birchmans fine filmakvareller
’Weapon of Choice’: ikoniske våben fra filmens verden
Den originale ’Star Wars’-trilogi som smukt malede kort

Hulk vs. Ewok

Det er mandag, så her er lige Hulk, en sød Ewok og en flyvende bjørn…(?)

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=fL3r2wlSIHw[/youtube]

Se andet bizart filmhalløj:
George Lucas, stop nu det gøgleri!
Tøser med Steve Buscemis øjne
Rimelig stor Twilight tatovering

"Tibetaniserede" amerikanske superhelte

Okay, dette er ikke nødvendigvis helt filmrelateret, men altså ret cool alligevel. Den tibetanske kunster Gade har nemlig puttet et par af de helt store superhelte ind i en traditionel tibetansk kontekst.

Her er tale om bl.a. Hulk, Batman og Spider-Man, som han meget overbevisende har ”tibetaniseret”. Det er der kommet en række virkelig fine værker med mange sjove detaljer ud af. Billederne er lavet, som en kommentar på det kulturchok, folk kan få, når de kommer til Tibet – specielt byen Lhasa, hvor Gade kommer fra – og ser hvor meget popkultur, Hollywood-film og Amerika fylder i gadebilledet. Hvilket ikke stemmer overens med en mulig forudindtagethed om Tibet, som fremmed, eksotisk og mystisk.

Og selvom heltene jo oprindeligt er fra tegneseriens verden, har de alle for længst gjort deres entré på det store lærred og derfor får de også lov at komme med her på bloggen – ja, og så er det som sagt også bare nogle ret vilde værker.

– Læs også Star Wars propaganderer den.