Indlæg

Den originale ’Star Wars’-trilogi som smukt malede kort

Der er nok ingen anden film-franchise, der i så omfattende grad spytter fanart og merchandise-gøglerier af sig som Star Wars. Heldigvis er det ofte også virkelig fine sager, hvilket Andrew DeGraff er et eksempel på. Han har nemlig gentænkt den originale Star Wars-trilogi og malet tre smukke kort over filmene.

Lige så meget som det er kort over filmenes locations, så udfoldes også selve historien, de mange ikoniske begivenheder og karakterernes forskellige roller. Det er både smukt, indtagende og detaljeret. Klik selv på billederne herunder for større formater og gå på opdagelse i universet.

Han udstiller værkerne med Bennett Slater på det altid interessante og filmglade Gallery 1988 i Los Angeles. Nå ja, han har også lavet kort til de tre første Indiana Jones-film til udstillingen – de er dog endnu ikke blevet offentliggjort. Udstillingen åbner d. 5. januar, så book din flybillet nu.

Læs også: min anmeldelse af ’Star Wars: The Complete Saga’ på Blu-ray

Se andet flot fanart:

Selvfølgelig har rumskibe knogler
Julian Birchmans fine filmakvareller
Flotte illustrerede filmroller på stribe
Charmerende og farverige filmstreger
Alternative slutninger på film bliver til kunst

A New Hope
The Empire Strikes Back
Return of the Jedi
Andrew DeGraff har tidligere lavet lignende kort over North by Northwest, Goonierne og Shaun of the Dead, så dem har jeg lige inkluderet herunder.

North by Northwest

Goonierne

Shaun of the Dead