Indlæg

THE COUNSELOR: Geparder, narko og Michael Fassbender på røven

Den er god nok, Michael Fassbender, Penélope Cruz, Cameron Diaz, Javier Bardem og Brad Pitt står på rollelisten i Ridley Scotts dystre krimi The Counselor. Umiddelbart opskriften på en af de der sikre Hollywood-succeser. Det er den så ikke blevet – du ved, den floppede i de amerikanske biografer. Men nu er filmen heller ikke just letfordøjelig underholdning med smukke skuespillere i lækkert tøj.

Well, der er ganske vist både smukke skuespillere og lækkert tøj. Der er med andre ord stil på drengen – men ikke kun, hvad angår filmens garderobe. For visuelt er her tale om en virkelig lækker omgang billedonani, der fornemt akkompagnerer det brutale krimiplot, der foldes underspillet ud – fascinerede, begsort og ondt.

the counselor 01

Men hvad handler filmen egentlig om? Det er faktisk et virkelig godt spørgsmål. For langt hen ad vejen efterlades man i uvished om plottets sammenhæng. På samme måde som filmens hovedkarakter, The Counselor, der også forsøger at stykke brikkerne sammen. For da han indgår en lyssky aftale om noget med mange penge og noget med meget narko, mister han hurtigt overblikket over aftalens omfang og de livsfarlige faldgruber, den afstedkommer.

For selvfølgelig løber aftalen af sporet og ender i en nådesløs og nedadgående spiral, der ikke kan andet end at ende et ondt sted. Måden hvorpå løjerne går skævt og hvilke konsekvenser det har for de involverede parter er intenst og brutalt forløst. Så selvom manusforfatter Cormac McCarthy til tider overskriver filmens dialog og symbolikken af og til bøjes i neon, lykkedes det at fremelske et plot, der kringlet tager publikum med ind i fascinerende spil af menneskeskæbner.

the counselor 02

Nå ja, McCarthy er også manden bag bøgerne No Country for Old Men og The Road. Og så er der lige det prominente cast. En velklædt Fassbender leder an som den hårdtpressede The Counselor, mens Cruz er hans smukke kæreste. Diaz er hemmelighedsfuld femme fatale og Bardem hendes excentriske kæreste og kriminelle forretningsmand, mens Pitt er en velhavende og cowboy-hattebærende narkohandler. Et cast, der fornemt puster nuanceret liv i den lyssky historie.

The Counselor er dog ikke uden problemer. Dialogen er til tider en smule stiv og afviklingen af plottet af og til ujævn, mens man ikke bliver helt så følelsesmæssigt engageret, som man kunne ønske sig. Det ændrer dog ikke på, at man tages med ind i et dystert og fængslende univers af geparder, diamanter, sex og kvinder samt narkopenge, grådighed, magt og forkerte beslutninger. Bestemt ikke et dårligt sted at befinde sig i filmens to dystre timer.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Counselor | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
the counselor poster
Originaltitel: The Counselor, USA, 2013
Premiere: d. 14. november 2013
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Michael Fassbender, Penélope Cruz, Cameron Diaz, Javier Bardem, Brad Pitt m.fl.
Spilletid: 117 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

’Fight Club’ på 60 sekunder

Hvorfor bruge hele fucking 139 minutter på at se David Finchers nyklassiker Fight Club, når man kan nøjes med at bruge 1 minut. Nej vel – derfor falder denne 60 sekunder lange version af filmen da også på et tørt sted.

Men du ved, Brad Pitt og Edward Norton mødes, slår på tæven og et og andet med Helena Bonham Carter samt ham der Meat Loaf med bryster. Undskyld, spoilede jeg lige noget. Tør øjnene og få så set filmen, hvis du endnu ikke har gjort det. Men ja, endnu bedre – se blot denne korte version. Mere er der vel ikke i det.

– Se også Pulp Fiction på 60 sekunder HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

fight club norton gif

Alle fejl i ’World War Z’ på 6 minutter

Okay folkens, jeg var som bekendt ikke vildt begejstret for Brad Pitts børnevenlige zombie-ballade World War Z. Og selvfølgelig har jeg ret i, at det at best er en middelmådig, men trods alt moderat medrivende omgang action. Og selvfølgelig har jeg ret i, at hvis man skulle lave en liste over filmens plothuller, ville det blive en lang liste. Nu hjælper gutterne bag Everything Wrong With-videoerne til med den liste.

For de kaster sig nemlig over World War Z, hvor diverse kontinuitetsfejl, klichéer og ikke mindst de himmelråbende plothuller påtales. Du ved, Brad Pitt er eksempelvis uhyggeligt heldig, at han gang på gang slipper med livet i behold. Men hey, se selvom videoen her i toppen – og håb så på, at du er lige så heldig som Brad Pitt, hvis en zombie-apokalypse bryder ud.

– Læs min anmeldelse af World War Z HER.
– Se også en ærlig trailer for World War Z HER.
– Se flere Everything Wrong With-videoer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

brad pitt dancing

En ærlig trailer for ‘World War Z’

Nej, jeg var ikke vildt begejstret for zombie-filmen World War Z. Det er da også på mange måder et oplagt emne for gutterne bag Honest Trailers. Ja, de har i deres seneste video taget hånd om Brad Pitt og zombierne. Klart en af deres bedre trailers.

Det kommenteres blandet andet, at filmen kun har titlen tilfælles med bogen – og at det er det største spild at godt kildemateriale. Det er jeg ikke i tvivl om. Desuden er det også utroligt, hvordan Brad Pitt overlever det ene dødsensfarlige scenarie efter det andet, og så får man også de efterhånden obligatoriske Inception Bwaas. Og ja, hva’ fa’en sker der lige for den der sodavandsreklame i filmens klimaks? Fuck man.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs min anmeldelse af World War Z HER.
– Se flere ærlige trailers HER.

brad pitt dancing

WORLD WAR Z: Brad Pitt på flugt fra sultne zombier

Det er bare med at få benene på nakken, hvis man skal have en chance for at slippe fra horderne af frådende zombier i Marc Forsters stort opsatte World War Z. Så ja, det er præcis hvad Brad Pitt gør, mens han rejser Jorden rundt i forsøget på at finde en måde at stoppe de aggressive bæster på. Der er selvfølgelig også lige tid til at smide en af de mest akavede product placement-øjeblikke længe set ind i filmens finale, Jesus.

Filmen lægger veloplagt og effektivt ud med en intens første halve time, hvor zombie-apokalypsen bryder ud globalt og skræmmende hurtigt. Pitt, hans kone og deres to søde piger ender således midt kaosset, da smitten ud af det blå bryder løs i Philadelphias gader. Her fornemmer man reel panik og håbløshed, mens butikkerne tømmes, den lokale ordensmagt giver op og zombierne bruser ustoppeligt frem.

world war z 02

Desværre mister filmen pondus og nerve herefter, selvom der diskes op med den ene zombiefulde actionscene efter den anden. Men helt ueffen er filmen bestemt ikke. Der holdes et fint, om end ujævnt tempo, mens de panoramiske skud af byer i brænd er ganske flotte og en smule urovækkende – men aldrig for alvor gribende.

Rigtig skræmmende bliver filmen heller aldrig og utroligt nok, er den på det nærmeste uden blod – og det selvom zombier skydes ned i tusindvis (nej, ikke et eneste splattet headshot bliver det til), mens menneskene agerer tagselvbord for de levende døde. Ja, der er altså bare noget selvmodsigende i at lave en børnevenlig film med en så voldsom præmis – well, en zombieapokalypse for hele familien.

world war z 01

Men man savner karakterer at engagere sig i – noget, der kunne give actionscenerne mere nerve og nærvær. Pitt gør det bestemt godt som den godhjertede FN-arbejder, der må efterlade sin familie for at drage i felten. Ja, der bliver plads til et par Jesus-referencer til Pitt undervejs. Men båndet til familien kommer aldrig for alvor til at udgøre en dramatisk medrivende modvægt til zombieballaden – der desuden kan opleves i 3D, hvilket i dette tilfælde er en totalt ligegyldig gimmick.

Det er altså mere action end gys og menneskeligt drama, der skal holde pulsen oppe og engagementet ved lige. Det lykkedes også et stykke af vejen. Men som filmen skrider frem bliver det også en smule repetitativt at følge Pitt fra den ene dødsfælde til den næste, mens tematikker som menneskelighed og civilisation aldrig kommer i spil. Ja, en poleret og lettere uinteressant zombiefilm med et par gode actionscener.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.
– Se også: 7 fremragende film om zombier. [tabgroup][tab title=”World War Z | Biografanmeldelse”]
Vurdering 3/6:

3_6 - stars

world war z poster
Originaltitel: World War Z, USA, 2013
Premiere: d. 11. juli 2013
Instruktion: Marc Forster
Medvirkende: Brad Pitt, Mireille Enos, Daniella Kertesz m.fl.
Spilletid: 116 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

KILLING THEM SOFTLY: Afdæmpet thriller er pokkers intens

Det er med tungen lige i munden og en finger på en konstant pulserende puls, at Andrew Dominiks thriller Killing Them Softly udfolder sin både intense, smukke og brutale krimifortælling. Her går kolde kontanter forud for venner, mens mord gerne kommer på menuen, hvis bare prisen er den rette. Kynisk og kalkuleret kriminalitet.

Men netop det beregnede i de kriminelles gøren og laden er en del af pointen i filmens håndtering af penge, liv og moral. Det er ren forretning – fællesånden i USA findes ikke – vi er alle alene og bare en del af forretningen. Det må filmens karakterer også på skift erfare, efterhånden som de kommer i fedtefadet for deres gerninger.

killing them softly 01

Den kølige lejemorder Jackie Cogan bliver nemlig hyret for at nakke et par kriminelle, der har røvet en spillebule og sat pengestrømmen ud af spil og hermed også sat den kriminelle maskine i stå. Der skal med andre ord ryddes op, så forretningen kan komme på benene igen – men tingene kompliceres og hvem kan man så i grunden stole på?

Killing Them Softly  er ganske enkelt et pokkers elegant fortalt og visuelt indtagende krimiværk, der får skudt ren poesi ind i det ellers grå og regnfulde miljø, som blandt andet da junkien Russell svæver væk i tågerne og lydene bliver uldne. Ja, selv mordene males ofte smukt op, så man bare håber på, at flere skal lade livet.

killing them softly 02

Desuden møder man en række fascinerende og ofte mildt forstyrrede karakterer. Brad Pitt med slikhår og køligt overblik som Jackie Cogan. James Gandolfini som drikfældig og fortabt hitman. En forrygende Ben Mendelsohn som selvsikker junkie. Scoot McNairy som nervøs medskyldig. Ray Liotta som uheldig gangsterboss og en altid seværdig Richard Jenkins som manden med pengene.

Nej, her gælder det ikke store og larmende armbevægelser, men til gengæld en sirligt opbygget fortælling, hvor spændingen bygges omhyggeligt op og samtidig sætter sikre slag ind af brutal og blodig vold. Intenst, fængslende og ganske enkelt bare en filmisk fornøjelse og en mavepuster til den amerikanske drøm.

Filmen 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:.
Filmens fængslende billeder står smukt på Blu-ray-udgivelsen. Her er en indtagende detaljegrad, kontrasten er solid og farvepaletten både nuanceret, veldefineret og mættet. Lydsporet spiller sig også smukt ind under huden med godt rum, fine panoreringer samt et klart og velbalanceret mix. Sådan.

Ekstramaterialet begrænser sig desværre til et par slettede og ikke videre ophidsende, slettede scener (9 min.) samt en kort making of, der med interview af cast og crew overfladisk kigger på filmen, karaktererne og roser hinanden på skift (5 min.)

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 1/6 1_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Killing Them Softly | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars
Image converted using ifftoany
Originaltitel: Killing Them Softly, USA, 2011
Instruktion: Andrew Dominik
Medvirkende: Brad Pitt, James Gandolfini, Ben Mendelsohn, Scoot McNairy, Ray Liotta, Richard Jenkins m.fl.
Udgivelse: d. 9. april 2013.
Spilletid:
97 min.
Udgiver: Midget Entertainment [/tab][/tabgroup]

Meningen med det hele anes i ’The Tree of Life’

Der favnes bredt i Terrence Malicks The Tree of Life. Her er vi med fra før tidernes morgen og frem til nutidens storbyer. Fra universets afkroge og ind i naturens inderste celler. Et komplekst og fragmentarisk værk med mennesket i frit fald, mens man synes at ane meningen med det hele – i det nære så vel som i det uforståelige kosmos.

Mellem billeder af præhistoriske naturlandskaber, mikroorganismer og kosmiske eksplosioner finder vi filmens menneskelige ansigt i en kristen middelklassefamilie i 1950’ernes Texas. Her vokser tre brødre op med to forskellige pejlemærker i livet – en streng far (Brad Pitt) og en omsorgsfuld mor (Jessica Chastain). Man springer filmen igennem mellem naturbilleder, drengenes barndom og en af sønnerne (Sean Penn), der som voksen mindes sin opvækst – som i et forsøg på at forstå sig selv.

The Tree of Life er vanskelig at favne – endsige sætte ord på. Man griber dog et forsøg på at finde menneskets plads i verden. Her fylder forstadsfamilien mening på livet med Gud, mens naturen upåagtet kristne dogmer både giver og tager liv. Midt i det hele må man selv – præcis som brødrene – forsøge at finde sin egen vej.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Brad Pitt spiser hele tiden

Skulle man være i tvivl om hvorvidt Brad Pitt spiser eller ikke spiser på film, så kan dette lille supercut hjælpe med svaret. For ja – han spiser jo hele tiden i sine film.

Her smasker og slubrer han sig igennem Ocean’s Eleven, Ocean’s Twelve, Ocean’s Thirteen, Kalifornia, Meet Joe Black, Johnny Suede, Troy, Se7en, Legends of the Fall, The Curious Case of Benjamin Button, Burn After Reading, The Mexican, Interview with the Vampire. Velbekomme og fremragende fredag…

[youtube]http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=3gIaozs095k[/youtube]

Det er muligt, at Brad Pitt spiser hele tiden, men det er i det mindste bedre end hele tiden at tude som disse tre tårefyldte stjerner:
Julianne Moore græder en del
Don Draper er ked af det
Leo tuder en del…

Meningen med det hele anes i ’The Tree of Life’

Der favnes bredt i Terrence Malicks The Tree of Life. Her er vi med fra før tidernes morgen og frem til nutidens storbyer. Fra universets afkroge og ind i naturens inderste celler. Et komplekst og fragmentarisk værk med mennesket i frit fald, mens man synes at ane meningen med det hele i det nære så vel som i et uforståeligt kosmos.

Mellem billeder af præhistoriske naturlandskaber, mikroorganismer og kosmiske eksplosioner finder vi filmens menneskelige ansigt i en kristen middelklassefamilie i 1950’ernes Texas. Her vokser tre brødre op med to forskellige pejlemærker i livet – en streng far (Brad Pitt) og en omsorgsfuld mor (Jessica Chastain). Man springer filmen igennem mellem naturbilleder, drengenes barndom og en af sønnerne (Sean Penn), der som voksen mindes sin opvækst – som i et forsøg på at forstå sig selv og sit liv.

The Tree of Life er vanskelig at favne – endsige sætte ord på. Man griber dog et forsøg på at finde menneskets plads i verden. Her fylder forstadsfamilien mening på livet med Gud, mens naturen upåagtet kristne dogmer både giver og tager liv. Midt i det hele må man selv – præcis som brødrene – forsøge at finde sin egen vej.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN -> Læs mere

Sprudlende superhelte-skrævvridning

Der bliver byttet om på rollerne i det sprudlende animations-eventyr Megamind. Her er det nemlig den blå skurk Megamind, der har hovedrollen som selvbestaltet ondt geni. Men da han endelig får gjort kål på superhelten Metro Man – en blanding af Elvis og Superman – ender han i et tomrum. For uden et nemesis at kæmpe imod, giver det ikke meget mening at være en arrogant superskurk – og hvad gør man så?

Der er smæk på filmen fra første hæsblæsende scene og introduktion af Megamind. Imponerende eksplosioner, skøre maskiner og ikke mindst et rapt manuskript folder ubesværet historien om godt og ondt ud. En veloplagt skævridning af superheltegenren. Underholdende, men også en smule hul bag alt farveladen.

Men filmen formår vitterligt at underholde, mens det står på. Stemmerne leveres da også af nogle af branchens sjoveste hoveder, her med min personlige favorit Will Ferrell som den elskværdige og i grunden slet ikke så onde Megamind. Hans ’love interest’ får kæk komisk timing af Tina Fey, mens Jonah Hill spiller den klodsede kameramand Hal – og selvfølgelig er Brad Pitt stemmen bag Metro Man.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDSELSEN —> Læs mere