Indlæg

MORGAN: Overnaturlig science fiction-underholdning

Science fiction på Blu-ray: Så er der serveret en omgang overnaturlig science fiction-thriller med filmen Morgan på det danske Blu-ray-marked. Filmen har den spillefilmsdebuterende Luke Scott i instruktørsædet – han har blandt andet arbejdet på Ridley Scotts storladne og flotte bibelfilm Exodus: Gods and Kings samt ageret instruktør på vampyr-serien Hunger.

Med Morgan tager han dog ikke favntag med hverken vampyrer eller bibel-fortællinger, men en historie, hvor en såkaldt ”risikoanalytiker sendes til et fjerntliggende og tophemmeligt sted, hvor hun skal undersøge og evaluere en frygtelig ulykke”, som filmen passende beskrives på coveret. Her finder hun ud af, ”at hændelsen skyldes et tilsyneladende uskyldigt “menneske”, som både er en kæmpe ressource og en uberegnelig trussel”.

Morgan-blu-ray-01

Ja, her er med andre ord lagt op til både overnaturlig spænding og intens thriller-underholdning, når filmen folder sig ud med et indtagende og bredtfavnende cast, der byder på blandt andre Anya Taylor-Joy i hovedrollen som Morgan videre til en forrygende Kate Mara, de fleste nok vil kende fra eksempelvis serien House of Cards.

Desuden finder man flere af mine personlige favoritter på rollelisten, nemlig altid seværdige Toby Jones videre til en cool Brian Cox, en gæv Jennifer Jason Leigh samt ikke mindst for evigt seje Paul Giamatti. Så smid Blu-ray skiven i din afspiller og lad dig underholde af en overnaturlig science fiction-fortælling med et virkeligt stærkt cast.

Udgivelsen byder desuden på en fin omgang ekstramateriale. Her finder man et kig på videnskaben bag Morgan, slettede scener samt instruktørens kortfilm LOOM videre til en kommentarspor med instruktøren.

Morgan er udkommet på Blu-ray, dvd og Ultra HD den 26. januar 2017.

Morgan-blu-ray-cover[tabgroup][tab title=”Morgan | Blu-ray”]
Titel: Morgan, 2016
Release: den 26. januar 2017
Medvirkende: Anya Taylor-Joy, Kate Mara, Toby Jones, Brian Cox, Paul Giamatti, Rose Leslie, Boyd Holbrook, Michelle Yeoh, Jennifer Jason Leigh m.fl.
Spilletid: 1 time 32 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE LOBSTER: Colin Farrell jagter kærligheden i herligt bizar film

En absurd og sjov Blu-ray: Jeg er er ret så vild med græske Yorgos Lanthimos’ både bizarre, absurde og morsomme film, så som blandt andet Dogtooth og Alps. Med det både bittersøde, melankolske og ret så absurde kærlighedsdrama The Lobster instruerer Yorgos Lanthimos sin første engelsksprogede film med blandt andre Colin Farrell og Rachel Weisz på rollelisten.

Det er han sluppet så absolut godt fra. Ja, på det nærmeste fremragende. For han bevarer her sine særkender – eller måske rettere særheder med en film, der på papiret har en ret så tosset idé. Ja, det er den faktisk også på film. Tosset, engagerende og fyldt med sort humor samt en historie, der fornemt spider kærligheden eller jagten på samme.

The Lobster 03

For i The Lobster er en masse singler nemlig samlet på et hotel, hvor de skal finde sig en partner inden for 45 dage, ellers forvandles de til et dyr efter eget valg. Ja, det er på mange måder en tosset og sær præmis, men utroligt nok, så får Yorgos Lanthimos det hele til at fungere som det naturligste i verden i sit særegne og sorthumoristiske univers.

I front for historien finder man en småbuttet og virkeligt god Colin Farrell. Ja, en af singlerne, der skal finde sig en partner på hotellet, inden de 45 dage er gået. Her får han øje på en sød og genert Rachel Weisz, der ligeledes skal finde sig en partner. Mon det lykkedes for de to at blive et par, inden de 45 dage er gået?

The Lobster 02

På rollelisten finder man også et par af mine favoritter, blandt andre en altid fin Léa Seydoux samt en haltende Ben Whishaw og videre til ikke mindst en evigt god og altid awesome John C. Reilly, der passer som fod i hose i filmens bizarre, sære og søde univers af kærlighedskvaler. En film, der på trods af sin tossethed bestemt også har fin dramarisk ballast.

Filmen tager sig desuden forrygende godt ud på Blu-ray. Her gengives billedet veldefineret samt med fint mættede farver og indtagende detaljegrad. Lydsporet er ligeledes en fryd med sine dynamiske og velbalancerede niveauer. Ekstramaterialet består af en behind the scenes, hvor cast og crew fortæller om filmens forskellige temaer og følelsesmæssige kerne.

The Lobster udkommer på Blu-ray den 19. januar.

The Lobster cover

Timevis af godter til fans af Star Trek med The Roddenberry Vault

Blu-ray-anbefaling: Hvis du skulle have misset det, så fejrer det sprudlende, tænksomme og farverige univers Star Trek 50 års jubilæum i år. I den forbindelse bliver en række af franchisens film og serier udgivet og genudgivet på Blu-ray – og nu også denne såkaldte Star Trek: The Original Series – The Roddenberry Vault. Herunder tekst fra pressemeddelelsen. God fornøjelse.

Star-Trek--The-Roddenberry-Vault-banner

Film, fans og kultur interesserede kan dykke dybt ned i kreationen af en af popkulturens bedst kendte serier med pakken Star Trek: The Original Series – The Roddenberry Vault. Som en del af Star Treks 50-års jubilæum vil den udkomme den 13. december 2016. Pakken indeholder hele tre Blu-ray-disks fyldt med masser af never-before-seen footage fra Star Trek: The Original Series.

Og der er fundet nyt materiale! Da den originale Star Trek-serie blev klippet sammen, henlagde man de ubrugte klip fra filmrullerne på gulvet i klipperummet. De var åbenbart blevet støvet sammen af rengøringen, gemt og senere glemt på Roddenberry Estate. Den guldgrube af ekstramateriale er nu fundet frem igen.

“Recognizing the value of the footage, CBS painstakingly catalogued, transferred, analyzed, and pieced together these Vault materials, which include alternate takes, deleted scenes, omitted dialogue, outtakes, and original visual FX elements!“

Star-Trek--The-Roddenberry-Vault-fuld-pakke

Star Trek: The Original Series – The Roddenberry Vault har intet mindre end tolv udvalgte episoder, hvor der nu kan tilføjes masser af nyt, spændende ekstra materiale samt nye vinkler.

De vigtigste highlights fra Star Trek: The Roddenberry Vault:

  • Inside The Roddenberry Vault – Rod Roddenberry introducerer seerne til fundet af de glemte Star Trek filmbidder. Med masser af klip fra de tolv episoder, en tredelt dokumentar vil guide os igennem vigtigheden af alt det nyfundne materiale.
  • Star Trek: Revisiting A Classic – Giver et indblik i Star Treks baggrund, samt en oplevelse af livet bag scenen med skuespillerne, instruktører og produktionsholdet.
  • Strange New World: Visualizing the Fantastic – Dyk ned i tilblivelsen af rumskibe, transportere og alt det klassiske Star Trek visuals samt scenografi. Dybdegående feature der kombinerer det nyfundne originale special-effects materiale med kommentarer fra nuværende og veteraner indenfor fagområdet. Oplev blandt andet Richard Edlund, Doug Drexler, Dan Curry og Gary Hutzel.
  • Du vil også opleve interviews med en række stjerner fra det oprindelige crew.
  • Endnu mere ekstra materiale med Swept Up: Snippets from the Cutting Room Floor.

Her er en liste over indholdet på de tre BD diske af Star Trek: The Roddenberry Vault.

Disc One:
Episodes

  • The Corbomite Maneuver
    • Isolated Music Track
  • Arena
    • Isolated Music Track
  • Space Seed
    • Isolated Music Track
  • This Side of Paradise
    • Isolated Music Track
    • NEW! Audio Commentary by Dorothy “D.C.” Fontana and Gabrielle Stanton
  • Special Features
  • NEW! Inside the Roddenberry Vault (Part 1)
  • NEW! Star Trek: Revisiting a Classic

Disc Two:
Episodes

  • The Devil in the Dark
    • Isolated Music Track
  • The City on the Edge of Forever
    • NEW! Audio Commentary by Roger Lay Jr., Scott Mantz and
      Mark A. Altman
  • Operation – Annihilate!
    • Isolated Music Track
  • Metamorphosis
    • Isolated Music Track
  • Special Features
  • NEW! Inside the Roddenberry Vault (Part 2)
  • NEW! Strange New Worlds: Visualizing the Fantastic

Disc Three:
Episodes

  • Who Mourns for Adonais?
    • Isolated Music Track
  • Mirror, Mirror
    • Isolated Music Track
  • The Trouble With Tribbles
    • Isolated Music Track
    • NEW! Audio Commentary by David Gerrold and David A. Goodman
  • Return to Tomorrow
    • Isolated Music Track
  • Special Features
  • NEW! Inside the Roddenberry Vault (Part 3)
  • NEW! Swept Up: Snippets from the Cutting Room Floor

Star-Trek--The-Roddenberry-Vault-cover

CAPTAIN FANTASTIC: Viggo Mortensen opdrager børn som ingen andre

Blu-ray-anbefaling: Der er mange måder at opdrage sine børn på. Mange måder at gøre dem parate til at møde den store verden på. Der er dog nok ikke mange – hvis nogen overhovedet – der gør det på samme måde som Viggo Mortensen i rollen som Ben i Captain Fantastic. Han bor nemlig alene ude i skoven med sine seks børn, hvor de lever i pagt med naturen og hinanden.

Her underviser han dem i alt fra litteratur, fysik og matematik, mens de også kamp- og våbentrænes videre til at jage vildt og spille musik. I det hele taget skoles de efter deres fars bedste evne og idealistiske overbevisning. Der er så at sige både næring til intellekt og krop for børnene. Men en skelsættende begivenhed gør, at flokken bliver nødt til at forlade deres ellers trygge rammer.

captain-fantastic-blu-ray-01

De kører således afsted mod storbyen og den øvrige civilisation, hvor mødet med den omgivende verden får Bens opdragelse og børnenes verdensbillede til at stå i stærk og ofte også konfliktfyldt kontrast. Her presser mest oplagt spørgsmål om opdragelse, verdenssyn og almindelige menneskelige grundværdier sig på – for hvem har mest ret? Ben og hans børn eller de øvrige medvirkende? Eller findes sandheden måske et sted imellem de to yderpunkter?

Captain Fantastic får både helt rørende og tankevækkende fortalt sin historie og sat problematikker som ovenstående i stævne, uden at det bliver en moralprædiken eller synderligt sentimentalt. Det er nøgternt, nuanceret og reelt skildret, hvordan der er problemer på begge sider af lejren – dog med en fordel til Ben og børnene. Forståeligt nok – for ja, de synes overordnet at have fat i den lange ende. I hvert fald hvad respekten til sig selv og sine medmennesker angår.

captain-fantastic-blu-ray-02

Således ruller filmen sig fint i mål med en velafstemt balancegang mellem alvor og humor med en hele vejen fin dramatisk tyngde, hvor både Viggo Mortensen som patriarken og hans børn gør god og overbevisende figur. Så ja, jeg kan kun anbefale at hoppe ombord på Ben og børnenes bustur til storbyen. God tur.

Blu-ray-udgivelsen gør sig godt med et farvemættet, veldefineret og klart billede, mens også lydsporet spiller fint, solidt og med velbalancerede niveauer. Desværre så begrænser ekstramaterialet sig til en kort og meget overfladisk featurette, hvor der gives et hurtigt kig på filmen og nogle af dens medvirkende.

Captain Fantastic er udkommet på dvd og Blu-ray den 8. december 2016.
captain-fantastic-blu-ray-cover[tabgroup][tab title=” Captain Fantastic | Blu-ray”]
Titel: Captain Fantastic, 2016
Release: den 8. december 2016
Instruktør: Matt Ross
Medvirkende:
Viggo Mortensen, George MacKay, Samantha Isler m.fl.
Spilletid: 119 minutter
Udgiver: Scanbox Entertainment[/tab][/tabgroup]

EVERYBODY WANTS SOME!!: Et sorgløst ungdomsportræt

Blu-ray-anbefaling: Kom med tilbage til 1980 med Richard Linklaters liflige ungdomsportræt af en gruppe drenge skråsteg kommende mænd, der ikke har meget andet på hjernen end babes, baseball og bajere. De skal starte på college inden længe, men vi følger dem i et par bekymringsfrie dage, inden semestret starter. Den står således på fester, pot og førnævnte treenighed at deres favorit-beskæftigelser.

Plottet har måske ikke just så meget at byde på, for Everybody Wants Some!! handler mere om både stemningen, et øjebliksbillede og det at indfange denne sorgløse tid, hvor drenge bliver til mænd. Hvor man tester hinandens grænser af, mens gruppedynamikken udfordres og man finder fodfæste – både som individ, men også og ikke mindst som del af en gruppe.

everybody-wants-some-blu-ray-02

Netop denne skildring af drengene og deres festfyldte liv er både engagerende, medrivende og troværdigt forløst. Både ved Richard Linklaters hånd for detaljen og det at skabe scener, der ubesværet bringer drengenes liv i spil samt naturligvis også ved skuespillerne selv, der med en improviseret lethed får scenerne og karakterne til at have oprigtigt og følelsesfyldt liv.

Her er ingen store konflikter eller bombastiske dilemmaer. Det er et herligt sorgløst portræt, hvor alvoren mest af alt lurer i horisonten, når studierne starter og alvoren begynder. Det betyder dog ikke, at der ikke er dramatisk tyngde i drengene og deres interne dynamik, men den bliver aldrig tung eller for alvorlig. Det er sjov, ballade og gode tider og ganske enkelt bare pokkers fint selskab at være i.

everybody-wants-some-blu-ray-01

Blu-ray-udgivelsen gør sig flot med klare og mættede farve samt solid detaljegrad og et veldefineret billede. Lydsiden spiller ligeledes overbevisende og sender velbalanceret både det medrivende soundtrack og de rappe replikker fint ud over rampen. Ekstramaterialet består af fraklippede/alternative scener samt et par korte featuretter, der ser på Richard Linklaters sans for detaljen, skuespillernes øvning i dans og baseball videre til lidt ”hjemme-video” og 1980’ernes look.

Everybody Wants Some!! er udkommet på dvd og Blu-ray den 1. december 2016.
everybody-wants-some-blu-ray-cover[tabgroup][tab title=” Everybody Wants Some!! | Blu-ray”]
Titel: Everybody Wants Some!!, 2016
Release: den 1. december 2016
Instruktør: Richard Linklater
Medvirkende:
Blake Jenner, Tyler Hoechlin, Ryan Guzman m.fl.
Spilletid: 116 minutter
Udgiver: Scanbox Entertainment[/tab][/tabgroup]

WAR DOGS: Jonah Hill som manisk våbensmugler er hele filmen værd

Blu-ray-anmeldelse: Baseret på en sand historie, lyder det før filmen War Dogs ruller sig energisk i gang. I så fald er det en vild sand historie, der her er tale om. For man følger her Jonah Hill og Miles Teller i rollerne som våbenhandlere, der snart kommer på afveje og i samarbejde med lyssky personer. Sådan er det jo, når man bliver smågrådig i jagten på den næste store våbenhandel.

Men egentlig er Miles Teller som David Packouz blot en helt almindelig gut i 20’erne, der ikke rigtigt har fundet sin vej i livet, men lever fra dag til dag som massør for rige gamle mænd. Ikke just drømmejobbet. Så da hans ungdomsven dukker op – en sprudlende og lettere manisk Jonah Hill i rollen som Efraim Diveroli – ændrer Davids liv sig radikalt, både på jobfronten og ikke mindst økonomisk.

war-dogs-blu-ray-02© 2016 Warner Bros. Entertainment Inc.

Efraim har nemlig fundet en snedig måde at tjene penge på krigen i Irak. Det gør han ved at udnytte et mindre hul i den amerikanske regerings regler om salg af våben til militæret. Det betyder, at selv små foretagener som Efraims kan sælge store mængder af våben og ikke mindst tjene million-godt på det. Men de to spiller højt spil og pludselig er det med livet som indsats, at der sælges våben.

War Dogs er instrueret med sans for en tempofyldt, sjov og energisk afvikling af den vanvittige historie. Ja, han er manden bag blandt andet de tre The Hangover-film. Og stemningen er ikke ulig den uhæmmede og løsslupne af slangsen i de film – her ledt an af en forrygende Jonah Hill, der er hele filmen værd – selv når historien mister lidt af pusten, men forsøger at overleve på formen og et velvalgt soundtrack alene.

war-dogs-blu-ray-01© 2016 Warner Bros. Entertainment Inc.

Det lykkedes ikke helt, hvofor jeg da heller ikke just bliver vildt meget investeret i den umage duos vilde eventyr, hvor alvoren af situationen aldrig rigtigt får dramatisk tyngde, selvom der forsøges. Blandt andet ved Davids skræntende forhold til kæresten og deres nyfødte barn. Ikke destro mindre, så lander War Dogs nogenlunde på begge ben som en ok underholdende omgang satirisk krigskomedie, der underholder ok, så længe den står på, men ikke efterlader meget eftertanke, selvom historien bestemt har stof til det.

Blu-ray-udgivelsen leverer filmen med et flot, veldefineret og farvemættet billede, mens lydsporet spiller dynamisk og velbalanceret med alt fra skudalver til dialog og det medrivende soundtrack. Ekstramaterialet består af tre korte featuretter, der ser lidt på filmens locations, produktion samt Todd Phillips arbejde. Ikke det store at komme efter her, desværre.

War Dogs udkommer på dvd og Blu-ray den 15. december.
war-dogs-blu-ray-cover[tabgroup][tab title=”War Dogs | Blu-ray”]
Titel: War Dogs, 2016
Release: den 15. december 2016
Instruktør: Todd Phillips
Medvirkende:
Miles Teller, Jonah Hill m.fl.
Spilletid: 114 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

SUICIDE SQUAD: Selvmordsbanden roder rundt i tegneserie-tjubang

Blu-ray-anmeldelse: Lad mig med det samme sige, at selvom Jokeren spillede en hovedrolle i PR-maskinen for filmen, så agerer han kun statist i den buldrende og rodede, men også herligt tegneserieagtige Suicide Squad. Den er nu udkommet i en forlænget version med 12 minutters mere spilletid. Det er den version, jeg just har set. Men nej, den ændrer ikke ved min holdning til den version, der gik i biografen og som også følger med udgivelsen.

Så nu hvor Jared Leto som Batmans ikoniske nemesis er henvist til filmens udkant, træder andre spændstige karakter i front for denne klodsede kolos. Desværre også lidt for mange til, at instruktør og manusforfatter David Ayer formår at balancere dem på engagerende vis.

Her præsenteres vi nemlig for hele ni superskurke plus det løse, der hyres til at bekæmpe en grum überfjende… fordi ondt skal bekæmpes med ondt. Eller noget i den dur. Det er sådan set plottet.

suicide-squad-biograf-02© 2016 Warner Bros. Entertainment Inc.

Men selvom historien nærmest ikke kan være mere simpel – hvilket bestemt kan være en styrke – så fortælles den unødigt kringlet. Den er overlæsset med abrupte flashbacks og skydes af i et actiontempo, der desværre også efterlader ellers potentielt spændende karakterer uden egentlig pondus og dramatisk tyngde.

Bare rolig, der er også gode ting at sige. For jeg hader ikke filmen. Det er mest af alt en frustrerende oplevelse. Der er nemlig elementer, hele passager og flere karakterer, der fungerer.

Blandt andet seje zombiemonstre, dynamiske og sjove scener, hvor selvmordsbanden får plads og ro til at spille op mod hinanden, mens eksempelvis Will Smith er cool som den både kyniske og faderligt varme snigmorder Deadshot.

suicide-squad-biograf-03© 2016 Warner Bros. Entertainment Inc.

Han udgør filmens hjerte i slænget af bad guys, der blandt andre også tæller den skumle heks Enchantress (Cara Delevigne), den maniske Captain Boomerang (Jai Courtney) og Jokerens psykotiske kæreste Harley Quinn (Margot Robbie), mens Viola Davis er badass som hende, der får idéen at samle skurkeholdet.

Ja, det er en ret fjollet præmis, men det fungerer med sin egen tegneserielogik (sådan cirka), hvor det blandt andet skal give mening at hyre Harley Quinn til at bekæmpe monstre med et baseballbat i stedet for automatvåben.

Men det fungerer for mig (sådan cirka), da jeg overvejende godt kan lide filmens tegneserieæstetik og det både skørt sprudlende og dystre univers. Desværre får rodebutikken aldrig for alvor fundet en medrivende retning på sine antiheltes mission og kampen mod überskurken. Ej heller i denne forlængede version, der så vidt jeg lige kunne se blot byder på lidt mere Joker og karakterfokuserede scener.

suicide-squad-biograf-01© 2016 Warner Bros. Entertainment Inc.

Nå ja, og så er det altså nederen, at filmen fortaber chancen at bringe netop Jokeren tilbage i filmmanegen, men blot giver ham en hovsa-plads i eskapaderne. Han flagrer mest af alt løsrevet rundt og får aldrig farlig tilstedeværelse. Derimod indtager Harley Quinn og Deadshot de egentlig hovedroller.

Dem bærer de da også ok i dette sammenklippede clusterfuck, der vakler i mål efter en generisk superheltefinale, der er set 100 gange før. Nej, potentialet til original antihelte-action indfries ikke, men kvæles i en rodet historie uden nok mindeværdige scener, men nok med tegneserie-tjubang til nogenlunde at underholde mig.

Blu-ray-udgivelsen spiller derimod uproblematisk med et veldefineret og farvemættet billede, mens det dynamisk lydspor med sine velbalancerede niveauer også gør god figur. Udover de to versioner af filmen, får man også en omgang ekstramateriale, der blandt andet byder på karaktererne og castet, videre til forholdet mellem Jokeren og Harley og et kig på at skabe filmens univers.

– Suicide Squad udkommer på dvd, Blu-ray og 3D Blu-ray den 5. december 2016.
suicide-squad-blu-ray-cover
[tabgroup][tab title=”Suicide Squad | Blu-ray”]
Titel: Suicide Squad, 2016
Release: den 5. december 2016
Instruktion: David Ayer
Medvirkende: Will Smith, Jared Leto, Margot Robbie m.fl.
Spilletid: 122 min. og 134 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

FIND DORY: Tag på et nyt og sjovt eventyr på havets bund

Blu-ray-anbefaling: Fiskene Dory, Nemo og Marlin er tilbage på et nyt eventyr i Find Dory. Yes, det er – som du har gættet – opfølgeren til Pixars fremragende Find Nemo fra 2003 (ja, den er så gammel efterhånden). Man kan selvfølgelig diskutere nødvendigheden af en opfølger – og nej, den er da heller ikke på højde med den første – men som et kulørt, sjovt og uforpligtende Pixar-fix går den an.

Denne gang er det – som titlen indikerer – Dory, der er fortællingens omdrejningspunkt, mens et af hovedtemaerne er familie. For selvom Dory notorisk lider af korttidshukommelsestab, så husker hun pludselig sine forældre, og at hun som lille blev væk fra dem. Så nu begiver hun sig ud på noget af et eventyr for at finde tilbage til sin mor og far – mens Nemo og Marlin følger med.

find-dory-blu-ray-01©Disney/Pixar

Men selvom Dory er titelindehaveren, så er det blandt andet i både nye hoved- samt bi-karakterer, at meget af filmens guld findes. Ikke mindst i blæksprutten Hank, der er vidunderligt animeret med store fortællende øjne og solid komisk timing med sine fangarme og skøre gestik samt stemme af Ed O’Neill. Ellers er der blandt andre også en tosset sæl i en virkelig sjov birolle.

Humoren fungerer således ganske udmærket – det meste af vejen – men fortællingen løber også lidt ud i sandet og får ikke den dramatiske tyngde, jeg kunne håbe på. Og som Pixar ellers er så pokkers dygtige til at fremelske med både skæve og hjertevarme karakterer samt originale historier og et godt greb om vigtige og komplekse emner. Som her, familie, savn og det at høre til et sted.

find-dory-blu-ray-02©Disney/Pixar

Filmen fungerer dog upåklageligt på Blu-ray med et flot, farvemættet og veldefineret billede, mens også det velbalancerede lydspor går klart og dynamisk igennem. Skønt. Ekstramaterialet består blandt andet af kortfilm, interviews om Dory, et kig på at animere blæksprutten, selve historien videre til stemmerne bag karaktererne og et kommentarspor med instruktør Andrew Stanton, med-instruktør Angus MacLane samt producer Lindsey Collins.

Find Dory er udkommet på dvd, Blu-ray og 3D Blu-ray den 24. november.

find-dory_blu-ray-cover
[tabgroup][tab title=”Find Dory | Blu-ray-anbefaling”]
Originaltitel: Finding Dory, USA, 2016
Release: den 24. november 2016
Instruktion: Andrew Stanton, Angus MacLane
Medvirkende: Ellen DeGeneres, Albert Brooks, Ed O’Neill m.fl.
Spilletid: 96 min.
Distributør: Disnet Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE LEGEND OF TARZAN: Abernes konge er tilbage for fuld jungle

Abernes konge på Blu-ray: Der findes et væld af filmatiseringer med den liansvingende Tarzan, der er skabt af Edgar Rice Burroughs med den første bog Tarzan of the Apes først udgivet i 1912. Siden er fulgt adskillelige sequels og andre versioner i blandt andet både bogform, som tegnefilm, tegneserier og spillefilm. Den nyeste filmatisering hedder The Legend of Tarzan og er nu udkommet på Blu-ray.

Man finder en muskuløs Alexander Skarsgård i den legendariske titelrolle, mens det øvrige cast er beriget med blandt andre Samuel L. Jackson, Margot Robbie, Djimon Hounsou, Jim Broadbent og ikke mindst Christoph Waltz. Filmen tager dog ikke udgangspunkt i den oprindelige bogs historie som sådan, men udspiller sig derimod otte år efter begivenhederne fra originalen.

legend-of-tarzan-blu-ray-01© 2016 Warner Bros. Entertainment Inc.

Året er 1889 og Tarzan har forladt junglen og lever nu i England med sin hustru Jane, der spilles af Margot Robbie. Alt forbliver dog ikke fryd og gammen. Han inviteres nemlig tilbage til Congo, hvor det dog hurtigt står klart, at ikke alt er som det skal være – ikke mindst på grund af en hvis Leon Rom (Christoph Waltz), der ikke overraskende spiller med fordækte kort.

Så nu må Tarzan tilbage i junglen til alle de vilde dyr – i bar mave, naturligvis. Således står den både på vild jungleaction samt også sin del af kærlighed. Det er David Yates, der instruerer. Han har tidligere vist, hvordan han fornemt formår at forene action, kærlighed samt menneskeligt drama og sin del af computermagi med særligt de fire sidste film i Harry Potter-serien.

legend-of-tarzan-blu-ray-02© 2016 Warner Bros. Entertainment Inc.

Blu-ray-udgivelsen gengiver flot både junglen, Tarzan og de mange dyr med solid kontrast, indtagende detaljegrad og et veldefineret billede, mens lydsporet spiller både dynamisk og velbalanceret. Ekstramaterialet kigger på tilblivelsen af filmen og det at bringe den ikoniske karakter til live på ny videre til et kig på filmens mange effekter af blandt andre de mange vilde dyr.

The Legend of Tarzan udkommer på dvd den 31. oktober 2016.
legend-of-tarzan-blu-ray-cover[tabgroup][tab title=” The Legend of Tarzan | dvd”]
Titel: The Legend of Tarzan, 2016
Release: den 31. oktober 2016
Instruktion: David Yates
Medvirkende: Alexander Skarsgård, Rory J. Saper, Christian Stevens m.fl.
Spilletid: 109 min.
Udgiver: Warner Home Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Stephen King’s IT: Den klamme klovn er tilbage på Blu-ray

Blu-ray-anbefaling: Der er film og serier, jeg husker bedre end andre fra da jeg var yngre. En af dem jeg uden tvivl husker er den todelte mini-serie Stephen Kings IT fra 1990 – ikke mindst takket være en skræmmende Tim Curry i den legendariske rolle som den onde klovn Pennywise. Han står stadig som en af alle tiders mest ikoniske filmmonstre – og måske den mest skræmmende filmklovn.

Nu er serien landet på Blu-ray, så den har stået på en skønt og skræmmende gensyn med byen Derry i Maine, der hjemsøges af en ond dæmon, der kan tage forskellige former alt efter, hvad dets offer frygter mest – blandt andet og ikke mindst som den olme klovn Pennywise, der lever i byens kloaker.

stephen-kings-it-blu-ray-01© Warner Bros. Entertainment Inc.

Historien finder sted i to perioder, først i 1960, hvor en gruppe børn første gang møder og står ansigt til ansigt med Pennywise og så igen i 1990, hvor børnene nu er voksne, men atter må overvinde den onde dæmon, der er vendt tilbage. Det er klart første del, der i mine øjne er mest skræmmende, mens seriens finale stadig fiser lidt ud i sandet. Men Tim Curry er hele vejen en uhyggelig fornøjelse.

Serien er baseret på en bog af Stephen King af samme navn, men dog instrueret af Tommy Lee Wallace, der blandt andet også står bag den undervurderede og oversete Halloween III: Season of the Witch. Blu-ray-udgivelsen byder desuden på serien med et flot billede og et ligeledes velfungerende lydspor, mens man som ekstramateriale finder et kommentarspor med blandt andet Wallace og en række af skuespillerne. Ja, denne udgivelse får min klare anbefaling.

Stephen King’s IT er udkommet på Blu-ray den 17. oktober 2016.
stephen-kings-it-blu-ray-cover
[tabgroup][tab title=”Stephen King’s IT | Blu-ray”]
Originaltitel: IT, 1990
Release: den 17. oktober 2016
Instruktion: Tommy Lee Wallace
Medvirkende: Tim Curry, Richard Thomas, Tim Reid, Annette O’Toole m.fl.
Spilletid: 187 min.
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]