Indlæg

I FEEL PRETTY: Amy Schumer er mere end kedeligt forudsigelig

Biografanmeldelse: Jeg elsker romantiske komedier. Altså, når de er gode, gribende og naturligvis også morsomme. Det bliver ‘I Feel Pretty’ aldrig sådan rigtigt. Til gengæld bliver den ret så kedelig undervejs, hvor fortællingen om Amy Schumers helt almindelige kvinde Renee spiller efter alle genrens forudsigelige regler. Uopfindsomt og uengagerende.

Men hvad handler filmen så egentlig om. Jo, Renee døjer med sin klodsethed og ikke mindst det at være utilfreds med sin krop og udseende. Men en dag slår hun hovedet og vupti, nu ser hun sig selv som perfekt. Og hermed vokser hendes selvtillid til uanede højder. Det åbner døre for hende til både mændene og drømmejobbet. Sådan.

Ja, her er naturligvis tale om moralen, at man blot skal være sig selv. Nej, det er ikke en spoiler, for allerede inden filmen er gået rigtigt igang, har jeg allerede set alle filmens pointer og plotdrejninger på lang sigt. Det kan for så vidt være helt fint med den her slags feel good-film, men så skal humoren altså sidde mere rent i skabet – og så skal jeg altså heller ikke kede mig.

Hverken humoren holder vand, men kører noget i ring med de samme komiske pay-offs foranlediget af blandt andet Renees klodsethed, mens jeg blot keder mig mere og mere som fortællingen skrider forudsigeligt frem i en film, der er alt for lang for sit eget bedste. Men ret skal være ret, for Amy Schumer er bestemt ikke helt uden hverken komisk timing eller charme.

Desværre så er den momentvise komiske timing og ditto charme bare ikke nok til at holde filmen fra at ramme ind i dødvande op til flere gange undervejs. Ja, vi får naturligvis også den obligatoriske romance, mens Renee naturligvis også støder sine rigtige veninder fra sig, da hun oplever den pludselige succes med sit drømmejob og jetsetterliv.

Jeg behøver vel ikke at fortælle, hvordan det hele ender. Det bør du have gættet allerede inden, du sætter dig ind i biografens mørke. Hvis du vel at mærke har tænkt dig at gøre det. For desværre faldt denne romantiske komedie ikke i hak med mig, hverken hvad angår en engagerende fortælling, indtagende humor eller fine overraskelser, men forblev kedeligt forudsigelig.

– ‘I Feel Pretty’ får 2 ud af 6 stjerner:

– ‘I Feel Pretty’ har premiere den 31. maj.

SOLO: A STAR WARS STORY: Han Solo flyver en smule ujævnt

Biografanmeldelse: Hvordan skal det dog ikke gå, når nu den legendariske pilot Han Solo bringes til live i en ny og ung udgave med ‘Solo: A Star Wars Story’? Ville der ryge noget mystik af karakteren? Ja. Er der overhovedet brug for sådan en film? Nok ikke. Alligevel er denne tur til en galakse langt, langt borte endt som en ganske underholdende rumfræser. Om end den er ujævn.

Det er altså ikke Harrison Ford, der endnu engang sætter sig til rette i Tusindårsfalken, men derimod stjerneskuddet Alden Ehrenreich, der tager teten op som den egenrådige, charmerende og vovede Han Solo. Han er alle tre ting på sin færd ud i en mere beskidt del af galaksen og en kriminel underverden, hvor han kommer til at møde sin kommende co-pilot Chewbacca.

Det er altså tiden inden, Han Solo støder til rebellerne og møder Luke Skywalker og prinsesse Leia. Men han møder dog også en anden gammel kending i gambleren Lando Calrissian – en indsmigrende Donald Glover – samt en lang række andre lyssky karakterer. Heriblandt den erfarne hustler Beckett i skikkelse af en pistolsvingende Woody Harrelson. Han er cool.

Sammen drager de ud på et eventyr, der kommer til at byde på skurkagtige slyngler og actionmættede kup med mere. For ja, der er action-fart over feltet, hvor selv kærligheden – naturligvis – også spiller den unge Solo et puds i form af en yndig samt selvstændig Emilia Clarke. Her er med andre ord lidt af det hele: Action, eventyr, drama, humor, venskab og kærlighed.

Men også lidt for meget af det hele. For filmen er desværre for lang for sit eget bedste. De stortopsatte actionscener snubler en smule over hinanden, mens karaktererne mister en smule af fodfæstet undervejs, hvor eventyret aldrig bliver sådan rigtigt for alvor farligt. Til gengæld er det et både kulørt og beskidt samt monsterbefængt og rumskibssydende flot univers at være en del af.

Netop det gennemførte univers er noget af det, der for mig bærer filmen igennem sine mere døde perioder, mens der også er fin dynamik at finde mellem Han Solo og Chewie, videre til Beckett og Lando. Men er der så brug for en film om den unge Solo? Måske ikke. Men det ændrer ikke på, at ‘Solo: A Star Wars Story’ er en underholdende rumfræser, om den er både ujævn og for lang.

– ‘Solo: A Star Wars Story’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Solo: A Star Wars Story’ får premiere den 23. maj.

DEADPOOL 2: Flere sjofelheder fra vores alles anti-helt i rød spandex

Biografanmeldelse: Så er vores allesammens frække dreng i Marvel-klassen tilbage i rød spandex. Klar til at spy nye sjofelheder og politisk ukorrekte jokes, mens han slår på tæven og svinger sine samuraisværd, så blodet sprøjter. Ja, Ryan Reynolds er i veloplagt hopla som den røde anti-helt, der denne gang bakkes op af et mutanthold af helte i deres jagt på skurken Cable.

For godt nok er Deadpool både adræt og frygtløs, når han ene mand går op imod alverdens bad guys, men han får altså her hjælp af et hold, han vælger at kalde X-Force. Sammen skal de forsøge at beskytte en udsat mutant-dreng med superkræfter, inden den brutale og tidsrejsende Cable får fat på ham. Det er dog Deadpool, der tager langt størstedelen af rampelyset.

Eller måske rettere: ’Deadpool 2’ er helt og holdent Ryan Reynolds’ aka Deadpools film. Fra start til slut – også selvom han altså bakkes op af blandt andet X-Force og andre skæve eksistenser. Lige fra den blinde og storbandende ældre dame Blind Al, videre til den indiske taxi-chauffør Dopinder, der brænder for selv at blive en superhelt. Med andre ord, filmen er fyldt med sjove karakterer.

Det er da også humoren og ikke mindst den heraf løsslupne tone, der er med til at bære filmen frem. For blandt andet er selve historien ikke videre interessant. Det er altså de mange morsomme, absurde og bizarre optrin samt ikke mindst filmens mange overrumplende, potente og aggressive actionscener, der for mit vedkommende holder filmen i søen.

For godt nok forsøger filmen sig også med mere dramatisk tunge scener. De bliver dog aldrig for alvor rigtigt rørende eller alvorligt tragiske. Blandt andet fordi, der altid lurer endnu en sjofel joke eller fræk gimmick lige om hjørnet. Og så en til og en til. Ja, humoren har det med at køre en kende i ring og rundt om de samme kække punchlines, hvor der meta-vittigt leges med mediet.

For blandt andet er noget af charmen ved Deadpool, at han er en selvbevidst superhelt, der således vittigt kommenterer både på sig selv og Marvel-universet, videre til filmens klichéer og publikum. Så selvom the element of surprise altså ikke er til stede i denne anden ombæring, så bæres filmen dog trods alt hjem af en veloplagt og sjofel Ryan Reynolds samt habil action.

– ‘Deadpool 2′ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Deadpool 2′ får premiere den 16. maj.

TULLY: Charlize Theron er en hårdtpresset mor til tre

Biografanmeldelse: Hvordan er det nu lige, man klarer det at være mor til tre børn? I den både morsomme, rørende og gribende ‘Tully’ klarer Charlize Theron det i rollen som den hårdtpressede mor Marlo kun lige med nød og næppe. Hendes liv står nemlig på kaos, lutter søvnløse nætter, en kort lunte samt en lille søn, der ikke just er nem at håndtere.

Men alt det ændrer sig en dag, da den lille familie får barnepigen Tully, der kan tage over for Marlo om natten. Med ansættelsen af Tully får Marlo stille og roligt mere fod på sig selv, sit liv og familien, mens forholdet til Tully kun blive dybere for hvert natligt barnepigebesøg. Det er således livet som mor og Marlo, man her inviteres ind i med en film, som Charlize Theron ejer.

Tully biograf 02

For ja, jeg kan ganske enkelt ikke få øjnene fra Charlize Therons pressede mor, der kæmper med både livet, sine børn, mor-rollen og sig selv, mens hendes mand ikke just kan siges at lette videre meget på arbejdsopgaverne i hjemmet. Men det kan Tully. Ind træder således Mackenzie Davis i rollen som den øjensynligt evigt overskudsagtige barnepige.

Det viser sig nemlig, at Tully ikke kun formår at håndtere den nyfødte baby, men også at trække Marlo op af det hul, som hun er godt på vej ned i. Det er dog på trods af en herligt energisk og lettere mystisk Mackenzie Davis en film, der primært lever af Charlize Therons både nuancerede, fortabte og stærke portræt. Nå ja, og så må jeg ikke glemme humoren.

Tully biograf 03

For ‘Tully’ er også midt i det moderlige kaos en virkelig morsom film. Underspillet, absurd og sorthumoristisk. Som eksempelvis, når Marlo skal give sin lille nyfødte baby bryst, mens nat-barnepigen Tully sidder på gulvet og smilende ser til fra nattens mørke. Eller når Marlo taber sin telefon ned på sin baby af ren og skær træthed.

Det er Jason Reitman, der har instrueret, mens Diablo Cody har skrevet manuskriptet – det var også arbejdsfordelingen på det fine, quirky og akavede teenageportræt ‘Juno’. Og det er altså atter engang et vellykket parløb, de to her leverer, hvor ikke mindst Charlize Theron er med til at gøre ordene levende og troværdige samt billedet levende og gribende.

– ‘Tully’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘Tully’ får biografpremiere den 9. maj 2018.

SANKT BERHARD SYNDIKATET: Absurd og tragikomisk tur til Kina

Biografanmeldelse: Den står på en en tragikomisk, absurd og sorthumoristisk tur til Kina med Mads Brüggers satiriske ‘Sankt Bernhard Syndikatet’. For Frederik har en idé til, hvordan han kan score kassen på den anden side af Jorden – nemlig ved at avle og sælge Sankt Bernhard-hunde. Ja, det er et ligeså flippet forretningseventyr som det lyder, når Danmark her clasher komisk med Kina.

Den selvsikre Frederik er dog ikke alene, han har nemlig overtalt den noget naive Rasmus til at bruge sin arv på at investere i idéen. Sammen drager de derfor til Kina for at banke forretningen op fra bunden, hvilket naturligvis ikke er nemt. Således kommer man som publikum med på en tur, hvor den aparte duo går fra nederlag til optur til nederlag… og lidt rundt i ring.

Sankt Bernhard Syndikatet 02

For godt nok er der både ganske fin absurd komik og kultur-clash-humor til stede, når parret blandt andet og noget ubehjælpsomt forsøger at overtale kinesiske investorer til at skyde penge i projektet, videre til akavede ansættelsesamtaler. Men fortællingen bider også sig selv i halen, hvor vi både får serveret den samme pointe og komiske pay-off op til flere gange.

Men på trods at en mindre medrivende fortælling, lever filmen ganske ok af sine enkeltscener samt dynamikken mellem de to hovedkarakterer, der leverer en fin tone af tragedie hele vejen. Frederik, der mangler sin fars kærlighed og respekt, mens Rasmus slås med sin nye og dødelig diagnose. Der er således en del tristhed at finde i, hvad der dog trods alt er en komedie. En sort komedie.

Sankt Bernhard Syndikatet 03

Desværre bliver denne tristhed aldrig rigtigt nærværende eller givet nok dramatisk tyngde, mens komikken som sagt genbruger af sine egne idéer filmen igennem. Det er henholdvis Frederik Cilius og Rasmus Bruun – som man også kender fra Den Korte Radioavis – der indtager hovedrollerne. De to har trods alt ok god dynamik og komisk timing, hvor Bruuns karakter har mest at spille med.

I sidste ende er ‘Sankt Bernhard Syndikatet’ dog med andre ord desværre en ujævn oplevelse, hvor karaktererne ikke rigtigt kommer nuanceret til live, mens komikken hiver de samme tricks op af hatten undervejs. Med det er på trods også en film, der både fint og sine steder helt dragende tør at gå med netop tragedien og en trist klangbund for de absurde morsomheder.

– ‘Sankt Bernhard Syndikatet’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘Sankt Bernhard Syndikatet’ får biografpremiere den 9. maj.

TRUTH OR DARE: Super slatten og dybt uopfindsom gyserleg

Biografanmeldelse: De fleste har vel på et eller andet tidspunkt leget sandhed eller konsekvens med vennerne. Det er en noget mere dødelig version af denne ellers harmløse leg, som er udgangspunktet for gyseren ‘Truth or Dare’. Her bliver legen nemlig straks ret så alvorlig for en flok unge, hvor døden følger i hælene på dem, hvis de ikke leger med.

En dejlig simpel og urovækkende gyser-præmis, hvor valget mellem sandhed og konsekvens altså har afgørende betydning for, om de medvirkende lever eller dør. For hvis de ikke leger med, så dør de. De skal med andre ord tage imod at fuldføre konsekvensen eller fortælle den skinbarlige sandhed. Det får naturligvis følger for venneflokken, når sandhederne kommer på bordet.

truth or dare biograf 02

Men skeletterne i skabene, der kommer for dagens lys er i grunden flokkens mindste problem, da døden som sagt netop lurer om hvert et hjørne. Vennerne må med andre ord nu forsøge at finde ud af, hvorfor denne ellers uskyldige leg får dødelige konsekvenser for dem og hermed sætte en stopper for legen og blodudgydelserne.

Således er der lagt op til en skræmmende og drabelig omgang leg med livet som indsats. Desværre fejler ‘Truth og Dare’ på samtlige parametre. Den er hverken uhyggelig eller underholdende, karaktererne er ligegyldige og drabene dybt kedsommelige, mens en grum stemning er fraværende sammen med opfindsomheden i legen med sandhed eller konsekvens.

truth or dare biograf 01

Filmens præmis har ellers en ilagt mulighed for blandt andet at levere både spektakulære og opfindsomme drab samt ubehagelige sandheder. Her kunne med andre ord komme og virkeligt være noget på spil. Det må man dog se forgæves efter i en film, der er så slatten og uopfindsom, at dens ellers beskedne spilletid på 100 minutter føles dræbende lang.

Hertil kommer filmens mange forkølede forsøg på at få mig til at hoppe i sædet med sine slatne jump scares og fesne fake scares. End ikke her bliver det til bare et lille spjæt fra min side. Lad mig end ikke starte med de mange himmelråbende dumme drejninger og handlinger, der konstant giver dødsstødet til, at løjerne kunne afstedkomme bare en smule uhygge. Gaaab. Bare Gaaab.

– ‘Truth or Dare’ får 1 ud af 6 stjerner:
1_6 - stars

– ‘Truth or Dare’ får premiere den 3. maj 2018.

Utøya 22. juli er grusom, ubarmhjertig og uafrystelig

Biografanmeldelse: Den 22. juli 2011 står mejslet ind i både verdenshistorien og ikke mindst Norges historie som en af af nyere tids allerværste, mest bestialske og grusomste massakrer med den højreekstremistiske nordmand Anders Behring Breiviks terrorangreb mod en gruppe unge medlemmer af den socialdemokratiske ungdomsorganisation AUF på sommerlejr på øen Utøya.

Men hvordan omsætter man en så tragisk, nådesløs og grum begivenhed til film? Med Erik Poppes uafrystelige ‘Utøya 22. juli’ gøres det ved at fortælle den forfærdelige historie i ét gispende one-take, hvor man følger Kaja rundt på øen Utøya under det ufattelige angreb, der varede 72 evige minutter, hvor 77 mennesker blev dræbt.

De unge på øen hører om en bombesprængning i regeringskvarteret i Oslo, men ved intet om, hvem der står bag eller hvorfor. Meget snart bryder helvedet som bekendt løs på øen, hvor jeg således konstant følger i hælene på Kaja under angrebet, hvor skuddene ubarmhjertigt kiler sig vej gennem luften, hvilket filmen igennem giver ubærlige sug i maven og en klump i halsen.

Nej, ‘Utøya 22. juli’ er bestemt hverken en nem eller rar film at se. Slet ikke. Det er en både grusom, yderst ubehagelig og ubarmhjertig oplevelse, der sætter sig helt fysisk i min krop både under og efter filmen har foldet sig ud i et insisterende kaos af død, panik, paranoia, frygt, sorg, håbløshed og overlevelsesinstinkter, der flere gange gav mig lyst til at forlade visningen.

I den altdominerende rolle som Kaja finder man filmdebutanten Andrea Berntzen, der hele vejen er  nærværende, nuanceret og troværdig samt både skrøbelig og stærk i sin kamp for overlevelse med de mange andre unge. Jeg sad således også med konstant ondt i maven på min vej rundt på øen med Kaja, hvor gråden pressede sig på flere gange undervejs.

Filmen er blevet til på baggrund af vidneforklaringer og fakta, mens den ligeledes er blevet til i dialog med flere overlevende. Karakterer og enkeltoplevelser i filmen er dog opdigtede. Vi ser altså i filmen blot én måde, hvorpå hændelserne kunne have set ud for de unge på på øen. ‘Utøya 22. juli’ indkapsler således på både helt fysisk, men også uafrystelig mental vis den ufattelige og grusomme begivenhed, der fandt sted sommeren 2011.

– ‘Utøya 22. juli’ har biografpremiere den 3. maj.

Avengers: Infinity War er den totale superheltekrig

Biografanmeldelse: Okay, det er med at holde tungen lige i munden, når denne superheltesammenkomst folder sig CGI-spruttende ud. For med ‘Avengers: Infinity War’ er stort set hele paletten af Marvel-helte, som vi har set på film de seneste 10 år, nu samlet til den ultimative krig mod den mægtige Thanos. Der er meget at se på, forholde sig til og være begejstret for. Men eskapaderne er ikke uden sine problemer.

For der er blandt andet netop mange karakterer, som skal jongleres, gives dramatisk tyngde og en brik at spille i historien, hvor Thanos er på jagt efter de såkaldte Infinity Stones, der vil give ham den totale magt i universet. Ja, en simpel skurkepræmis, hvor hele holdet af helte således skal finde sin plads. Det er dog til tider ved at kamme over i ren computergenereret actionstøj, men filmen holder skindet på næsen i kraft af netop sine ikoniske karakterer.

Avengers Infinity War biograf 02

Jeg kan jo blot nævne Iron Man, Captain America, Thor, Hulk, Black Widow, Dr. Strange, Guardians of the Galaxy, Black Panther, Spider-Man med flere. Det er dog ovenvejende i det nære samspil og de ofte både vittige og velskrevne replikudvekslinger, at filmen får medrivende, morsomt og menneskeligt liv midt i den storslåede bulder og brag, hvor de mange medvirkende vælter frem i den ene actionspruttende scene efter den anden.

Hertil kommer, at Thanos på trods af sin simple skurkeplan faktisk får sat ganske ok nuancer i spil – både tematisk og karaktermæssigt. Men de karaktertunge og ikke mindst actionfyldte løjer er dog på trods af både gode, medrivende og engagerende portætter fra hele holdet altså undervejs ved at give under for sin egen vægt samt en spilletid på hele 2 timer og 29 minutter.

Avengers Infinity War biograf 01

Men de to Russo-brødre i instruktørstolene har heldigvis så god hånd om filmens flow og det store persongalleri samt de mange spektakulære locations, at jeg på trods af ujævnheder sjældent når at kede mig ret meget. For ja, selvom her for alvor er noget på spil, selveste døden for vor helte, så er ‘Avengers: Infinity War’ altså fortsat kulørt Marvel-underholdning med et glimt i øjet.

Så på trods af, at filmen slås en smule med blandt andet at få hevet dramatisk nærvær og tyngde frem fra de farvestrålende actionstrabadser, så tipper vægtskålen dog mod en overordnet positiv oplevelse i Marvel-land. For fortællingen mister måske nok lidt momentum, men filmen har altså op til flere trumfkort i både sit veloplagte persongalleri, veltimet humor og storslået action.

– ‘Avengers: Infinity War’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘Avengers: Infinity War’ har biografpremiere den 25. april.

RAMPAGE OUT OF CONTROL: Kedelig amokfest med The Rock og flok enorme dræberdyr

Biografanmeldelse: Der er bumlende monster-smadder på menuen med ‘Rampage Out of Control’. Det betyder blandt andet en muskuløs The Rock i front samt kæmpe store bæster i skikkelse af en albino-gorilla, en enorm ulv samt et mægtigt krokodille-agtigt monster i fuldt vigør. Det lyder jo egenlig underholdende nok. Det er det bare ikke. Desværre.

Der lægges ellers eksplosivt fra start. Filmen åbner nemlig med en intens scene ude i rummet, hvor gen-modificerende eksperimenter er hensat til grundet deres farlige og lyssky natur. Det går da også helt galt. Det resulterer i, at prøver fra forsøgene ender på Jorden, hvilket blandt andet får den ellers tamme gorilla George samt en vild ulv til at mutere til store og aggressive bæster.

Rampage Out of Control 02

Ind på scenen træder primatolog og muskuløs dyrepasser Davis Okoye aka The Rock, der er bedste venner med den hvidpelsede gorilla. Han teamer nu op med genforskeren Kate Caldwell – en standhaftig Naomie Harris – for sammen at redde ikke kun George, men også verden fra de muterende kæmpedyr, der skaber død og ødelæggelse, hvor end de sætter deres fødder.

Det lyder jo ikke værst med sådan en omgang monster-dyr på bersærkergang. Desværre halter filmen sig ujævnt igennem sine fortumlede eskapader, hvor jeg aldrig rigtigt rives med af hverken de CGI-tunge monster-scener eller det drama, der udspiller sig mellem gorillaen og The Rock. Nå ja, og arsenalet af ligegyldige karakterer hjælper ikke just på det.

Rampage Out of Control 03

Der er dog trods alt momentvis og mild underholdning i et par af de CGI-smadrende scener, hvor man blandt andet får serveret en kæmpe-ulv, der gnasker sig igennem en flok soldater videre til kombinationen af en vild gorilla og en styrtende helikopter. Men filmen er bare ikke skruet godt sammen, hvilket suger både momentum og nerve ud af fortællingen flere gange undervejs.

Og lad mig end ikke begynde på rækken af lamme plothuller, hvilket havde været nemmere at se igennem fingre med, hvis så blot filmen – der er baseret på et computerspil fra 1980’erne – havde været mere underholdende. Nå ja, der er naturligvis også gjort plads til et par generiske skurke samt humor, der mere falder igennem end udløser vellykket latter. Øv.

– ‘Rampage Out of Control’ får 2 ud af 6 stjerner:
2_6 - stars

– ‘Rampage Out of Control’ får biografpremiere den 12. april.

UD AF INTET: En intens Diane Kruger i hævnens midte

Biografanmeldelse: Det er med de maveknugende og grådkvalte følelser helt uden på, at Fatih Akins hævnbrusende tyske drama ‘Ud af intet’ stævner intenst ud. Det er der heller ikke noget at sige til, for med en familietragedie som baggrund for fortællingen, sættes de stærke følelser automatisk og overbevisende i sving – både hos de medvirkende og undertegnede.

Katja mister nemlig sin tyrkiske mand Nuri og deres lille dreng i et bombeattentat i Hamborg. Således rives livet væk under hende fra det ene øjeblik til det næste. Tragisk, ubarmhjertigt og ufatteligt. Det gør ondt på mig, fordi det så tydeligvis gør ondt på en hele vejen nærværende Diane Kruger i rollen som Katja. Men hvem stod bag bombeangrebet?

ud af intet biograf 02

Således må Katja i sit livs krise – udover den ubeskrivelige smerte – også forholde sig til en ordensmagt, der pludselig gransker Nuris kriminelle fortid, mens hun ligeledes skal forsøge at hjælpe dem med at finde frem til gerningsmændene. Man følger således Katja gennem smerten og hendes famlende vej tilbage til et liv, der pludselig er omklamret af hævntørst.

Diane Kruger troner således op i filmens midte som det absolutte kraftcenter. Det er hende, der bærer mig igennem fortællingen, der desværre mister noget af sin indledningsvise insisterende nerve, mens de ellers troværdige følelser sættes en smule over styr af nogle plotdrejninger, der ikke helt overbeviser hele vejen.

ud af intet biograf 03

Fortællingen bugter sig således derhen, hvor pointer om hævn, tilgivelse og sorg bedst får saft og kraft – også selvom det altså bliver på bekostning af filmens ellers for det meste fint jordbunde troværdighed. Jeg rives derfor også flere gange ud af Diane Krugers sitrende kvindeportræt, der syder, bobler og vakler på kanten af livet. Hun er filmens ujævnheder til trods det hele værd.

‘Ud af intet’ ender derfor også med at være en frustrerende oplevelse. For den er lige ved og næsten med at have mig konstant i sin knugende favn, hvor spændstige temaer som hævn, tilgivelse og sorg leveres med indlevende nerve af Diane Kruger. Men fortællingen mister lidt momentum og faldhøjde undervejs, hvor også troværdigheden får et par ridser i lakken.

– ‘Ud af intet’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘Ud af intet’ får biografpremiere den 12. april 2018.