Indlæg

FOXCATCHER: Ja tak til mega alvorlig Steve Carell og mega alvorlig Channing Tatum

/i , /af

Biografanmeldelse: Jeg skal nok forsøge at holde igen med dumsmarte bemærkninger om Oscar bait og den der store næse, som Steve Carell har fået sat på til rollen som den excentriske og stenrige John du Pont. Foxcatcher er nemlig – Oscar-næse eller ej – en nådesløs, tragisk og fremragende ond oplevelse. På den bedst mulige måde, forstås.

Filmen er baseret på den sande historie om rigmanden du Pont, der i firserne samlede en række amerikanske brydere på sit store landsted for at træne og føre dem til sejr ved OL i 1988. Channing Tatum er bryderen Mark Schultz, der som den første inviteres. Han takker uden tøven ja. Både for at rette op på karrieren og for at løsrive sig fra sin bryder-storebror Dave, en skægget Mark Ruffalo.

foxcatcher biograf 01

Nej, du behøver ikke være fan af brydning for at se den. Det er jeg i hvert fald ikke. Men du skal være fan af ture ned i et menneskeligt mørke. Det er jeg. For instruktør Bennett Miller tillader ikke meget lys at slippe ind, men fastholder hele vejen et koldt greb om filmens konstant knugende stemning, der varsler sammenbrud og undergang. Av for den og pokkers godt.

En neddæmpet Carell trevler minutiøst lagene af du Pont og blotlægger et dybt forstyrret, fascinerende og tragisk menneske. Selvcentreret, selvudslettende og higende efter respekt og kærlighed – ikke mindst fra sin misbilligende kælling af en kold mor. Du Pont får derimod respekt fra den usikre Mark, men det er et betændt og manipulerende forhold grundet i uigennemskuelige motiver.

foxcatcher biograf 02

Et drama, der sneg sig koldt ind i mine årer og ned i maven, hvor det satte sig fast som en sort knude. Helt forrygende. Det samme er det dysfunktionelle trekløver, hvor Carell og Tatum leder an i galskaben, mens Ruffalo som den jordnære Dave forsøger at bevare fatningen. De forvandler dog snigende sikkert det ellers idylliske landsted til en ren mareridtsbunker.

Foxcatcher er en herligt sammenbidt slowburner, hvor det måske ikke er på overfladen, der sker mest. Det gør der til gengæld i alt det usagte. I alt det undertrykte og alt det, der foregår lige uden for synsfeltet. En følelsesmæssig trykkoger, der afdæmpet og møjsommeligt lader karaktererne og deres indre dæmoner komme til syne. Jeg elskede hvert isnende minut af fordærvet.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Foxcatcher | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
foxcatcher poster
Originaltitel: Foxcatcher, USA, 2014
Release: d. 15. januar 2014
Instruktion: Bennett Miller
Medvirkende: Steve Carell, Channing Tatum, Mark Ruffalo m.fl.
Spilletid: 129 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

 

 

BLACKHAT: Alle keder sig sindssygt meget i Michael Manns ligegyldige hacker-bøvs

/i , /af

Biografanmeldelse: Mega øv. Blackhat var ikke værd at vente på. Okay, jeg har måske ikke just gået og ventet på den i de små seks år, siden Michael Mann sidst instruerede en spillefilm. Du ved, Public Enemies. Den var for resten heller ikke værd at vente på. Men den her hacker-thriller er altså virkelig sløj.

Historien, siger du? Jeg skal gøre det kort, for Michael Man synes ikke rigtigt at give en fuck. Faktisk er der ikke rigtigt nogen i filmen, der synes at give en fuck. Nå, men lige plottet. Chris Hemsworth er en muskuløs og meget pæn hacker, der hentes ud af fængslet for at hjælpe med at fange en cyperskurk, der både får atomkraftværker til at nedsmelte og den amerikanske børs til at gå amok.

blackhat biograf 01

En overlegen hacker med ukendte motiver, der kan slå til hvor og hvornår, det passer vedkommende. Og så går den vilde jagt ellers, hvor USA og Kina skal forsøge at samarbejde, mens Chris Hemsworth forsøger at lade som om, han kan finde ud af computere. Han er sjovt nok også vildt dygtig til at skyde med pistoler og slå på tæven. Som computernørder nu en gang er det i actionfilm.

Okay, fred med, at logikken ikke just er filmens styrke. Jeg har før været godt underholdt af actionfilm med dumme plots og utroværdige karakterer. Problemet er bare (et af flere), at Blackhat ikke er underholdende. Det skyldes blandt andet, at jeg er ligeglad med Hemsworth og de andre medvirkende. Der er ikke en, jeg hepper på i denne fejltagelse af en film.

blackhat biograf 02

Der er over hele linjen mere eller mindre tale om ligegyldige karakterer, der siger deres replikker, som var de zombier. Eller bare skuespillere, der for længst har indset, at det var en fejl at takke ja til jobbet. Og den der vildt akavede og utroværdige romance mellem Hemsworth og Wei Tang. Shit, don’t even get me started.

Nej, end ikke actionscenerne fungerer – i hvert fald kun yderst begrænset. Det er sløset iscenesat og langt fra medrivende nok til at retfærdiggøre det løse krudt (eller filmen i det hele taget). Men okay, selvom jeg bitcher løs (med rette), kan jeg godt lide Michael Manns kolde og melankolske univers. Men, at nævne Blackhat i samme sætning som hans Heat og The Insider gør sgu nas.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Blackhat | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
blackhat poster
Originaltitel: Blackhat, USA, 2014
Release: d. 15. januar 2014
Instruktion: Michael Mann
Medvirkende: Chris Hemsworth, Viola Davis, Wei Tang m.fl.
Spilletid: 133 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

TEENAGE MUTANT NINJA TURTLES: Jeg siger ’cowabunga’ og glæder mig allerede til 2’eren

/i , /af

Blu-ray-anmeldelse: Ja, jeg læste tegneserierne, så tegnefilmene og filmene, havde klistermærkerne og figurerne som knægt. Det har jeg sådan set stadig, og det er stadig noget af det flotteste legetøj around. Jeg har dog ikke et så nostalgisk forhold til Teenage Mutant Ninja Turtles, at jeg har ligget søvnløs over, hvordan denne Michael Bay-producerede ninjapadde-film skulle blive.

Men lad mig blot få sagt, at her er tale om en underholdende omgang tegneserieaction. Nej, den er ikke just historiemæssig original eller uden sine skavanker. Men som farverig og fjollet skildpaddeaction, var jeg (stort set) hele vejen i godt selskab med de fire grønne teenagere – lederen Leonardo, den hidsige Rafael, opfinderen Donatello og den kække Michelangelo.

teenage mutant ninja turtles TMNT 04

Men ja, man skal dog tygge sig igennem sin del af klichéer og forudsigeligheder i den uopfindsomme historie. Her forsøger den onde Shredder og en skrupelløs rigmand at lægge New York for deres fødder ved hjælp af en farlig gas og den maskerede fodklan. Simpelt og ligetil – cool nok. Desværre er historien bare uden næveværdige overraskelser. Oh well.

Filmen gør dog op for sine forudsigeligheder med et veloplagt tempo, veldoseret humor og flere velskabte actionscener – blandt andet en heftig tur ned af en bjergskråning med eksplosioner og hvinende køretøjer, der medrivende forener humor og action. Nå ja, og yderst afgørende for filmen, så er de fire padder velskabte CGI-skabninger. De er brutale, seje og har tyngde.

Teenage Mutant Ninja Turtles biograf 01

Når de deler slag ud, er der vægt bag. De har troværdigt nærvær i filmens univers, hvor padders individualitet også kommer til sin ret. Jeg savnede dog lidt mere ping pong mellem dem, og lidt mindre CGI-rabalder. Megan Fox er mest bare irriterende som reporteren April O’Neil (men jeg overlever). Desværre får William Fichtner som skurk ikke helt fylde nok, mens ikoniske Shredder reduceres til en robotlignende krigs-samurai.

Ja, selvfølgelig kunne Teenage Mutant Ninja Turtles have været en bedre film – i hvert fald mere historiemæssig opfindsom. Men padderne fungerer, humoren er (oftest) veltimet og tempoet medrivende. Og fuck nu, om filmen indfrier barndomsminder og nostalgi. For fuck sake, der skal skabes nye minder, og det er denne film sgu et solidt afsæt for at gøre. Jeg glæder mig til fortsættelsen.

Filmen, Teenage Mutant Ninja Turtles, 4/6:4_6 - stars_LILLE

Teenage Mutant Ninja Turtles biograf 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig umanerligt godt på Blu-ray. Billedet står skarpt, detaljerigt og veldefineret med en nuanceret farvepalet og solid kontrast. Det dynamiske lydspor gengiver elementerne både velbalanceret og klart. Absolut i top. Ekstramaterialet er derimod noget ligegyldigt.

Her får man en række overfladiske featuretter, der ser på den digitale skabelse af padderne (18 min.), brugen af 3D (4 min.), skuespillerne om at være TMNT-fans og spille padderne (7 min.), noget om skildpadder og ninjaer (15 min.), komponist Brian Tyler om scoret (6 min.), en ligegyldig alternativ slutning (1 min.), musikvideoen for Shell Shocked og en making of af nummeret (2 min.).

Ekstramateriale 2/62_6 - stars_LILLE | Billede 6/66_6 - stars_LILLE| Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Teenage Mutant Ninja Turtles | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
teenage mutant ninja turtles cover
Originaltitel: Teenage Mutant Ninja Turtles, USA, 2014
Udgivelse: den 27. december 2014
Instruktion: Jonathan Liebesman
Medvirkende: Megan Fox, Alan Ritchson, Noel Fisher, Jeremy Howard, Pete Ploszek, Will Arnett, Danny Woodburn, Will Arnett, William Fichtner m.fl.
Spilletid: 100 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

TAKEN 3: Ja, Liam Neeson er cool, men han behøver altså ikke at lave flere Taken-film

/i , /af

Biografanmeldelse: Okay, Liam. Det er helt fint, at du skal have penge til huslejen. Men helt ærligt, du kan sgu ikke være helt tilfreds med Taken 3? Eller også er du ligeglad, men bare glad for pengene, og at du i en alder af 62 fortsat har arbejde – endda arbejde, hvor du får lov til at skyde med pistoler, slå på tæven og sige seje ting.

Og ja, Liam Neeson er da også fortsat god til både at skyde, slås og levere snerrende replikker, så de karikerede skurke ryster i bukserne. Det er bare ikke nok. Det er nu tredje gang, Neeson forsøger sig som den tidligere CIA-agent Bryan Mills, der nu mest af alt har travlt med at opretholde forholdet til sin datter og eks-konen. Det går ikke så godt.

taken 3 biograf 01

Nå ja, og så har han travlt med at slå skurke ihjel. Denne gang bliver en af hans kære nemlig dræbt, og det skal selvfølgelig hævnes. Desværre ender han bare selv som den hovedmistænkte – og så går den vilde og vildt klichéfulde jagt, mens Mills gør seje ting. Blandt andet deler han håndmadder ud til onde russere og får ting til at sprænge i luften. Det alt sammen også ok sejt.

Desværre er filmens plot bare virkelig jammerligt og klodset. Her går vilde plottwists forud for al form for troværdighed. Det går ud over min indlevelse i Mills’ ellers dramatiske jagt på synderne bag det brutale mord. Og dramaet i det hele taget. For selvfølgelig er hans datter da også lige gravid. Det tør hun bare ikke at sige til farmand. Jeg kunne ikke være mere ligeglad.

taken 3 biograf 02

Nå ja, det er Forest Whitaker, der spiller betjenten, der leder jagten på Mills – komplet med betjent-eftertænksomhed og de obligatoriske trækninger ved venstre øje. Men parløbet mellem ham og Neeson når bare ikke rigtigt de intense højder, der sigtes efter. Jeg er ret ligeglad med dem begge to. Ok, måske ikke helt ligeglad med Mills.

For ja, Neeson er fortsat sej og ham, der gør, at Taken 3 lige når op på de tre stjerner og redder sig i land som en ok underholdende middelmådighed. For high five til ganske medrivende action og en snerrende sej Neeson, men et hårdt spark i skridtet til et stjernedumt plot, der forhåbentlig har lagt en Taken 4 i graven.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Taken 3 | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
taken 3 poster
Originaltitel: Taken 3, USA, 2014
Release: d. 8. januar 2014
Instruktion: Olivier Megaton
Medvirkende: Liam Neeson, Maggie Grace, Famke Janssen, Forest Whitaker, Jonny Weston, Jon Gries, Leland Orser m.fl.
Spilletid: 1 time 48 min.
Distributør: Scanbox Entertainment[/tab][/tabgroup]

EXODUS: Kære Ridley, hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum end bibelske Bale

/i , /af

Biografanmeldelse: For satan da, Ridley Scott. Du har sgu da helt mistet overblikket med den her. Eller også har du bare stolet blindt på, at det populære bogforlæg, mega meget CGI-ramasjang og Christian Bale i hovedrollen som Moses var nok til at hive det bibelske stik hjem. Det er det ikke. Exodus er simpelthen sløset fortalt og befolket af flade karakterer. Bøvs.

Christian Bale forsøger her at ryste sin Batman-dybe røst af sig. Det går ikke så godt. Til gengæld er han god til at have fuldskæg. Det er bare ikke helt nok. Og der er jo ellers vældigt godt med drama i karakteren Moses. Du ved, de undertrykte jøders færd mod deres fortabte land med Moses i front, de der 10 pokkers plager, Det Røde Hav, der splittes i to og så de 10 bud. Halløjsa.

exodus biograf 01

Men det hele er mere ren afvikling end engageret fortalt. Her er ikke følelser at blive grebet af eller karakterer at engageres i. Til gengæld er der fejlcastet for fuld skrue. Seriøst, John Turturro som faderlig farao? Snarere fjollet farao. Og Joel Edgerton ligner mest et bizart indslag i en forlystelsespark som Moses’ forfængelige papbror Ramses. Autencitet? Næppe. For meget eyeliner? Så afgjort.

Du har nok luret, at filmens ellers centrale splid mellem netop Moses og Ramses ikke sætter nævneværdige følelser i sving hos undertegnede. Og helt ærligt, her er jo for fuck sake tale om magtkampe, grådighed, gudetro og et broderligt fjendskab af bibelske dimensioner. Men Ridley Scott formår ikke at puste vildt meget medrivende liv ind i den ellers potente fortælling, hvor en hævngerrig gud ellers giver kamp til stregen – Anden Mosebog–style, biaaaacth.

exodus biograf 02

Christian Bale er mut, jordnær og cool som modvillig leder, men også kedelig. Nå ja, og så vælter troværdigheden for alvor i den fælt forcerede og overfortalte kærlighedshistorie til hans hustru Zipporah. Hun spilles af en pæn, men også bare helt vildt ligegyldig María Valverde. Gab, motherfucking gab. Ridley, så hellere flere slimede penismonstre i det ydre rum. Tak.

Men okay, der er sgu godt med knald på, når Ridley folder sine panoramaliderlige actionscener ud og lader de 10 plager være en pæn træls dag for oldtidens Egypten. Men det nytter desværre bare ikke meget, når karaktererne, historien og de ellers virile tematikker som gudsfrygt, tilgivelse og andre gode sager efterlades som slappe fodnoter i denne bibelske fuser.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Exodus | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
Exodus poster
Originaltitel: Exodus, USA, 2014
Release: d. 25. december 2014
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Christian Bale, Joel Edgerton, Ben Kingsley, John Turturro, Aaron Paul, Ben Mendelsohn, María Valverde, Sigourney Weaver m.fl.
Spilletid: 142 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

FURY: Brad Pitt taler tysk, er gnaven og slår nazister ihjel

/i , /af

Biografanmeldelse: Brad Pitt fik åbenbart ikke nok af at slå nazister ihjel i Inglourious Basterds. Det var han jo også ret god til, så jeg under ham da gerne endnu tur tilbage til 2. Verdenskrig. Og kombinationen af Brad Pitt i en tank og døde nazister er da også en god idé. Desværre indløser David Ayers Fury bare ikke den idé til meget mere end en flot, men også halvkedelig krigsbøvs.

Vi dumper ned i Brad Pitts tank i 1945, hvor han som Sergent Don leder en lille trup an i krigens sidste krampetrækninger. Shia LaBeouf har overskæg, er følsom og min favorit, Logan Lerman er den uskyldige newbie, der selvfølgelig ødelægges af krigen, mens Michael Peña falder igennem sammen med Jon Bernthal, der begge tror, at de er seje og lidt ’crazy’, men bare er irriterende.

fury biograf 02

Bestemt en mere end intens, klaustrofobisk og dramatisk potent præmis for en krigsfilm. Jeg mener, en flok mænd klemt inde i en tank omgivet af krig. Jeg bliver bare aldrig for alvor revet med af den buldrende krigsaction eller følelsesmæssigt engageret i Brad Pitt og resten af gruppens ellers ret dramatiske strabadser bag fjendens linjer i det smadrede Europa.

Det forbliver en noget pulssvag køretur i et nazibefængt Tyskland, da jeg altså ikke rigtigt bekymrer mig for tankens mandskab. Det hele er lidt for forudsigeligt og lidt for unuanceret. Den eneste, vi nærmest ser forandre sig under krigens pres er Logan Lermans karakter, der så selvfølgelig er klichétung. Fra uskyldig bogorm til ødelagt krigsmaskine. Cirka.

fury biograf 01

Men ja, filmens pointer omkring krig er for evigt vigtige. Ja, krigen ødelægger folk, og ja, fjenderne er jo også bare mennesker. Men for at have effekt og gøre mindeværdigt indtryk skal de leveres med støre pondus end tilfældet er her. Men Brad Pitt ser sej ud i en tank og det ser fedt ud, når der bliver skudt et hoved af. Ja, Fury ligner en rigtig krigsfilm. En brutal, blodig og bumlet krig.

Folk får skudt lemmerne af, så blodet sprøjter dybrødt fra kroppene. Alle er beskidte, arrede og slidte – også Brad Piit, der dog stadig er pæn at se på. Men Fury forbliver et vellykket krigsydre, som jeg dog ikke rigtigt påvirkes af eller engageres i. Hverken, når gruppen åbner ild eller kommer op at toppes.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Fury | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
fury poster
Originaltitel: Fury, USA | England | Kina, 2014
Release: d. 13. november 2014
Instruktion: David Ayer
Medvirkende: Brad Pitt, Shia LaBeouf, Logan Lerman, Michael Peña, Jon Bernthal, Jason Isaacs, Scott Eastwood m.fl.
Spilletid: 135 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

INTERSTELLAR: Christopher Nolan har bygget et rumskib, du straks skal flyve en tur med

/i , /af

Biografanmeldelse: Jo mindre du ved om Christopher Nolans Interstellar jo bedre. Jeg gik selv ind til den med minimal viden – og det skal du også gøre. For selvfølgelig skal du se den. Så meget vil jeg afsløre. Men vil du gerne have lidt flere ord på, hvorfor du skal tilbringe tre timer i selskab med Matthew McConaughey og Nolan, kan du trygt læse videre uden frygt for spoilers.

Groft sagt så ligger Interstellar tættere på Inception, Memento og Following end på Batman og Bane. Ja, Nolan har bestemt også set både Malick og Tarkovskij. Interstellar er altså en filmoplevelse, der i høj grad lever af sine spændende idéer, eksistentielle tematikker og smukke billeder, som af at skulle afvikle et velafstemt og stramt fortalt plot.

interstellar biograf 03

Interstellar er dog ikke en utilgængelig kunstfilm. Det er veldrejet science fiction-underholdning med hjerne og hjerte – hvis jeg lige må være sådan lidt retorisk tung i røven. Men sandheden er, at filmen på trods af sine godt tre timer fastholder mig og holder et tempo, der både tillader roen og eftertanken at synke ind, men også husker på at levere både action og overraskelser.

McConaughey spiller med vanlig texansk charme hovedrollen som Cooper, der ender i filmens store rumeventyr. Menneskehedens dage på Jorden er nemlig talte, hvorfor Cooper og et hold videnskabsfolk kigger mod stjernerne for en løsning. Fortællingen er dog hele vejen grundet i en menneskelig kerne, hvor McConaughey som enlig far med tilpas schwung på sentimentaliteten får sat oprigtige følelser i sving og ikke mindst et hav af tanker i gang.

interstellar biograf 01

Nolan spinder nemlig sin ambitiøse historie over alt det, der befinder sig mellem kærligheden og videnskaben. Altså en del. Fra det at være forælder, til livet og døden samt noget så hjernevridende som begrebet tid. Ja, her er meget i spil, og filmen er da heller ikke lige elegant fortalt, mens karaktergalleriet heller ikke er lige interessant. Blandt andet er Anne Hathaway som astronaut noget fersk, mens Michael Caine dog byder ind med trolig autoritet.

Men Interstellar overvinder sine ujævnheder i plottet og karaktererne takket være netop sine mange idéer samt smukke og overraskende scenerier. For på samme måde som Cooper med appetit på eventyret rejser ud i verdensrummets uvished, er Interstellar også som en rejse, man ikke ved, hvor tager en hen. En rumrejse, hvor jeg i mødet med stjernehimlen mødte både eventyret og min egen dødelighed. Altså på den der gode gamle og opløftende måde.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Interstellar | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
Interstella poster
Originaltitel: Interstellar, USA, 2014
Release: d. 6. november 2014
Instruktion: Christopher Nolan
Medvirkende: Matthew McConaughey, Anne Hathaway, Michael Caine m.fl.
Spilletid: 169 min.
Distributør: Warner Bros.[/tab][/tabgroup]

 

 

NIGHTCRAWLER: Jake Gyllenhaal kører dig lige lukt ind i helvede

/i , /af

Biografanmeldelse: Der er intet så godt som et blodigt trafikuheld i bedste sendetid. For er der noget, der trækker seere til, så er det død, blod og lemlæstelse. I Dan Gilroys spillefilmsdebut Nightcrawler er Jake Gyllenhaal pænt creepy og pænt udmagret som reporteren Lou Bloom, der opsøger og filmer ulykker, så gruen kan ende i nyhederne. Jo blodigere, jo bedre.

For vi kigger alle med. Også dig. Vi glor sultent, når døden viser sig – og Lou har et skarpt øje for at indfange gruen med sin linse. Han cruiser således utrætteligt rundt i Los Angeles-natten med politiradioen tændt i sin jagt på næste blodige nærbillede. Jeg indtager med glæde passagersædet ved siden af en hypnotiserende god og koldt stirrende Jake Gyllenhaal. Du bør gøre det samme.

nightcrawler biograf 02

For Jake Gyllenhaal ejer filmen, som Lou Bloom ejer den neonoplyste nat. En karakter, der er som dumpet ned fra en anden planet. Helt umenneskelig med sit gennemborende blik, mørke render under øjnene og kameraet i favnen. Jeg aner ikke, hvem Lou er. Jeg kan kun observere, men ikke forstå ham. I hvert fald ikke til fulde. Et mysterium, der ikke lader sig afkode, men hele vejen fascinerer.

Filmens tematikker og mediekritik er derimod langt mindre uigennemskuelig. For hvor Jake Gyllenhaal trækker nuancer frem i en enigmatisk Lou, leveres filmens sarkastiske pointer om mediernes amoralske jagt efter seertal sort på hvidt. Som når tv-redaktøren koldt kræver mere blod og mindre moral. Grotesk satire, der skarpt spyer sort humor ind i det i forvejen mørke univers.

nightcrawler biograf 01

Netop filmens univers, det mørklagte og neonoplyste Los Angeles, er en karakter i sig selv. Plottet læner sig nemlig tilbage og lader Lous natlige ture i byen tage over. Her er ikke et på forhånd determineret endemål. Man må som Lou lade sig indhylle af natten og stilheden. Evigt søgende og på evig jagt. Og så holde godt fast, når volden skifter nattens slumren ud med et klart mål for Lous kamera.

Nightcrawler er altså ikke en pænt afviklet thriller. Det er i høj grad også en atmosfære af usikkerhed og død, man træder ind i. Dragende og fascinerende. Det skyldes i høj grad Jake Gyllenhaal som Lou, der veltalende og kalkuleret skaber sig en vej mod toppen af tv-fødekæden. Rene Russo er desuden et godt modspil til Lou som vampet tv-redaktør, men det er Jake Gyllenhaal, der ejer filmen og overvinder dens af og til lidt ujævne historiefortælling.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Nightcrawler | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
nightcrawler poster
Originaltitel: Nightcrawler, USA, 2014
Release: d. 30. oktober 2014
Instruktion: Dan Gilroy
Medvirkende: Jake Gyllenhaal, Rene Russo, Michael Papajohn, Bill Paxton m.fl.
Spilletid: 118 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

KVINDEN DER FORSVANDT: Ben Affleck har nederen på, og jeg har det ferskt over, at Ben Affleck har nederen på

/i , /af

Biografanmeldelse: Jamen altså, David. Altså David Fincher. Nu har jeg gået her og glædet mig til din nye film – Kvinden der forsvandt – eller Gone Girl, som du har valgt at kalde den. Men David, nu sidder jeg så her med filmen et par timer på afstand. Og jeg sidder stadig med samme følelse, som da rulleteksterne ramte lærredet. En fersk følelse af uforløst potentiale. Og tomhed. Og træthed.

Men du har bestemt gjort dig umage. Det gør du altid. Det hele ser virkelig flot ud. Som en stilfuld krydsning mellem Zodiac og The Social Network. Kølige, kolde farver og kamerabevægelser, der glider gennem forstadens fintklippede haver og evigt nymalede huse. Og du har igen fået Trent Reznor til at stå for scoret. Det gør han igen elegant, foruroligende og tilbagelænet dramatisk.

gone girl biograf 01

Et ulmende forstadsunivers, jeg synker ind i. Omfavnes af. Men jeg gribes ikke. Blodet forbliver i ro – det samme gør min puls. Og det er vel i grunden ikke meningen. Jeg mener, her er tale om en thriller. I hvert fald et stykke af vejen. For din film er mere end ”blot” en thriller. Men filmen skydes i gang som en thriller. For en dag og ud af det blå forsvinder Nicks kone Amy. Hvad pokker er der sket?

Ben Affleck indtager med alvor over øjenbrynene rollen som Nick, der i kølvandet på sin konens forsvinden pludselig befinder sig i en mediestorm. Alle vil selv sagt have en bid af manden, der har mistet sin kone – hun spilles af en sart og selvsikker Rosamund Pike. Et simpelt setup, der roligt, tålmodigt og med sikker fremdrift foldes nuanceret, overraskende og komplekst ud.

gone girl biograf 02

For selvfølgelig er alt ikke, hvad det giver sig ud for. Men selvom filmen har sin del af plottwists, forbliver det hele lidt for pænt. Lidt gnidningsløst. Lidt for sikkert. Både Nick og Amy forbliver for endimensionelle, for uengagerende. At det så kan være en pointe i sig selv i forhold til filmens satiriske tematikker som ægteskab, hemmeligheder og facade ændrer ikke på, at filmen er kedelig.

Men ja, David. Plottets afvikling i første del er besnærende, scoret dragende og filmens univers fuldendt. Og Ben Affleck formidler fint desperationen, mens her også er sin del af æggende krimitæft. Men det er altså bare ikke engagerende. Mest bare en stilsikker afvikling af manuskriptet. En flot konstruktion. Her er ingen følelser på spil for mig. Kære David, jeg blev sgu aldrig grebet, men forblev følelsesmæssigt upåvirket – og jeg er sgu ellers en følsom fyr. Øv.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Kvinden der forsvandt | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
gone girls poster
Originaltitel: Gone Girl, USA, 2014
Release: d. 23. oktober 2014
Instruktion: David Fincher
Medvirkende: Ben Affleck, Rosamund Pike, Neil Patrick Harris, Tyler Perry, Carrie Coon, Kim Dickens m.fl.
Spilletid: 145 min.
Distributør: Twentieth Century Fox[/tab][/tabgroup]

 

ANNABELLE: Et olmt dukkegys, der gav mig gåsehud og et godt grundlag for mareridt

/i , /af

Biografanmeldelse: Okay, hør lige her. Jeg er en habil horrorfan. Jeg har med andre ord set min del af gyserfilm og er efterhånden ret hærdet og ikke så nem at skræmme. Men holy fuck, det overnaturlige dukkegys Annabelle fik sgu skovlen under mig flere gange. Ja, filmen formår at gøre en symaskine uhyggelig. Ja, en fucking symaskine. Så kan en gyserfilm altså noget.

Filmen er en prequel-skråstreg-spin-off til James Wans The Conjuring, der ligeledes gav mig gåsehud og klamme håndfalder. I Annabelle er en klam dukke af samme navn, der er omdrejningspunktet. Den spillede som bekendt en mindre rolle i The Conjuring, og den er også her virkelig klam og virkelig uhyggelig. Ja, en dukke. En fucking dukke iført kjole og med fletninger. Gisp og gys.

annabelle biograf 02

Der er selv sagt noget uldent ved Annabelle. Det finder en lille familie i den grad ud af. Vi befinder os – som i The Conuring – i 1970’erne, hvor den højgravide Mia og hendes mand John er lykkelige og smaskforelskede. Men som du ved, hvis du har set din del af gyserfilm, så er en højgravid kvinde sårbar og det perfekte mål for grusomheder. Det er også tilfældet her.

For det viser sig snart, at der hviler en ondskab i dukken. Den slippes fri og terroriserer det lille hjem. Først ved små, uskyldige lyde i natten. Men det tager selv sagt til og bliver snart til et spørgsmål om liv eller død. Ja, et helt klassisk gyser-setup, hvor genrens faste klichéer kommer i spil. Men klichéerne fungerer her, da det gøres med et sikkert og veloplagt greb om genren.

annabelle biograf 01

Klichéerne i Annabelle er mest af alt til stede, da genren har sin del af faste konventioner. For klichéerne – eller måske mere præcist, genrens spilleregler – bliver her aldrig klodsede, kedelige eller dovne. De leveres overraskende, med overskud og pondus. Ellers ville jeg jo for pokker ikke være blevet så skræmt. Jeg savnede dog et lidt mere nuanceret portræt af ægteparret.

Ward Horton i rollen som John forbliver endimensionel, mens Annabelle Wallis som Mia har flere følelser at spille på. Jeg blev da bestemt også følelsesmæssigt engageret. Det er vigtigt, for man skal holde af dem, der udsættes for gruen, ellers er der ikke noget på spil. Men den manglende psykologiske tyngde, et par plothuller og et par jump scares for meget, underminerede bestemt ikke gruen, gyset og grundlaget for mine efterfølgende mareridt. BØH!

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Annabelle | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
Annabelle poster
Originaltitel: Annabelle, USA, 2014
Release: d. 16. oktober 2014
Instruktion: John R. Leonetti
Medvirkende:Annabelle Wallis, Alfre Woodard, Eric Ladin, Tony Amendola m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]