awe – Side 2 – Filmskribenten

Indlæg

BASKIN: Tyrkisk horror-mindfuck kaster okkult blod op

3. juni 2016/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Dvd-anmeldelse: Ok, inden du læser videre, så lad mig bare lige skære helt ind til benet: Ja, du skal se den tyrkiske horrorfilm Baskin. Har du brug for lidt flere ord om hvorfor? Så læs roligt videre. Resultatet bliver dog (forhåbentligt) det samme. Nemlig det, at du ser dette både blodige og syrede mindfuck, som er udkommet på dvd her i landet.

Men hvad handler Baskin egentlig om? Jo, det hele starter en mørk aften (gisp), hvor fem betjente – nogle af mere tvivlsom karakter end andre – hygger sig på en café. Snakken går på sex, med røverhistorier og interne drillerier.

Alt er med andre ord som det plejer at være. Men da de bliver kaldt ud til en opgave, begynder der snart at ske nogle weird-ass ting… af den overnaturlige slags.

Mere vil jeg ikke komme ind på plottet her. Jo mindre du ved going in, jo bedre. Men nu er det i grunden heller ikke det virkelighedsforskydende plot, der er filmens største styrke. Det er derimod selve måden, hvorpå historien fortælles.

Det er den olme stemning og de kvalme mareridtstableauer, som den spillefilmsdebuterende instruktør Can Evrenol og fotograf Alp Korfali serverer, der bærer oplevelsen. Baskin er med andre ord hverken en karaktertung eller historiemæssig åbenbaring. Men det gør heller ikke noget.

For når først virkeligheden begynder at skride og plottet slår krøller, så er jeg allerede hvirvlet engagerende ind i filmens begsorte galskab sammen med de rundtossede betjente. Og mareridtet tager blot til, som filmen skrider frem, hvor det for alvor bliver grumt i filmens anden halvdel.

For politipatruljen får nemlig – som også jeg – sværere og sværere ved at finde ud af, hvad der i grunden sker i den bygning, som de er blevet kaldt ud til. En ting er dog sikker, der sker nogle pænt fucked up ting. Lige et par hurtige stikord: Blod, slimede frøer og okkulte ritualer.

Ja, for en gangs skyld rammer coverets beskrivelse ganske godt plet. Her bliver nemlig både Clive Barker, Dario Argento og H.R. Giger nævnt. Ikke et dårligt trekløver at blive sammenlignet med – og heller ikke forkert. Jeg putter da også gerne David Lynch i puljen over filmens inspirationskilder.

Baskin er nemlig både stemningstung, bizar, brutal, smuk og ond. Så sig farvel til logikken og hop ind i denne nedadgående spiral af et okkult mareridt, hvor dunkle traumer bobler under overfladen og blodige eskapader hidsigt skærer maven op på dig. Et arrigt jag ad gangen.

Baskin får 4 ud af 6 stjerner:

Filmen står flot, skarpt og farvemættet og lyder ligeledes godt på dvd. Desværre begrænser udgivelsens ekstramateriale sig til en trailer og et billedgalleri.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”Baskin | dvd-anmeldelse”]

Originaltitel: Baskin, Tyrkiet, 2015
Udgivelse: den 12. maj 2016
Instruktion: Can Evrenol
Medvirkende: Muharrem Bayrak, Mehmet Akif Budak, Fadik Bülbül m.fl.
Spilletid: 93 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE GREEN INFERNO: Eli Roth vakler uforløst rundt i sin kærlighed til kannibaler

12. maj 2016/i Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Bare lige for at få det på plads: Jeg kan virkeligt godt lide Eli Roths snaskede Cabin Fever samt hans to brutale Hostel-film. Jeg har derfor også set frem til hans kannibalfilm The Green Inferno, der nu er udkommet her i landet. Desværre er turen ind i jungledybet ujævn, halvslap og har svært ved at finde ud af, om den skal være fjollet eller ondsulet – og desværre lykkedes det ikke Eli Roth at balancere den sorte humor med de rå begivenheder.

Heldigvis venter der dog et par yderst blodige menneskeparteringer i det grønne inferno. For ja, du gættede rigtigt: Det går naturligvis helt galt for en gruppe unge aktivister, da de tager turen til Amazones for at stoppe rydningen af et stykke regnskov og sikre de indfødtes overlevelse. Men det er paradoksalt nok netop dem, der senere ender med at mæske sig i aktivisterne. Mums.

Inden det hele dog ender i indvolde og en kamp for overlevelse, tager Eli Roth sig god tid til at introducere de medvirkende. Desværre er ingen af dem videre interessante – og hvad værre er, så tynges filmen af vage skuespilspræstationer stort set over hele linjen. Lige fra den utilregnelige aktivistleder til den naive hovedrolleindehaver Justine. Nej, det gør det ikke just nemmere at engagere sig i staklernes pinsler. Heldigvis er kannibalerne ret så frygtindgydende.

For menneskeæderne er noget mere troværdige, her med to karismatiske ledere i front – den ene med gulmalet ansigt og vildskab i blikket, den anden med et dødt øje og en foruroligende ro over. Desværre kan Eli Roth simpelthen bare ikke finde en velfungerende balancegang mellem sine fjollede indslag – så som hashrygende kannibaler – og så den ubehagelige tone – så som full frontal menneskeparteringer.

The Green Inferno er derfor også en frustrerende oplevelse, for bag de ubehjælpsomme skift i tone og slappe skuespillere (ingen nævn, alle glemt), er materialet og kærligheden til genren til stede, men kommer aldrig til sin ret. Derfor har tematikker som civilisation versus natur heller ikke nævneværdig slagkraft, når de ellers idealistiske humanisters usympatiske ansigt viser sig i mødet med deres knoglegnaskende død. Disse ubehagelige begivenheder afføder end ikke synderlig med spænding.

Eli Roth kender altså opskriften på en god kannibalguffer med inspiration i 70’erne og 80’ernes junglegru, men forløser den ikke. Her med kannibalklassikeren lurende i kulissen, Ruggero Deodatos Cannibal Holocaust aka Kannibalmassakren fra 1980. The Green Inferno er da også dedikeret til Deodato og har sin titel fra klassikeren. Men nogen ny kannibalklassiker er her langt fra tale om. Men som ubehjælpsom kannibalunderholdning med et par veleksekverede drab går filmen trods alt an.

Filmen – The Green Inferno 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen står skarpt og klart hele vejen med mættede farver og solid kontrast. Men filmens digitale og rene look er nok også delvist med til at dræne noget af filmens brutalitet, hvor et mere råt look måske kunne have gavnet de blodige eskapader. Billedet gengives dog trods det virkeligt flot. Lydsporet spiller også overbevisende med fint afstemte niveauer, klar dialog og god detaljegrad. Desværre begrænser ekstramaterialet sig til en trailer og et billedgalleri for filmen. Øv.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”The Green Inferno | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: The Green Inferno, USA | Chile | Canada, 2013
Udgivelse: den 7. april 2016
Instruktion: Eli Roth
Medvirkende: Lorenza Izzo, Ariel Levy, Aaron Burns m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: Another World Entertainment [/tab][/tabgroup]

DEATHGASM: Ja tak til splattede dildodrab og klamme dæmoner

17. marts 2016/i Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Bered dig på ækle dæmoner, heavy metal og splattet gore med horror-komedien Deathgasm. Ja, filmens titel er ganske passende. For selvom det næppe kan blive meget mere klichéfyldt end at kombinere heavy metal med horror, så er det i denne new zealandske indpakning altså en ret så forrygende kombination af den blodige og vanvittige slags.

Kort fortalt så får et par heavyhoveder uheldigvis hidkaldt onde kræfter via metalmusikken (der jo som bekendt er noget så ond). Det resulterer i en omgang veloplagt galskab, der fint balancerer sort humor med blodsprøjtende drab. Du ved, dæmoner, død og afrevne lemmer. Og jeg bliver for alvor vundet over i filmens sidste del, når de spruttende nedslagtninger for alvor tager fart.

Både økser og dildoer er for resten helt ok midler til at dræbe klamme dæmoner med, skulle jeg hilse og sige. Her er altså tale om et blodigt vanvid i samme boldgade som landsmanden Peter Jacksons hjernemassespyttende Braindead og snaskede Bad Taste. Deathgasm når dog ikke helt samme højder. De praktiske og sjaskede effekter er dog vildt forrygende.

Men selvom denne sorthumoristiske gore fest måske nok vakler lidt af og til i sin afvikling af de herligt absurde eskapader, vinder den i sidste ende på sin ubetingede charme og kærlighed til genren samt ikke mindst herligt udpenslede drab og et engagerende cast. Får når først (metal)musikken spiller og indvoldene sprøjter, er Deathgasm lige præcis så uimodståelig, som man kunne ønske sig.

Deathgasm får 4/6 stjerner:

Den danske Blu-ray-udgivelse byder desuden på et kommentarspor med instruktør Jason Lei Howden, der blandt andet også nævne Peter Jacksons splatterfester som forbilleder. Herudover er der en musikvideo samt tre featuretter på hver cirka fem minutter, der overfladisk ser nærmere på de blodige effekter, castet og instruktørens arbejde. Slutteligt finder man en teaser og trailer for filmen samt et slideshow.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.
[tabgroup][tab title=”Deathgasm | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: Deathgasm, USA, 2015
Release: den 3. marts 2016
Instruktion: Jason Lei Howden
Medvirkende: Milo Cawthorne, James Blake, Kimberley Crossman m.fl.
Spilletid: 86 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

TORMENT: Haltende home invasion-slasher er blodfattig, stemningsfuld og sådan ok-agtig

24. oktober 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmedelse: Okay, hør nu lige her. Det er jo ikke fordi, at jeg som sådan tørster efter at se folk blive slået ihjel. Du ved, med økser, hækkesakse og store knive. Eller det vil sige, det gør jeg. Altså, når jeg ser en slasher. Men med Torment måtte jeg se forgæves efter blodige mord, for de sker offscreen. Det er altså lidt fesent. Men fair nok. Hvad kan Torment så?

Well, lad mig først lige ridse filmens plot op. Bare rolig, ingen spoilers. Blot lige grundpræmissen. Du kender den dog allerede fra utallige andre film. Et klassisk home invasion-setup-skråsteg-slasher. En familie tager ud i et mere eller mindre ødeliggende hus. Det skulle de ikke have gjort. For selvfølgelig lurer nogle fæle maskeklædte skikkelser i mørket – og de har mordvåben i hænderne.

Og så er det sådan set den obligatoriske katten-efter-musen-slasher herfra. Simpelt og ligetil. Sådan skal det være. At plottet så forsøger at lægge lidt ekstra overraskelser ind i historien er helt cool. At det så ikke heeeelt fungerer, er en anden sag. Men tilbage til familien, der forsøger at overleve. Far, mor og en 7-årige søn. For der er lige den detalje, at moren ikke er den rigtige mor.

Altså på den måde, at farens kone og hermed også sønnens rigtige mor – yes, logisk nok – er død. Så det er altså faderens spritnye kone, som er med. Det giver nogle familieproblemer, for sønnen har svært ved at forlige sig med sin nye ‘mor’. En ny familiekonstellation, som med denne tur på landet skulle ryste de tre bedre sammen som den familie, de nu er.

Yes, lidt familie-dramatisk tyngde i dramaet. Men meget ro får de altså ikke, inden de fæle, ubudne gæster tropper op. Torment tager sig dog fint tid til at etablere familien og til at opbygge uhyggen, inden det for alvor går løs. Her er observerende kamerature, der glider urovækkende rundt i det mørklagte hus, mens lyde knirker i mørket som et varsel for den forestående kamp for livet.

Problemet er bare, at det aldrig rigtigt bliver intenst eller uhyggeligt nok. Der sættes dog ét vellykket jump scare ind, men morderne er aldrig rigtigt skræmmende. Og ja, nu kommer vi til det. Filmen mangler mindeværdige mord – blod og brutalitet. Det hele forbliver for artigt og fersk, fordi mordene forbliver gemt bort. Øv og desværre. Torment er dog forfriskende tålmodig i sin opbygning. Den bliver bare aldrig rigtigt medrivende eller uhyggelig.

Filmen, Torment, 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Hvor filmen desværre er en noget middelmådig oplevelse, leverer Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside varen. Billedet står veldefineret og skarpt med en velbalanceret farvepalet, solid kontrast og god detaljegrad. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med dynamiske niveauer og god bund i gruen. Ekstramaterialet er derimod ligegyldigt – filmens trailer, et slideshow med stills fra filmen samt en række trailers for andre af selvskabets udgivelser.

Ekstramateriale 1/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Torment | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6::

Originaltitel: Torment, Canada, 2013
Release: d. 23. oktober 2014
Instruktion: Jordan Barker
Medvirkende: Katharine Isabelle, Robin Dunne, Peter DaCunha m.fl.
Spilletid: 80 min
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

BEFORE MIDNIGHT: Den der kærlighed og alle de der følelser

11. februar 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Du ved uden tvivl, at kærlighed er kompliceret – ellers kommer du til det. Kærligheden er bestemt også kompliceret i Richard Linklaters drama Before Midnight. Men det er også en kærlighed, der er fortryllende, livsnødvendig og altopslugende. For i denne fornemme opfølger til Before Sunrise (1995) og Before Sunset (2004) foldes historien om Jesse og Céline ud på tredje årti.

Ethan Hawke og Julie Delpy indtager for tredje gang ubesværet hovedrollerne, der her er på ferie i Grækenland med deres to tvillingepiger. Der er dog ikke længere meget letsindig sommerflirt over deres forhold, som her midt i livet kommer på prøve. Jesses søn fra hans tidligere ægteskab bor med moderen i USA, mens han selv bor i Europa med Céline og deres to piger. Han er således splittet mellem to verdener, mens også Céline står ved en skillevej i sit arbejdsliv.

Men bag de praktiske udfordringer lurer selvfølgelig andre og større problemer. Mere vil jeg ikke afsløre, men kan dog sige så meget, at her er tale om et af de der dramaer, som mestrer at balancere det dybe og komplekse med det sjove og lette. Det lykkedes blandt andet fordi Ethan Hawke og Julie Delpy giver deres karakterer, kærligheden og parforholdet ærligt og usentimentalt liv.

For som de to øvrige film, er det også her tematikker og følelser, man ikke kan andet end at lade sig involvere i. Det er frygten for, hvad fremtiden bringer, usikkerheden over om man er i livet, hvor man gerne vil være, og om kærligheden til sin udkårne nu også kan bære de forhindringer, livet sætter op. Så selvom de jordnære realiteter ikke kan ignoreres, er her også plads til eksistentielle diskussioner.

Netop i spændet mellem det højtsvungne og det jordnære, får dramaet liv. Ethan Hawke og Julie Delpy gør Jesse og Céline til mennesker af kød og blod. Forfatteren, der udlever sit kreative talent, mens Céline ikke har forfulgt samme vej, selvom hun måske har villet. Ja, det er også et drama, der spørger ind til, om man nu har truffet de rigtige valg i livet, og om man kan nå at ændre kurs – selv midt i livet.

Before Midnight er ganske enkelt en yderst elegant opfølger til de to ligeledes fremragende forgængere. Et drama, man ikke kan andet end at blive rørt af og engageres i. Alt sammen fortalt med en uforfalsket selvfølgelighed. Karaktererne har en oprigtig tilstedeværelse hele vejen, hvorfor følelserne og historien går rent ind og efterlader en lidt klogere på sig selv.

Filmen – Before Midnight, 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig smukt på Blu-ray. De klare farver under de græske himmelstrøg står veldefineret med fine nuancer, solid kontrast og indtagende detaljegrad. Levende og naturtro. Lydsiden spiller også virkelig godt, hvor dialogen går klart igennem og balanceres dynamisk med det øvrige lydlandskab. Ekstramaterialet begrænser sig desværre til et ligegyldigt slideshow med stills fra filmen (1 min.).

Ekstramateriale 0/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Before Midnight | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: Before Midnight, USA, 2013
Release: d. 16. januar 2014
Instruktion: Richard Linklater
Medvirkende: Ethan Hawke, Julie Delpy m.fl.
Spilletid: 109 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

MANBORG: Yderst underholdende no-budget science fiction-sjasker

4. december 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

DVD-ANMELDELSE: Okay people, den her skal I se. Manborg er nemlig en yderst charmerende og herlig skramlet science fiction-sjasker. En film lavet for en 20’er, men med et overskud af kærlighed til både 80’er-action og gamle computerspil. Med andre ord en energisk no-budget fremtidsbastard med både vilde mostre og vamle robotter.

Som du måske har luret, så følger man i filmen Manborg – du ved, halvt menneske og halvt cyborg. Han går sammen med tre andre kulørte typer til kamp mod en hær af ækle nazi-monstre, der ledes an af den grumme Count Draculon. Han viser sig dog overraskende nok at have en romantisk side. Og det der med overraskelser, er noget filmen byder på op til flere gange.

For lige som man tror, man har set det hele, foldes der endnu en snasket og spruttende scene ud. Ja, nogle vil nok kalde det kitsch, kult eller dårlig smag, men det vil jeg skide på. For det er ganske enkelt bare pokkers god stil. Så fuck jer, prætentiøse typer, der kan lide film, fordi I synes, at de er så dårlige, at de er gode. Manborg er bare et fucking underholdende sci fi-kick.

Hertil kommer, at det tungt dundrende og labre synthesizer-score skaber lækker atmosfære og pumper liv i strabadserne, hvor man finder skønne stopmotion-monstre samt selvgjorte special effects. Et indtagende univers af VHS-drømme, hologrammer og kærlige referencer til film som The Terminator og RoboCop. Ja, Manborg er både morsom, veloplagt og voldsom. Jeg sagde det jo – den skal du se.

Filmen – Manborg, 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens low-budget feel og skramlede look gengives komplet med støj, ridser og buler og et ofte blødt billede. Det ser med andre ord ud som man kunne forvente sig af en VHS-elskende film, mens også lydsporet spiller og skramler derudaf. Denne rustne billed- og lydside er en del af charmen, men altså ikke det teknisk mest eksemplariske dvd-mediet kan tilbyde.

Ekstramaterialet byder på forlængede/slettede scener (6 min.), der mest udmærker sig ved, at man ser under hvilke skramlede forhold, filmen er blevet til i. Ja, en eller anden beskidt garage med et grønt stykke stof, der skal gøre det ud for en green screen. Den noget tilfældigt sammensatte behind the scenes er mere sjov og ballade fra produktionen (23 min.), mens der også er fjollede fraklip (5 min.), samt lidt om tilblivelsen af effekterne (2 min.) og slutteligt en række korte interviews (21 min.).

Ekstramateriale 3/6 | Billede 4/6 | Lyd 4/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

[tabgroup][tab title=”Manborg | dvd-anmeldelse”]Samlet vurdering af dvd-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: Manborg, USA, 2011
Udgivelse: d. 21. november 2013
Instruktion: Steven Kostanski
Medvirkende: Matthew Kennedy, Adam Brooks, Meredith Sweeney m.fl.
Spilletid: 72 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

JOHN DIES AT THE END: Syre og spruttende sprælsk vanvidsridt på tværs af dimensioner

27. november 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Der skrues i den grad op for det spruttende og kulørte vanvid med Don Coscarellis syrede John Dies at the End. Her boltrer det sprælske plot sig legende og veloplagt hele vejen igennem filmens fascinerende og forskruede univers, hvor historien tager sig op til flere både groteske og ikke mindst overraskende drejninger undervejs.

Men hvad handler filmen så egentlig om? Tja, lidt af hvert og en del mere. Men det er noget med et stof, der giver dem, der tager det, evnen til at se ind i fremtiden samt muligheden for at komme i kontakt med andre dimensioner. Vennerne John og Dave prøver stoffet, hvilket sender dem ud på en kringlet rejse, der slår smut med tiden og sender bizarre monstre i deres retning. Så ja, det er sgu bare med at hænge på.

Man må med andre ord selv forsøge at finde meningen, der måske, måske ikke gemmer sig et sted i det herligt udknaldede plot. Eller man kan overgive sig til det medrivende vanvid. For her er intet, hvad det giver sig ud for at være. Og man er mindst lige så forbavset over begivenhedernes gang som de to gutter, der fanges i dette bæst af en film. Det er både skørt, opfindsomt og alt for meget.

Chase Williamson og Rob Mayes er desuden dejligt forvirrede som de to gutter i front, mens Paul Giamatti er skøn som manden, der må se forbavset til fra sidelinjen. Men selvom filmen er pokkers underholdende, mister den en smule momentum undervejs, mens plottet også vælter en tand for meget rundt for sit eget bedste. Det er dog små fodfejl i en film, jeg kun kan anbefale, hvis man har brug for et skud syre – og ja, det har vi alle af og til.

– Filmen, John Dies at the End, 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det spruttende vanvid kommer bestemt til sin ret på Bl-ray. Vanviddet står farvemættet, veldefineret og detaljerigt. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine dynamiske og klare niveauer, der giver fin plads til alle elementer. Udgivelsens ekstramateriale er desværre ikke ligeså tilfredsstillende.

Her får man en kort og overfladigt making of, hvor cast og crew interviewes (6 min.), mens man også får et kig på skabelsen af et par af filmens monstre (9 min.). Videre finder man optagelser fra gennemlæsninger af manus med skuespillerne, hvilket er kedeligt (7 min.), et fint interview med Paul Giamatti om filmen og arbejdet med Don Coscarelli (10 min.). Slutteligt får man en håndfuld ikke vildt interessante slettede scener (10 min.).

Ekstramateriale 2/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”John Dies at the End | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: John Dies at the End, USA, 2013
Udgivelse: d. 7. november 2013
Instruktion: Don Coscarelli
Medvirkende: Chase Williamson, Rob Mayes, Paul Giamatti m.fl.
Spilletid: 99 min.
Udgiver: Another World Entertainmet [/tab][/tabgroup]

MANIAC (2012): Elijah Wood slår kvinder ihjel – og det holder

3. november 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Selvfølgelig er der øretæver i luften, når det gælder remakes af horrorfilm – ikke mindst, når der er tale om klassikere, hvilket i dette tilfælde er William Lustigs must-see seriemorderfilm Maniac fra 1980. Men tænk en gang, denne genindspilning er aldeles fremragende. I den altoverskyggende hovedrolle som morderen Frank finder man en forpint Elijah Wood, der tumler med barndomstraumer og pigeproblemer – mildt sagt.

For den kære Frank kan simpelthen ikke lade være med at myrde og rituelt skalpere smukke kvinder, for efterfølgende at påklæde sine elskede mannequiner med deres nye, blodige frisurer. Ja, grumt og brutalt, men også tragisk. For udover de yderst rå og medrivende mord, kommer man også helt ind i hovedet på den syge Frank.

Størstedelen af filmen ses nemlig fra Franks point of view. Det er blandt andet med til at give ham et uhyggeligt nærvær og er samtidig med til at understrege hans ensomhed og helt konkrete syn på sig selv og verden. Dette filmtekniske greb fungerer med andre ord virkelig godt og er med til at fortælle historien på en engagerende måde. Desuden er filmen en visuelt indtagende sag med sine tunge, stemningsfulde og smukke billeder.

Her indrammes ubehaget og Franks i grunden sørgelige liv både fornemt og dragende. Maniac forener således vellykket sine eksplicitte mord med et indtagende portræt af den traumatiserede seriemorder – en balancegang, der også er en af originalens styrker. Men modsat en uforglemmelig Joe Spinell i rollen som Frank i 1980-udgaven, er Elijah Wood væsentlig mindre og altså ikke fysisk intimiderende. Her får Frank og hans nervøse væsen en anden tilstedeværelse, men stadig med menneskeligheden intakt på trods af hans syge sind og de grumme mord.

For ja, her serveres nogle yderst seværdige og mindeværdige drab – on screen, insisterende og med kniven helt inde i kødet. Intenst og pokkers godt forløst. Nej, der er som bekendt intet smukkere end veliscenesatte mord på kvinder – på film, that is. Hertil kommer et synth-båret score, der atmosfærefyldt smyger sig om filmens tungsind og de ophidsende kills. Med andre ord et særdeles vellykket remake – en brutal og blodig seriemorderfilm i egen ret.

– Maniac (2012), 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet er veldefineret, skarpt og detaljerigt, mens både farver og kontraster gengives uden problemer. Lydsiden er også en fornøjelse med sine både dynamiske og velbalancerede niveauer, hvor både replikker og score står klart og medrivende. Ekstramaterialet er desværre yderst tamt. Her får man blot en overfladisk og promo-agtig making of (3 min.), filmens trailer (2 min.) samt et slideshow med stills fra filmen (2 min.).

Ekstramateriale 1/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Maniac | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:

Originaltitel: Maniac, USA | Frankrig, 2012
Release: d. 24. oktober 2013
Instruktion: Franck Khalfoun
Medvirkende: Elijah Wood, Nora Arnezeder, America Olivo m.fl.
Spilletid: 89 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

ANTIVIRAL: Fascinerende body horror fra sønnike-Cronenberg

20. september 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Der venter kropsligt fordærv og psykisk deroute med Brandon Cronenbergs bizarre og veloplagte spillefilmsdebut Antiviral. Ja, det er David Cronenbergs søn og man må sige, at æblet ikke falder langt fra stammen med tanke på fader Cronenbergs body horror-titler som Videodrome og The Fly. Brandon har ligeledes et fokus på kroppens forfald, der udover det fysiske ubehag også indeholder bidsk satire og grotesk humor.

Vi befinder os i en nær fremtid, hvor det er udbredt at få overført kopier af sygdomme fra kendisser, så man herved kan føle en form for biologisk forbindelse til stjernerne. Ja, kendiskulturen taget til det ekstreme. Syd March arbejder her for et firma, der overfører disse kendissygdomme – men han har også en farlig bibeskæftigelse.

For at tjene lidt ekstra smugler han nemlig sygdomme ud for at sælge dem på det sorte marked, mens han også eksperimenterer med sygdommene på egen krop. Snart løber eksperimenterne og hans omgang med den kriminelle underverden dog af sporet – en nedadgående spiral, der kun eskalerer.

Her er altså tale om en på mange måder sælsom præmis – men den fungerer. Blandt andet fordi det lykkedes Brandon Cronenberg at skabe et troværdigt og fængslende univers. Her foldes den bizarre fortælling ud i et både smukt og koldt stiliseret univers, hvor blanke overflader og hvide vægge står i kontrast til de væmmelige sygdomme og kroppens kødelige forfald.

Men filmen fungerer også fordi Caleb Landry Jones i den altoverskyggende hovedrolle som Syd March leverer en fremragende og intens præstation, der bringer både nerve, nuancer og troværdighed til den outrere fortælling. Ja, en både absurd og fascinerende film, hvor den kuriøse præmis og Syds optrappende sygdomsforløb leveres med sikker hånd om både karakterer og historie.

Brandon Cronenberg, der desuden også har skrevet filmen, rammer således en medrivende balancegang mellem sit stramt æstetiske udtryk, boblende body horror og intellektuelt pirrende tematikker som identitet og kendiskultur. Så den til tider lidt ujævne pacing er bestemt til at leve med – desuden er Malcolm McDowell cool i en fin birolle. En på mange måder fornem spillefilmsdebut, der på trods af, at farmand Cronenberg spøger i kulissen også er en film i sin egen ret.

Filmen 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen står klart og veldefineret på Blu-ray med en flot og nuanceret farvepalet samt solid kontrast og indtagende detaljegrad. Lydsporet går klart og velbalanceret igennem – dynamisk og medrivende. Ekstramaterialet begrænser sig til en ganske god making of (30 min.), der giver et fint indblik i filmen og dens tilblivelse med interviews af cast og crew. Videre fem behind the scenes-klip, der mest er udpluk af making of-featuretten (13 min.) samt et slideshow med stills fra filmen (2 min.).

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Antiviral | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:

Originaltitel: Antiviral, Canada, 2012
Release: d. 12. september 2013
Instruktion: Brandon Cronenberg
Medvirkende: Caleb Landry Jones, Malcolm McDowell m.fl.
Spilletid: 107 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE ABCS OF DEATH: En blandet pose med skræk, blod og dødsonani

19. august 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Antologifilmen The ABCs of Death har et godt koncept, men er desværre også ret ujævn. Nu bydes der også på hele 26 kortfilm af mere end 26 forskellige instruktører – altså én kortfilm for hvert bogstav i alfabetet. Så ja, at der både er guld og snot er måske ikke så overraskende. Her er dog ikke tale om rendyrket horror, men film fordelt på et alsidigt genreland af både skræk, action og det blot outrere.

Flere af indslagene er på det jævne, mens andre blot er dårligt udførte – eksempelvis Andrew Trauckis virkeligt tynde Gravity, hvor en surfer er i problemer og Miscarriage om et dødfødt foster af Ti West, der ellers er manden bag den fremragende The House of the Devil. Danske Anders Morgenthalers animerede indslag er også en kedelig omgang om en kvindes kamp med egen afføring. Gab.

Heldigvis er hver film ikke meget længere end et nogle minutter, så man er hurtigt videre i det spraglede kludetæppe, hvor der også gemmer sig virkelig gode film. Blandt andet Xavier Gens blodige XXL, hvor en tyk pige på meget ekstrem vis taber sig – men nu er det også instruktøren bag den splattede Frontière(s). Britiske Ben Wheatley, der blandt andet har den fænomenale horrorfilm Kill List på CV’et leverer en medrivende POV-vampyrjagt med den mørke Unearthed

Jason Eisener, manden bag den fremragende Hobo with a Shotgun, står for en af de bedste indslag (hvis ikke det bedste) med Young Buck, hvor en klam og svedslikkende mand kommer i problemer. Der er også mere gaggede indslag, som eksempelvis den japanske Fart, der byder på pruttende skolepiger, mens man i Zetsumetsu møder peniskæmpende tøser – ja, herlig japansk vanvid.

Der er også genreudfordrende indslag så som Hélène Cattet og Bruno Forzanis psykedelisk smukke Orgasm – en forførende flot forening af billede og lyd, men altså et godt stykke fra skrækgenren. De to står bag den genrebevidste Amer, som man også bør stifte bekendtskab med. Timo Tjahjanto står for en af de mest ekstreme indslag med Libido, hvor der er dødsonani, motorsave og splat i skøn forening. Herligt.

Lee Hardcastle leverer med Toilet charmerende stopmotion-splat med et levende toilet, mens Jon Schnepps WTF blot byder på en speedet omgang brainstorm. Ja, altså en blandet pose bolsjer, hvor for få film desværre kommer helt op at ringe. Men diversiteten og filmenes korte spilletid gør, at man aldrig for alvor keder sig. Så jeg vil lade de gode indslag opveje de jævne og dårlige, der ellers til tider truer med at have overtaget. Jeg ser bestemt frem til ABCs of Death 2.

Filmen 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det er lidt svært at bedømme Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside, eftersom filmenes produktioner er så forskellige. Men udgivelsen leverer hver film med så godt et billede som muligt, hvilket langt overvejende er virkelig godt. Farvene er mættede, her er god detaljegrad og solid kontrast. Det er lidt samme historie med lydsporet, der altså også fungerer godt med klar dialog og velbalancerede niveauer.

Ekstramaterialet består af et engagerende kommentarspor med de mange filmskabere. Det er interessant, underholdende og giver fint indblik i tilblivelsen af filmene. Herudover får man filmens trailer samt en række indslag til 13 af kortfilmene, blandt andet med slettede scener, behind the scenes og interviews (i alt ca. 104 min.). Her er meget godt at komme efter og det er bestemt værd at bruge tid på. Alt i alt et solidt og interessant ekstramateriale.

Ekstramateriale 4/6 | Billede 4/6 | Lyd 4/6

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The ABCs of Death | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:

Originaltitel: The ABCs of Death, USA | New Zealand, 2012
Udgivelse: d. 4. juni 2013
Instruktion: Kaare Andrewsm.fl.
Medvirkende: Ingrid Bolsø Berdal, Kyra Zagorsky, Iván González, Dallas Malloy m.fl.
Spilletid: 129 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

Indlæg

BASKIN: Tyrkisk horror-mindfuck kaster okkult blod op

THE GREEN INFERNO: Eli Roth vakler uforløst rundt i sin kærlighed til kannibaler

DEATHGASM: Ja tak til splattede dildodrab og klamme dæmoner

TORMENT: Haltende home invasion-slasher er blodfattig, stemningsfuld og sådan ok-agtig

BEFORE MIDNIGHT: Den der kærlighed og alle de der følelser

MANBORG: Yderst underholdende no-budget science fiction-sjasker

JOHN DIES AT THE END: Syre og spruttende sprælsk vanvidsridt på tværs af dimensioner

MANIAC (2012): Elijah Wood slår kvinder ihjel – og det holder

ANTIVIRAL: Fascinerende body horror fra sønnike-Cronenberg

THE ABCS OF DEATH: En blandet pose med skræk, blod og dødsonani

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV