Anmeldelser – Side 27 – Filmskribenten

STARRY EYES: En skuespillerindes grumme vej mod stjernerne

3. juli 2016/i Anmeldelser /af Bjarke Friis Kristensen

Dvd-minianmeldelse: Hvor langt vil du gå for at få dine drømme opfyldt? Sikkert ikke lige så langt som skuespillerinden Sarah i Starry Eyes. Selvom jeg nu vil mene, at mange kan lære meget af hendes selvopofrelse, når det kommer til at få drømme til at blive til virkelighed.

Den både brutale, ækle og smukke Starry Eyes leverer med andre ord i sit udgangspunkt en velkendt historie. Den om en ung kvinde i Hollywood med et lortejob om dagen, mens stjernedrømmen som skuespillerinde jagtes i den øvrige vågne tid. Du ved, den ene fejlslagne audition efter den anden.

Men bare rolig, Starry Eyes er ikke som de andre. Den byder nemlig bestemt på overraskelser efterhånden som fortællingen bevæger sig ind i det menneskelige mørke hos Sarah og branchens dystre bagside åbenbarer sig. For én audition udvikler sig til et mareridt for Sarah…

Jeg vil ikke komme mere konkret ind på, hvad disse overraskelser indebærer – eller hvad historien i øvrigt byder på. For den både groteske, gruopvækkende og forrygende rejse skal du selv have lov til at tage sammen med Sarah.

Hun spilles af Alexandra Essoe, der med nærvær og kompleksitet er både skrøbelig og stærk, i kontrol og helt ude at skide. Hun bærer fornemt filmen – også når fortællingens flow af og til bliver lidt ujævn.

En ting er dog historien, noget andet er filmsproget, der på opfindsomme måder blandt andet bakker Sarahs narrative subjektivitet elegant op. Eksempelvis gennem en forvridning af lydsiden, mens overraskende klip ligeledes er med til at bringe mig ind i hovedet på hende og filmens tiltagende vanvid.

Jeg fristes lidt til at kalde filmen for et art missing link mellem Black Swan og The Neon Demon. Uanset hvad, så udgør de tre film i hvert fald en oplagt filmtriatlon. Så tag dig ikke af filmens cheesy cover, men kast dig over Starry Eyes. Den får min klare anbefaling.

Filmen Starry Eyes får 4 ud af 6 stjerner:

Filmen står flot på dvd med fin farvegengivelse og udmærket skarphed, mens lydsiden spiller problemfrit og klart. Ekstramaterialet er desværre ikke så interessant. Her får man et par af Alexandra Essoes auditions (13 min.), slettede scener (11 min.), et slideshow (1 min.) samt et kig på tilblivelsen af filmens lækre synth-fyldte score af Jonathan Snipes’ (3 min.)

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”Starry Eyes | dvd-minianmeldelse”]

Originaltitel: Starry Eyes, USA, 2014
Udgivelse: Marts 2015
Instruktion: Kevin Kölsch og Dennis Widmyer
Medvirkende: Alexandra Essoe, Amanda Fuller, Noah Segan m.fl.
Spilletid: 92 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

WHAT WE DO IN THE SHADOWS: Du skal se den her charmerende og vittige vampyr-mockumentar

2. juli 2016/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anbefaling: Jeg så vampyr-mockumentar-komedien What We Do in the Shadows første gang på genrefilmfestivalen Blodig Weekend i 2014. Det var en forrygende og sjov film at se i en fyldt biograf. En sand crowd pleaser. Jeg var derfor spændt på, om den kunne bære et gensyn på Blu-ray.

Jeg kan allerede nu afsløre, at det kan den. For også anden gang er den både sjov, charmerende og får min klare anbefaling – sine ujævnheder til trods.

I filmen følger et dokumentarhold livet i et vampyrbofællesskab i New Zealand (!). Det giver dog sig selv, at det ikke just er et problemfrit bofællesskab, når en så umage flok af sultne og karismatiske vampyrer er samlet under samme tag.

Her møder man den lidt for selvsikre Deacon (Jonathan Brugh) til den overhøflige Viago (Taika Waititi) og den yderst dameglade Vladislav (Jemaine Clement). Det er desuden de to sidstnævnte, Waititi og Clement, der har skrevet og instrueret filmen.

De er alle sjove at følge, da de på hver deres måde er elskelige og charmerende, men også dybt groteske karakterer. Det gælder ikke mindst den Nosferatu-inspirerede gnavpot Petyr, der bor i kælderen. Han er desuden den mest skræmmende af flokken. Altså ikke særlig meget.

Filmen er godt nok ikke altid lige komisk vellykket og gentager også af og til sine gags en smule. Men pyt, for vampyrerne er godt og morsomt selskab – både når de skal klare hverdagssysler som opvask eller går i byen. De spilles desuden alle veloplagt, naturligt og vittigt med en god intern dynamik.

Historien er groft sagt mindre vigtig. Det er karakterne og enkeltscenerne, der bærer filmen. Her er ganske enkelt tale om en herligt bizar, sort humoristisk og blodig komedie, der emmer af kærlighed til genren. For selvom filmen er både fjollet og uhøjtidelig, er det aldrig med ironisk distance.

Jeg mærker, at folkene bag er vilde med genren af et oprigtigt og blodigt hjerte. Desuden fungerer det dokumentariske greb godt med filmens løsslupne og uformelle tone, der både gennemsyrer humoren og de medvirkendes omgang med filmholdet og hinanden.

For på trods af det efterhånden gennembrugte dokumentargreb, føles det her friskt. Blandt andet i samspillet mellem filmholdet og vampyrerne. Så selvom energien sine steder løber en smule ud og finalen kunne være stærkere, ændrer det ikke på, at det er et sjovt vampyr-slæng at hænge ud med.

Filmen What We Do in the Shadows får 4 ud af 6 stjerner:

Filmen gør sig desuden godt på Blu-ray med et klart, veldefineret og farvemættet billede, mens lydsporet fint understøtter dokumentarformen. Desværre begrænser ekstramaterialet sig til et slideshow og trailers.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”What We Do in the Shadows | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: What We Do in the Shadows, New Zealand, 2014
Udgivelse: januar 2015
Instruktion: Jemaine Clement, Taika Waititi
Medvirkende: Jemaine Clement, Taika Waititi, Jonathan Brugh m.fl.
Spilletid: 86 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

Tag en tur til Disneys dyreglade og charmerende Zootropolis

27. juni 2016/i Blu-ray-anbefaling, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anbefaling: Jeg er som alle andre fornuftige mennesker vild med tegnefilm og søde dyr. Derfor glædede jeg mig også til at se Disneys nye animationsfilm Zootropolis. Den er nemlig – som titlen indikerer – fyldt med dyr. Og ja, flere af dem er bestemt også søde.

Det gælder blandt andet de to hovedroller, hvor man finder den umage duo bestående af en fupmager af en ræv samt en ivrig politi-kanin. Makkerparret må i filmen arbejde sammen for at afklare en lusket konspiration, der involverer, at en række af dyrene i byen Zootropolis på mystisk vis forsvinder.

©Disney

Udover de to charmerende og sjove hovedroller – med veloplagte stemmer af henholdsvis Jason Bateman og Ginnifer Goodwin – finder man også et væld af biroller. For i Zootropolis lever en mangfoldighed af dyr side om side, alt fra politi-næsehorn og -bøfler til yogadyrkende giraffer og ikke mindst en flok meeegeeet laaangsooomme dovendyr.

De har alle deres unikke personlighed, der vittigt og med spot on komisk timing bringes til live af både animatorerne og med stemmer af blandt andre Idris Elba som politichefsbøffel, mens Tommy Chong meget passende er en tilbagelænet yak-okse og J. K. Simmons er her i skikkelse af en løve som byens borgmester.

©Disney

Den smukt animerede film ser desuden vildt godt ud på Blu-ray med flotte farver, solid kontrast og et i det hele taget veldefineret billede, der virkelig bringer dyrene med deres detaljer og gestik til live. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med dynamiske panoreringer og velbalancerede niveauer.

Herudover får man også en fin omgang ekstramaterialet, der blandt andet giver et kig på skabernes inspiration fra rigtige dyr, udviklingen af filmen samt animation og musikken videre til slettede scener og karakterer. Så ja, jeg kan kun anbefale dig at tage en tur til Zootropolis.

Zootropolis udkommer på dvd og Blu-ray den 30. juni.
[tabgroup][tab title=”Zootropolis | Blu-ray-anbefaling”]

Originaltitel: Zootropolis, USA, 2016
Release: den 30. juni 2016
Instruktion: Byron Howard, Rich Moore
Medvirkende: Ginnifer Goodwin, Jason Bateman, Idris Elba, Jenny Slate, Nate Torrence, Tommy Chong, J. K. Simmons, Octavia Spencer, Alan Tudyk m.fl.
Spilletid: 1 time 48 min.
Distributør: Disney Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

DEADPOOL: En tiltrængt politisk ukorrekt superhelt FTW

21. juni 2016/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Ok, når det nu ikke kan være anderledes, er jeg glad for, at Marvel med endnu en superheltefilm fra fabrikken i det mindste leger med genren. Det gør de med filmatiseringen af den vanvittige og vittige Deadpool i en løssluppen brug af meta-referencer, sjofle jokes og blodige drab.

Men selvom antihelten Deadpool er et velment spark i skridtet til genren, lider filmen under en kedelig historie og en endnu kedeligere skurk. Meeeeen, heldigvis byder Deadpool på flere plusser end minusser. Flere vellykkede end mislykkede gags.

Det hele med en lystig Deadpool i front, der boltrer sig ubekymret gennem både pletskud og fejlskud af politisk ukorrekthed. For selv når målet misses, holder Ryan Reynolds sig oven vande med veloplagt overskud i rollen som den ustyrlige, liderlige og jokende helt i rød spandex-dragt.

Desværre er Deadpools vildskab ikke rigtigt ellers at spore den noget konventionelle superheltefortælling. Det er fortællingen om, hvordan den småkriminelle Wade Wilsons bliver til Deadpool. En i grunden tragisk oprindelseshistorie om afsavn og mistet kærlighed.

Der er dog ikke meget alvor eller følelsesmæssig tyngde at kommer efter her. Godt det samme. For Deadpool er rendyrket superheltsjov – selvom kærlighedshistorien mellem Wade Wilson og hans udkårne af og til klinger en kende sentimentalt og hult.

Filmen er således forvandlingen af Wade Wilson – fra rapkæftet regular guy på kant med loven til rapkæftet antihelt på kant med loven. Alt sammen med en banal kærlighedshistorie som underlag og et mindst ligeså banalt hævnmotiv som motor for den nu spandexbærende helt.

For han vil bagmændene til livs, genoprette sit vansirede ydre og generobre sin udkårne. Ja, havde det ikke været for Deadpool, havde filmen været ligeså ligegyldig som Morena Baccarin i rollen som kæresten. Og lad mig endnu ikke begynde med Ed Skrien som skurken. Han er en af de mest kedelige og intetsigende skurke (og karakterer), jeg længe har set.

Men heldigvis er Deadpool på banen sammen med et par vilde og vildt veloplagte actionsekvenser, der holder underholdningsværdien og antihelten oppe stort set hele vejen. Også gennem filmens banaliteter og forudsigelighed. Jeg ser fren til 2’eren.

Filmen får 4 ud af 6 stjerner:

Filmen gør sig vildt godt på Blu-ray. Alt fra eksplosioner til Deadpools hvide øjne står skarpt, farvemætte og med indtagende detaljegrad. Lydsporet spiller ligeledes dynamisk og velbalaceret. En fornøjelse.

Ekstramaterialet er fint, og man får her blandt andet slettede/forlængede scener, et kig på Deadpool fra tegneserie til film samt og fjol fra profuktionen samt to kommentarspor, et med Reynolds og manusforfatterne Thett Reese og Paul Werick samt et med instruktøren Tim Miller og Deadpool-medskaber Rob Liefeld.

Deadpool udkommer på dvd og Blu-ray den 30. juni.

[tabgroup][tab title=”Deadpool | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: Deadpool, USA, 2016
Release: den 30. juni 2016
Instruktion: Tim Miller
Medvirkende: Ryan Reynolds, Ed Skrein, T.J. Miller, Morena Baccarin m.fl.
Spilletid: 1 time 48 min.
Distributør: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE REVENANT: Leonardo udsat for store bjørne og vildt meget sne

3. juni 2016/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Det er pænt nederen at være Leonardo DiCaprio i The Revenant. Her bliver han nemlig fatalt såret af en stor bjørn og efterladt i den amerikanske vildmark, hvor han nu forsøger at overleve i den iskolde natur. Det er groft sagt præmissen i Alejandro González Iñárritus The Revenant.

Den kunne dog kunne have fået den danske titel Med forfrossen Leo på iskold overlevelsestur i 1823. Du ved, menneskets kamp for livet og mod naturen. Simpelt, men også elementært spændende. Og så er filmen utroligt nok baseret på en sand historie.

Det er dog ikke historien, der gør The Revenant til så pokkers vild en oplevelse, men derimod måden den forløses på. Det står klart fra den imponerende åbningsscene, hvor en gruppe jægerne – heriblandt en fuldskægget Leonardo – angribes af indianere med bue, pil og økser.

Det er en af de mest intenst medrivende actionscener, jeg længe har set. Her flyver kameraet hektisk – men aldrig forvirrende – i lange ubrudte bevægelser ind og ud af det blodige kaos, hvor pile suser dødeligt gennem luften og geværer føder blodige kroppe.

Jeg forbliver på den måde på slagmarken. Placeret unådigt midt i døden og håbløsheden uden mulighed for at undslippe. Og her bliver jeg resten af filmen – i selskab med Leonardos bitre overlevelseskamp.

Det er denne helt fysiske tilstedeværelse i det ubarmhjertige landskab, der er så pokkers vild. Nærværet og nuet. Skabt med god hjælp af fotograf Emmanuel Lubezki, der smukt sætter dødskampen og den realistiske rå natur i kontrast med både bjergtagende billeder og symbolladede scener, mens lydsiden dyrker stilheden og åndedrættet i de store vidder.

Her får både roen og fortvivlelsen således lov at danse op mod Ryûichi Sakamotos sfæriske score. Nå ja, og så er der jo Leonardo, der vandt en Oscar for at kæmpe for sit liv. Næsten uden ord aser og maser han sig nærværende gennem den nådesløse natur, hvor han med et intenst blik og snot i skægget fastholder mig i sin kamp. Hele vejen.

Det øvrige cast leverer desuden værdigt modspil, blandt andre en flot CGI-bjørn samt en brutal og brovten Tom Hardy. The Revenant er dog meget andet end skuespillernes dødsforagtende spil og historien med indbygget hævnmotiv i samt en kras påmindelse om den umenneskelige behandling af indianerne.

Det er i høj grad den rene filmoplevelse af lyd og billeder i bevægelse. Det at blive sænket ned i en rå natur side om side med Leonardo. Nærværet og nuet. En pokkers vild oplevelse.

Filmen får 5 ud af 6 stjerner:

Filmen gør sig forrygende godt på Blu-ray. Billedet står veldefineret, skarpt og farvemættet, mens den dynamiske lydside leveres med balancerede niveauer og fin detaljegrad. Ekstramaterialet begrænser sig til et billedgalleri og en making of (44 min.). Den er dog virkelig god. Man får et spændende indblik i filmens tilblivelse, er med på locations, mens cast og crew interviewes. Bestemt værd at se.

[tabgroup][tab title=”The Revenant | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: The Revenant, USA, 2015
Release: den 2. juni 2016
Instruktion: Alejandro González Iñárritu
Medvirkende: m.fl. Leonardo DiCaprio, Tom Hardy, en stor bjørn m.fl.
Spilletid: 2 timer 36 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

BASKIN: Tyrkisk horror-mindfuck kaster okkult blod op

3. juni 2016/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Dvd-anmeldelse: Ok, inden du læser videre, så lad mig bare lige skære helt ind til benet: Ja, du skal se den tyrkiske horrorfilm Baskin. Har du brug for lidt flere ord om hvorfor? Så læs roligt videre. Resultatet bliver dog (forhåbentligt) det samme. Nemlig det, at du ser dette både blodige og syrede mindfuck, som er udkommet på dvd her i landet.

Men hvad handler Baskin egentlig om? Jo, det hele starter en mørk aften (gisp), hvor fem betjente – nogle af mere tvivlsom karakter end andre – hygger sig på en café. Snakken går på sex, med røverhistorier og interne drillerier.

Alt er med andre ord som det plejer at være. Men da de bliver kaldt ud til en opgave, begynder der snart at ske nogle weird-ass ting… af den overnaturlige slags.

Mere vil jeg ikke komme ind på plottet her. Jo mindre du ved going in, jo bedre. Men nu er det i grunden heller ikke det virkelighedsforskydende plot, der er filmens største styrke. Det er derimod selve måden, hvorpå historien fortælles.

Det er den olme stemning og de kvalme mareridtstableauer, som den spillefilmsdebuterende instruktør Can Evrenol og fotograf Alp Korfali serverer, der bærer oplevelsen. Baskin er med andre ord hverken en karaktertung eller historiemæssig åbenbaring. Men det gør heller ikke noget.

For når først virkeligheden begynder at skride og plottet slår krøller, så er jeg allerede hvirvlet engagerende ind i filmens begsorte galskab sammen med de rundtossede betjente. Og mareridtet tager blot til, som filmen skrider frem, hvor det for alvor bliver grumt i filmens anden halvdel.

For politipatruljen får nemlig – som også jeg – sværere og sværere ved at finde ud af, hvad der i grunden sker i den bygning, som de er blevet kaldt ud til. En ting er dog sikker, der sker nogle pænt fucked up ting. Lige et par hurtige stikord: Blod, slimede frøer og okkulte ritualer.

Ja, for en gangs skyld rammer coverets beskrivelse ganske godt plet. Her bliver nemlig både Clive Barker, Dario Argento og H.R. Giger nævnt. Ikke et dårligt trekløver at blive sammenlignet med – og heller ikke forkert. Jeg putter da også gerne David Lynch i puljen over filmens inspirationskilder.

Baskin er nemlig både stemningstung, bizar, brutal, smuk og ond. Så sig farvel til logikken og hop ind i denne nedadgående spiral af et okkult mareridt, hvor dunkle traumer bobler under overfladen og blodige eskapader hidsigt skærer maven op på dig. Et arrigt jag ad gangen.

Baskin får 4 ud af 6 stjerner:

Filmen står flot, skarpt og farvemættet og lyder ligeledes godt på dvd. Desværre begrænser udgivelsens ekstramateriale sig til en trailer og et billedgalleri.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”Baskin | dvd-anmeldelse”]

Originaltitel: Baskin, Tyrkiet, 2015
Udgivelse: den 12. maj 2016
Instruktion: Can Evrenol
Medvirkende: Muharrem Bayrak, Mehmet Akif Budak, Fadik Bülbül m.fl.
Spilletid: 93 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

JOY: Jennifer Lawrence som fraskilt opfindermor er en bedre idé, end jeg turde håbe på

29. maj 2016/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Jeg kunne godt lide David O. Russells vittige drama Silver Linings Playbook fra 2012, men hans stjernebesatte hustler-komedie American Hustle fra året efter var en flad oplevelse. Derfor kunne hans nyeste drama Joy for mit vedkommende gå begge veje.

Joy har desuden også – som de to nævnte film – Jennifer Lawrence og Bradley Cooper på rollelisten. Dog med Lawrence i den klart bærende titelrolle. Hende er jeg dog ret træt af efterhånden. Men på trods af disse odds imod sig, vandt filmen mig over som det småsentimentale, godhjertede og morsomme drama, det er.

Filmen er baseret på virkelighedens Joy Mangano, der er selvlært opfinder, forretningskvinde, tv-shop-stjerne og i dag mangemillionær. Ja, det er naturligvis Lawrence, der indtager rollen som den entreprenante og målrettede Joy.

En rolle, der ligger lige til højrebenet for Lawrence, fristes jeg til at sige. Joy er nemlig – for at blive ved klichéerne – en hårdtarbejdende kvinde med ben i næsen, der ikke finder sig i noget pis. Det er således den turbulente og intense historie om den stærke Joys trængsler for at indfri sin drøm, som filmen fortæller.

For som fraskilt mor og med sin del af familieskærmydsler, forsøger hun ihærdigt at få succes som opfinder og forretningskvinde. Ja, det lyder i mine ører egentlig en smule kedeligt. Eller måske bare trivielt. Det er måske også lidt for forudsigeligt, men heldigvis engagerende fortalt og ikke mindst spillet.

For historien foldes både ok tempofyldt og vittigt ud, mens både historien og en dramatisk velbalanceret Jennifer Lawrence (der altså er til at holde ud) bakkes op af et i øvrigt stærkt cast. Det er måske ikke de mest kødfylde persontegningerne, men de fungerer. Om ikke andet så som fine bi-karakterer, der både giver godt modspil til Lawrence og samtidig skubber historien frem.

Her finder man blandt andre Bradley Cooper som selvsikker forretningsmand, der giver Joy muligheden for at afprøve sin opfindelse i stor skala, mens Robert De Niro spiller Joys temperamentsfulde og dameglade far. Det gør han – som han også gjorde det i Silver Linings Playbook – virkelig godt.

Édgar Ramírez er Joys støttende eksmand – de to udgør et godt og overraskende kammeratligt fraskilt par – mens Diane Ladd er fuld af kærlighed som Joys opmuntrende bedstemor. Virginia Madsen er Joys syge og selvmedlidende mor, mens en skøn Isabella Rossellini er pengestærk kæreste til Joys far.

Ganske enkelt et velfortalt drama, der måske halter lidt på overraskelser og tyngde i sine karakterer, men aldrig mere, end at Lawrence som Joy holder sig på vingerne hele vejen. Blu-ray-udgivelsen både ser og lyder desuden virkeligt godt, mens ekstramaterialet byder på en håndfuld fine interviews med cast og crew.

Joy er udkommet på dvd og Blu-ray den 19. maj 2016. Filmen får 4 ud af 6 stjerner:

[tabgroup][tab title=”Joy | Blu-ray-anmeldelse”]

Titel: Joy, 2015
Release: den 19. maj 2016
Instruktion: David O. Russell
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Robert De Niro, Édgar Ramírez, Diane Ladd, Dascha Polanco, Elisabeth Röhm, Virginia Madsen, Isabella Rossellini, Bradley Cooper m.fl.
Spilletid: 2 timer 4 min.
Udgiver: Paramount Pictures[/tab][/tabgroup]

THE WOLFPACK: Den vilde historie om søskendeflokken, der blev holdt indespærret i 14 år

23. maj 2016/i Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Dokumentar på dvd: Det er en vild og vildt utrolig historie, dokumentaren The Wolfpack fortæller. Her møder man en syv personer stor søskendeflok, som hele deres barndom og op i deres ungdomsår har boet isoleret fra resten af verden i en lejlighed på Manhatten.

Ja, de har praktisk talt været holdt til fange af deres forældre, der ville skærme dem for verden. De har derfor boet og blevet undervist af deres mor gennem hele 14 år i lejligheden, som de kun få gange har været ude af. Indtil for få år siden.

Det er denne både tragiske, morsomme og vilde historie, som instruktør Crystal Moselle utroligt nok her har fået adgang, da hun tilfældigt støder ind i de syv søskende – seks brødre og en søster.

Det er primært brødrene, der fortæller deres historie, men forældrene kommer også til orde. Hvor sympatien overvejende er placeret hos moderen af de to, da det er faderen, som har villet holde børnene afskærmet fra resten af verden – og kun ham med en nøgle til lejligheden.

Jeg skal ikke kunne sige, hvor tæt filmen er på sandheden. Umiddelbart virker søskendeflokken – aka The Wolfpack – dog overraskende normale taget i betragtning af, hvor fucked up deres barndom må have været. Men jeg er jo ikke psykolog, så det skal jeg ikke kloge mig ydereligere på.

Jeg savner dog at komme tættere ind på børnene og deres historie – få flere nuancer med. At der kom mere kompleksitet og dybde ind i beskrivelsen af dem og forholdet til deres mor, far, hinanden og verden.

Portrættet af primært brødrene virker på sin vis en smule fattigt på nuancer og kompleksitet. Men selvom jeg ikke synes at komme vildt tæt ind på livet af dem – og endnu mindre på deres far og mor – er historien som sagt utrolig og bestemt værd at se.

Desuden er drengene søde, generte og karismatiske nok til, at jeg hænger på. Blandt andet når de fortæller om deres store kærlighed til film. For netop film har været den primære flugt fra virkeligheden og beskæftigelse for dem. Deres vindue til verden under opvæksten i lejligheden.

Således ser man, hvordan de genskaber kostumer og udspiller scener fra deres yndlingsfilm. Scener som disse er med til at give The Wolfpack et engagerende lag af eventyr og konkretisere den parallelvirkelighed, som de har levet i. Her bliver deres behov for flugt og virkelighedsflugt håndgribelig.

Det er dog umiddelbart en meget snæver filmsmag, som flokken har, når man tænker på, at de har set mere end 10.000 film. Her er det kun gængse populærkulturelle titler såsom Pulp Fiction og The Dark Knight, de snakker om og spiller. Det virker på mig lidt underligt.

Men snæver filmsmag eller ej, så er The Wolfpack et spændende bekendtskab, jeg vil anbefale folk – også selvom jeg savner lidt mere personlighedsmæssig kompleksitet, mens filmen også den sine steder virker noget iscenesat.

The Wolfpack er udkommet på dvd den 28. april 2016.
[tabgroup][tab title=”The Wolfpack | dvd”]

Titel: The Wolfpack, USA, 2015
Release: den 28. april 2016
Instruktion: Crystal Moselle
Medvirkende: Hunter Gray Izabella Tzenkova Crystal Moselle Alex Orlovsky m.fl.
Spilletid: 86 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

X-Men: Apocalypse er kulørt mutant-vælling, der vælter rundt

19. maj 2016/i Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Lad nu bare være med at lave flere X-Men-film, hvis I ikke kan finde ud af det. Det seneste kapitel i franchisen lader i hvert fald til at være opstået i en eller anden form for mutant-brandert, hvor man har besluttet, at ”more is better”.

Sandheden er dog, at Bryan Singers X-Men: Apocalypse er en rodet og keeedelig omgang mutant-vælling. Her vælter de kulørte løjer sig ufokuseret rundt i flere plottråde og karakterer end, hvad det kulørte bæst kan bære.

Men lad mig lige ridse plottet op. Helt kort. Det er noget med, at den mest onde motherfucker af en flere 1000 år gammel mutant vågner op til dåd i 1983 for at lægge verden i ruiner og starte en ny verdensorden med sig selv som hersker. Yes, han hedder naturligvis Apocalypse – hint hint.

De gode mutanter aka X-Men vil naturligvis stoppe ham. Tjubang, CGI-larm og så videre.

Altså ét styk fæl, megalomanisk og über magtfuld mutant i farven lilla mod de idealistiske X-Men (i overvejende blå farver). Som sådan en ok og simpelt præmis for en omgang solid ‘god-versus-ond-superhelte-action’ med mutanter i gummidragter. Sådan går det dog ikke.

For publikum skal trækkes igennem utallige introduktioner af karakterer og deres relationer på kryds og tværs af franchisen. Filmens kerneplot rykker således stødt i baggrunden, mens filmen drænes for drama, nærvær og fremdrift.

Og så er der jo alle de der mutanter. For lige at nævne et par stykker: James McAvoy er igen lederen af mutant-skolen som Charles Xavier og Michael Fassbender er fortsat martret god skråstreg ond som Magneto. Jennifer Lawrence bøvler også med sin identitet som Mystique, mens Oscar Isaac brummer sig med ”uhyyyggeliiig” stemmeforvrænger igennem rollen som Apocalypse.

Nicholas Hoult er fanget mellem at være bebrillet nørd og behåret Beast – og lad mig for god ordens skyld også lige liste Cyclops i kæk skikkelse af Tye Sheridan, mens Sophie Turner er mild og vild som Phoenix og bla bla bla.

Nå ja, og så forsøger Bryan Singer at overgå en af den forrige films bedste scener. Nemlig den, hvor Evan Peters som den lynende hurtige Quicksilver nedlægger en flok betjente i ultra slow motion.

Her bliver det blot til en mere eller mindre kikset gentagelse, der modsat forgængerens intense simple setting går efter ”more is more”, men bare ender som ”stop dig selv, Bryan Singer”.

Ja, vi har altså her at gøre med endnu en stort opsat superheltefilm, hvor det er intet mindre end menneskehedens skæbne, der er på spil. Men på trods af dette formår løjerne altså aldrig at indgyde nævneværdig spænding i eller engagement hos mig.

Så mens vi får serveret de obligatoriske bygninger, der styrter i CGI-pumpet grus, hvor de helt almindelige mennesker efterlades som ligegyldige statister i billedets kant, bliver jeg bare mere og mere ligeglad med, om det unge kuld af mutanter nu klarer den.

Filmens ellers interessante temaer så som faderkomplekser, at være udstødt, ens skæbne og det at vende svagheder til styrker ender desværre med at blive langt i grus på samme måde som bygningerne, mens det tomme CGI-rabalder tværes ud over lærredet.

Jeg kan dog godt lide, at universet er så gummidragtskulørt. Det er tegneserieæstetik omsat til film, hvor virkeligheden holdes på behørig afstand, så eventyret kan folde sig ud.

Men når ingen af karaktererne har egentlig dramatisk tyngde og historien kvæler sig selv med et overlæsset plot, så bliver filmens 2 timer og 23 minutter altså også til meget lange 2 timer og 23 minutter – kulørte mutanter eller ej.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Vurdering af X-Men: Apocalypse 2 ud af 6 stjerner:

[tabgroup][tab title=”X-Men: Apocalypse | Biografanmeldelse”]

Titel: X-Men: Apocalypse, USA, 2016
Release: den 19. maj 2016
Instruktion: Bryan Singer
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Evan Peters, Michael Fassbender, James McAvoy, Nicholas Hoult, Olivia Munn, Oscar Isaac m.fl.
Spilletid: 2 timer 23 minutter
Udgiver: Twentieth Century Fox[/tab][/tabgroup]

THE GREEN INFERNO: Eli Roth vakler uforløst rundt i sin kærlighed til kannibaler

12. maj 2016/i Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Bare lige for at få det på plads: Jeg kan virkeligt godt lide Eli Roths snaskede Cabin Fever samt hans to brutale Hostel-film. Jeg har derfor også set frem til hans kannibalfilm The Green Inferno, der nu er udkommet her i landet. Desværre er turen ind i jungledybet ujævn, halvslap og har svært ved at finde ud af, om den skal være fjollet eller ondsulet – og desværre lykkedes det ikke Eli Roth at balancere den sorte humor med de rå begivenheder.

Heldigvis venter der dog et par yderst blodige menneskeparteringer i det grønne inferno. For ja, du gættede rigtigt: Det går naturligvis helt galt for en gruppe unge aktivister, da de tager turen til Amazones for at stoppe rydningen af et stykke regnskov og sikre de indfødtes overlevelse. Men det er paradoksalt nok netop dem, der senere ender med at mæske sig i aktivisterne. Mums.

Inden det hele dog ender i indvolde og en kamp for overlevelse, tager Eli Roth sig god tid til at introducere de medvirkende. Desværre er ingen af dem videre interessante – og hvad værre er, så tynges filmen af vage skuespilspræstationer stort set over hele linjen. Lige fra den utilregnelige aktivistleder til den naive hovedrolleindehaver Justine. Nej, det gør det ikke just nemmere at engagere sig i staklernes pinsler. Heldigvis er kannibalerne ret så frygtindgydende.

For menneskeæderne er noget mere troværdige, her med to karismatiske ledere i front – den ene med gulmalet ansigt og vildskab i blikket, den anden med et dødt øje og en foruroligende ro over. Desværre kan Eli Roth simpelthen bare ikke finde en velfungerende balancegang mellem sine fjollede indslag – så som hashrygende kannibaler – og så den ubehagelige tone – så som full frontal menneskeparteringer.

The Green Inferno er derfor også en frustrerende oplevelse, for bag de ubehjælpsomme skift i tone og slappe skuespillere (ingen nævn, alle glemt), er materialet og kærligheden til genren til stede, men kommer aldrig til sin ret. Derfor har tematikker som civilisation versus natur heller ikke nævneværdig slagkraft, når de ellers idealistiske humanisters usympatiske ansigt viser sig i mødet med deres knoglegnaskende død. Disse ubehagelige begivenheder afføder end ikke synderlig med spænding.

Eli Roth kender altså opskriften på en god kannibalguffer med inspiration i 70’erne og 80’ernes junglegru, men forløser den ikke. Her med kannibalklassikeren lurende i kulissen, Ruggero Deodatos Cannibal Holocaust aka Kannibalmassakren fra 1980. The Green Inferno er da også dedikeret til Deodato og har sin titel fra klassikeren. Men nogen ny kannibalklassiker er her langt fra tale om. Men som ubehjælpsom kannibalunderholdning med et par veleksekverede drab går filmen trods alt an.

Filmen – The Green Inferno 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen står skarpt og klart hele vejen med mættede farver og solid kontrast. Men filmens digitale og rene look er nok også delvist med til at dræne noget af filmens brutalitet, hvor et mere råt look måske kunne have gavnet de blodige eskapader. Billedet gengives dog trods det virkeligt flot. Lydsporet spiller også overbevisende med fint afstemte niveauer, klar dialog og god detaljegrad. Desværre begrænser ekstramaterialet sig til en trailer og et billedgalleri for filmen. Øv.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”The Green Inferno | Blu-ray-anmeldelse”]

Originaltitel: The Green Inferno, USA | Chile | Canada, 2013
Udgivelse: den 7. april 2016
Instruktion: Eli Roth
Medvirkende: Lorenza Izzo, Ariel Levy, Aaron Burns m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: Another World Entertainment [/tab][/tabgroup]

Indlæg

STARRY EYES: En skuespillerindes grumme vej mod stjernerne

WHAT WE DO IN THE SHADOWS: Du skal se den her charmerende og vittige vampyr-mockumentar

Tag en tur til Disneys dyreglade og charmerende Zootropolis

DEADPOOL: En tiltrængt politisk ukorrekt superhelt FTW

THE REVENANT: Leonardo udsat for store bjørne og vildt meget sne

BASKIN: Tyrkisk horror-mindfuck kaster okkult blod op

JOY: Jennifer Lawrence som fraskilt opfindermor er en bedre idé, end jeg turde håbe på

THE WOLFPACK: Den vilde historie om søskendeflokken, der blev holdt indespærret i 14 år

X-Men: Apocalypse er kulørt mutant-vælling, der vælter rundt

THE GREEN INFERNO: Eli Roth vakler uforløst rundt i sin kærlighed til kannibaler

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV