Anmeldelser – Side 24 – Filmskribenten

DOCTOR STRANGE: Karismatiske Benedict Cumberbatch i syretrippende superheltegilde

21. marts 2017/i Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Så skal vi igen. Endnu en superhelt i Marvels fortsat voksende univers skal introduceres. Og ja, jeg har glædet mig til at mødet med magikeren Doctor Strange – blandt andet fordi, at det er Benedict Cumberbatch, der i titelrollen står for at bringe nyt blod til superhelteholdet. Nu er filmen så landet på Blu-ray.

Desværre er Doctor Strange bare ikke særligt ’strange’, men leverer en ganske generisk oprindelseshistorie om den selvglade kirurg Stephen Strange, der bliver til troldmanden Doctor Strange. For da han under en ulykke skader sine hænder og hermed sin karriere og sit liv, opsøger han nu magiens helende verden, da lægekunsten ikke kan hjælpe ham.

Ja, det er her, at den arrogante kirurg finder sig selv og ligeledes lærer uselvisk at hjælpe andre – med hjælp fra en herligt creepy og skaldet Tilda Swinton. Han skal naturligvis også lære sine nye trolddomskræfter at kende i mødet med en ond og desværre ret kedelig skurk, der spilles med mut intensitet af Mads Mikkelsen med vild discokugle-inspireret øjenmakeup.

Nå ja, der er også romantisk modspil i Rachel McAdams som sød kollega samt et cool sidekick i Chiwetel Ejiofor. De forbliver dog halvkedelige statister mod hovedattraktion: Doctor Strange og filmens vilde effekter! For selve historien og karaktererne er ikke just videre ophidsende. Det er en skam, for Benedict Cumberbatch har både nærvær og karisma som Stephen Strange. Men fortællingen løfter sig aldrig rigtigt og spændingen udebliver.

Filmen vil blandt andet nå for meget på for kort tid. Plottet skubbes således hektisk frem, hvilket desværre også efterlader den dramatiske tyngde og det karaktermæssige engagement noget fladt på gulvet. Jeg tror ganske enkelt ikke rigtigt på forvandlingen af mennesket Stephen Strange til den magiske Doctor Strange.

Filmen byder dog trods alt på medrivende og ganske overrumplende superhelte-underholdning, når først magien ruller sig ud i spektakulære scener. Her med svimlende ud-af-kroppen-mindfucks, når Stephen møder magiens verden og sit eget indre, videre til vilde actionscener, hvor verden bogstaveligtalt slår knuder på bygninger Inception style. Vildt!

Doctor Strange er altså ok underholdende med sine syretrippende actionscener og en karismatisk Benedict Cumberbatch. Humoren rammer både plet og helt ved siden af, men historien bliver aldrig for alvor spændende, og Mads Mikkelsens skurk er forglemmelig. Nu har han som resten af karaktergalleriet heller ikke meget at arbejde med, hvor det kun for alvor er Doctor Strange, der løfter gildet.

Blu-ray-udgivelsen er dog hele vejen en sand fornøjelse med sit veldefinerede, klare og farvemættede billede samt et dynamisk og medrivende lydspor, der fornemt matcher de fortryllende kampscener. Der medfølger desuden en solid omgang ekstramateriale, hvor man finder en række featuretter, der giver et fint indblik i diverse aspekter af filmens tilblivelse. Herudover er der blandt andet også både slettede og forlængede scener videre til spas fra settet samt et kommentarspor med filmens instruktør.

– Doctor Strange udkommer på dvd og Blu-ray den 16. marts 2017.
[tabgroup][tab title=”Doctor Strange | Biografanmeldelse”]
Titel: Doctor Strange, 2016
Udgivelse: den 16. marts 2017
Instruktion: Scott Derrickson
Medvirkende: Benedict Cumberbatch, Chiwetel Ejiofor, Rachel McAdams, Michael Stuhlbarg, Mads Mikkelsen, Tilda Swinton m.fl.
Spilletid: 1 time 50 min.
Udgiver: Walt Disney Studios Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

KONG: SKULL ISLAND: Kongen er tilbage… BRØØØØØØL!!!

9. marts 2017/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Så er der monster movie madness! Kongen er tilbage – som i King Kong er tilbage. Den enorme gorilla, der så let som ingenting kan rive adskillige helikoptere ned fra himlen og uden rysten tage imod skudsalver fra hidsige automatvåben. Det er da også præcis, hvad Kong gør, da en ekspedition anno 1973 bevæger sig ind på den mystiske ø Skull Island midt i Stillehavet.

Ganske vist er her ikke tale om praktiske effekter, når gorilla og co. folder sig energisk ud, men et sandt CGI-bonanza, der som et bombastisk festfyrværkeri fremtryller adskillige medrivende og storslåede actionscener. Lige fra det første voldsomme møde mellem Kong og en helikoptereskadrille til barske slåskampe med andre kæmpemonstre – så som en ækel og meget langbenet edderkop.

Her er dog også plads til smukke åndehuller midt i den actionmættede monsterfilm. Så som en rolig Kong og ditto ekspedition, der i stilhed betragter den smukke nattehimmel og omfavner den skønhed, naturen også har at byde på, når den jo ikke lige står på slimede monstre med sylespidse tænder. For den slags kæmpekryb kommer nemlig også på banen. Gisp.

Så selvom det er Kong og rækken af øvrige spektakulære monstre, som stjæler mest af filmens rampelys, finder man også et rigt udbud af personer, der er draget på den farlige mission ind i fremmed land. Måske også lige liiiiiidt for mange til, at jeg kunne holde overblikket. Men der skal jo også være noget at tage af, når det kommer til monsterføde – og ja, her bliver der mæsket i menneskene.

Udover en række rå soldater iført godt med store guns, finder man blandt andre en eventyrlysten John Goodman i front for ekspeditionen. Tom Hindelton giver den som barsk tracker, mens Brie Larson er den erfarne krigsfotograf, og så leder en cool Samuel L. Jackson soldaterne an som oberstløjtnant. En broget flok med hver deres agenda, som da også hver især fint udfylder deres roller.

Desværre er der ikke nogen personer, der sådan for alvor at brænder igennem. Men dog nok til, at jeg var med dem hele vejen gennem jungledyb, adskillige grumme overraskelser og ikke mindst mødet med Kong. Det er dog i sidste ende de enorme monstre, der står tilbage som filmens sejrsherrer sammen med filmens både veltænkte, velkomponerede og op til flere helt ikoniske billeder.

Så som Samuel L. Jackson placeret midt i billedets forgrund, mens Kong tordner sig enorm op foran ham med eksplosioner om ørerne. Således er filmen da også på flere måder mere en film til øjne, ører og maven – til suget i maven – end det er en film til hovedet. Det er monteraction, store armbevægelser og ganske enkelt bare en pokkers flot og monsterunderholdende monsterfilm.

Kong: Skull Island får 5 ud af 6 stjerner:

Kong: Skull Island får premiere den 9. marts 2017.

LOGAN: Endelig får vi en brutal og blodig omgang Wolverine

2. marts 2017/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Siden jeg første gang så Hugh Jackman som Wolverine aka Logan med de skarpe kløer, har jeg ventet på, at det skulle afstedkomme en blodig omgang superhelteaction. Det får jeg nu endelig serveret med Logan, der ligeledes har udskiftet det farvestrålende X-Men-univers med et mørkt, beskidt og alvorligt et. Det klæder den arrige mutant.

Filmen folder sig ud i en nær fremtid, hvor vi møder en forslået og stakåndet Wolverine. Men ar på kroppen, tung ånde og alkoholproblemer. Nå ja, og så er han også begyndt at bruge læsebriller. Nej, han er ikke just så udødelig i denne ombæring, som han ellers plejer at være. Men derfor kan han bestemt godt slå fra sig… og sige ”fuck”.

Det gør han så også i filmens første og brutalt blodige scene, hvor Logan lige ondulerer en flok barske bandemedlemmer. Hårdt, beskidt og råt. Ja, det er bestemt fedt endelig at se Wolverine jage sine kløer igennem skallen på folk samt at hugge arme, ben og hoveder af, så blodet sprøjter. En brutal fornøjelse.

Det hele er dog ikke bare blodig sjov og ballede. Det er pure alvor med sammenskudte øjenbryn og snerrende tung stemmeføring hele vejen, hvor Logan bare har fået nok af det hele. Han orker ikke at skulle være en helt mere. Har orker ikke noget som helt. Han har desuden øjensynligt heller kræfterne til det. Men, men, men…

For ja, naturligvis ender Logan – dog noget modvilligt – med at hjælpe en lille pige, der af uvisse årsager har en flok kampklare tropper på nakken. Således ender Logan også med at være mandsopdækket, hvilket naturligvis afstedkommer mere veltuneret og blodig action. Det er klart her nogle af filmens højpotente højtepunkter leveres. Stærkt.

Der er også skruet op for det intense drama, hvor vi desuden møder en afkræftet Charles Xavier aka Professor X, som Patrick Stewart atter spiller. Her med fint nuanceret spil som både svagelig, stærk og ikke uden valbalanceret humor. Mens Dafne Keen ganske enkelt er helt suveræn som den ordknappe pige Laura, der med forknyt mine og gnistrende øjne brænder igennem.

Men alligevel mangler der noget for, at jeg for alvor drages ind i Logans både indre og ydre kamp. For selvom Hugh Jackman er god som ekstra olm Wolverine, bevæger han sig også i et noget ensformigt gryntende spor filmen igennem, hvor jeg desuden også savner en bedre, mere interessant og intimiderende skurk, end den intetsigende starut, men her spises af med.

Ganske vist er det dystre univers en fornøjelse at være i, mens actionscenerne sidder lige i skabet, men jeg engageres ikke sådan virkeligt for alvor i Logan – end ikke i ellers rørende scener. Filmen mister desuden også momentum undervejs, hvilket der dog rettes op på i den fint buldrende finale. Så ja, endelig fik jeg en brutal og blodig omgang Wolverine. Så sejt.

– Logan får 4 ud af 6 stjerner:

– Logan har biografpremiere den 2. marts 2017.

Titel: Logan, 2017
Release: den 2. marts 2017
Instruktion: James Mangold
Medvirkende: Hugh Jackman, Patrick Stewart, Boyd Holbrook, Doris Morgado m.fl.
Spilletid: 135 min.
Distributør: Fox Film

T2 TRAINSPOTTING: Tilbage til Edinburgh 20 år senere

2. marts 2017/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Lad mig bare her fra starten sige, at jeg ikke har et hverken synderligt nært eller for den sags skyld nostalgisk forhold til Danny Boyles spruttende vilde Trainspotting fra 1996. Andet end, at jeg bestemt godt kan lide den. Men var der nu også behov for en fortsættelse?

Den er i hvert fald nu landet i og bærer titlen T2 Trainspotting. Danny Boyle er tilbage i instruktørstolen, mens Ewan McGregor, Ewen Bremner, Jonny Lee Miller og Robert Carlyle ligeledes er tilbage i deres respektive roller. Bare 20 år senere. Og ja, både tiden er gået og gået i stå for dem her to årtier senere.

For hvordan er det mon så gået de fire drenge, som nu er blevet til mænd? Ikke sådan rigtig godt. For nogen af dem. De sidder på hver deres måde fast i livet og i fortiden. Det står klart efter en veloplagt og tempofyldt introduktion af de fire ungdomsvenner, hvor den nu stoffrie og stabile Mark er tilbage en tur i Edinburgh fra sit hjem i Amsterdam.

Det bliver et møde med det gamle barndomshjem og en by, som aldrig rigtigt har sluppet sit tag i ham. Og så er det ikke mindst et møde med de gamle venner skråsteg fjender. Den kokainglade og småkriminelle Sick Boy samt den fortsatte junkie Spud og en evigt ilter Begbie. Et møde med en fortid, der ikke har efterladt venskaberne uden store skår i glæden.

Således skal der nu ryddes op i fortidens følelser, spøgelser og nutidens ophobede frustrationer over, hvad der er gået forud 20 år tidligere. De forliste drømme og venskaber samt det efterhånden udslukte håb for fremtiden. Det hele fortalt desværre i en ikke helt medrivende flow, men flere fine nik til den første film – bare uden, at fortsættelsen dog når samme magiske højder, vildskab og engagement.

Men 2T Trainspotting er altså mange ting. Den er både sørgelig, sjov, deprimerende, nostalgisk, rørende, småsentimental, brutal og sine steder også ganske medrivende – desværre bare ikke sådan for alvor eller i meget mere end et par scener af gangen. Mens jeg heller ikke som sådan for alvor kommer ind under huden på eller engageres i de fire venners genforening.

Det bliver mest til et ekko af noget, der var. Lidt ligesom genforeningen. Begbie står dog overraskende nok for en af de mest rørende scener i et møde med sin egen søn, mens der også stadig er knitrende fin kemi mellem blandt andet Mark og Spud, eksempelvis i en sød scene, hvor Mark tager Spud med på en både morsom og helt gribende løbetur væk fra junken og alt det grimme.

Var der så behov for en fortsættelse? Måske ikke just. Men nu er den her. Desværre er det bare ikke blevet til meget mere end en ganske udmærket filmoplevelse, der dog ender med at være sådan lidt meh-agtig på trods af en håndfuld ellers vellykkede scener. Men den store og medrivende filmoplevelse bliver det bare aldrig til. Desværre.

– T2 Trainspotting får 3 ud af 6 stjerner:

– T2 Trainspotting har biografpremiere den 2. marts 2017.

Titel: T2 Trainspotting, 2017
Release: den 2. marts 2017
Instruktion: Danny Boyle
Medvirkende: Ewan McGregor, Ewen Bremner, Jonny Lee Miller m.fl.
Spilletid: 1 time 57 min.
Distributør: UIP

LA LA LAND: Gosling og Stone charmerer mig hele vejen

23. februar 2017/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Jeg er ikke som sådan musicalfan, men jeg faldt nu alligevel pladask for Damien Chazelles La La Land. Det er der også god grund til, for den er ganske enkelt drønhamrende charmerende, dejlig nostalgisk og bare pokkers sød. Og så er den ikke uden en fin bittersød kant.

En kant, der klæder dens farvestrålende indpakning og dejligt lette væsen, hvor der åbnes med et stort og yderst velkoreograferet musicalnummer, der folder sig medrivende ud på motorvejen ind mod drømmenes by, Los Angeles.

Her sidder de mange aspirerende skuespillere og musikere stift i kø, inden bilkøen forvandles til farvestrålende sang og dans med lange og elegant glidende kamerabevægelser ind og ud mellem bilerne samt de mange sangere og dansere, der træder ud af køens dødvande og ind i et sprudlende musicalunivers.

I køen finder man også skuespillerinde in spe Mia samt jazzpianisten Sebastian, henholdsvis Emma Stone og Ryan Gosling. Det er dog ikke kærlighed og sød musik imellem dem – sådan liiige med sammen. Men da deres veje tilfældigvis krydses igen – og igen – spirer romancen. Og jeg spirer med. Den kække og selvsikre Sebastian mod den drømmende Mia med de fængslende dådyrsøjne.

Sødt og naivt samt dansende og syngende, naturligvis. Uden at det bliver klægt, men med sin uskyld i behold samt den naive romance med fine og små komiske modhager. Her er dog andet på spil end kærligheden og romancen.

La La Land er også historien om at jagte drømmen – om at turde tro på sig selv. Og hvor svært det kan være i en by, hvor alle synes at jagte det samme. Hvor nedturene står i kø, mens succesen synes uendeligt langt borte. Mia med sin skuespillerindedrøm, og Sebastian med drømmen om at åbne sin egen jazzklub.

De to er hele vejen velspillende selskab i mere end en forstand. For de både danser, spiller og synger sig charmerende gennem både op- og nedture. Det uden, at musicalen tager overhånd og bliver en kulørt parodi. Oprigtigheden sitrer engagerende i hver kameraindstilling og hver sang, hvor jeg suges ind i det syngende univers, som ikke kan andet end at smitte mig med sit gode humør.

La La Land er – sådan helt skåret ind til benet – en forrygende fin og farverig hyldest til Hollywood, Los Angeles og musicalen i sig selv. Til den sødmefulde naivitet, til nostalgien og drømmenes insisterende styrke. Nå ja, og så er der lige filmens sidste intenst gribende del, som løfter La La Land ind i en liga for sig og sikrer sig den sidste følelsesladede femte stjerne.

– La La Land får 5 ud af 6 stjerner:

– La La Land har biografpremiere den 23. februar 2017.

La La Land | Biografanmeldelse
Titel: La La Land , 2016
Release: den 23. februar 2017
Instruktion: Damien Chazelle
Medvirkende: Emma Stone, Ryan Gosling m.fl.
Spilletid: 2 timer 8 min.
Udgiver: Nordisk Film

A CURE FOR WELLNESS: Jagten på sundhed byder på en foruroligende grum bagside

16. februar 2017/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Bered dig på et rundtosset, tosset og bizart kurophold med Gore Verbinskis billedskønne A Cure For Wellness. For det er absolut ikke noget normalt kursted, der venter børsmægleren Lockhart. Han sendes nemlig til de smukke alper for at hente sit firmas CEO hjem fra et luksuriøst spaophold, da der er brug for ham hjemme i New York.

Det står dog hurtigt klart for enhver, at der forgår fordækte ting i kulissen på det ellers tilsyneladende sunde ydre i Alpernes idylliske omgiveler. Lockharts tur bliver således snart en tur ind i et spind af hemmeligheder, hvor en mystisk kur ikke er nær så sund for kurstedets patienter, som de går og tror.

Desværre er mysteriet bare ikke videre medrivende udfoldet – og både twists and turns i det kringlede plot formår ikke at holde liv i hemmelighederne og min interesse for Lockharts tur ind i det lyse spabads mørke bagside. Hertil bliver mysteriet for hurtigt gennemskueligt – og de onde protagonister for forudsigeligt portrætteret. Til gengæld er der flot schwung på filmens dragende billedside.

For ja, det er visuelt, filmen viser overskud. Her bliver jeg i flere scener draget ind i et psykologisk mørke, hvor virkeligheden slår knuder og mareridtet venter sammen med Lockharts rejse ind i sundhedens grimme skyggesider. Herligt. Desværre er Dane DeHaan i hovedrollen som Lockhart bare ikke et engagerende nok bekendtskab til, at jeg rives med at hans fortælling.

Der er ganske enkelt for få overraskeler i ham og det plot, der forsøger at krølle sig mystisk om Lockhart, hans traumeramte fortid og kurstedets grumme bagside. Filmen forsøger endvidere med en kras kommentar på en usund jagt på sundhed, der blot avler det modsatte af, hvad målet er – og hvem er for eksempel i virkeligheden de syge i vores samfund?

Desværre er filmen bare aldrig for alvor spændende andet momentant – og så er de knap 2 timer og 30 minutters spilletid bare for langt for filmens eget bedste. Til gengæld imponerer eskapaderne visuelt med velkomponerede billeder af kurbadet. Både den harmoniske overflade og den mareridtsfyldte bagside, mens der venter en herligt bizar, klam og bombastisk finale. Men jeg savner endvidere mere finalens vanvid i den øvrige spilletid, hvor de samme pointer og scener synes at køre en smule i ring.

– A Cure For Wellness får 3 ud af 6 stjerner:

– A Cure For Wellness har biografpremiere den 16. februar 2017.

[tabgroup][tab title=” A Cure For Wellness | Biografanmeldelse”]
Titel: A Cure For Wellness, 2016
Release: den 16. februar 2017
Instruktion: Gore Verbinski
Medvirkende: Dane DeHaan, Jason Isaacs, Mia Goth m.fl.
Spilletid: 146 min.
Udgiver: Fox Film[/tab][/tabgroup]

Tim Burton byder på et magisk besøg hos Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children

12. februar 2017/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Kære Tim Burton, hvor ville jeg dog fortsat gerne ubetinget knuselske dig og ikke mindst dine film, men du gør det ikke helt nemt. For med dit nyeste eventyr kommer du kun delvist i mål med den for lange og lidt for ujævne Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children. Desværre.

Her er ellers masser af muligheder for at brillere med dine skæve idéer, når man som publikum tages med ind i et krøllet univers af tidsrejser, tentakel-monstre og ikke mindst en gruppe børn med særlige evner. Alt fra at kunne svæve til at være usynlig og at kunne sætte ild til ting med de bare næver.

Ja, jeg fristes til at kalde det for en Tim Burtonsk krydsning mellem X-Men og Harry Potter. For vi besøger nemlig her Miss Peregrines hjem for de såkaldte sælsomme børn, som teenageren Jake finder på sin rejse til Wales i sporet på sin farfars fantasifulde historier, der viser sig at være sande.

Den mystiske Miss Peregrine og børnene viser sig dog ikke at være i sikkerhed, da der lurer skumle personer og farlige monstre i skyggerne, der vil dem til livs. Dem må Jake og børnene nu forsøge at besejre.

Men egentlig handler filmen om at være en outsider og at finde sin plads i livet. En coming of age-historie pakket ind i et eventyrligt univers, der da også er det, der fungerer bedst i filmen – altså universet og de her herligt bizarre indslag.

Så som en dukkekamp i stop-motion, hvor en af børnene vækker et par ækle dukker til live og lader dem slås til døden, videre til menneskestore gulerødder i baghaven og en monstrøs mund placeret glubsk i nakken på en lille pige. Alt sammen går jeg ud fra er hentet i bogen, som filmen er baseret på.

Den har jeg dog ikke læst, men som film, fungerer universet helt fint med sin skiftevis afdæmpede og kulørte farvepalet samt det umage karaktergalleri, hvor skurkene stirrer ondt med deres mælkehvide øjne og sylespidse tænder. Desværre halter historien, der roder lidt ufokuseret rundt.

Asa Butterfield er ellers god som den småkejtede og helhjertede Jake og Eva Green manieret bærer rollen som den piberygende Peregrine, mens Ella Purnell er fin sart som den svævende pige. Ind fra højre kommer en overspillede Samuel L. Jackson som über-skurk, der aldrig rigtigt får den plads i fortællingen, som kunne give ham mere skræmmende nærvær.

Tim Burton formår altså ikke helt at holde styr på sine mange karakterer og plotafstikkere, hvorfor filmen ender med at være flot, men også ujævn i sin fortælling. Blandt andet mister hovedrollen Jake – der ellers har nok teenagerod at holde styr på – sammen med den øvrige film dramatisk tyngde og nærvær i takt med at fortællingen foldes ud og mister fokus.

Udover, at udgivelsen både ser og lyder bragende godt på Ultra HD – en sand fornøjelse – så byder den desuden også på en omgang fint ekstramateriale. Her får man blandt andet et indblik i filmens krøllede univers, børnenes forskellige evner samt filmens grumme skurke.

Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children udkommer på dvd, Blu-ray og Ultra HD den 16. februar 2017.

Titel: Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children, 2016
Udgivelse: den 29. september 2017
Instruktion: Tim Burton
Medvirkende: Eva Green m.fl.
Spilletid: 127 min.
Udgiver: 20th Century Fox

THE FOUNDER: Michael Keaton er hele fastfood-filmen værd

2. februar 2017/i Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Alle har (vel) en holdning til McDonald’s. Derfor er filmen The Founder (vel) også i udgangspunktet af almen interesse. Det er nemlig historien om fastfoodkædens spæde år – fra et idealistisk lille foretagende til en global franchise.

Alt sammen ledt an af en energisk Michael Keaton som den ihærdige forretningsmand Ray Kroc, der tager brødrene McDonalds lille lokale burger-succes til en kæmpe forretning. Naturligvis ikke uden at hugge en hæl og klippe en tå på den ufine måde – samt at miste venner undervejs.

Nej, du bygger ikke et fastfoodimperium uden en vis portion kynisme og soloridt. Sådan er det i hvert fald for Ray Kroc, der hurtigt får sendt de to idealistiske brødre ud på et sidespor i sin jagt på at gøre McDonald’s verdensomspændende. Og i sin livslange jagt på storhed og succes. Koste hvad det vil.

Ja, bare rolig, filmen handler nemlig om meget andet end burgere, pommes fritter og cola. Det er en film om grådighed, loyalitet og jagten på succes, der driver filmen frem gennem sin desværre snorlige og pæne historieafvikling.

Den ellers dramatisk potente fortælling mangler faldhøjde og er pæn, glat og noget kaloriefattig og ufarlig. For selvom her er meget på spil, så glider instruktør John Lee Hancock gennem Robert Siegels by-the-numbers-manuskript, som en kniv gennem varmt smør. Forudsigeligt og halvkedeligt.

Jeg er med andre ord hele vejen et skridt foran i fortællingen, der afvikles lige præcis i den retning, jeg har set på lang afstand. Heldigvis har filmen et trumfkort i karismatiske Michael Keaton, der med konstant sitren i kroppen spiller sig energisk og medrivende gennem det snorlige drama.

Så selvom Keatons karakter mangler mere brod, gør han det bedste, han kan med, hvad han har. Han bløder blandt andet fint op på kynismen med en automatisk likeability, der giver Ray Kroc en medrivende tvetydighed. Men filmen er ganske enkelt ikke god nok til Keaton, men Keaton er til gengæld hele filmen værd.

Desværre kommer man bare ikke for alvor ind under huden på Ray Kroc, hvor blandt andet hans drikkeri efterlades fladt i kulissen. Sammen med hans skrantende forhold til konen, hvor der ikke fås nok ud af en ellers velcastet Laura Dern. Så er der heldigvis mere bid i Nick Offerman og John Carroll Lynch som de godmodige McDonalds-brødre, der dog køres ud på et sidespor til fordel for Keatons ganske forrygende soloridt.

– The Founder får 3 ud af 6 stjerner:

– The Founder har biografpremiere den 2. februar 2017.
[tabgroup][tab title=” The Founder | Biografanmeldelse”]
Titel: The Founder, 2016
Release: den 2. februar 2017
Instruktion: John Lee Hancock
Medvirkende: Michael Keaton, Nick Offerman, John Carroll Lynch m.fl.
Spilletid: 1 time 55 min.
Udgiver: UIP[/tab][/tabgroup]

SPLIT: James McAwoy indtager hele 23 personligheder i M. Night Shyamalans nye film

26. januar 2017/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Jeg har bestemt ikke opgivet på M. Night Shyamalans formåen udi at levere den filmiske vare. Særligt ikke efter, at han i 2015 sendte sikre gys gennem min krop med sin forrige film, den fine lille creeper The Visit.

Jeg var derfor også spændt på, om han med sin nyste film, thrilleren Split, kunne holde båden sikkert i vandet. Det kan han desværre ikke helt. Godt nok leverer han en film med en grundlæggende spændende præmis om mand, der rummer hele 23 identiteter, men indfrier desværre ikke de ellers gode takter til fulde.

Derimod ender Split som en frustrerende oplevelse, da den netop kunne have været langt bedre, end den er. Heldigvis har M. Night Shyamalan trumfkortet James McAvoy i rollen som Kevin, manden med de mange personligheder.

Han indtager således op til flere roller i én og samme krop. Alt fra en sirlig kvinde til en lille dreng og en skræmmende mand. Det er sidstnævnte mand, der skyder filmen vellykket og intenst i gang med en virkeligt veleksekveret kidnapning af tre teenagepiger.

Desværre holdes niveauet fra åbningsscenen ikke ved lige filmen igennem. Derimod farer Split en smule vild i egne plottråde godt og vel halvvejs inde, mens plottet sine steder også kluntet overforklares, og så fiser spændingen ellers stille og roligt ud af eskapaderne efter en ellers veloplagt første halvdel.

Der burde ellers være rig mulighed for oprigtig spænding med pigerne i fangenskab hos manden med de mange personligheder. Men tilfangetagningen afføder bare aldrig for alvor den medrivende spænding, der ellers forsøges etableret. Blandt andet med flugtforsøg og i pigernes møde med de forskellige personligheder, der hver især har deres egen agenda.

Filmen er dog mere end pigernes forsøg på at slippe ud af deres knibe, men også et portræt af James McAvoys karakter – eller rettere karakterer. For sideløbende med, at pigerne sidder fanget, går deres kidnapper nemlig hos den tålmodige psykolog Dr. Fletcher, der både forsøger at forstå og hjælpe den syge mand.

Oven i disse handlingsforløb er der også en sideløbende historie, der i flashbacks fortæller en af de tilfangetagne pigers traumefyldte barndomshistorie. Der er altså lagt fint op til karakterdrevet spænding, men de forskellige handlingsforløb afstedkommer bare ikke det engagement, jeg kunne håbe på.

Derfor kommer Split desværre heller ikke tilbage på ret køl i sin ellers potentielt medrivende finale, hvor historierne forsøges forenet. Det bliver ganske enkelt for overfortalt og for fortænkt leveret til, at jeg for alvor bider på med andet end en let interesse i, hvordan det dog skal gå de involverede parter.

– Split får 3 ud af 6 stjerner:

– Split har premiere den 26. januar 2017.

[tabgroup][tab title=” Split | Biografanmeldelse”]
Titel: Split, 2016
Release: den 26. januar 2017
Instruktion: M. Night Shyamalan
Medvirkende: James McAvoy m.fl.
Spilletid: 116 min.
Udgiver: Universal, UIP[/tab][/tabgroup]

UNDERVERDEN: Med brutalt schwung på selvtægtsdrengen

19. januar 2017/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Hvad ville du mon gøre, hvis din bror blev nakket af en flok skumle gangstertyper, og politiet ligesom ikke hjalp ordentligt til med at få slynglerne bag tremmer?

I Fenar Ahmads Underverden tager Dar Salim i rollen som den succesfulde kirurg Zaid sagen i egen brutale hånd. Du ved, en hævnfilm med schwung på selvtægtsdrengen og et skarpt skel mellem lovlydig borger og vigilant voldsmand.

Det er dog desværre en mere eller mindre by the numbers-hævnfortælling, der her foldes ud – ganske vist både solidt fortalt og sine steder helt medrivende, men også noget forudsigelig. Heldigvis kommer vi dog fra A til B i godt selskab.

Det gælder på begge sider af loven, hvor der diskes op med både stærke og skræmmende præstationer. Ja, du har nok luret, at her er en dualitet i spil – mellem lovlydig og kriminel, samt ikke mindst den hårfine grænse herimellem.

En grænse, der kan overskrides, hvis bare man bliver presset nok. Og den ellers lovlydige Zaid bliver presset. Så meget, at han krydser grænsen iført sit bedste hjemmelavede ”Batman”-kostume, håndvåben og steroider i kroppen. Klar til at hævne sin kriminelle brors død.

Zaid har ellers en sød gravid kone, der venter hjemme i trygge, rene og flotte rammer. Modsat gadens farlige, beskidte og brutale virkelighed. Du ved, fordi kontraster fungerer. Den sirlige hjertekirurgs forsigtige hænder kontra hans hårdslående og blodindsmurte næver, når først grænsen overskrides.

Ja, kontrasterne skæres flot og brutalt ud i pap, mens jeg naturligvis hepper på Zaids bersærkergang. Selvom her da også kommer nuancer i spil om, hvad der gør de her gangstertyper og unge drenge til drabelige lømler.

Det er dog ikke nuancerne, filmen lever af. Eller for den sags skyld fortællingens twists and turns. Derimod holder det solide fortællehåndværk og ikke mindst castet Underverden oven vande og ganske godt i søen frem mod den intense og herligt brutale finale, som jeg (en smule utålmodigt) ventede på skulle indfinde sig.

Dar Salim indtager med nerve og nærvær rollen som Zaid – både som faderlig kirurg og hårdtslående hævner med håndmadder og håndvåben siddende løst på kroppen. Stine Fischer Christensen er en god modvægt som den bekymrede kone – både sart, stærk og bestemt, men aldrig en karikatur.

Ali Sivandi leder pumpet an blandt flokken af gangstertyper, der spytter gadeslang, ser barske ud med solbriller på og håret strøget tilbage. Han er både pokkers charmerende og pissehamrende uforudsigeligt farlig. Dulfi Al-Jabouri sender human uskyld ind blandt gaderødderne som den naive Alex – du ved, for nuancer skal der til.

Du skal dog ikke have set mange revenge flicks for at lure, hvor Zaids hævntogt i den danske underverden bærer hen. Jeg savner nogle overraskende udsving undervejs. De der WTF-øjeblikke, hvor handlingen pludseligt tager røven på mig. Det sker ikke – ikke for alvor i hvert fald.

Derfor ender Underverden også med ”blot” at være den der solide og velspillede film. Det har bestemt også sin styrke, når filmen som her leverer op til flere scener, der sitrer af nærvær og fandenivoldskhed. Og med et cast, der sender hævnen ud af lærredet med brutal nerve og engagerende vildskab.

– Underverden får 4 ud af 6 stjerner:

– Underverden har premiere den 19. januar 2017.

[tabgroup][tab title=” Underverden | Biografanmeldelse”]
Titel: Underverden, 2017
Release: den 19. januar 2017
Instruktion: Fenar Ahmad
Medvirkende: Dar Salim, Stine Fischer Christensen, Ali Sivandi m.fl.
Spilletid: 1 time 53 min.
Udgiver: Scanbox Entertainment[/tab][/tabgroup]

Indlæg

DOCTOR STRANGE: Karismatiske Benedict Cumberbatch i syretrippende superheltegilde

KONG: SKULL ISLAND: Kongen er tilbage… BRØØØØØØL!!!

LOGAN: Endelig får vi en brutal og blodig omgang Wolverine

T2 TRAINSPOTTING: Tilbage til Edinburgh 20 år senere

LA LA LAND: Gosling og Stone charmerer mig hele vejen

A CURE FOR WELLNESS: Jagten på sundhed byder på en foruroligende grum bagside

Tim Burton byder på et magisk besøg hos Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children

THE FOUNDER: Michael Keaton er hele fastfood-filmen værd

SPLIT: James McAwoy indtager hele 23 personligheder i M. Night Shyamalans nye film

UNDERVERDEN: Med brutalt schwung på selvtægtsdrengen

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV