Indlæg

Jurassic World – Fallen Kingdom: Fuld smæk dinosaur-action

/i , /af

Biografanmeldelse: Så skal vi tilbage til den dinosaur-fyldte ø med ‘Jurassic World: Fallen Kingdom’. Det betyder den ene hæsblæsende og stortopsatte actionscene efter den anden, hvor menneskene i den grad må tage benene på nakken for at overleve de mange glubske bæster. Bryce Dallas Howard og Chris Pratt er tilbage i deres respektive og klar til kamp for dyrene.

For de to skal nemlig i denne omgang forsøge at redde de mange dinosaurer, da øens vulkan er begyndt at røre faretruende på sig. Det betyder flydende lave samt skrig, skrål og dinosaur-brøl. Således er scenen sat for massevis af dinosaurer – gamle kendinge samt naturligvis også helt nye spidstandede monstre. Og ja, det er altså ret så medrivende, når de sultne dyr farer rundt.

Det gør de så også ret så meget i en film, der beror noget mere på sin action end lige sine karakterer – eller måske rettere karakterudvikling. Det er der nemlig ikke så meget af, hvor det mere synes at være dinosaurerne, der spiller den egentlig hovedrolle og ikke menneskene. Det gør dog for mit vedkommende heller ikke det store, da jeg i den grad er en sucker for fortidsdyrene.

Men det til trods, så forhindrer det desværre ikke filmen i at rende en smule ind i dødvande undervejs og gå en lidt i ring om sig selv. Heldigvis står der en dinosaur klar til at brøle om hvert et hjørne, mens vores hovedroller puttes i den ene nervepirrende og farlige situation efter den anden. Her er naturligvis også mere than meets the eye i form af nogle bad guys med skumle planer.

Dem vil jeg dog ikke komme nærmere ind på – andet end, at jeg vil sige, der her kommer de vante Jurassic-tematikker på banen om menneskets hovmod og legen gud med skaberværket samt de heraf moralske og etiske problematikker, der jo som bekendt i franchisen konsekvent fører til død og dinosaur-ødelæggelse. Det er som sagt også tilfældet her – i stor stil. Herligt!

Så på trods af sine karaktermæssige problemer, en lidt halvkedelig historie samt et ujævnt filmisk flow, så ender ’Jurassic World: Fallen Kingdom’ altså i sidste ende som ret så underholdende og uforpligtende dinosaur-action med tryk på dinosaur-action-delen. Jeg ser så absolut frem til det næste og tredje samt indtil videre sidste kapitel i denne nye Jurassic-trilogi.

– ‘Jurassic World: Fallen Kingdom’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ’Jurassic World: Fallen Kingdom’ har premiere den 7. juni 2018.

ISLE OF DOGS: Wes Anderson og hans charmerende japanske hunde

/i , /af

Biografanmeldelse: Jeg glæder mig altid til en ny film af den uforlignelige Wes Anderson – hans stop-motion-film ‘Isle of Dogs’ er ingen undtagelse. Og jeg kan ligeså godt allerede nu sige, at jeg er ret så vild med den både søde, sirlige og charmerende fortælling om en flok hunde og en lille dreng ude på en japansk skrælde-ø i en nær fremtid.

For i filmen er hunde nemlig blevet bandlyst i Japan på grund af smitsomme sygdomme og derfor henvist til en øde ø fyldt med skrald. Drengen Atari har således mistet sin elskede hund. Derfor beslutter han sig for at flyve ud til øen for at finde hunden. Det bliver til en rejse, hvor han møder flokken af hunde, der vil hjælpe ham med at finde den forsvundne hund.

Det er i vanlig Wes Anderson-stil, at fortællingen folder sig ud. Det betyder blandt andet minutiøst opsatte tableauer, symmetriske kameraindstillinger, tør og underspillet humor samt et umiskendeligt samt imponerende øje for detaljen. Ja, i det hele taget imponerer filmen med sine sirlige hunde og et detaljerigt samt eventyrligt, der er vakt levende til live i stop-motion.

Det er således et univers, der er en fryd for øjet hele vejen igennem den charmerende fortælling. Bag hundenes stemmer finder man desuden og blandt andet prominente navne så som Bryan Cranston, Edward Norton, Bill Murray, Jeff Goldblum og Scarlett Johansson, der med hver deres distinkte stemmer er med til at levevendegøre hundene.

Men selvom her altså er tale om et indtagende univers, en sød fortælling samt fine stemmer, så savner jeg at blive mere – eller faktisk bare – en smule følelsesmæssigt engageret i fortælling. Både drengens søgen efter sin hund og hundene, der hjælper ham ude på den store ø. For desværre, så forbliver filmen mere overflade end følelsesmæssigt engagerende, hvilket er en skam.

Ikke desto mindre, så er ‘Isle of Dogs’ dog en sand visuel lækkerbisken, som filmen bestemt lever flot og medrivende af. Så selvom jeg altså ikke som sådan blev grebet af karaktererne og fortællingen, så kommer filmen altså i mål overvejende på sin visuelle charme, sin underspillede humor og delvist også hundenes fine personligheder.    

– ‘Isle of Dogs’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Isle of Dogs’ får premiere den 31. maj.

I FEEL PRETTY: Amy Schumer er mere end kedeligt forudsigelig

/i , /af

Biografanmeldelse: Jeg elsker romantiske komedier. Altså, når de er gode, gribende og naturligvis også morsomme. Det bliver ‘I Feel Pretty’ aldrig sådan rigtigt. Til gengæld bliver den ret så kedelig undervejs, hvor fortællingen om Amy Schumers helt almindelige kvinde Renee spiller efter alle genrens forudsigelige regler. Uopfindsomt og uengagerende.

Men hvad handler filmen så egentlig om. Jo, Renee døjer med sin klodsethed og ikke mindst det at være utilfreds med sin krop og udseende. Men en dag slår hun hovedet og vupti, nu ser hun sig selv som perfekt. Og hermed vokser hendes selvtillid til uanede højder. Det åbner døre for hende til både mændene og drømmejobbet. Sådan.

Ja, her er naturligvis tale om moralen, at man blot skal være sig selv. Nej, det er ikke en spoiler, for allerede inden filmen er gået rigtigt igang, har jeg allerede set alle filmens pointer og plotdrejninger på lang sigt. Det kan for så vidt være helt fint med den her slags feel good-film, men så skal humoren altså sidde mere rent i skabet – og så skal jeg altså heller ikke kede mig.

Hverken humoren holder vand, men kører noget i ring med de samme komiske pay-offs foranlediget af blandt andet Renees klodsethed, mens jeg blot keder mig mere og mere som fortællingen skrider forudsigeligt frem i en film, der er alt for lang for sit eget bedste. Men ret skal være ret, for Amy Schumer er bestemt ikke helt uden hverken komisk timing eller charme.

Desværre så er den momentvise komiske timing og ditto charme bare ikke nok til at holde filmen fra at ramme ind i dødvande op til flere gange undervejs. Ja, vi får naturligvis også den obligatoriske romance, mens Renee naturligvis også støder sine rigtige veninder fra sig, da hun oplever den pludselige succes med sit drømmejob og jetsetterliv.

Jeg behøver vel ikke at fortælle, hvordan det hele ender. Det bør du have gættet allerede inden, du sætter dig ind i biografens mørke. Hvis du vel at mærke har tænkt dig at gøre det. For desværre faldt denne romantiske komedie ikke i hak med mig, hverken hvad angår en engagerende fortælling, indtagende humor eller fine overraskelser, men forblev kedeligt forudsigelig.

– ‘I Feel Pretty’ får 2 ud af 6 stjerner:

– ‘I Feel Pretty’ har premiere den 31. maj.

SOLO: A STAR WARS STORY: Han Solo flyver en smule ujævnt

/i , /af

Biografanmeldelse: Hvordan skal det dog ikke gå, når nu den legendariske pilot Han Solo bringes til live i en ny og ung udgave med ‘Solo: A Star Wars Story’? Ville der ryge noget mystik af karakteren? Ja. Er der overhovedet brug for sådan en film? Nok ikke. Alligevel er denne tur til en galakse langt, langt borte endt som en ganske underholdende rumfræser. Om end den er ujævn.

Det er altså ikke Harrison Ford, der endnu engang sætter sig til rette i Tusindårsfalken, men derimod stjerneskuddet Alden Ehrenreich, der tager teten op som den egenrådige, charmerende og vovede Han Solo. Han er alle tre ting på sin færd ud i en mere beskidt del af galaksen og en kriminel underverden, hvor han kommer til at møde sin kommende co-pilot Chewbacca.

Det er altså tiden inden, Han Solo støder til rebellerne og møder Luke Skywalker og prinsesse Leia. Men han møder dog også en anden gammel kending i gambleren Lando Calrissian – en indsmigrende Donald Glover – samt en lang række andre lyssky karakterer. Heriblandt den erfarne hustler Beckett i skikkelse af en pistolsvingende Woody Harrelson. Han er cool.

Sammen drager de ud på et eventyr, der kommer til at byde på skurkagtige slyngler og actionmættede kup med mere. For ja, der er action-fart over feltet, hvor selv kærligheden – naturligvis – også spiller den unge Solo et puds i form af en yndig samt selvstændig Emilia Clarke. Her er med andre ord lidt af det hele: Action, eventyr, drama, humor, venskab og kærlighed.

Men også lidt for meget af det hele. For filmen er desværre for lang for sit eget bedste. De stortopsatte actionscener snubler en smule over hinanden, mens karaktererne mister en smule af fodfæstet undervejs, hvor eventyret aldrig bliver sådan rigtigt for alvor farligt. Til gengæld er det et både kulørt og beskidt samt monsterbefængt og rumskibssydende flot univers at være en del af.

Netop det gennemførte univers er noget af det, der for mig bærer filmen igennem sine mere døde perioder, mens der også er fin dynamik at finde mellem Han Solo og Chewie, videre til Beckett og Lando. Men er der så brug for en film om den unge Solo? Måske ikke. Men det ændrer ikke på, at ‘Solo: A Star Wars Story’ er en underholdende rumfræser, om den er både ujævn og for lang.

– ‘Solo: A Star Wars Story’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Solo: A Star Wars Story’ får premiere den 23. maj.

DEADPOOL 2: Flere sjofelheder fra vores alles anti-helt i rød spandex

/i , /af

Biografanmeldelse: Så er vores allesammens frække dreng i Marvel-klassen tilbage i rød spandex. Klar til at spy nye sjofelheder og politisk ukorrekte jokes, mens han slår på tæven og svinger sine samuraisværd, så blodet sprøjter. Ja, Ryan Reynolds er i veloplagt hopla som den røde anti-helt, der denne gang bakkes op af et mutanthold af helte i deres jagt på skurken Cable.

For godt nok er Deadpool både adræt og frygtløs, når han ene mand går op imod alverdens bad guys, men han får altså her hjælp af et hold, han vælger at kalde X-Force. Sammen skal de forsøge at beskytte en udsat mutant-dreng med superkræfter, inden den brutale og tidsrejsende Cable får fat på ham. Det er dog Deadpool, der tager langt størstedelen af rampelyset.

Eller måske rettere: ’Deadpool 2’ er helt og holdent Ryan Reynolds’ aka Deadpools film. Fra start til slut – også selvom han altså bakkes op af blandt andet X-Force og andre skæve eksistenser. Lige fra den blinde og storbandende ældre dame Blind Al, videre til den indiske taxi-chauffør Dopinder, der brænder for selv at blive en superhelt. Med andre ord, filmen er fyldt med sjove karakterer.

Det er da også humoren og ikke mindst den heraf løsslupne tone, der er med til at bære filmen frem. For blandt andet er selve historien ikke videre interessant. Det er altså de mange morsomme, absurde og bizarre optrin samt ikke mindst filmens mange overrumplende, potente og aggressive actionscener, der for mit vedkommende holder filmen i søen.

For godt nok forsøger filmen sig også med mere dramatisk tunge scener. De bliver dog aldrig for alvor rigtigt rørende eller alvorligt tragiske. Blandt andet fordi, der altid lurer endnu en sjofel joke eller fræk gimmick lige om hjørnet. Og så en til og en til. Ja, humoren har det med at køre en kende i ring og rundt om de samme kække punchlines, hvor der meta-vittigt leges med mediet.

For blandt andet er noget af charmen ved Deadpool, at han er en selvbevidst superhelt, der således vittigt kommenterer både på sig selv og Marvel-universet, videre til filmens klichéer og publikum. Så selvom the element of surprise altså ikke er til stede i denne anden ombæring, så bæres filmen dog trods alt hjem af en veloplagt og sjofel Ryan Reynolds samt habil action.

– ‘Deadpool 2′ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Deadpool 2′ får premiere den 16. maj.

TULLY: Charlize Theron er en hårdtpresset mor til tre

/i , /af

Biografanmeldelse: Hvordan er det nu lige, man klarer det at være mor til tre børn? I den både morsomme, rørende og gribende ‘Tully’ klarer Charlize Theron det i rollen som den hårdtpressede mor Marlo kun lige med nød og næppe. Hendes liv står nemlig på kaos, lutter søvnløse nætter, en kort lunte samt en lille søn, der ikke just er nem at håndtere.

Men alt det ændrer sig en dag, da den lille familie får barnepigen Tully, der kan tage over for Marlo om natten. Med ansættelsen af Tully får Marlo stille og roligt mere fod på sig selv, sit liv og familien, mens forholdet til Tully kun blive dybere for hvert natligt barnepigebesøg. Det er således livet som mor og Marlo, man her inviteres ind i med en film, som Charlize Theron ejer.

Tully biograf 02

For ja, jeg kan ganske enkelt ikke få øjnene fra Charlize Therons pressede mor, der kæmper med både livet, sine børn, mor-rollen og sig selv, mens hendes mand ikke just kan siges at lette videre meget på arbejdsopgaverne i hjemmet. Men det kan Tully. Ind træder således Mackenzie Davis i rollen som den øjensynligt evigt overskudsagtige barnepige.

Det viser sig nemlig, at Tully ikke kun formår at håndtere den nyfødte baby, men også at trække Marlo op af det hul, som hun er godt på vej ned i. Det er dog på trods af en herligt energisk og lettere mystisk Mackenzie Davis en film, der primært lever af Charlize Therons både nuancerede, fortabte og stærke portræt. Nå ja, og så må jeg ikke glemme humoren.

Tully biograf 03

For ‘Tully’ er også midt i det moderlige kaos en virkelig morsom film. Underspillet, absurd og sorthumoristisk. Som eksempelvis, når Marlo skal give sin lille nyfødte baby bryst, mens nat-barnepigen Tully sidder på gulvet og smilende ser til fra nattens mørke. Eller når Marlo taber sin telefon ned på sin baby af ren og skær træthed.

Det er Jason Reitman, der har instrueret, mens Diablo Cody har skrevet manuskriptet – det var også arbejdsfordelingen på det fine, quirky og akavede teenageportræt ‘Juno’. Og det er altså atter engang et vellykket parløb, de to her leverer, hvor ikke mindst Charlize Theron er med til at gøre ordene levende og troværdige samt billedet levende og gribende.

– ‘Tully’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘Tully’ får biografpremiere den 9. maj 2018.

SANKT BERHARD SYNDIKATET: Absurd og tragikomisk tur til Kina

/i , /af

Biografanmeldelse: Den står på en en tragikomisk, absurd og sorthumoristisk tur til Kina med Mads Brüggers satiriske ‘Sankt Bernhard Syndikatet’. For Frederik har en idé til, hvordan han kan score kassen på den anden side af Jorden – nemlig ved at avle og sælge Sankt Bernhard-hunde. Ja, det er et ligeså flippet forretningseventyr som det lyder, når Danmark her clasher komisk med Kina.

Den selvsikre Frederik er dog ikke alene, han har nemlig overtalt den noget naive Rasmus til at bruge sin arv på at investere i idéen. Sammen drager de derfor til Kina for at banke forretningen op fra bunden, hvilket naturligvis ikke er nemt. Således kommer man som publikum med på en tur, hvor den aparte duo går fra nederlag til optur til nederlag… og lidt rundt i ring.

Sankt Bernhard Syndikatet 02

For godt nok er der både ganske fin absurd komik og kultur-clash-humor til stede, når parret blandt andet og noget ubehjælpsomt forsøger at overtale kinesiske investorer til at skyde penge i projektet, videre til akavede ansættelsesamtaler. Men fortællingen bider også sig selv i halen, hvor vi både får serveret den samme pointe og komiske pay-off op til flere gange.

Men på trods at en mindre medrivende fortælling, lever filmen ganske ok af sine enkeltscener samt dynamikken mellem de to hovedkarakterer, der leverer en fin tone af tragedie hele vejen. Frederik, der mangler sin fars kærlighed og respekt, mens Rasmus slås med sin nye og dødelig diagnose. Der er således en del tristhed at finde i, hvad der dog trods alt er en komedie. En sort komedie.

Sankt Bernhard Syndikatet 03

Desværre bliver denne tristhed aldrig rigtigt nærværende eller givet nok dramatisk tyngde, mens komikken som sagt genbruger af sine egne idéer filmen igennem. Det er henholdvis Frederik Cilius og Rasmus Bruun – som man også kender fra Den Korte Radioavis – der indtager hovedrollerne. De to har trods alt ok god dynamik og komisk timing, hvor Bruuns karakter har mest at spille med.

I sidste ende er ‘Sankt Bernhard Syndikatet’ dog med andre ord desværre en ujævn oplevelse, hvor karaktererne ikke rigtigt kommer nuanceret til live, mens komikken hiver de samme tricks op af hatten undervejs. Med det er på trods også en film, der både fint og sine steder helt dragende tør at gå med netop tragedien og en trist klangbund for de absurde morsomheder.

– ‘Sankt Bernhard Syndikatet’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘Sankt Bernhard Syndikatet’ får biografpremiere den 9. maj.

Hugh synger sit hjerte ud i The Greatest Showman på 4K Ultra HD

/i /af

4K Ultra HD: Okay, du kan godt finde din indre sangfugl og danseskoene frem, hvis du tænker at se musicalen ‘The Greatest Showman’, der nu er udkommet på det lækre 4K Ultra HD-format. For her bliver der sunget og danset om det så gjaldt livet. Det gør det så bare aldrig rigtigt. Dertil er det hele for fersk og ufarligt serveret, men til gengæld både farverigt, overskudsagtigt og sine steder endda helt ørehængende.

Wolverine leder an… ahem, jeg mener Hugh Jackman, i rollen som P.T. Barnum – iført høj hat og sit stiveste puds. En showman med sit eget cirkus. Men sådan har det ikke altid været. Altså glamour og succes. Barnum kommer nemlig fra trange kår og har måttet arbejde sig op fra bunden til toppen. En rejse, der ikke kommer uden sine nedture og kampe – dem er der bare ret så få af i filmens fortælling om verdens største showman.

The Greatest Showman biograf 01

Konflikterne er med andre ord til at overse – indtil vi når i hvert fald er godt halvvejs ind i løjerne. Den farverige fortælling og karaktererne mangler dramatisk tyngde, men er i stedet lidt for glatte. En flot overflade med ikke så meget indeni. Det kan bestemt også have sin ufarlige charme, og har det da også momentant her, når først sangene synges og koreografien danses.

For ja, der er bestemt tale om veleksekverede musiknumre med ditto veleksekverede danse til, hvor kameraet hvirvler dynamisk om publikum og fanger numrene og de medvirkende rytmisk i luften. De fleste af musiknumrene er bestemt også ok medrivende iscenesat, men når førstegangsoplevelsen har lagt sig, bliver numrene også en smule rutine at se på og lytte til.

The Greatest Showman biograf 02

Heldigvis kommer der ligesom jeg er ved at døse hen lidt drama og konflikt i spil i den ellers søde, ferske og romantiske fortælling. For Barnum står pludselig fanget mellem sin succes og sin fattige baggrund. Han forblændes af succesen og glemmer sine venner og dem, han elsker. Altså for et kort øjeblik. For vupti, så galt går det naturligvis ikke, og snart er alle glade igen.

4K Ultra HD og ekstramateriale:
Filmen kommer på det ultra lækre format 4K Ultra HD, hvor billedet gengives med mættede farver og indtagende detaljer, mens lydsiden spiller både dynamisk og klart. Desuden medfølger der også en omgang ekstramateriale. Her finder du blandt andet et nærmere kig på de medvirkende karakterer, naturligvis også sangene en sing-along samt et kommentarspor med instruktøren med mere.

– ‘The Greatest Showman’ udkommer på dvd, Blu-ray og Ultra HD den 17. maj 2018.
152120096129691441

TRUTH OR DARE: Super slatten og dybt uopfindsom gyserleg

/i , /af

Biografanmeldelse: De fleste har vel på et eller andet tidspunkt leget sandhed eller konsekvens med vennerne. Det er en noget mere dødelig version af denne ellers harmløse leg, som er udgangspunktet for gyseren ‘Truth or Dare’. Her bliver legen nemlig straks ret så alvorlig for en flok unge, hvor døden følger i hælene på dem, hvis de ikke leger med.

En dejlig simpel og urovækkende gyser-præmis, hvor valget mellem sandhed og konsekvens altså har afgørende betydning for, om de medvirkende lever eller dør. For hvis de ikke leger med, så dør de. De skal med andre ord tage imod at fuldføre konsekvensen eller fortælle den skinbarlige sandhed. Det får naturligvis følger for venneflokken, når sandhederne kommer på bordet.

truth or dare biograf 02

Men skeletterne i skabene, der kommer for dagens lys er i grunden flokkens mindste problem, da døden som sagt netop lurer om hvert et hjørne. Vennerne må med andre ord nu forsøge at finde ud af, hvorfor denne ellers uskyldige leg får dødelige konsekvenser for dem og hermed sætte en stopper for legen og blodudgydelserne.

Således er der lagt op til en skræmmende og drabelig omgang leg med livet som indsats. Desværre fejler ‘Truth og Dare’ på samtlige parametre. Den er hverken uhyggelig eller underholdende, karaktererne er ligegyldige og drabene dybt kedsommelige, mens en grum stemning er fraværende sammen med opfindsomheden i legen med sandhed eller konsekvens.

truth or dare biograf 01

Filmens præmis har ellers en ilagt mulighed for blandt andet at levere både spektakulære og opfindsomme drab samt ubehagelige sandheder. Her kunne med andre ord komme og virkeligt være noget på spil. Det må man dog se forgæves efter i en film, der er så slatten og uopfindsom, at dens ellers beskedne spilletid på 100 minutter føles dræbende lang.

Hertil kommer filmens mange forkølede forsøg på at få mig til at hoppe i sædet med sine slatne jump scares og fesne fake scares. End ikke her bliver det til bare et lille spjæt fra min side. Lad mig end ikke starte med de mange himmelråbende dumme drejninger og handlinger, der konstant giver dødsstødet til, at løjerne kunne afstedkomme bare en smule uhygge. Gaaab. Bare Gaaab.

– ‘Truth or Dare’ får 1 ud af 6 stjerner:
1_6 - stars

– ‘Truth or Dare’ får premiere den 3. maj 2018.

Utøya 22. juli er grusom, ubarmhjertig og uafrystelig

/i , /af

Biografanmeldelse: Den 22. juli 2011 står mejslet ind i både verdenshistorien og ikke mindst Norges historie som en af af nyere tids allerværste, mest bestialske og grusomste massakrer med den højreekstremistiske nordmand Anders Behring Breiviks terrorangreb mod en gruppe unge medlemmer af den socialdemokratiske ungdomsorganisation AUF på sommerlejr på øen Utøya.

Men hvordan omsætter man en så tragisk, nådesløs og grum begivenhed til film? Med Erik Poppes uafrystelige ‘Utøya 22. juli’ gøres det ved at fortælle den forfærdelige historie i ét gispende one-take, hvor man følger Kaja rundt på øen Utøya under det ufattelige angreb, der varede 72 evige minutter, hvor 77 mennesker blev dræbt.

De unge på øen hører om en bombesprængning i regeringskvarteret i Oslo, men ved intet om, hvem der står bag eller hvorfor. Meget snart bryder helvedet som bekendt løs på øen, hvor jeg således konstant følger i hælene på Kaja under angrebet, hvor skuddene ubarmhjertigt kiler sig vej gennem luften, hvilket filmen igennem giver ubærlige sug i maven og en klump i halsen.

Nej, ‘Utøya 22. juli’ er bestemt hverken en nem eller rar film at se. Slet ikke. Det er en både grusom, yderst ubehagelig og ubarmhjertig oplevelse, der sætter sig helt fysisk i min krop både under og efter filmen har foldet sig ud i et insisterende kaos af død, panik, paranoia, frygt, sorg, håbløshed og overlevelsesinstinkter, der flere gange gav mig lyst til at forlade visningen.

I den altdominerende rolle som Kaja finder man filmdebutanten Andrea Berntzen, der hele vejen er  nærværende, nuanceret og troværdig samt både skrøbelig og stærk i sin kamp for overlevelse med de mange andre unge. Jeg sad således også med konstant ondt i maven på min vej rundt på øen med Kaja, hvor gråden pressede sig på flere gange undervejs.

Filmen er blevet til på baggrund af vidneforklaringer og fakta, mens den ligeledes er blevet til i dialog med flere overlevende. Karakterer og enkeltoplevelser i filmen er dog opdigtede. Vi ser altså i filmen blot én måde, hvorpå hændelserne kunne have set ud for de unge på på øen. ‘Utøya 22. juli’ indkapsler således på både helt fysisk, men også uafrystelig mental vis den ufattelige og grusomme begivenhed, der fandt sted sommeren 2011.

– ‘Utøya 22. juli’ har biografpremiere den 3. maj.