Indlæg

ALIEN: COVENANT: Rumbæster ude i rummet på 4K Ultra HD

4K Ultra HD: Så er det igen tid til at vende tilbage til det store verdensrum, hvor ingen har kunnet høre dig skrige siden Ridley Scotts banebrydende Alien fra 1979. For med Alien: Covenant er det legendariske rumbæst blodigt tilbage på ny ballade. Atter med Ridley Scott i instruktørstolen. Nu er filmen udkommet på det forrygende 4K Ultra HD.

Det slipper han overvejende godt fra. I hvert fald bedre end størstedelen af de medvirkende, der ikke overraskende må lade livet på blodskvulpnede vis. For besætningen ombord på koloniskibet Covenant får røven på komedie, da de lander på en fremmed planet for lige at tjekke, om den kunne være værd at bosætte sig på. Og nej, det kan den ikke. Fordi rummonster, du ved…

alien covenant 01

Det er den hurtige måde at sætte filmen op på. Mere behøver du egenlig heller ikke at vide, før du spænder rumhjelmen og tager en tur med Covenant. For ja, jeg vil anbefale dig at tage afsted, også selvom Ridley Scott snubler lidt rundt i sin historie, ikke får etableret det mest spændende karaktergalleri eller forløser sit rummonstermareridt lige medrivende hele vejen… men men men.

For på trods af historiemæssige snublerier samt desværre ikke videre veloptegnede og engagerende karakterer, så lander monstereskapaderne på sine blodige fødder gang på gang, selvom bæstet snubler af og til. Det er blandt andet selve universet, der holder filmen flot og medrivende oven vande med sine både smukke og gruopvækkende fremtidstableauer.

alien covenant 02

Lige fra koloniskibets klaustrofobiske indre til den mystiske planets fremmede fauna og svimlende landskaber af regnvådt mareridt. Et helstøbt univers af blodig horror og iskold grumhed, som jeg filmen igennem ikke havde lyst til at forlade – og da slet ikke, når lortet i den grad brænder på for vores kære besætning på afveje.

Her finder man blandt andre Michael Fassbender tilbage i sin droideskikkelse, der med køligt overblik går stoisk og hemmelighedfuld gennem monsterballaden. Katherine Waterston er den både stærke og følsomme heltinde, der ikke rigtigt får lov til at tage ejerskab over løjerne før det næsten er for sent til for alvor at engageres i hendes karakter. Sådan er det desværre med castet generelt, hvor ingen sådan for alvor tager den følelsesmæssige tete i historien.

alien covenant 03

Heldigvis er Ridley Scott en mere end solid instruktør, der med op til flere velkoreograferede og blodspruttende rædselsscener banker både monsteraction samt også en smule mere subtil horror ind under huden på mig. Det er dog den mere udbasunerede del af gruen, der bider sig mest fast i denne ombæring – sammen med det dragende univers af fremmede verdener og glubske væsner.

Filmen udspiller sig 10 år efter Prometheus – og denne gang udvikler Ridley Scott ligeledes på Alien-universet. Ikke nødvendigvis lige vellykket, men stadig med interessante idéer i spil, så som småting som menneskets oprindelse og plads i universet. Der hvor Alien: Covenant dog excellerer er i sin både nærgående grumme intimitet samt bombastiske action i mødet mellem monster og menneske. Lagt ude i rummet, hvor vi alle fortsat må skrige forgæves efter at blive hørt.

4K Ultra HD og Ekstramateriale:
Filmen tager sig i den grad forrygende godt ud på det vilde 4K Ultra HD-format. Billedet står helt veldefineret og klart hele vejen, mens lydsporet spiller dynamisk og velbalanceret. En sand fornøjelse. Herudover medfølger filmen også på Blu-ray, der indeholde en fin omgang ekstramateriale. Blandt andet et kommentarspor med Ridley Scott, slettede/forlængede scener og en Master Class ved Ridley Scott videre til production-billeder med mere. Så hop hurtigt på dette rumskib.

Alien: Covenant udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 5. oktober 2017.
alien covenant 4k cover

ALIEN: COVENANT: Blodige rumbæster langt ude i rummet

Biografanmeldelse: Så er det igen tid til at vende tilbage til det store verdensrum, hvor ingen har kunnet høre dig skrige siden Ridley Scotts banebrydende Alien fra 1979. For med Alien: Covenant er det legendariske rumbæst blodigt tilbage på ny ballade. Atter med Ridley Scott i instruktørstolen.

Det slipper han overvejende godt fra. I hvert fald bedre end størstedelen af de medvirkende, der ikke overraskende må lade livet på blodskvulpnede vis. For besætningen ombord på koloniskibet Covenant får røven på komedie, da de lander på en fremmed planet for lige at tjekke, om den kunne være værd at bosætte sig på. Og nej, det kan den ikke. Fordi rummonster, du ved…

alien covenant 01

Det er den hurtige måde at sætte filmen op på. Mere behøver du egenlig heller ikke at vide, før du spænder rumhjelmen og tager en tur med Covenant. For ja, jeg vil anbefale dig at tage afsted, også selvom Ridley Scott snubler lidt rundt i sin historie, ikke får etableret det mest spændende karaktergalleri eller forløser sit rummonstermareridt lige medrivende hele vejen… men men men.

For på trods af historiemæssige snublerier samt desværre ikke videre veloptegnede og engagerende karakterer, så lander monstereskapaderne på sine blodige fødder gang på gang, selvom bæstet snubler af og til. Det er blandt andet selve universet, der holder filmen flot og medrivende oven vande med sine både smukke og gruopvækkende fremtidstableauer.

alien covenant 02

Lige fra koloniskibets klaustrofobiske indre til den mystiske planets fremmede fauna og svimlende landskaber af regnvådt mareridt. Et helstøbt univers af blodig horror og iskold grumhed, som jeg filmen igennem ikke havde lyst til at forlade – og da slet ikke, når lortet i den grad brænder på for vores kære besætning på afveje.

Her finder man blandt andre Michael Fassbender tilbage i sin droideskikkelse, der med køligt overblik går stoisk og hemmelighedfuld gennem monsterballaden. Katherine Waterston er den både stærke og følsomme heltinde, der ikke rigtigt får lov til at tage ejerskab over løjerne før det næsten er for sent til for alvor at engageres i hendes karakter. Sådan er det desværre med castet generelt, hvor ingen sådan for alvor tager den følelsesmæssige tete i historien.

alien covenant 03

Heldigvis er Ridley Scott en mere end solid instruktør, der med op til flere velkoreograferede og blodspruttende rædselsscener banker både monsteraction samt også en smule mere subtil horror ind under huden på mig. Det er dog den mere udbasunerede del af gruen, der bider sig mest fast i denne ombæring – sammen med det dragende univers af fremmede verdener og glubske væsner.

Filmen udspiller sig 10 år efter Prometheus – og denne gang udvikler Ridley Scott ligeledes på Alien-universet. Ikke nødvendigvis lige vellykket, men stadig med interessante idéer i spil, så som småting som menneskets oprindelse og plads i universet. Der hvor Alien: Covenant dog excellerer er i sin både nærgående grumme intimitet samt bombastiske action i mødet mellem monster og menneske. Lagt ude i rummet, hvor vi alle fortsat må skrige forgæves efter at blive hørt.

Alien: Covenant får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

Alien: Covenant får biografpremiere over hele landet den 18. maj 2017.

alien covenant poster

ALIEN ANTHOLOGY: En forrygende Blu-ray-udgivelse

Blu-ray-anbefaling: Et af mine favorit filmmonstre er H.R. Gigers syreholdige, elegante og foruroligende alien fra Alien-filmene. Det er et monster og en filmserie, jeg gang på gang er vendt tilbage til. Derfor var det også en fornøjelse at gå ombord i Alien Anthology-boksen – alle fire film udgivet på Blu-ray og med masser af spændende af ekstramateriale. Lad mig bare først som sidst få sagt, at det på alle leder og kanter er en fantastisk udgivelse.

Serien startede i 1979, hvor Ridley Scott sendte publikum ud i rummet til Sigourney Weaver, der som den hårdhudede Ellen Ripley forsøger at overleve ombord på rumskibet Nostromo. Her har besætningen nemlig fået en ubehagelig gæst på besøg, der jager dem rundt i rumskibets klaustrofobiske korridorer. Alien er en dybt fascinerende, skræmmende og intens klassiker, der nervepirrende og gnidningsløst sammenfletter gys og science fiction. Filmen er siden blevet et pejlemærke for et utal af science fiction- og monsterfilm. Et mirakel af en rumgyser.

boks-alien1-03

I 1986 satte James Cameron sig i instruktørstolen – og han skruede i den grad op for actionknapperne med Aliens. Han tilførte flere frådende aliens og skarpladte automatvåben, men heldigvis uden at glemme filmens karakterer undervejs. Resultatet er en af de mest underholdende og gruopvækkende science fiction-film nogensinde. Det ikoniske opgør mellem Ripley og den slimede alien-dronningen er stadig hjertebankende monster-action i verdensklasse.

David Fincher spillefilmsdebuterede med Alien³ i 1992. Det var en produktion fyldt med problemer, ikke mindst for Fincher. Han blev nemlig forsøgt styret af selskabet, der ikke lod ham føre sin vision ud i livet. Flere scener blev skudt om og andre igen tilføjet. Alien³ er da også endt som en noget ujævn størrelse, hvor Ripley må begå sig blandt svedige, mandlige fanger på ’Fury’ 161. Dette tredje kapitel er imidlertid særdeles stemningsfuld, dyster og tyk af nihilistisk fremtidsæstetik.

boks-alien2-01

Den indtil videre sidste del i serien er Alien: Resurrection fra 1997 – altså, med mindre man tæller Prometheus med (men det gør man i grunden nok) – med franske Jean-Pierre Jeunet ved roret. Ja, ham med den charmerende og søde Amélie. Hans skæve science fiction-univers er bestemt dragende, men blandt andet forsøget på at dreje det ikoniske monster i nye retninger og ikke mindst udforskningen Ripley-karakteren virker malplaceret. Men monstrene er flotte og så er specielt en undervandsscene med aliens lige i hælene intens monsterspænding.

Det har været en fornøjelse at gense filmene. Det er dog uden tvivl de to første, der er de stærkeste, men både tredje og fjerde kapitel har bestemt deres kvaliteter. Monstret vil med andre ord aldrig dø, men lever i bedste velgående 30 år efter det blev sluppet løs med den mesterlige Alien.

boks-alien3-01

Billede, lyd og ekstramateriale:
Filmene ser intet mindre end blændende godt ud på Blu-ray. Billedet står skarpt, kontrastfyldt og detaljeret – det uden at stofligheden er røget i svinget. Både de mange mørke scener i Alien og de heftige actionsekvenser i Aliens står upåklageligt. Det samme kan siges om Alien³ og Alien: Resurrection. Lydsporet på samtlige film er ligeledes fremragende. Her med perfekt afstemte niveauer og flere medrivende panoreringer, der sender dunkle dryp fra skyggerne og eksplosioner medrivende rundt i rummet. En klar forbedring i forhold til dvd-udgivelserne.

Udgivelsens ekstramateriale er et kapitel for sig. Udover at filmene kommer i to versioner, biografversionen og en alternativ udgave, får man også timevis af ekstramateriale. Her er kommentarspor, dokumentarfilm (blandt andet den ucensurerede version af dokumentaren om tilblivelsen af Alien³, som ikke før har været udgivet), slettede scener, trailere med mere. Ekstramaterialet er omfangsrigt, grundigt og en sand fornøjelse at gå på opdagelse i.

boks-alien4-01Konklusion:
Jeg kan kun på det varmeste anbefale denne udgivelse – og hvis man allerede har filmene på dvd, kan man roligt opgradere. For både billede og lyd er betydeligt forbedret og så medfølger der en masse spændende ekstramateriale. Dette er så afgjort en forrygende udgivelse af filmene. En uundværlig udgivelse for alle med mod på en tur ud i rummet, hvor de bistre monstre og den barske Ellen Ripley venter.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Alien Anthology | Blu-ray-anbefaling”]
alien anthology blu-ray cover
Originaltitel: Alien Anthology, 2010 (Alien, 1979. Aliens, 1986. Alien³, 1992. Alien: Resurrection, 1997).
Release: den 9. oktober 2014
Instruktion: Ridley Scott, James Cameron, David Fincher, Jean-Pierre Jeunet.
Medvirkende: Sigourney Weaver, Tom Skerritt, John Hurt, Ian Holm, Carrie Henn, Michael Biehn, Lance Henriksen m.fl.
Spilletid: 117 min., 137 min., 114 min., 109 min.
Distributør: Paramount Home Entertainment.[/tab][/tabgroup]

Dystopisk science fiction forenes i smuk filmmontage

Det kan godt være, at der er langt imellem de gode – altså dystopiske science fiction-film. Ja, eller bare gode science fiction-film i det hele taget. Men denne smukke filmmontage minder mig lige om, hvor mange gode science fiction-film, der allerede findes. Ja, der er mange gode imellem og flere af undertegnedes favoritter.

Lad mig da bare liste en god håndfuld af dem, blandt andet Blade Runner, Elysium, The Road, District 9, 12 Monkeys, Tron: Legacy, Children of Men, Dredd, The Fifth Element, Prometheus, The Matrix, Minority Report, Terminator 2, Total Recall, Brazil, Alien, Oblivion og WALL-E.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

Læs også mine anmeldelser af:
Dredd: Godt med smæk på den übervoldelige dommer.
Elysium: Matt Damon på hæsblæsende og fascinerende science fiction-ridt.
Oblivion: Tom Cruise og en øde Jord er fejende flot science fiction.
Tron: Legacy: Visuelt imponerende eventyr bøjet i neon.

Alien-trilogien som flotte plakater

Wow, det her er sgu et virkelig flot trekløver. En gut ved navn Ross Burt har lavet plakater for de tre første Alien-film! Jeg får sgu helt lyst til at se en animeret version af det skumle rum-univers og ikke mindst H.R. Gigers forrygende monstre.

Anyways, disse plakater er i hvert fald for vilde og giver mig også helt lyst til endnu et gensyn med filmene. Ja, jeg kunne sgu også godt lide Prometheus, men det er jo en anden snak.

Se også:
Min anmeldelse af Alien Anthology: den ultimative udgivelse
Min anmeldelse af Prometheus: Et flot og svulstigt rumeventyr

Ross-Burt-Alien Ross-Burt-AliensRoss-Burt-Alien-3

Ross Burt Alien-bonus:ALIEN_rab_blogAliens_Pinup_blog

Film som piktogram-plakater

Nogle films historier er nemme at koge ned til det helt grundlæggende, mens andre kræver lidt mere spalteplads. Designeren Matteo Civaschi har taget udfordringen op udi at visualisere en række populære films handlingsforløb med piktogrammer. Et sjovt koncept, der har affødt nogle fine plakater.

Blandt andet er den for The Lord of the Rings ret sjov (og sand) i al sin simplicitet, mens jeg også er vild med den for The Shining: hotel – skrivemaskine – økse – frost (the end). Den for Alien er også cool og får fornemt visualiseret de væsentlige plotdrejninger. Herudover finder man også plakater for E.T. the Extra-Terrestrial, The Exorcist, Robin Hood, The Matrix og Avatar. Du finder plakaterne herunder.

Læs også min anmeldelse: forlænget Ringenes Herre-trilogi imponerer på Blu-ray

Se andre plakater:
Selvfølgelig har rumskibe knogler
Ærlige Oscar-plakater for bedste film
Den originale ’Star Wars’-trilogi som smukt malede kort

Star Wars versus aliens

Fuck Disney og deres kommende Star Wars-film. Jeg vil se H.R. Gigers olme aliens æde sig vej igennem hele den nye trilogi. Ok, et mashup med de to rum-universer kunne måske også gøre det. Uanset hvad, så forener Robert Shane de to verdener på yderst flot vis i sine tre malerier.

Således møder de hvidhjelmede stormtroopers og Darth Maul en hær af aliens, mens Darth Vader må trække sit lysværd i kampen mod en alien queen. Hvem mon i grunden ville vinde sådan en kamp? Det ville de slimede aliens uden tvivl.

Læs også mine anmeldelser af Blu-ray-udgivelserne:
‘Alien Anthology’: den ultimative udgivelse!
’Star Wars: The Complete Saga’ er fantastisk

Stormtroopers vs. Aliens

Darth Vader vs. Alien

Darth Maul vs Aliens

‘Alien Anthology’: den ultimative udgivelse!

Et af mine favorit filmmonstre er H.R. Gigers syreholdige, elegante og foruroligende alien fra ’Alien’-filmene. Det er et monster og en film-serie, jeg gang på gang er vendt tilbage til. Derfor var det også med stor spænding, at jeg tog hul på Alien Anthology-boksen – alle fire film udgivet for første gang på Blu-ray og med timevis af ekstramateriale. Lad mig bare først som sidst få sagt, at det på alle leder og kanter er en fantastisk udgivelse.

Serien startede i 1979, hvor Ridley Scott sendte publikum ud i rummet til Sigourney Weaver, der som den hårdhudede Ellen Ripley forsøger at overleve ombord på rumskibet Nostromo. Her har besætningen nemlig fået en ubehagelig gæst på besøg, der jager dem rundt i rumskibets klaustrofobiske korridorer. Alien er en dybt fascinerende, skræmmende og intens klassiker, der nervepirrende og gnidningsløst sammenfletter gys og science fiction. Filmen er siden blevet et pejlemærke for et utal af science fiction- og monsterfilm. Et mirakel af en rumgyser.

I 1986 satte James Cameron sig i instruktørstolen – og han skruede i den grad op for actionknapperne med Aliens. Han tilførte flere frådende aliens og skarpladte automatvåben, men heldigvis uden at glemme filmens karakterer undervejs. Resultatet er en af de mest underholdende og gruopvækkende science fiction-film nogensinde. Det ikoniske opgør mellem Ripley og den slimede alien-dronningen er stadig hjertebankende monster-action i verdensklasse.

David Fincher spillefilmsdebuterede med Alien³ i 1992. Det var en produktion fyldt med problemer, ikke mindst for Fincher. Han blev nemlig forsøgt styret af selskabet, der ikke lod ham føre sin vision ud i livet. Flere scener blev skudt om og andre igen tilføjet. Alien³ er da også endt som en noget ujævn størrelse, hvor Ripley må begå sig blandt svedige, mandlige fanger på ’Fury’ 161. Dette tredje kapitel er imidlertid særdeles stemningsfuld, dyster og tyk af nihilistisk fremtidsæstetik.

Den indtil videre sidste del i serien er Alien: Resurrection fra 1997 med franske Jean-Pierre Jeunet ved roret – ja, ham med den charmerende og søde Amélie. Hans skæve science fiction-univers er bestemt dragende, men bl.a. forsøget på at dreje det ikoniske monster i nye retninger og ikke mindst udforskningen Ripley-karakteren virker malplaceret. Men monstrene er flotte og så er specielt en undervandsscene med aliens lige i hælene intens monsterspænding.

Det har været en fornøjelse at gense filmene. Det er dog uden tvivl de to første, der er de stærkeste, men både tredje og fjerde kapitel har bestemt deres kvaliteter. Monstret vil med andre ord aldrig dø. Ridley Scott arbejder sågar for tiden på en ’Alien’-prequel, altså en forhistorie. Det bliver spændende at se, hvordan han vil tackle det ikoniske monster, mere end 30 år efter han startede serien med den mesterlige Alien.

Billede og lyd
Filmene ser intet mindre end blændende godt ud på Blu-ray. Billedet står skarpt, kontrastfyldt og detaljeret – det uden at stofligheden er røget i svinget. Både de mange mørke scener i Alien og de heftige actionsekvenser i Aliens står upåklageligt. Det samme kan siges om Alien³ og Alien: Resurrection. Lydsporet på samtlige film er ligeledes fremragende. Her med perfekt afstemte niveauer og flere medrivende panoreringer, der sender dunkle dryp fra skyggerne og eksplosioner medrivende rundt i rummet. En klar forbedring i forhold til dvd-udgivelserne.

Ekstramateriale
Udgivelsens ekstramateriale er et kapitel for sig. Udover at filmene kommer i to versioner, biografversionen og en alternativ udgave, får man også timevis af ekstramateriale. Bl.a. følger man filmene før, under og i postproduktionen. Her er kommentarspor, dokumentarfilm (bl.a. den ucensurerede version af dokumentaren om tilblivelsen af Alien³, som ikke før har været udgivet), slettede scener, trailere, storyboards, manuskripter med mere. Man finder alt, der fulgte med Alien Quadrilogy-boksen (dvd-boks med filmene) plus en håndfuld ekstra timer – bl.a. to dokumentarfilm. Ekstramaterialet er omfangsrigt, grundigt og en sand fornøjelse at gå på opdagelse i.

Konklusion
Jeg kan kun på det varmeste anbefale denne udgivelse – og hvis man allerede har Alien Quadrilogy-boksen, kan man roligt opgradere. For både billede og lyd er betydeligt forbedret og så medfølger endnu mere ekstramateriale. Dette er så afgjort den ultimative udgivelse af filmene – og mere end hvad man kunne have håbet på. En uundværlig udgivelse for alle med mod på en tur ud i rummet, hvor de bistre monstre og den barske Ellen Ripley venter.

Originaltitel:
Alien Anthology, 2010 (Alien, 1979. Aliens, 1986. Alien³, 1992. Alien: Resurrection, 1997).
Instruktion: Ridley Scott, James Cameron, David Fincher, Jean-Pierre Jeunet.
Medvirkende: Sigourney Weaver, Tom Skerritt, John Hurt, Ian Holm, Carrie Henn, Michael Biehn, Lance Henriksen m.fl.
Spilletid: 117 min., 137 min., 114 min., 109 min.
Distributør: SF Film.

Mens vi venter på Ridley Scott …

Instruktøren Ridley Scott har som bekendt planer om at vende tilbage til rummet, for at instruere en prequel til sin egen rum-klassiker, Alien fra 1979 – og måske endda med hele to nye film om det syreholdige rumvæsen.

Mens vi med spænding venter på dem (ingen release-dato endnu), kan man slå et smut forbi Nicole Petersons konkurrence The Alien an the Kitty, som løber til d. 31. oktober. Nicole mistede sin elskede kat for år siden, og holder konkurrencen til minde om den. Deltagerne skal nemlig tegne Alien-monstret sammen med katten. Det er der kommet et par ret cool billeder ud af – men for pokker, der er også en del hø imellem.

– Læs om konkurrencen HER – og deltag evt. selv.
– Følg med i alle de indsendte forslag HER.

Lad Alien-monstret fordre dig med slik

Skulle man få lyst til at hive slik ud af gabet på det drabelige rummonster fra Alien-filmene, har man nu muligheden. For Peter “Rat D” Davidson har nemlig designet en PEZ slik-dispenser med det ikoniske filmmonster.

Hvorvidt det så er syreholdige stykker slik, man hiver ud af uhyret, ved jeg ikke. Men helt ufarlig ser det lille monster ikke ud…