Indlæg

Top 10 – de bedste film fra 2013

De 10 bedste film fra 2013 samt det store filmiske tilbageblik: 2013 har været et virkelig godt filmår med mange fremragende filmoplevelser. Fra buldrende blockbusters til intense dramaer og originale komedier samt skræmmende gys og monstrøs science fiction. Det har derfor i udpræget grad været svært at sammensætte dette års top 10 med de bedste film fra 2013.

Jeg kigger derfor også tilbage på året mere generelt og peger på en række film, der har været med til at tegne filmåret, der er gået. Jeg fremhæver selvfølgelig også højdepunkter fra filmfestivalerne CPH PIX og Blodig Weekend. Listen og de øvrigt omtalte film inkluderer kun titler, der har haft dansk biografpremiere i 2013.

1) THE WORLD’S END (instr. Edgar Wright)
Edgar Wrights sidste del i Three Flavours Cornetto-trilogien sprutter af energi og overskud. Simon Pegg og Nick Frost leder veloplagt an i science fiction-komedien, der forener pub crawl og Jordens undergang. Det er vittigt, velskrevet og ikke mindst helt forrygende morsomt. Min anmeldelse.

world's end top 10

2) GRAVITY (instr. Alfonso Cuarón)
Vægtløs og med bankende hjerte sendes man ud i verdensrummet med George Clooney og Sandra Bullock, hvor en rutinemæssig mission ender katastrofalt. En pokkers intens film, der med et fast greb om dramaet udfolder sin medrivende og åndeløst smukke historie. Min anmeldelse.

Gravity top 10

3) PIETA (instr. Kim Ki-duk)
Sydkoreanske Kim Ki-duks smertelige og smukke Pieta er en voldsom oplevelse om et komplekst forhold mellem den kyniske Gang-do og en kvinde, der påstår at være hans mor. Tematikker som hævn, forladelse, synd, vold, afsavn og kærlighed væves elegant sammen i det intense drama.

Pieta 02 top 10

4) THE MASTER (instr. Paul Thomas Anderson)
I årene efter 2. Verdenskrig følger man forholdet mellem en megalomanisk kultleder og hans fordrukne protegé – Philip Seymour Hoffman og Joaquin Phoenix i pragtpræstationer. En film, der bugter sig gennem sin fascinerende historie om kærlighed, ensomhed og religion. Min anmeldelse.

Master top 10

5) NYMPHOMANIAC (instr. Lars von Trier)
Lars von Trier er en drillesyg mand, der leger med sit publikum. Det er også tilfældet med hans seksuelle dobbeltdækker Nymphomaniac. En fire timer lang rejse gennem en kvindes seksuelle eskapader. Et fascinerende bæst af en film om ensomhed og afhængighed. Min anmeldelse.

Nymphomaniac top 10

6) PACIFIC RIM (instr. Guillermo del Toro)
Medrivende, kulørt og spektakulær underholdning med gigantiske monstre i kamp med enorme menneskestyrede robotter. Et buldrende og berusende science fiction-kick, der slipper fantasien løs og strækker tyngdeloven til sit yderste. Min anmeldelse.

pacific rim top 10

7) MUD (instr. Jeff Nichols)
I dette Mississippi-beskidte coming of age-drama støder to 14-årige knægte på den mystiske Mud, spillet med liv og død af Matthew McConaughey. Trekløverets umage venskab afføder et både rørende, ærligt og nærværende drama om barndom, kærlighed og venskab. Min anmeldelse.

Mud top 10

8) THE CONJURING (instr. James Wan)
Et særdeles olmt hauted house-gys om en familie, der flytter ind i et afsidesliggende hus, som gemmer på en dyster fortid. Det går dog alt for sent op for familien, og så står den ellers på den ene skræmmende scene efter den anden med lyde i mørket og eksplicit gru. Min anmeldelse.

Conjuring top 10

9) DJANGO UNCHAINED (instr. Quentin Tarantino)
Seksløbere, cowboyhatte og fjogede Ku Klux Klan-medlemmer anno 1858. Tarantino går all in på westerngenren med et voldeligt og vittigt ridt ud over prærien med dusørjægerne Jamie Foxx og Christoph Waltz, mens Leonardo DiCaprio støder til som slesk satan. Min anmeldelse.

Django Unchained top 10

10) ELYSIUM (instr. Neill Blomkamp)
Der lukkes op for godteposen af flot fremtidslir og heftig action i denne dystopiske sci fi-basker. Her tegnes skellet mellem rig og fattig skarpt op, mens en desperat Matt Damon iført kropsforstærkende skelet forsøger at klare ærterne med rumpistoler og de bare næver. Min anmeldelse.

Elysium top 10

Disse film skulle du også have set i 2013
Jeg lister i år også en række andre film, ganske enkelt fordi, at 2013 bød på så mange gode filmoplevelser. Langt fra alle titler var dog tæt på at nå min top 10, men det er alle film, der har været med til at gøre 2013 til et skønt filmår. Så skulle du have misset nogle titler, kan du fint bruge denne gennemgang som en tjekliste. Klik på titlerne for mine anmeldelser.

Andre nævneværdige film fra 2013 – del 1
Nicolas Winding Refns helt meditative Only God Forgives var tæt på at nå min top 10 og Silver Linings Playbook var et morsomt og rørende drama om kærligheden og at turde give slip på fortiden. The Place Beyond the Pines tog sin fortælling ad uventede veje, mens man blev i godt humør af Frances Ha, og så sitrede kærligheden i Blue is the Warmest Color. Woody Allen serverede en depressiv Cate Blanchett i Blue Jasmine og Steven Spielberg tog tålmodig hånd om Lincoln i Lincoln.

Top 10 boblere del 1

Osama bin Laden blev jagtet i Zero Dark Thirty og livet spændte ben for Marion Cotillard i Smagen af rust og ben, mens mænd og kvinder blev sat drilsk i scene i Don Jon. Thrilleren Prisoners satte hævntørsten i gang, mens der blev slået hekse ihjel i Witch Hunters og This is the End gjorde Jordens undergang sjov. Ridley Scott var ond med The Counselor og Ben Stiller veloplagt i The Secret Life of Walter Mitty, mens der var smæk på eventyret i The Hobbit: The Desolation of Smaug.

Andre nævneværdige film fra 2013 – del 2
2013 bøde også på flere store blockbusters, hvor blandt andet Tom Cruise fløj rundt i fremtiden i den smukke Oblivion, mens der var rumræs i Star Trek – Into Darkness og Superman gik til stålet i Man of Steel. Tom Hanks var på pirat-røven med Captain Phillips og så var der lykkepiller på spil i Side Effects, mens Danmark fik sin egen superhelt med Antboy. Pixar leverede den forrygende prequel Monsters University og James Wan gøs med Insidious 2, mens Denzel Washington drak flyversjusser i Flight.

top 10 boblere del 2

Hushpuppy var barnlig virkelighedsflugt og Ghibli-studiet leverede sød animation med Oppe på valmuebakken, mens der også var sød animation i Vilde Rolf. Anthony Hopkins gav liv til mesterinstruktøren Hitchcok i Hitchcock og eventyret fik vind i sejlene med Kon-Tiki. Tim Burton leverede veloplagt stop-motion med Frankenweenie og Ender’s Game sendte publikum medrivende ud i verdensrummet.

Bredtfavnende filmoplevelser på CPH PIX 2013
Jeg nåede små 29 titler på dette års CPH PIX, der igen i år var en både bredtfavnende og spændende festival at gå i kødet på. Det bevidner nedenstående gennemgang af nogle af festivalens bedste filmoplevelser også om.

David Cronenbergs søn, Brandon Cronenberg, stod for den kropsmuterende Antiviral, mens der var forstadsgys med Citadel og indisk vanvid med Miss Lovely. Min personlige favorit, japanske Sion Sono, leverede rørende atomkatastrofe med The Land of Hope, Takeshi Kitano stod for det cool gangsterdrama Outrage Beyond og mesteren Terrence Malick var tilbage med den smukke To the Wonder.

Top 10 PIX 2013

Don Coscarelli syrede ud med John Dies at the End, mens den poetisk fabulerende Post Tenebras Lux fascinerede og Harmony Korine leverede bikinier og pistoler med Spring Breakers. Wrong var herligt absurd og Chan-wook Park imponerede med sin kølige Hollywood-debut, thrilleren Stoker, mens kazhakstanske Harmony Lessons forløste et brutalt drama.

Filippinske Brillante Mendoza har lavet fremragende brutale film, men Thy Womb var et afdæmpet og vedkommende drama, mens der var spansk melankoli og fortidsgys med Painless. Den både rørende og morsomme, filippinske Six Degrees of Separation from Lilia Cuntapay fortalte historien om den ældre skuespillerinde Cuntapays stjernedrømme, og så var der kræs for både lydfans og fans af 70’er-horror med den stemningsfulde Berberian Sound Studio.

Skræmmende gode filmoplevelser Blodig Weekend 2013
For andet år i træk blev der åbnet op for grusomhederne med den københavnske genrefilmsfestival Blodig Weekend, der løb fire dage med visninger primært i Cinemateket i Filmhuset, mens der i år også var en håndfuld visninger i CinemaxX.

Blandt de bedste oplevelser var det blodspruttende og veloplagte remake Evil Dead, et gensyn med min personlige favorit, italienske Dario Argentos fremragende thriller Cat O’ Nine Tails fra 1971, mens antologigyset V/H/S 2 gav los med gys og splat. Børn gik i krig i I Declare War, mens The Battery stod for en stemningsfuld zombieapokalypse og den italienske thriller Forbidden Photos of a Lady Above Suspicion fra 1970 udfordrede underbevidstheden og virkeligheden.

Top 10 Blodig Weekend 2013

Det amerikanske remake We Are What We Are leverede dystre familiehemmeligheder i en vellykket genfortolkning af den mexicanske original og den fjollede Sharknado var herligt dum og forglemmelig underholdning, mens der var VHS-nostalgi med dokumentaren Adjust Your Tracking samt medrivende action med den sydkoreanske skyskraber-katastrofefilm The Tower.

En række film, der skuffede i 2013
På samme måde som man kan blive positivt overrasket over en film, på samme måde skuffes man også gang på gang af film, der ikke indfrier forventningerne. Dem var der desværre også flere af i 2013. Gangster Squad så med sit forrygende cast ud til at være en sikker vinder, men viste sig at være en flad stiløvelse og så skuffede Juan Antonio Bayona med katastrofefuseren The Impossible, mens zombieromancen Warm Bodies forblev uinteressant.

Top 10 skuffelser 2013

Sam Raimi for vild med den kulørte Oz the Great and the Powerful, mens The Matrix-søskendeparret rodede rundt med Cloud Atlas og Tom Hooper efterlod mig følelseskold med Les Misérables. Michael Noer nåede aldrig vellykket i mål med Nordvest, mens Iron Man 3 blot larmede og The Great Gatsby forblev overflade. Jeg forsøger at opretholde troen på M. Night Shyamalan, men hans pinligt ringe After Earth skød atter håbet i sænk.

Gore Verbinski og Johnny Depp famlede rundt med The Lone Ranger og Sofia Coppola forløste ikke rigtigt potentialet i The Bling Ring. Brad Pitts zombiebasker World War Z var en tam affære, mens Spies & Glistrup var en fesen fest, komedien The Heat var komisk træthed i tomgang og desværre gik det ikke Michael Bay særligt godt med den pumpede Pain & Gain.

De forsømte film fra 2013
Selvom jeg gerne ville nå det hele, er der igen i år titler, jeg ikke har fået set. Det råder jeg bod på i 2014. Blandt titlerne, jeg ser frem til at få indhentet er The Sessions, The Way Way Back, Den store skønhed, Before Midnight, The Grandmaster, Rush, Riddick, Pitch Perfect, The Broken Circle Breakdown, Escape Plan, Mit Liv med Liberace og Prince Avalanche.

– Læs også mine top 10-lister for 2009, 2010, 2011 og 2012.
– Læs om alle mine filmoplevelser på CPH PIX 2013 HER.
– Læs om min gang på Blodig Weekend: DAG 1, DAG 2, DAG 3 og DAG 4.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

BLODIG WEEKEND 2013: Genrefilmsfestival byder på spændende og brutal horror

For anden gang kan man mæske sig i alverdens horrorfilm på den årlige genrefilmsfestivalen Blodig Weekend i København. Festivalen løber fra d. 26.-29. september med enkelte visninger i Århus. Programmet byder på flere interessante titler – og alene det at kunne kaste sig over horrorfilm i fire dage er lækkert.

Nedenfor følger tre titler for hver af festivalens fire dage, som jeg ser frem til – torsdag d. 26. september er der dog kun to titler på programmet, men to titler, jeg glæder mig til. Jeg har også indsat festivalens øvrige titler for overblikkets skyld. Klik på titlerne for Blodig Weekends omtaler.

Festivalen byder langt overvejende på film fra horrorland, man finder dog også enkelte afstikkere til blandt andet action- og westerngenren. Man kan desuden købe film, merchandise og andre lækkerier på collector’s market lørdag d. 28. september i Cinemateket fra kl. kl. 13:00-21:00, mens festivalen også byder på en række gæster. Blodig Weekend finder primært sted i Cinemateket i København, men har også en håndfuld visninger i CinemaxX i både København og Århus.

Jeg skal introducere remaket af den grumme We Are What We Are fredag d. 27. september kl. 21:45. Originalen er en brutal og dyster oplevelse og genindspilningen skulle ligeledes være en grum omgang gru. Kig endelig forbi og sig hej.

– Besøg Blodig Weekend på deres site HER og på Facebook HER.

Torsdag den 26. september:


EVIL DEAD
, (Fede Alvarez, USA, 2013, kl. 19.00, CinemaxX, KBH og Århus).
Remakes er ofte ildeset – og oftest med god grund – men det her skulle været et sjaskhamrende godt et af slagsen. Lavet med kun praktiske effekter som i de gode gamle dage. Så selvom der nok ikke er tale om en milepæl i genren, bliver det cool at se de vamle blodsudgydelser på det store lærred.

evil dead remake blodig weekend

V/H/S 2, (Diverse instruktører, USA, 2013, kl. 22:00, Cinemateket).
Jeg er ret glad for den første V/H/S – en antologigyser med håndholdt kamera – og denne opfølger skulle være endnu bedre. Instruktørerne bag de forskellige indslag er i denne omgang blandt andet Eduardo Sánchez (The Blair Witch Project), Gareth Evans (The Raid) og Jason Eisener (Hobo with a Shotgun). Min anmeldelse af den første V/H/S finder du HER.

VHS 2 Blodig Weekend stills

Fredag den 27. september:

I DECLARE WAR, (Jason Lapeyre, Robert Wilson, Canada, 2012, kl. 14.00 i Cinemateket).

THE BATTERY, (Jeremy Gardner, USA, 2012, kl. 16:30 i Cinemateket).
Dette skulle være et nyt og interessant take på zombiegenren. Jeg er vild med zombier – som alle horrorfilmfans vel er – så jeg er spændt på at se, hvordan man har forsøgt at gribe den ofte noget stivbenede genre an.

Battery Blodig Weekend stills

THE FORBIDDEN PHOTOS OF A LADY ABOVE SUSPICION, (Luciano Ercoli, Italien, 1970, kl. 19.15 i Cinemateket).

STITCHES, (Conor McMahon, Irland, 2012. Kl. 19.30 i Cinemateket).

BYZANTIUM UPDATE: DENNE VISNING ER DESVÆRRE BLEVET AFLYST. (Neil Jordan, England-USA-Irland, 2012, kl. 21.30, CinemaxX, KBH og Århus).
Jeg får desværre ikke mulighed for selv at se denne vampyrfilm, da jeg skal introducere We Are What We Are i Cinemateket. Instruktøren har blandt andet Interview With a Vampire og The Company of Wolves på CV’et. Filmen har Saoirse Ronan og Gemma Arterton på rollelisten samt Thure Lindhardt og Caleb Landry Jones, hvor sidstnævnte imponerede i Brandon Cronenbergs Antiviral – du finder min anmeldelse HER.

Byzantium Blodig Weekend stills

RETURN TO NUKE ‘EM HIGH VOLUME 1, (Lloyd Kaufman, USA, 2013, kl. 21.30 i Cinemateket).

WE ARE WHAT WE ARE, (Jim Mickle, USA, 2013, kl. 21.45 i Cinemateket).
Endnu et remake på programmet. Der skulle dog være tale om et solidt et af slagsen. Filmen er i hvert fald allerede blevet modtaget positivt – og ja, den mexicanske original er fremragende. Det bliver spændende at se, hvordan man her har behandlet det både stemningsfulde og brutale forlæg. Jeg introducerer desuden filmen.

We Are What We Are Blodig Weekend stills

Lørdag den 28. september:

COLLECTOR’S MARKET
. Salg af memorabilia, plakater og meget mere. Fri entre, fra kl. 13.00-21.00 i Cinemateket.

DEN NIHALEDE KAT, (Dario Argento, Italien-Frankrig-Vesttyskland, 1971, kl. 14.15 i Cinemateket).
Filmen introduceres af Dario Argento-eksperten Thomas Rostock og er en af festivalens ”retro”-titler. Ja, jeg er kæmpe fan af Dario Argento – i hvert fald hans film fra 1970’erne og 1980’erne og dette er en af hans perler, og så på 35 mm. Den skal du se. Læs evt. min anmeldelse af hans Four Flies on Grey Velvet HER.

Cat o nine tales Blodig Weekend stills

DARK TOUCH, (Marina de Van, Frankrig-Irland, 2013, kl. 16.45 i Cinemateket).
Dette skulle være en ret brutal omgang, hvor man følger en 11-årig pige, der er eneste overlevende efter en blodig massakre i en fjerntliggende by i Irland. Håber på en ordentlig mavepuster.

Dark Touch Blodig Weekend stills

Blodigt nyt fra undergrunden, danske genrefilm, fri entre, kl. 18.00 i Cinemateket.

DADDY’S LITTLE GIRL, (Chris Sun, Australien, 2012, kl. 19.00 i Cinemateket).

Alex Puddu-koncert med Edda Dell’Orso, efterfulgt af filmen ONCE UPON A TIME IN THE WEST, (kl. 19.30 i Cinemateket).

KISS OF THE DAMNED, (Xan Cassavetes, USA, 2012, kl. 21.30 i Cinemateket).

SHARKNADO
, (Anthony C. Ferrante, USA, 2013, kl. 21.30 i CinemaxX, KBH og Århus).
Ok, den her er måske ikke horror som sådan. Men ud fra dens trailer, der har floreret på nettet ser det ud til at blive en yderst underholdende tåbelighed. Jeg mener – hajer, der hvirvels op i tornadoer og spreder skræk og rædsel. Ja, det kan vist kun blive underholdende – og så er Ian Ziering på rollelisten (Steve fra Beverly Hills 90210).

Sharknado Blodig Weekend stills

Søndag den 29. september:

ADJUST YOUR TRACKING, (Levi Peretic, Dan M. Kinem, USA, 2013, kl. 14.15 i Cinemateket).
Festivalens eneste dokumentar og jeg glæder mig. Den handler nemlig om den subkultur af filmfans, der samler på VHS-bånd. Jeg har selv en forkærlighed for de gamle kassetter, så det bliver forhåbentligt både sjovt, interessant og underholdende at få indblik i disse samleres liv.

Adjust Your Tracking Blodig Weekend stills

GROTESK, (Peter J. Bonneman, Danmark, 2013, kl. 16.30 i Cinemateket).

Blodigt nyt fra undergrunden, danske genrefilm, (kl. 18.00 i Cinemateket, fri entré).

HERE COMES THE DEVIL, (Adrián García Bogliano, Mexico-USA, 2012, kl. 19.00 i Cinemateket).

FRESH MEAT, (Danny Mulheron, New Zealand, 2012, kl. 19.15 i Cinemateket).

BIG BAD WOLVES, (Aharon Keshales, Navot Papushado, Israel, 2013, kl. 21.30 i CinemaxX, KBH og Århus).
En israelsk hævn-thriller af de to instruktører, der stod bag den interessante, men også noget ujævne Kalevet aka Rabies. Denne titel skulle dog være mere vellykket – valget for mit vedkommende står dog mellem denne og actionfilmen The Tower, og selvom de begge lyder spændende bliver det for mit vedkommende The Tower jeg kaster mig over.

Big Bad Wolves Blodig Weekend stills

THE TOWER, (Ji-hoon Kim, Sydkorea, 2012, kl. 21:30 i Cinemateket).
Dette er en afstikker til actiongenren – og det skulle være en yderst effektiv og medrivende film i samme boldgade som Det tårnhøje helvede og Die Hard. Jeg har desuden en svaghed for sydkoreanske film, så som Old Boy, The Chaser og Public Enemy, så mon ikke også, at denne titel bliver en positiv oplevelse.

Tower Blodig Weekend stills

THALE, (Aleksander Nordaas, Norge, 2012, kl. 21.45 i Cinemateket:).

BONUS: Besøg af sangerinden Edda Dell’Orso.

Desuden gæster den 78-årige sangerinde Edda Dell’Orso festivalen. Hun har langt stemme til film som Once Upon a Time in the West, Den gode og den onde og den grusomme og har desuden sunget sange til over 50 titler af instruktører som Giuseppe Tornatore, Ettore Scola, Mario Bava og Jess Franco.

Guldpalmen går til lesbisk kærlighedsdrama

Så er dette års priser uddelt i Cannes – og nej, der var ingen priser til de danske deltagere. Hverken Nicolas Winding Refn, der deltog med Only God Forgives, Mads Mikkelsen, der taler fransk og ridder på hest i Michael Koolhaas eller Sara Hjort Ditlevsen, man finder i den hollandske Borgman.

Det er som bekendt Steven Spielberg, der var dette års juryformand – han blev flankeret af instruktørerne Ang Lee, Cristian Mungiu, Lynne Ramsay og Naomi Kawase samt skuespillerne Christoph Waltz, Nicole Kidman, Daniel Auteuil og Vidya Balan. De valgte, at det franske drama La Vie d’Adèle – chapitre 1 & 2 skulle løbe med Guldpalmen – det må være den første Guldpame-vinder, der er baseret på en tegneserie. Jep, fransk med fransk på.

La vie d’Adèle 02

Jeg har ikke set nogle af filmene og det har du sikkert heller ikke – det skulle da lige være Only God Forgives, der har været vist til en forpremiere herhjemme. Men ellers må man nok kigge forgæves efter langt de fleste af titlerne. Vi kommer dog nok til at stifte bekendtskab med Coen-brødrenes Inside Llewyn Davis, der vandt Juryens Grand Prix samt Nebraska af Alexander Paynes (Sideways, The Descendants, About Schmidt).

Anyways, herunder er årets vindere. Tillykke og alt det der.

Guldpalmen for bedste spillefilm

La Vie d’Adèle – chapitre 1 & 2 (Blå er den varmeste farve) af Abdellatif Kechiche

Juryens Grand Prix
Inside Llewyn Davis af Joel og Ethan Coen

Juryens pris
Soshite Chichi Ni Naru (Som far, også søn) af Hirokazu Kore-eda

Bedste instruktør
Amat Escalante for Heli

Bedste manuskript
Jia Zhangke for Tian Zhu Ding (A Touch Of Sin)

Bedste kvindelige skuespiller
Berenice Bejo i Le Passé

Bedste mandlige skuespiller
Bruce Dern i Nebraska

Den Gyldne Palme for bedste kortfilm
Safe af Byounggon Moon

Det Gyldne Kamera for bedste debutfilm
Ilo Ilo af Anthony Chen

CPH PIX 2013, DAG 14: Tak for endnu en veloverstået filmfestival

Så er dette års filmfestival CPH PIX veloverstået. Den har således de sidste fjorten dage stået på film fra hele verden og heldigvis med langt flere gode end dårlige oplevelser. Jeg har således blandt andet været i Sydkorea, Japan og videre til Kasakhstan, Fillippinerne og Spanien samt England og USA. Lækkert.

Det er altid en smule vemodigt, når festivallen er forbi og jeg ikke længere skal have mine daglige ture rundt i Københavns biografer. Men på den anden side er jeg også blevet godt mæt af filmoplevelser og klar til at bevæge ud i virkeligheden igen – i hvert fald for en stund. For heldigvis er der et liv for en filmfan efter CPH PIX, hvilket bunkerne af film hos mig vidner om.

cph pix dag 14

Jeg nåede desværre ikke helt så mange film i år, som blandt andet sidste års 38 titler. Men 29 styk er trods alt også helt ok – og nu er det heller ikke et mål i sig selv blot at se så mange film som muligt, men at se dem, man har lyst til – og det med plads til både at bliver overrasket, udfordret og selvfølgelig underholdt. Så tak for endnu en fantastisk festival og de mange gode oplevelser.

Blev ven med Filmskribenten på Facebook HER.

Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012 og 2013.

Her er de titler, jeg nåede at se i år listet efter antal stjerner:
1.    The Girl From Nowhere 1/6: 1_6 - stars_LILLE
2.    Rock and Roll Fuck ‘n’ Lovely 2/6: 2_6 - stars_LILLE
3.    Ape 3/6: 3_6 - stars_LILLE
4.    Chained 3/6: 3_6 - stars_LILLE
5.    Compliance 3/6: 3_6 - stars_LILLE
6.    Dark Blood 3/6: 3_6 - stars_LILLE
7.    Diablo 3/6: 3_6 - stars_LILLE
8.    Kiss of the Damned 3/6: 3_6 - stars_LILLE
9.    No 3/6: 3_6 - stars_LILLE
10.   The Liability 3/6: 3_6 - stars_LILLE
11.    The We and the I 3/6: 3_6 - stars_LILLE
12.    Antiviral 4/6: 4_6 - stars_LILLE
13.    Citadel 4/6: 4_6 - stars_LILLE
14.    Harmony Lessons 4/6: 4_6 - stars_LILLE
15.    John Dies at the End 4/6: 4_6 - stars_LILLE
16.    Miss Lovely 4/6: 4_6 - stars_LILLE
17.    Outrage Beyond 4/6: 4_6 - stars_LILLE
18.    Painless 4/6: 4_6 - stars_LILLE
19.    Post Tenebras Lux 4/6: 4_6 - stars_LILLE
20.    Six Degrees of Separation from Lilia Cuntapay 4/6: 4_6 - stars_LILLE
21.    Spring Breakers 4/6: 4_6 - stars_LILLE
22.    The ABCs of Death 4/6: 4_6 - stars_LILLE
23.    Thy Womb 4/6: 4_6 - stars_LILLE
24.    To the Wonder 4/6: 4_6 - stars_LILLE
25.    Wrong 4/6: 4_6 - stars_LILLE
26.    Berberian Sound Studio 5/6: 5_6 - stars_LILLE
27.    Pieta 5/6: 5_6 - stars_LILLE
28.    Stoker 5/6: 5_6 - stars_LILLE
29.    The Land of Hope 5/6: 5_6 - stars_LILLE

CPH PIX 2013, DAG 13: En flad tur på snitter og rockmusik

Selvom CPH PIX egentlig også har visninger i dag onsdag, var tirsdag sidste dag for mit vedkommende og det med kun en enkelt film på programmet. Desværre var det en noget fesen afslutning på en ellers fremrangende og bredtfavnende festival, der ventede mig med den kedelige Rock and Roll Fuck ‘n’ Lovely.

Her kommer man på tour med det fiktive band The Fuckin’ Lovelies. Det bliver dog aldrig til musik på scenen, da filmen blot følger eskapaderne backstage, hvor tiden går med snitter, druk og destruktion. Men selvom der er knald på festerne, rykker filmen sig sgu aldrig ud af stedet, men forbliver en stillestående og noget stenet samling af scener med folk, der bare bliver mere og mere blæste. Trægt.

Rock and Roll Fuck 'n' Lovely

Filmen mangler den anarkistiske energi og fandenivoldskhed, der ellers sigtes efter med det urolige kamera og uendelige fester. At filmen så i sidste halvdel vender vrangen ud på sig selv og bliver en art horrorfilms-feberdrøm giver desværre heller ikke det løft, der kunne have afsluttet filmen med det spark i løgene, man har siddet og ventet på skulle indfinde sig.

Rock and Roll Fuck ‘n’ Lovely 2/6: 2_6 - stars_LILLE

Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER.

CPH PIX 2013, DAG 12: Sexede vampyrer og italienske skrig

Mandag ventede der to film i den mere dystre ende af filmskalaen – først stod den på sexede vampyrer i Xan Cassavetes’ delvist vellykkede Kiss of the Damned og herefter kom jeg en tur tilbage til 1970’ernes italienske horrorfilmscene med den yderst forførende Berberian Sound Studio.

Vampyren Djuna falder pladask for forfatteren Paulo –  og inden man får set sig om, er de to endt i kanen og hun har forvandlet ham til vampyr. Bum. Sammen står den således på udødelig kærlighed, men da Djunas lystslupne søster Mimi dukker op, begynder problemerne at melde sig. Hun er nemlig modsat Djuna og Paulo i følelsernes vold og ikke sådan at holde styr.

kiss of the damned

Plottet er ret løst og fungerer da også mere som et portræt af livet som vampyr. En ofte stemningsfuld oplevelse med både vampyrbid, sex og blod, mens den fine lydside sitrer af klassisk musik og brummende rock. Men svage præstationer fra trekløveret trækker ned i oplevelsen, mens forelskelsen mellem Djuna og Paulo aldrig blev troværdig. Visuelt ofte ret vellykket, men desværre svag i karakterer og historie.

Kiss of the Damned 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Så ventede der en langt mere helstøbt filmisk fornøjelse med Peter Stricklands atmosfærefulde Berberian Sound Studio. Et smukt og forførende studie udi lyd, billede, lys og mørke. Man følger her den konfliktsky special effects-lydmand Gilderoy i 1970’ernes Italien, hvor han er blevet hyret ind for at lave lyd på til en eksplicit omgang horror, hvor hekse tortureres og hugges i stykker. Gisp.

berberian sound studio

En fremragende Toby Jones indtager underkuet rollen som den forsigtige lydmand, der får sin sag for med det tvivlsomme lydstudie. Særligt er filmens sleske producer på nakken af ham, mens også de grumme film så småt begynder at påvirke Gilderoys skrøbelige sind. Filmen når således helt psykedeliske højder, mens virkelighed og film begynder at opløse hinanden jo længere ind i mørket Gilderoy kommer.

Det er en pokkers elegant og veludført rejse at være med på, hvor skuespillerinderne indtaler rædselsslagne skrig i lydboksen og der kløves grønsager for at give lyd til filmens brutale scener. En film, der ånder af en kærlighed til mediet og forfører hele vejen med en dragende atmosfære af gru, filmmagi og gamle dage, mens underspillet komik kiler sig veloplagt ind i mørket.Ja, så absolut en filmisk fornøjelse.

Berberian Sound Studio 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER.

CPH PIX 2013, DAG 11: horror statist og en cool lejemorder

Der var endnu en filippinsk film på programmet, da jeg begav mig ud i de københavnske biografer på en solrig søndag. Her fik man nemlig et både rørende og morsomt portræt af den ældre skuespillerinde Lilia Cuntapay i dokumentaren om stjernedrømme og ukuelighed med Six Degrees of Separation from Lilia Cuntapay.

Med sit karakteristiske udseende og store karisma har Lilia Cuntapay således begået sig i diverse obskure horrorfilm som enten spøgelse, gammel kone eller heks. Hun er nu blevet nomineret til en pris for bedste kvindelige birolle og man følger således, hvordan hun med lys i øjnene ser frem til den store dag, mens man også kommer med på filmset og er med til hendes op- og nedture i rampelyset – eller manglen på samme.

Six Degrees of Separation from Lilia Cuntapay

Det er skønt at være i selskab med Lilia Cuntapay, mens hun hjemmevandt skriver autografer og deler ud af eget merchandise. For selvom hun aldrig er slået igennem og filmene hun er med i er mere eller mindre tvivlsomme, så er der ingen tvivl om, at hun er en stjerne. Energisk som et barn og hele tiden sulten på en plads i spotlightet. Ja, hvad skal man med filmpriser, hvis man lyser som Lilia Cuntapay.

Six Degrees of Separation from Lilia Cuntapay 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Herefter ventede en ujævn omgang lejemorder-halløj med The Liability. En kæk og sjov genrebastard, hvor Quentin Tarantino og Guy Richie lurede i kulissen. Samme velskrevne og ekvilibristiske dialoger eller fandenivoldskhed kom der dog aldrig rigtigt på banen – men man kommer også et stykke med et par vellykkede scener og ikke mindst Tim Roth som cool lejemorder.

Den 19-årige Adam kommer i uføre, da han totalsmadrer sin stedfars bil – en herligt usympatisk Peter Mullan som gangster. Så for at gøre det godt igen, skal han hjælpe lejemorderen Roy med et job, hvilket selv sagt ikke kommer til at gå som forventet. Forviklingerne tager til og bliver kun værre, da en kvinde bliver vidne til de to gutters lyssky handlinger, der involverer en skov, en økse og et offer. Bum.

The Liability

En cocktail af humor og vold, der da også lykkedes ganske godt i et par scener – særligt i samspillet mellem Tim Roth, der som lejemorder med deadpan-mine forsøger at udholde den uprøvede knægt, som uden situationsfornemmelse plaprer løs. Men tempoet falder og det tynder gevaldigt ud i veloplagt ping pong, mens plottet snubler afsted. Alt i alt en delvist vellykket affære – men ja, Tim Roth er sgu cool.

The Liability 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Husk du kan blive ven med Filmskribenten på Facebook HER.

CPH PIX 2013, DAG 10: øsamfund, ørkenvandring, en gammel enke og fortidens spøgelser

Efter kun en enkelt film om fredagen, var det rart at kunne kaste sig over fire friske titler på lørdagens tur rundt i Københavns biografer – fra Dagmar til Empire, videre til Cinemateket og afsluttende i Grand. Der var også en fin diversitet i dagens film, hvor jeg lagde ud med det stille, filippinske drama Thy Womb.

Her følger man i smukt fotograferet og nærmest dokumentarisk stil hverdagen for jordemoren Shaleha og hendes mand, der lever i et lille sydfilippinsk øsamfund. Her hersker naturen med silende regn og smukke solnedgange, mens der fiskes med net og bades i vandet. Ægteparret kan desværre ikke få børn, så Shaleha tilbyder hendes mand at gifte sig med en anden, så han kan få et barn.

thy womb

Man følger således det afdæmpede, men nærværende drama mellem parret, der fint forløses af både de medvirkende og instruktøren Brillante Mendoza. Han er manden bag fremragende film som den brutale Kinatayog gidseldramaet Captive. Med Thy Womb er brutaliteten dog skiftet ud med en vedkommende menneskelighed, mens hverdagens stille gang fornemt får liv og dybde i det smukt indfangede miljø.

Thy Womb 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Herefter gik turen mod Empire, hvor det støvede drama Dark Blood ventede. Ja, faktisk har man skullet vente siden 1993 på, at filmen blev færdig. For River Phoenix, en af de tre hovedpersoner, døde nemlig af en overdosis under optagelserne. Det er derfor først lykkedes for instruktør George Sluizer at færdiggøre filmen sidste år efter noget rettighedsfnidder. Desværre er det ikke det mest ophidsende resultat.

dark Blood

Harry og Buffy er taget på en weekendtur for at pleje deres ægteskab, men midt i ørkenen bryder deres bil sammen. Phoenix aka ’Boy’ kommer dem dog til undsætning og de får husly af den ensomme eneboer langt uden for lands lov og ret. Men spændingerne mellem de tre tager til og den sære ’Boy’ bliver fortsat mere og mere uforudsigelig og pågående – ikke mindst i forhold til Buffy.

Jonathan Pryce er skøn som sammenbidt stivstikker, mens Judy Davis er afslappet som den æggende hustru. Phoenix bærer fint, men ikke videre imponerende rollen som mut særling. Dramaet bliver da også til tider lidt af en ørkenvandring, men en længselsfuld billedside samt det ikke videre sympatiske trekløver bærer på trods af momentan stilstand filmen nogenlunde i land med fine skift i temperamenter.

Dark Blood 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Der var endnu en filippinsk film på dagens program med den afdæmpede Diablo. Her følger man en ældre enkes stille hverdag, hvor dagens rutiner med at redde seng, lave mad og børste hår bliver nærmest helt meditativt at følge. Der simrer dog også et familiedrama bag den rolige facade, da enkens fem sønner filmen igennem bliver mere og mere interesserede i hvem, der skal arve hvad efter deres mor er væk.

diablo

For selvom der i grunden ikke sker meget, så emmer filmens forførende ro af levet liv, mens der er en dragende afklarethed at hente hos den ældre enke. En meget stille dame, man dog fornemmer godt ved, hvor skabet skal stå. Desværre kommer forholdet mellem hende og sønnerne ikke for alvor i spil, men forbliver mere ved krusninger på overfladen.

Det samme er tilfældet med de få drys af overnaturlige elementer, der sniges ind i det rolige drama. Desværre får roen også filmen til at stå en kende i stampe, men netop denne stilstand synes også at være en pointe i sig selv og er med til at skabe filmens ganske unikke stemning.

Diablo 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Sidste film på dagens program var den dystre Painless. En spansk fornøjelse udi mørk melankoli, fortidens spøgelser og nutidens hemmeligheder. En både smuk og tragisk film, der spandt to historier fornemt sammen – en læge, der i nutiden er på jagt efter sine biologiske forældre, og en historie, der tager sin begyndelse i 1930’erne på et hospital med børn, der lider af den mærkværdige sygdom ikke at kunne føle smerte.

painless

Således flettes fortid og nutid fængslende sammen, hvor overraskende sammenhænge kommer for dagens lys, jo længere ind i fortidens skygger man kommer. En til tider også lidt rodet fortalt affære, men hele vejen smukt iscenesat med sine nedtonede farver og dunkle kompositioner – blandt andet på det skumle hospital, hvor børnene depressivt isoleres, mens man også får fascismens grimme ansigt at se.

Så selvom plottet slog lidt knuder undervejs, så var historien hele vejen pokkers stemningsfuld, mens gotisk gru blev vellykket forenet med isnende thrills og øjeblikke af rå brutalitet. En film om at se fortiden i øjnene og herigennem finde sig selv – også selvom det betyder mødet med ubehagelige sandheder.

Painless 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Husk du kan blive ven med Filmskribenten på Facebook HER.

CPH PIX 2013, DAG 9: hormonfyldt bustur gennem New York

Jeg havde kun en enkelt film på mit program, da de to titler jeg ellers havde i kikkerten desværre lappede ind over hinanden – oh well, man kan ikke nå det hele. Til gengæld var det endnu en af de film, jeg med spænding havde set frem til, nemlig det franske legebarn Michel Gondrys nye film The We and the I. Desværre levede den ikke helt op til forventningerne.

Filmen foregår stort set kun i en bus, fyldt op med skolebørn på vej hjem gennem New Yorks gader. Således følger man med i hakkeordenen, hvor der er dem, der stille passer sig selv, bøllerne og i rapkæftede tøser. Hormonramte og med følelserne uden på tøjet – energisk og i øjenhøjde, men desværre spores her også en smule tomgang.

The We and the I

For efterhånden som køreturen fortsætter, synes de samme småkække, improviserede samtaler at køre i ring. Den indledningsvise energi og befriende uhøjtidelighed mister pondus og engagement. Det er desuden nok den mindst Gondryske Gondry-film, hvor hans finurlige indslag begrænser sig til få, korte flashbacks optaget med dårligt kamera. Men ganske charmerende, men altså også noget langtrukken.

The We and the I 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Husk du kan blive ven med Filmskribenten på Facebook HER.

 

CPH PIX 2013, DAG 8: skolens hierarki, propaganda og en kynisk lånehaj

Dagen startede med den kazhakstanske Harmony Lessons. Et brutalt drama, der vred sig i retning af en nervepirrende thriller, mens de smukt komponerede billeder gav kontrolleret og indtagende liv til den sirligt udfoldede fortælling. Her følger man den 13-årige dreng Aslan og hans kamp med en fæl hakkeorden i skolen.

Han fryses nemlig ude af kammeraterne og bliver fortsat mere indadvendt, mens han bruger sin fritid på at pine kakerlakker og fange firben. Men spliden mellem ham og de hårdhændende bøller tager til og vreden opbygger sig ulmende sikkert i den spinkle Aslans krop. Man forstår ham godt og er derfor også hele vejen engageret i at følge ham og hans omgang med skolens hårde hierarki.

harmony lessons 02

Den smukke og brutale åbningsscene, hvor Aslan med roligt overskud slagter et får, er et godt billede på, hvordan filmen tør tage sig tid, dvæle ved stilheden og volden. For på samme måde som i åbningsscenen, så optrappes spændingerne med sikker hånd efterhånden som filmen skrider frem mod sit forrygende tredje akt. Fornemt.

Harmony Lessons 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Herefter stod den på politisk drama i Chile med den ikke helt vellykkede No. Man følger her Gael García Bernal som reklamemanden René, der kommer på noget af en opgave, da han ved det første demokratiske valg i 1988 skal lave nej-kampagnen mod det chilenske regime. Men hvordan vinder man et valg, hvor modstanderen sidder diktatorisk på magten? Jo, man bruger netop reklamesprogets farverige magt.

no

Ja, fronterne er malet sikkert op med Pinochets fastlåste regime på den ene side og de frihedshungrende nej-sigere på den anden. Slaget skal således primært stå på tv, hvor oppositionen op mod valget hver dag får 15 minutters sendetid til at få deres nej-budskab igennem mod regimets tungtvejende overtag.

På mange måder en interessant historie, der udover det politiske drama også byder på Renés personlige kamp for at finde sig til rette i det politiske spil og sin brug af reklameæstetikken. For hvor filmen er lidt slap om at komme i gang og striden går en smule i tomgang, så er Gael García Bernal hele vejen nærværende. Filmen er desuden skudt på videoformat, så der rammes en perfekt 80’er-autencitet.

No 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Jeg havde virkelig glædet mig til dagens sidste film Pieta, der er lavet af en af mine favoritinstruktører, nemlig sydkoreanske Kim Ki-duk. Han har fascinerende og dragende film som Tomme Huse og The Islepå CV’et – og Pieta levede bestemt op til mine forventninger. Brutal, smuk og en i grunden ret voldsom oplevelse.

pieta

Gang-do lægger ikke fingre imellem, når han er rundt for at opkræve penge for sin lånehaj. Her er der voldelig afregning, når folk ikke kan betale. For flere på hans vej ender invaliderede efter hans besøg, så han kan nuppe deres forsikringspenge. Men en dag dukker kvinde op, der påstår, at hun er hans mor. Nu tvinges Gang-do til overveje sin kyniske livsstil – men hvem er kvinden egentlig?

Den barske fortælling blev bare bedre og bedre, jo længere ind i den man kom. Her fik tematikker som hævn, forladelse, synd, vold, afsavn og kærlighed blot endnu stærkere og mere foruroligende genklang som fortællingen foldede sit følelsesmæssigt komplekse spil ud. Knugende intens, tankevækkende og med en pokkers medrivende forening af vold, kærlighed og opofrelse. Sådan.

Pieta 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER.