Twilight nu som 8-Bit-videospil

Den tredje Twilight-film, Eclipse har i denne uge ramt biograferne landet – og nu har et 8-Bit Twilight-videospil ramt nettet. Spillet rammer ret godt stilen fra de gamle videospil med sine synth-lydeffekter og pixelerede udgaver af Bella, Edward og Jacob.

Man spiller det via YouTube, hvor man efter en række små spilsekvenser stilles over for et valg, som så fører Bella videre i spillet – eller i graven. Første valg står mellem at lade Bella spille baseball eller at hjælpe Jacob med at bygge en motorcykel. Hvad vælger du? Start dit spil herunder.

Se også:
Grotesk film nu som old school arkadespil

"Avatar" smølfes

Siden 3D-eventyret Avatar ramte biograferne verden over, er filmens 3 meter høje og blå Na’vi-folk blevet sammenlignet med de små, blå smølfer. Selvom sammenligningen ikke just er den sjoveste (well, undertegnede har dog også brugt den), så har illustratoren Louise Mundo taget konsekvensen af de blå væsners lighed og kreeret en “Avatar-smølf”, som nu pryder en T-shirt. Tja, illustrationen er nu meget cool, men T-shirten springer jeg over…

Se også:
Avatar i uskønt samspil med Star Wars
Avatar gør alle blå i hovedet

En AT-AT er menneskets bedste ven

Det ikoniske transportmiddel AT-AT (All Terrain Armored Transport) fra Star Wars-universet tages ofte under kærlig behandling af AT-AT-fans. Jeg har bl.a. tidligere postet en AT-AT lavet af bacon. Nu har den fransk/canadiske instruktør Patrick Boivin, som bl.a. også stod bag Iron Baby-videoen lavet endnu en sød lille film, denne gang med en AT-AT i rollen som ”hund”.

[vimeo]http://vimeo.com/12892083[/vimeo]

Se også:
Der er gået bacon i Star Wars
Iron Baby slår fra sig

Batman på golfbanen

Hvis Bruce Wayne skulle entrere golfbanen som sit kappeklædte alias, ville hans golfbil nok se ud som nedenfor. Men den sortpansrede golfbil tilhører ikke Nattens Ridder, men derimod Christopher Nolan, instruktøren af Batman Begins og The Dark Knight. Eller det troede Tim G i hvert fald. Han spottede nemlig batmo-golfbilen hos Warner Bros, hvor Nolan var i færd med at færdiggøre sin kommende film Inception.

Men mini-udgaven af Batmobilen The Tumbler viste sig imidlertid blot at tilhøre en eller anden Batman-fan, som også arbejder hos Warner. Men selvom det ikke er Nolan, der fragter sig selv rundt i den lille sorte Tumbler, er den nu meget cool.

Pandaen er Batmans nye nemesis…

…eller måske ikke. Men hos TeeFury kunne man i går (ja, ‘this is yesterdays news’) købe en T-shirt designet af Naolito, hvor en glubsk Panda imiterer Jokeren fra Christopher Nolans The Dark Knight – komplet med grønt “hår”, stikkende øjne og det brede, røde grin. Så selvom man ikke længere kan slå kløerne i tilbuddet, det sjove koncept ”T-shirt of the Day”, skal I have den med her. Den er jo meget sød. Så mangler man bare at kunne høre planteæderen hvisle: ”Why So Serious”…

Se også:
T-shirt for film-buffs.
– Naolitos eget site med bl.a. mere T-shirt-guf, HER.

Star Trek fester igennem… med Ke$ha

Okay, det kan godt være at Ke$ha’s dansegulvsbasker Tik Tok er en kende irriterende, men MissSheenie har lavet et ret muntert musikvideo-mashup med Star Trek – og det fungerer altså overraskende godt. Her fester bl.a. Kaptajn Kirk og Spock heftigt igennem, komplet med farverige drinks, labre outfits, barslagsmål og lidt akavet male bonding. Så spark fredagen i gang allerede nu…

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=7ZWaWrvJ7nA&feature[/youtube]

Se også:
Star Trek er flyvende som en pølse
Farlig fredags fight med Star Trek

En ninja-padde, du ikke behøver frygte

Ja, det er altså ikke concept art til en kommende film med de slagfærdige Teenage Mutant Ninja Turtles – hvis den da nogensinde bliver til noget. Men faldt lige over denne… ja vel grunden nuttede ninja-padde, som Binome har kreeret. Helt så tæt på virkeligheden håber jeg dog ikke, at filmen kommer – i så flad bliver det nok småt med cirkelspark og kastestjerner…

– Se også:
Iron Baby slår fra sig
Og til de nostalgi-trippende padder, traileren for “TMNT”-filmen fra 1990

Se Batman-fanfilmen "City of Scars"

Går du utålmodigt rundt og bare venter på, at Christopher Nolans tredje Batman-film rammer biograferne – hvilket først sker juli 2012 – så kan du nu få stillet lidt af flagermuse-sulten med en ny Batman fanfilm, den 30 minutter lange City of Scars. Filmen er skrevet og instrueret af Aaron Schoenke og skudt på 21 dage.

Selvom filmens dystre setting og silende regn skaber en solid stemning, er filmen ikke det store sus. Hverken den vanvittige Joker eller en brovten Batman er specielt troværdige eller medrivende portrætteret, selvom deres look nu er meget cool – på nær lige det grimme redesign af Batman-logoet. Og så får Schoenke altså ikke ret meget historie ud sine (lange) 30 minutters spilletid. Well, tjek den selv ud HER.

Se også Sandy Coloras fanfilm Batman: Dead End. Den er ret svedig og har et virkelig lækkert production design og noget af en ”monster-surprise”. Det univers gad jeg godt se realiseret til en spillefilm. Se den på filmens eget site HER eller på youtube HER.

Avatar i uskønt samspil med Star Wars

Jeg har tidligere skrevet om det ret overlegne og visuelt eksperimenterende Darth Vader Project. Her har en række kunstnere fra hele verden dekoreret den ikoniske hjem på alle tænkelig og utænkelig måder. En pendant til det projekt, er det såkaldte TK Helmet Project. Her er det den hvide Stormtrooper-hjem, som tages under kærlig behandling af forskellige kunstnere.

Der er indtil videre et par sjove og ganske vellykkede hjelme imellem. Bl.a. er The Creature From The Black Lagoon-udgaven ret cool – well, måske er det bare fordi, jeg er vild med sømonstret. Og så fungerer hjelmen dekoreret som Filurkatten fra Alice i Eventyrland nu også meget godt. Derimod fremstår Avatar-modellen mere som et mislykket forsøg. En yderst uskøn symbiose, hvor hjelmens egentlig ret labre grunddesign bestemt intet godt gør for den blå smølfs fletninger. Creepy…

– Besøg projektets hjemmeside HER og følg med i de færdiggjorte hjelme HER.

Se også:
Pyntesyg Darth Vader
Avatar gør alle blå i hovedet

Kubrick vs. Scorsese

Forleden posterede jeg det flabede film-mashup mellem Quentin Tarantino og Coen-brødrene. Men I skal da ikke snydes for endnu et fascinerende stykke klippearbejde af Leandro Copperfield. I denne ombæring hylder han mester-instruktørerne – og et par af undertegnedes favoritter – nemlig Stanley Kubrick og Martin Scorsese.

På 25 dage genså han 34 film og klippede herpå godt 500 scener sammen til denne medrivende film-duel. Imponerende og veleksekveret. (indeholder – selvsagt – spoilers).

– Se også: Tarantino vs. Coen-brødrene