Flotte alternative "Inglourious Basterds" plakater

Quentin Tarantino, Upper Playground og The Weinstein Company har fået en række kunstnere til at give deres bud på en plakat til Tarantinos fremragende Inglourious Basterds. Det er der kommet 12 forrygende flotte alternative plakater ud af, The Lost Art of Inglourious Basterds. Overskuddet af salget går til ofrene for jordskælvet i Haiti.

Plakaterne er alle nummererede og signeret af Tarantino. Og med et limiteret oplag på kun seks prints af hver plakat, bliver der sgu nok rift om dem. Plakaterne sælges for 1600 kr. stykket. Man skal dog troppe op på galleriet i Los Angeles for at købe dem.

– Klik på plakaterne for et større format – Se resten af plakaterne HER.

Læs også Skamløst underholdende krigsfilm a la Tarantino.

De bedste og værste filmplakater 2009

Det er højsæson for prisuddelinger og endnu en har netop delt årets priser ud. Det drejer sig om Internet Movie Poster Awards 2009, som hvert år bl.a. kårer årets bedste og værste plakater. Det er en prisuddeling, jeg glæder mig til hvert år, da jeg er vild med filmplakater – selvom der kan være langt mellem de gode og interessante af slagsen.

The Imaginarium of Doctor Parnassus, Where the Wild Things Are og Up

Årets bedste filmplakat gik til Terry Gilliams eventyrlige og detaljerige The Imaginarium of Doctor Parnassus, det foran ganske flotte og interessante plakater for bl.a. (500) Days of Summer, Up og Terminator Salvation. Bedste teaserplakat blev Up, hvilket er ganske fortjent – well, selvom jeg nu er ret vild med teaseren for Where the Wild Things Are.

Men Who Stares at Goats, The Informant, Antichrist

The Men Who Stare at Goats, The Informant, Antichrist

Prisen for årets sjoveste plakat gik til The Men Who Stare at Goats, som leverer en både skæv og morsom plakat med de medvirkende i profil plus en ged. Jeg kan nu også ret godt lide plakaten for The Informant med en buttet Matt Damon. Den mest uhyggelige plakat (eller creepiest, som det hedder) blev en australsk plakat til Lars von Triers både brutale og smukke Antichrist.

Bad Lieutenant og Up

My One and Only, Bad Lieutenant og Up

Årets værste plakat gik til et klippe-klistre-fuck-up af dimensioner, nemlig plakaten for My One and Only. Sidste år løb Nicolas Cage med prisen for sin bizarre positur på plakaten til Bangkok Dangerous (læs mere HER). Han var også repræsenteret i år med en overdimensioneret hånd og pistol på plakaten til Bad Lieutenant. Bedste Blockbuster plakat gik til den både flotte og engagerende plakat for Up.

Se resten af vinderne og nominerede HER, hvor du bl.a. også finder vinderne af årets bedste tagline, modigste plakat, TV plakat, sjoveste tagline og karakter plakater, samt vinderne i den knapt så seriøse, men bestemt underholdende underkategori Not So Serious Awards. Her finder du herlige kategorier som bl.a. Most Annoying Expression Award, Most Unusual Credit Placement Award og Most Mathematically Confusing Tagline Award.

"District 9" går tilbage i tiden

Filmsucceser bliver ofte fulgt op af flere film – det med mere eller mindre succes. Nogle gange fordi en films univers eller historie bare skriger på endnu en film, andre gange blot med øjnene stift rettet på flere penge – hvem sagde Saw? Anyways. Neill Blomkamps heftige og medrivende District 9 lægger bestemt op til opfølger. Det er dog ikke helt præcist hvad instruktøren har i tankerne. Blomkamp er nemlig mere tændt på idéen om at lave en film, som foregår før den første film, altså en såkaldt prequel – modsat en sequel. Ja, altså i så fald endnu en film bliver til noget. Tja, det mest åbenlyse ville være at lave en sequel, taget filmens slutning i betragtning. Men måske det ikke er helt dumt med en prequel, da en opfølger nemt kunne gå hen og blive en mere ”traditionel film”, som Blomkamp siger.

Leonardo DiCaprio i vand til knæene

Så er første teaser-plakat til Christopher Nolans kommende film Inception landet. Det er en af de film, jeg ser meget frem til i det ny år. Plakaten er nu også meget cool og har noget af samme urbane og dystre feel, som Nolans seneste film The Dark Knight. Der bliver dog nok ikke meget superhelte epos over filmen, som beskrives som en nutidig science fiction-thriller. Hvad det indebærer, må man vente med at se til filmen rammer de danske biografer d. 22. juli.

Og til dem, som tør kaste sig ud i det, har filmens første teaser-trailer for længst ramt nettet, find den HER. Inception har udover sin prominente instruktør også en ret imponerende rolleliste, som bl.a. tæller Leonardo DiCaprio, Cillian Murphy, Ellen Page, Marion Cotillard, Joseph Gordon-Levitt, Tom Berenger og Michael Caine.

– Klik på Leo for at se plakaten i stort format.

Sam Worthington slagter Medusa

Der er nu blevet frigivet tre plakater for den kommende Clash of the Titans. Dem skal i da ikke snydes for, men jeg ved sgu ikke. Jeg kan godt lide at de er så dystre, men de ser nu også en kende billige ud – som om de er blevet klasket lidt for hurtigt sammen i photoshop. Den første korte trailer for filmen lover dog et actionpacked eventyr tilsat rigeligt med monstre. Men specielt fantastisk ser det nu ikke umiddelbart ud.

Clash of the Titans bygger på filmen af samme navn fra 1981 og handler om halvguden Perseus (Sam Worthington), som kaster sig ud i en kamp med Hades og på sin vej bl.a. møder Medusa og en stak farlige monstre. Filmens instrueres af Louis Leterrier, som bl.a. står bag de actionfyldte Transporter 2 og The Incredible Hulk. På rollelisten finder man bl.a. Liam Neeson som guden Zeus og Ralph Fiennes som den onde Hades, mens også Mads Mikkelsen har sneget sig med som krigeren Draco. Så rollebesætningen er da ret stærk – nu må vi se om filmen er ligeså hårdtslående, når den rammer de danske biografer til marts.

Carrie Bradshaw ser underlig ud

Så er den første teaser plakat for den kommende Sex and the City 2 online – og jeg skal da lige love for, at der er blevet gået til den i photoshop, i den grad. Sarah Jessica Parker aka Carrie Bradshaw ser sgu en smule underlig og kunstig ud. Det ligner nu også mere en kikset og retoucheret reklame for Chanel (tjek tasken) end en teaser for en spillefilm. Og hvad sker der lige for plakatens tagline ”2 Carrie on”, eller blot ”Carrie on”, hmm, come on – det er fa’me da cheesy. Og hey, hvor gemmer Samantha, Charlotte og Miranda sig? Anyways, girls – her er plakaten.

– Klik på Carrie for at se hende i  Mr. Big-o-rama!

Lad Tron-feberen begynde

Okay, så kan Tron-feberen godt begynde. Well, det gjorde den vel allerede da den super coole teaser trailer til den kommende Tron Legacy ramte nettet i sommers (go see it!). Filmen er en opfølger til Tron fra 1982 – i ved, den der med de seje futuristiske motorcykler og en noget yngre Jeff Bridges. Nu har så en særdeles lækker teaser plakat og et nyt billede fra filmen ramt nettet – og for pokker, det lover bestemt godt. Igen er Jeff Bridges med, samt bl.a. Garrett Hedlund, Olivia Wilde, John Hurt og Michael Sheen.

Jeg er vild med den første film, men nok ikke helt så vild, som den kære Jay Maynard – tjek lige hans side ud HER, skørt. Filmen, som vil være i 3D rammer dog først de amerikanske biografer til december næste år. Der er sgu lang tid til.

Zombier overtager Star Wars!

Er der noget, som er populært for tiden, så er det vampyrer – no doubt about that – men de kære hjernehungrende zombier er lige i hælene på de blodsugende sjovere. Det er dog zombierne, der fortsat er favoritten hos mig, hvis valget står mellem hugtænder eller løsrevne tarme. Faldt lige over endnu et bevis for hvor fuldfede de menneskeædende kadavere er. Illustratoren Matt Busch har nemlig zombieficeret de klassiske Star Wars-plakater. Zombie Wars, se det er en film-franchise, jeg godt gad at se!

Well, lige pludselig ser filmene sgu helt interessante ud. Jeg kunne i hvert fald godt finde på at give The Phantom Menace endnu et forsøg, hvis det kunne være i dette version – The Zombie Menace. Hell yeah! Og tjek lige den lille zombie-Yoda ud på Revenge of the Zombies. Cool.

– Læs desuden min lille artikel Zombier – dødgod underholdning HER.

Aldrig mere akavet Cage!

Hvem husker ikke det photoshop-fuck-up af en plakat til Bangkok Dangerous med Nicolas Cage? Her poserede en ellers cool Cage i en meget mystisk positur. Hans venstre arm nærmest forsvinder ind i et ormehul under læderjakken, mens højre hånd på mystisk vis ser ud til at holde om en usynlig pistol? Virkelig underligt. Faktisk fik plakaten den tvivlsomme ære at blive kåret til årets værste af Internet Movie Poster Awards sidste år. No wonder.

Og den kommende Cage-film Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans har allerede hostet en ikke helt igennem vellykket plakat af sig – et vagt forsøg på at ramme noget af originalens råhed? Well, muligvis det er på opfordring fra Cage selv, at der på Ain’t it Cool News er sat en plakat-konkurrence for filmen i gang – bare for at undgå flere akavede plakater med Cage. Denne her kan han dog ikke løbe fra: FEEEVEEEER…!!!


Konkurrencen er desværre kun for folk i USA – men derfor kan man jo godt fornøje sig med de forskellige plakat-komponenter filmselskabet har stillet til rådighed. Enjoy