Hæsblæsende trailer for ’The Amazing Spider-Man 2’

Jamen dog, så landede traileren for The Amazing Spider-Man 2, og jeg skal love for, at der er knald på. Store eksplosioner, Spider-Man, der svinger sig gennem luften, flere eksplosioner og mere med Spider-Man, der svinger sig gennem luften – og du ved, der bruges også lidt Matrix-agtigt bullettime. Så selvom flere af scenerne ligner noget fra et computerspil, ser det ret underholdende ud.

Andrew Garfield er igen Spider-Man, mens Jamie Foxx indtager skurkerollen som Electro, Dane DeHaan er Harry Osborn og så giver Paul Giamatti den som badass skurk. Det er igen Marc Webb, der instruerer – og hey, jeg kunne godt lide den første, så ser også frem til den her. Kulørt og bombastisk edderkoppe-smadder. Og ja, selvfølgelig har Spider-Man en plakat med Michelangelo Antonionis Blow-Up hængende på sit værelse.

The Amazing Spider-Man 2 svinger sig ind i de danske biografer d. 17 april 2014.

– ‘synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

spiderman spider-man dance

Sæddryppende og pikspillende trailer for lumre Lars’ sexfest Nymphomaniac

Jamen dog, jamen dog. Efter at lumre Lars har teaset os med lystfyldte filmklip og orgasmegispende plakater de seneste måneder, er traileren for hans kommende kendisporno-flick sluppet løs på nettet. Så skynd dig at trykke play og se den rockmusiks- og pikspillende, sæddryppende og storstønnende trailer for Nymphomaniac.

Og hey, der er knald på de kendte med det liderlige cast, der blandt andet består af Charlotte Gainsbourg (jep, hende, der er den lystne nymfoman i filmen) samt Uma Thurman, Willem Dafoe, Stellan Skarsgård, Shia Labeouf, Christian Slater, Connie Nielsen, Jamie Bell, Udo Kier og Nicolas Bro. Ja, de knalder alle sammen.

Filmen får folk til at komme i biografen fra d. 25. december. Oh yes.

lars von trier funny

Endnu en trailer for ‘The Hobbit: The Desolation of Smaug’

Ja, nu begynder slutløbet vel efterhånden at sætte ind på Peter Jacksons The Hobbit: The Desolation of Smaug – nummer to ud af de tre Hobbitten-film. Den rammer de danske biografer d. 11. december. Jeg ligger dog ikke søvnløs og venter, men jeg skal bestemt se den – du ved, der er monstre med. Og så er der vist et og andet med en store drage.

Nå, men det var den nye trailer, vi kom fra. Her fremvises blandt andet kæmpe-edderkopper, eventyrlige scenerier, folk med fakler, ting, der eksploderer, The Eye of Sauron (du ved, den der flammende vagina), store bjerge, de der dværge, flere monstre, Orlando Bloom og hende der fra Lost, der leger rollespil, byer, der brænder og ja, Martin Freeman som Bilbo og Ian McKellen som Gandalf. Nå, jeg har allerede sagt for meget – se nu bare traileren her i toppen.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Se en ærlig trailer for Ringenes Herre-trilogien HER.
– Læs også min anmeldelse af Hobbitten: En uventet rejse HER.

hobbit bilbo martin freeman bitch

Første trailer for ’X-Men: Days Of Future Past’

Som du nok ved, er der en opfølger på vej til Matthew Vaughns vellykkede X-Men: First Class fra 2011, den hedder X-Men: Days of Future Past og nu er første trailer landet. Den finder du her i toppen – og ja, det er alvorlige sager, man her præsenteres for. Tonen er i hvert fald både dyster og alvorlig, men man får dog også en del kig på filmens eksplosive rabalder.

Den er instrueret af Bryan Singer, der således vender tilbage til universet siden han instruerede de to første X-Men film, X-Men fra 2000 og X2 fra 2003. Jeg orker ikke at opridse de mange medvirkende mutanter – du kan jo bare se traileren. Well, jeg glæder mig i hvert fald til, at filmen får premiere den 17. juli næste år. Så ja, der er lidt tid til at forlige sig med tanken om endnu en Marvel-film.

­- Læs også min anmeldelse af Wolverine HER.
– Se også alle fejl i X-Men HER og alle fejl i X2 HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

hugh jackman happy

Trailer for ’Captain America: The Winter Soldier’

Er du ved at være træt af Marvel-film? Du ved, film med The Avengers, Spider-Man, X-Men, Thor, Iron Man, Wolverine, Hulk, Fantastic Four og Captain America. I så fald du har ramt smertetærsklen for Marvel-film, er der ingen grund til at læse videre – endsige trykke play på traileren her i toppen. For nu gælder det nemlig traileren for Captain America: The Winter Soldier.

Og ja, Captain America er amerikansk i traileren for Captain America: The Winter Soldier – opfølgeren til Captain America: The First Avenger fra 2011. Det er igen Chris Evans, der samler det ikoniske skjold op og deler øretæver ud, mens også Scarlett Johansson er tilbage som Black Widow.

Der er store eksplosioner og endnu flere ting, der bliver smadret. Jeg kunne nu egentlig gode lide den første film, men her trak Hugo Weaving som Red Skul også sin del af læsset. Men jeg kommer da også til at se den her opfølger, fordi store eksplosioner altid er en god ting.

– Se alle fejl i ’The Avengers’ på 3 minutter HER.
– Læs også min anmeldelse af Iron Man 3 HER.
– ‘Synes godt om’ Filmskribenten HER.

avengers gif captain america

Først plakat til Wes Andersons ‘The Grand Budapest Hotel’

Okay, jeg ved det godt – det er ”bare” en plakat. Men come on, den er altså også virkelig flot. Det er Wes Anderson, der har sluppet den første af slagsen ud for sin kommende film, The Grand Budapest Hotel. Og man bør altid glæde sig til en ny film af hr. Anderson. Og selvom plakaten ikke byder på et nogle billeder af de medvirkende, kan man altså også glæde sig i denne omgang.

For ja, tjek lige det vilde cast. Det består blandt andet af – og lad mig lige tage en dyb indånding: Ralph Fiennes, Edward Norton, Owen Wilson, Jude Law, Bill Murray, Tilda Swinton, Adrien Brody, Jeff Goldblum, Willem Dafoe, Harvey Keitel, Jason Schwartzman, Saoirse Ronan, Mathieu Amalric, Tom Wilkinson, Bob Balaban, F. Murray Abraham og Tony Revolori. Holy shit, det lover godt.

– Læs også min anmeldelse af Wes Andersons Moonrise Kingdom HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Se flere flotte filmplakater HER.

Grand Budapest Hotel teaser poster plakat– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

Ben Affleck skal spille Batman i efterfølgeren til ‘Man of Steel’

Jamen dog, så landede nyheden her til morgen om, at det bliver Ben Affleck, der trækker i flagermusedragten i Zack Snyders sequel til Man of Steel – det kan man læse blandt andet her, her, her og her.

Det bliver desuden første gang, at Superman og Batman slår hovederne sammen i en live-action-film. Så nej, Christian Bale vender altså ikke tilbage i kappen – men han havde også allerede meldt ud, at han ikke var interesseret.

benaffleck som batman

Umiddelbart er jeg ikke begejstret for nyheden – men ja, Ben Affleck har bestemt statueren til at kunne bære rollen som superhelt, så jeg vil lade tvivlen komme ham til gode. For ja, der er sgu ikke andet for, end at vænne sig til tanken.

Men nu har den gode Ben Affleck også allerede erfaringer udi at spille superhelt – du kan godt huske Daredevil ik’? Oh well. Opfølgeren til Man of Steel skulle lande i biograferne i 2015 og har indtil videre titlen Superman vs. Batman – eller var det Batman vs. Superman. Anyways – jeg håber det bliver en Batman med fuldskæg. Lad bat-debatten begynde.

Jude Law og en stor bavian giver mig lyst til at se ’Dom Hemingway’

Det er sjældent (hvis aldrig), at jeg blot poster en enkelt plakat her på sitet – den slags deler jeg normalt blot via Filmskribentens Facebook-gruppe (well, måske jeg egentlig også skulle ændre på det). Men plakaten til Richard Shepards krimi-komedie Dom Hemingway er sgu så badass, at den lige får sin egen post. Selv tak.

Og ja, plakaten gør lige præcis det den skal – den giver mig lyst til at se filmen. Job well done. Filmen er dog først ude til april næste år, så der lander jo nok også en trailer på et tidspunkt – så må vi se, om den kan levere en ligeså cool præsentation af filmen, hvor Jude Law spiller Dom Hemingway, der netop er sluppet ud af fængslet og forsøger at gøre det rigtige. Men mon ikke det går den forkerte vel alligevel.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER.

Se andre flotte plakater:
Smukke plakater for Oscar-film
Alternative plakater for ’Die Hard’
Flotte Paul Thomas Anderson-plakater

Dom Hemingwag poster jude law

J.J. Abrams står bag ny mystisk teaser trailer

Nej, det er åbenbart ikke nok for J.J. Abrams at have fingrene nede i Star Trek-universet og at skulle instruere den kommende Star Wars-film. Nu har han og hans produktionsselskab Bad Robot nemlig frigivet en mystisk teaser trailer med titlen Stranger. Men hvad er den for? Well, det vil han ikke sige.

Så ja, lad gætterierne begynde (*J.J. Abrams sits back and waits for the teaser to go viral… done.). Ja, måske han bare har lavet den for at fucke lidt med sin fanbase – men se den selv her i toppen. Hvad mener du?

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER.

Se andet J.J. Abrams-relateret:
– Min anmeldelse af Star Trek Into Darkness HER.
Alle fejl i ’Star Trek’ på 5 minutter
En ærlig trailer for ’Star Trek’

’Danger 5’ bekæmper nazister og dinosaurer

Der er nok at se til for de fem hemmelige agenter i Danger 5. De er bl.a. oppe imod Adolf Hitler som überskurk, dinosaurer med skydevåben og japanske soldater-robotter. Danger 5 er en ny action- og komedie-serie fra skaberne af den ligeledes bizarre serie Italien Spider-Man – og at dømme ud fra denne vanvittige trailer, er der noget at glæde sig til, når første episode lander på nettet d. 21. november.

Serien har en æstetik, der flirter med 1960’erne, hvor både det labre soundtrack, de bastante oneliners og charmerende effekter får nostalgi-klokkerne til at ringe. Ja, og så kommer jeg også til at tænke på de falske trailers, der fulgte med Tarantino og Rodriguez ’Grindhouse’-dobbelt-feature Death Proof og Planet Terror.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=0Z09bNgSeMI[/youtube]

– Besøg Danger 5s eget site og på Facebook.
– Se også: traileren til Italien Spider-Man.