Dengang mænd slog hysteriske kvinder på film

Det er efterhånden sjældent, at man ser en mand give en kvinde en flad på siden af hovedet, altså hvis hun skaber sig lidt for meget – i filmens verden, vel at mærke. Men en gang var det fremgangsmåden, når man skulle få et hysterisk kvindemenneske til at falde til ro. Det var bare sådan man gjorde og det var helt cool – og ofte takkede kvinden oven i købet manden for at få hende ned på jorden igen.

Men tiderne har ændret sig, heldigvis – selvom kvinder da stadig får skrammer på film, eller som fx i Tarantinos ‘Kill Bill’-film tæver hinanden. Men kom en tur tilbage i tiden med dette sammenklip af mænd giver kvinder kindheste – jep, Sean Connerys udgave af den stilfulde James Bond slår også fra sig. Klik HER for at se listen med brugte film.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=TsegTiuEoq8[/youtube]

– Se andre sammenklip:
80 film der nævner sig selv
“Get out of there!”

Samtlige knogler Steven Seagal har brækket

I forsamlingen af action-stjerner som Sylvester Stallone, Arnold Schwarzenegger, Jean-Claude Van Damme, Dolph Lundgren og Chuck Norris finder man også den kampklare Steven Seagal. Han var en gang blandt de hotteste og mest hårdtslående mandfolk, men er faldet en smule af på den. Han deler dog fortsat håndmadder ud i en lind strøm af film skudt direkte til dvd-markedet. Man har dog også kunnet se ham i en cool rolle i Robert Rodriguez’ Machete fra sidste år.

Men hvor hårdtslående er Seagal egentlig – eller rettere, hvor mange knogler har han brækket i sin heftige karriere? Det satte Oliver Noble sig for at finde ud af og så derfor samtlige Seagal-film igennem for at klippe alle brækkede knogle-klip sammen i en brutal montage. Jeg advarer lige mod ubehageligt mange brækkede lemmer! Så venter vi bare på et sammenklip med samtlige af Stallones drab med de bare næver.

Se mere action-bøf-lir:
Schwarzenegger synger Predator i gulvet
Dolph Lundgren vs. enhjørning!

80 film der nævner sig selv

Okay, det her er måske ikke det mest ophidsende sammenklip, men en meget fin idé trods alt. For en gut har klippet sekvenser sammen fra film, hvor filmens titel bliver sagt i filmen. Det er ikke altid, at man lige lægger mærke til det, men fx er det svært ikke at bide mærke i en manisk Nicolas Cage, der teatralsk udbryder “Face/Off”.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=0V1sYNvKZt8[/youtube]

Se andre supercuts:
250 introduktioner fra filmens verden
Så er det ’Showtime’ igen!
“Get out of there!”

En tur gennem titelsekvensens historie

Der er ikke noget så lækkert, som en gennemført titelsekvens til at sætte tonen for en film. Nogle gange er det visuelt værk og hel lille film i sig selv. Bl.a. er Saul Bass’ titelsekvenser til en række af Alfred Hitchcocks film banebrydende. Ian Albinsons lille montage A Brief History of Title Design indfanger nogle af de mest ikoniske titelsekvenser gennem tiden, hvor der også er blevet plads til tv-serier.

Han starter tilbage i 1916 med Intolerance og så kører det ellers derudaf, hvor den ene klassiske titel toner frem efter den anden. Citizen Kane, Psycho, Goldfinger, Star Wars, The Terminator, Se7en osv. Nogle nye og mindeværdige titelsekvenser er bl.a. den farverige og eksperimenterende i Scott Pilgrim vs the World og Zombieland, der byder på Metallicas tunge For Whom the Bells Tolls, mens zombier spytter blod i super slow motion – super cool.

[vimeo]http://vimeo.com/20759580[/vimeo]

Se også:
Listen med film brugt i montagen
Saul Bass-inspirerede titelsekvenser til Lost og Tron

Fuld fart på filmcitater og catch-phrases

Der er bare nogle filmcitater, som hænger bedre ved end andre og til tider endda får et helt eget liv uden for filmens verden. Tag fx Arnold Schwarzeneggers ikoniske ”I’ll be back!” fra The Terminator eller Robert De Niro som Travis Bickle, der i Martin Scorseses Taxi Driver har en diskussion med sit eget spejlbillede, “You talkin’ to me?”. Citater alle kender og som er blevet brugt igen og igen.

Nu har Exophrine igen været på spil og kreeret en ret massiv montage med hele 150 filmreplikker og catch-phrases – og han kommer godt omkring. Det er et ret sjovt sammensurium af nye og gamle film, klassikere og mindre kendte film. Jeg får sgu helt lyst til at gense flere af dem. Måske et gensyn med John Carpenters They Live ville være på sin plads …

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=zA6LkQw470w[/youtube]

– Hvis ikke du lige fangede alle filmene, så find hele listen HER.

Se også:
250 introduktioner fra filmens verden
Der er en del skuespillere, som ligner lort …

Visdomsord fra filmens verden

Hvor mange gange har du ikke set en film, hvor der lige leveres et par visdomsord til helten? Ofte vil jeg tro, men nogle kloge ord er mere ikoniske end andre, tag fx Yoda fra Star Wars, som i hvert fald leverer et par gode tips i filmene. Han er da også at finde i Derek Stettlers lille fine samling af visdomsord fra filmens verden. Derek har nemlig samlet visdomsord fra 40 film og klippet det ned til 7 minutters livsvejledende replikker. Du finder listen med brugte film HER.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=n8CaC4RMwsM[/youtube]

Så er det ’Showtime’ igen!

Jeg har lige været ude af landet og væk fra det vante filmlandskab de sidste dages tid, men er nu tilbage og synes at dette friske supercut var en passende måde at returnere til tasterne på. Det er egentlig utroligt, så mange gange Eddie Murphy har leveret replikken: ”It’s showtime!”. Og hvis du nu ikke lige fanger alle filmene, som bruges i montagen, finder du listen med titler HER.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=LUapZhcsdx8[/youtube]

Se andre sammenklip:
”Get out of there!”
250 introduktioner fra filmens verden
Der er en del skuespillere, som ligner lort …

Samplet Nic Cage sætter ild til dansegulvet

Jeg har et soft spot for Nicolas Cage – selv når han snubler rundt i filmfadæser. Derfor faldt følgende musikalske vanvidssampling da også lige i min smag. De seneste år er der godt nok blevet tilføjet et par mindre heldige film til Cages CV, bl.a. remaket The Wicker Man, Bangkok Dangerous og Next. Men senest har han vist, at han stadig kan levere varen, bl.a. som Big Daddy i Kick-Ass og rablende betjent i Werner Herzogs The Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans.

Musikvideoen til The Nic Cage Song indeholder klip fra både fremragende Cage-film og de knapt så vellykkede, men dækker dog langt fra hele hans karriere. Til gengæld er det herligt vanvittigt – præcis som nogle af Cages bedste præstationer.

Se andet filmsamplent musiklir:
Bruce Willis’ Yipee-ki-yay, motherfucker!
Blib blob… et herligt robot-mashup
Schwarzenegger bryder igen ud i sang

Fiktive bands rocker igennem

Man kan af og til godt blive i tvivl om hvorvidt de bands, som begiver sig rundt på alverdens scener er den ægte vare. I filmens verden finder man i hvert fald flere ’fiktive’ bands, altså grupper skabt til filmen, som til tider virker mere ægte, end dem ude i virkeligheden – dog også det modsatte.

Men fiktiv eller ej, så er der flere af disse ’film-bands’, som rocker ret solidt, bl.a. The Blues Brothers, Spinal Tap, The Soggy Bottom Boys med George Clooney i front og selvfølgelig rumvæsen-orkestret fra ’Star Wars’. David Balboa, som også stod bag 250 introduktioner fra filmens verden, har nu klippet en hyldest til flere af disse fiktive bands. Se den komplette liste med videoens bands HER.

[vimeo]http://vimeo.com/35378316[/vimeo]

Se andet filmrelateret musiksjov:
HAL 9000 is getting hot…
Star Wars får hjælp af Queen
Yipee-ki-yay, motherfucker!

Med sneen følger også … en AT-AT?

Danmark har i et godt stykke tid været dækket af sne – og mon ikke der sidder en bornholmer eller to og tænker på isplaneten Hoth fra The Empire Strikes Back. Hoth-scenerne blev faktisk skudt i Norge, så helt fjernt fra det snedækkede Bornholm er det nok ikke.

Henry Hargreaves, som bor i det for tiden sneklædte New York har også haft ‘Star Wars’ på hjernen og skudt et par billeder og befolket  gaderne med ‘Star Wars’-karakterer, bl.a. det ikoniske transportmiddel AT-AT. Se resten af billederne HER.

Læs også om snebeklædte film:
Nu hvor sneen falder hvid…
Nu hvor sneen falder hvid – del 2
Nu hvor sneen falder hvid – del 3
Nu hvor sneen falder hvid – del 4