THE BLING RING: På overfladisk rov hos de kendte

/i , /af

Ja, det er for længst stukket af for kendisdyrkelsen – du ved, kendt for at være kendt og alt det der. Men hvordan påvirker og former det et samfund, når typer som Paris Hilton bliver forbilleder? I Sofia Coppolas The Bling Ring følger man en flok teenagere, som netop jagter den livsstil, de ser de kendte og rige udleve på den røde løber og i ligegyldige reality-programmer. Ja, ”Super rich kids with nothing but fake friends,” som Frank Ocean passende synger på soundtracket.

De festglade teens finder ud af, hvornår kendisserne er udenbys, for herpå at bryde ind og tage for sig af tasker, sko, penge og smykker – heriblandt hos netop Paris Hilton samt blandt andet Lindsay Lohan og Megan Fox. Kriteriet for lykke og succes synes her at være bundet op på materiale goder, mærkevarer, penge, fester på kokain og at være på de rigtige VIP-lister. Ja, den glimtende overflade.

bling ring 01

Filmen er baseret på den rigtige historie om en flok unge, der brød ind hos kendisser i Los Angeles tilbage i 2008 og 2009. Der er dog ikke af den grund meget substans at komme efter i skildringen af de medvirkende, der optegnes noget overfladisk. Måske en pointe i sig selv, men det gør også, at man ikke engageres specielt meget i filmen og de unges tyvetogter – well, og så er det desuden ikke specielt sympatiske typer.

Man kommer altså aldrig rigtigt ind under huden de unge, hvor usikkerhed, afsavn og svigt kun i glimt får lov at titte frem fra kulissen. Blandt andet den indadvendte Marc, der via gruppen pludselig får venner eller Nicki, som er på antidepressive og hjemmeskoles af en mor, der opflasker sine børn med kendisser som forbilleder. Leslie Mann som forskruet mor er dog et absurd trumfkort for filmen.

bling ring 02

Hun er dog lige så firkantet skildret som tyve-flokken, hvor man finder Emma Watson, Katie Chang og Claire Julien – alle mere eller mindre utålelige teens med hovedet oppe i røven og alt for travlt med at tage billeder af sig selv. Men hvorfor de er endt sådan forsøges aldrig rigtigt udforsket. Israel Broussard er som Marc den eneste, der har et nogenlunde velbalanceret moralsk kompas (altså lige bortset fra tyvekoster og kokain) – han er nemmere at forstå og engagere sig i.

Løjerne går dog i tomgang med det ene rov efter det andet, mens kameraet kæler for villaer og mærkevarer. Så var der anderledes smæk på de rebelske teens i Harmony Korines sprælske Spring Breakers, der med lignende tematikker også bød bagsiden af den amerikanske ungdom op til dans. Men The Bling Ring hverken provokerer eller underholder desværre nok og sætter heller nævneværdige tanker igang om kendisdyrkelsen, ungdommens jagt på lykke og flugt fra virkeligheden.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her. [tabgroup][tab title=”The Bling Ring | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars

bling ring poster
Originaltitel: The Bling Ring, USA, 2013
Premiere: d. 11. juli 2013
Instruktion: Sofia Coppola
Medvirkende: Israel Broussard, Katie Chang, Taissa Farmiga, Claire Julien, Georgia Rock, Emma Watson, Leslie Mann m.fl.
Spilletid: 90 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

THE INTERNSHIP: Vaughn og Wilson i fesen feel-good-fuser

/i , /af

Jeg kan sgu godt lide både Vince Vaughn og Owen Wilson – men for satan, hvor er deres sødsuppe buddy-og-underdog-komedie The Internship dog en feel-good-fuser. Den mangler både grin, bid og overraskelser – til gengæld er den rig på kedelige klichéer, påtagede romancer og hul sentimentalitet.

Sælgerne Billy og Nick mister deres job, og hvad gør et par fuldvoksne mænd så? Jo, de melder sig til et praktikforløb hos Google, der kan give dem fastansættelse. De skal bare lige klare sig igennem en række opgaver. Men ikke nok med, at de intet ved om computere, de kunne også være fædre til de andre deltagere – og så ender endda på et hold med andre outsidere, men mon ikke de formår at blive et rigtigt team.

internship 01

Ja, en klassisk ’fish-out-of-water’-komedie – prøv om du kan gætte udfaldet af deres strabadser. Nu skal man dog ikke nødvendigvis se sådanne film for et overraskende plot, men der er altså mere medrivende måder at servere forudsigelighederne på – og her er det da også kemien mellem Vaughn og Wilson, der skal køre filmen i hus. De er godt selvskab, selvom de er på nippet til at blive parodier på dem selv.

Vaughn som evigt snakkende go-getter og Wilson som den kejtede romantiker. Så ja, selvfølgelig skal Wilson også involveres i en påtaget romance med en sød Rose Byrne. Klichéerne indfinder sig også hos duoens medpraktikanter, blandt andet Tobit Raphael som Yo-Yo, der udgør et fordomsfuldt billede på en asiat, der straffer sig selv, fordi han ikke kan leve op til sin mors strenge ordre. Come on.

internship 02

Sådan er det desværre hele vejen – unuanceret og forudsigeligt, mens filmen også strækker sig over to lidt for lange timer. Og ja, The Intership fungerer desuden som én stor glorificerende reklame for Google – deres logo har sågar fået en plads midt på filmens plakat. Men reklamefilm eller ej, så har den fjollede duo hjertet på rette sted, hvilket trods alt gør det svært at være kyniker helt ind til benet.

Men uanset hvor charmerende de to gutter er og hvor positiv historien om outsiderenes vej til sejr måtte være, kan The Intership ikke løbe fra også at være et lettere kedeligt og ujævnt bekendtskab, der desuden disker op med for få oprigtige grin – det kan selv korte gæsteoptrædener med altid sjove Will Ferrell og Rob Riggle som hellige douchebags desværre ikke gøre det store ved.

Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”The Internship | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
internship poster
Originaltitel: The Internship, USA, 2013
Premiere: d. 11. juli 2013
Instruktion: Shawn Levy
Medvirkende: Vince Vaughn, Owen Wilson, Rose Byrne m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]

HOUSE OF CARDS 1. SÆSON: Magt, manipulation og moralsk fordærv

/i , /af

Blu-ray-anmeldelse: Hvordan mon det egentligt foregår bag de lukkede døre, når der skal forhandles aftaler og politiske poster på plads i Washington? Hvis man skal tro 1. sæson af den på mange måder medrivende serie House of Cards, så spares der ingen midler for at bevare og tilrane sig mere magt. I hvert fald ikke for seriens hovedperson, kongresmedlemmet Francis Underwood – en veloplagt Kevin Spacey.

Underwood har spillet en afgørende rolle i at få valgt demokraten Garrett Walker til præsident. Belønningen skulle være posten som udenrigsminister, men Walker bryder sit løfte og nominerer i stedet Michael Kern, mens Underwood må forblive på sin plads. Mere end skuffet og fyldt med hævnlyst går Underwood nu benhårdt efter at få skovlen under Kern og forme Washingtons fremtid efter sit eget hoved. Iskoldt, kalkuleret og med en plan, det er pokkers medrivende at se blive udfoldet.

house of cards 1 01

Første afsnit lykkedes intenst med at etablere Underwood som en mand, man ikke ønsker at lægge sig ud med. En mand, der formår at manipulere og spille sine kort med både mod og menneskelig indsigt, mens han gerne skubber andre ud over kanten for selv at komme frem. Den dramatiske intensitet holdes desuden nærmest ved lige samtlige 13 afsnit, hvor man også får indsigt i journalisternes arbejde.

Man møder således den ambitiøse journalist Zoe Barnes – en energisk Kate Mara. Hun arbejder hos Washington Herald og indgår et lyssky forhold til Underwood, hvilket bringer hendes historier på forsiden af aviserne. Deres farlige forhold gøder effektivt jorden ekstra godt for dramaet og giver Underwoods allerede risikable kortspil flere facetter. At Underwood undervejs desuden bryder den fjerde væg ved at tale direkte til publikum er blot med til at involvere en yderligere.

house of cards 1 02

Som alle medvirkende er også Underwoods kone Claire (Robin Wright) et interessant bekendtskabt. Hun er med til at give Underwood et mere menneskeligt ansigt og viser også, at selv privaten tages i brug, når der skal smedes rænker, hvilket blandt andet kommer til at inkludere den alkoholiserede politiker Peter Russo (Corey Stoll). Nej, ingen i serien er fejlfri, hvor alle bevæger sig i moralske og etiske gråzoner.

Lige så fattig House of Cards er på rendyrkede sympatiske mennesker, lige så dragende og vanedannende er det også at følge det politiske spil, der nærmest som en thriller udfolder historien om korruption, hævn og menneskeligt forfald. Her er ganske enkelt tale om en både velskrevet, velspillet og veleksekveret serie, hvor det ene afsnit medrivende afløser det næste. Kom bare an med 2. sæson.

Sæsonen 5/6: 5_6 - stars_LILLE

house of cards 1 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Der medfølger desværre intet ekstramaterie, men til gengæld gør serien sig virkelig godt på Blu-ray. Billedsiden gengives veldefineret og med god detaljegrad, mens den nedtonede farveskala har fint liv. Lydsporet leverer også varen med klart afstemte niveauer, hvor den velsmurte dialog og det stemningsfulde score går dynamisk igennem.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”House of Cards 1. sæson | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars

house of cards 1 cover
Originaltitel: House of Cards: The Complete First Season, USA, 2013
Udgivelse: d. 18. maj 2013
Instruktion: David Fincher m.fl.
Medvirkende: Kevin Spacey, Robin Wright, Kate Mara, Corey Stoll, Michael Kelly, Sakina Jaffrey, Kristen Connolly, Constance Zimmer m.fl.
Spilletid: 11 timer 14 min.
Distributør: Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE LONE RANGER: Johnny Depp med en fugl på hovedet og en sløv cowboyhelt mangler et spark bagi

/i , /af

Det kan godt være, at titlen er The Lone Ranger, men den egentlig hovedperson er Johnny Depp som den excentriske indianer Tonto – komplet med fugl på hovedet og krigsmaling. Der er i hvert fald hverken meget handlekraft eller karismatisk helt at hente hos Armie Hammer som den maskebærende ranger i Gore Verbinskis flotte, men også ujævne, for lange og halvkedelige rabalderwestern.

Men nej, Tonto er som bekendt ikke alene om at klare ærterne, når de onde og grådige skurke skal stoppes. Så med hjælp fra ånderne pejles han i retning af den sky advokat John Reid, der mod all odds skal blive den retskafne cowboyhelt. Filmen er således også fortællingen om en helts umage tilblivelse – for godt nok har han hjertet på rette sted og en høj retfærdighedssans, men modet er til at overse.

lone ranger 01

Der går desuden (virkelig) lang tid, før The Lone Ranger træder i karakter – og når det endelig sker, har han desværre ikke den forventelig pondus. Sidekicket Tonto har allerede stjålet rampelyset sammen med William Fichtner, der som den ubehagelige skurk Butch Cavendish har hang til at spise sine ofre – han er mere mindeværdig end filmen desværre giver ham plads til at være.

Men det er ikke kun Cavendish, der ikke helt kommer til sin ret – også Helena Bonham Carter som bestemt bordelmutter samt Ruth Wilson som John Reids flamme forbliver overfladiske brikker i et manuskript, der aldrig rigtigt finder rytmen og en medrivende balance mellem karakterudvikling og de logikfortrængende actionscener.

lone ranger 02

For selvom Verbinski viser en vis tæft udi skuddueller og løbske lokomotiver, så er leddene, der udgør bindeled mellem actioneskapaderne ikke vildt engagerende. Historien er ujævnt afviklet og plottet slår unødvendige knuder. Desuden synes det også overflødigt at filmen bindes op på en rammefortælling, hvor en ældgammel Tonto i flashback fortæller historien til en lille knægt.

Desuden er hverken Reid eller Tonto specielt interessante. Ja, Hammer er flot og firskåret, men fladt optegnet, mens Depp mest minder om en mindre snakkesalig Jack Sparrow – ja, Verbinski er som bekendt også manden bag et par Pirates-film. Lone Ranger-karakteren så dagens lys i 1933, men dette forsøg på at bringe helten tilbage er kun delvist vellykket. Man kan håbe, at opfølgeren har bedre held med at balance den umage duo med action og humor, når nu de to er blevet etableret. [tabgroup][tab title=”The Lone Ranger | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

3_6 - stars
lone ranger poster

Originaltitel: The Lone Ranger, USA, 2013
Premiere: d. 3. juli 2013
Instruktion: Gore Verbinski
Medvirkende: Johnny Depp, Armie Hammer, William Fichtner, Helena Bonham Carter, Tim Wilkinson m.fl.
Spilletid: 150 min.
Distributør: Disney[/tab][/tabgroup]

AFTER EARTH: Will Smith og søn spilder din tid

/i , /af

Nogle fædre tager ud og fisker eller spiller bold med deres sønner, når de skal have noget far-og-søn-tid. Will Smith laver en film med sønniken Jaden. Jeg ville ønske, at de havde holdt sig til en fisketur. For den M. Night Shyamalan-instruerede After Earth er en postapokalyptisk science fiction-fuser. Man tages her 1000 år ud i fremtiden, hvor menneskeheden er blevet nødt til at bosætte sig på en ny planet.

Filmen udspiller sig dog overvejende på den nu ubeboelige Jorden, hvor general Cypher Raige og hans 13-årige søn Kitai må nødlande – ja, Will og Jaden Smith i stramtsiddende fremtidstøj. Cypher har brækket begge ben under nødlandingen, så Kitai må med sin fars vejledning i øret forsøge at lokalisere den nødsender, der skal redde dem væk fra den fjendtlige planet.

after earth 01

Således er man som publikum indlagt til at se Jaden løbe rundt og klynke i en skov, mens fader Smith med konstant alvorlig mine brummer sig igennem det uinspirerede manuskript, der består af floskler om, at man skal finde sig selv i nuet, erkende sin styrke og at frygt er et valg. Uden tvivl velmenende livsråd fra far til søn, der sikkert kunne have skabt et medrivende drama i mere kompetente hænder.

Men det hele er for banalt og uengagerende leveret til, at man rives med. Will Smith har erstattet sin drengede charme med en voksen alvor, der er støvsuget for nuancer og faderlig tyngde, hvor alle replikker leveres med samme monotone seriøsitet. Jaden er ligeså uinteressant som knægten, der ønsker sin fars anderkendelse – han får det meste af tiden til at gå med at klynke og blive jagtet af computergenerede dyr.

after earth 02

Deres forhold er med andre ord både for løst skitseret og vagt eksekveret til, at man engageres i deres strabadser og personlige rejse. Man får dog blandt andet en jagtscene i luften med en kæmpeørn i nakken – ja, en kæmpeørn! Men ikke en gang actionscenerne får pulsen til at stige nævneværdigt, hvilket blot er med til at sende dette far-og-søn-flop ud i glemslen allerede inden rulleteksterne indfinder sig. [tabgroup][tab title=”After Earth | Biografanmeldelse”] Vurdering 2/6:
2_6 - stars

after earth poster
Originaltitel: After Earth, USA, 2013
Premiere: d. 27. juni 2013
Instruktion: M. Night Shyamalan
Medvirkende: Will Smith, Jaden Smith m.fl.
Spilletid:  100 min.
Distributør: Sony Pictures[/tab][/tabgroup]

PLAYER: Casper Christensen og Rasmus Bjerg går på røven i det franske

/i , /af

Hvis succeskriteriet for en komedie er, at man griner, er der lang vej til målet for Tomas Villum Jensens Player. Hvis succeskriteriet derimod blot er at få folk i biografen, er filmen nok bedre sikret succes. For med en coke-sniffende Casper Christensen og en kejtet Rasmus Bjerg burde billetluerne jo ligge klar med spredte ben og godt våd i fugen til et forblændet publikum.

Ja, Player føles mest af alt som et forsøg på at slå genvej til folks pengepung ved at hive to af tidens mest populære komikere ind fra højre og så håbe på, at de kan trække skidtet i hus. Det kan de ikke – langt fra. For selvom de to herrer har deres øjeblikke, ændrer det ikke på, at her er tale om en slap og umorsomt eksekveret komedie, der oser af dovenskab og billige løsninger. For helvede da også – tag jer nu sammen.

Player 01

Filmen gør ellers brug af et gammelkendt og effektivt komedie-setup, nemlig det at lade modsætninger mødes. Bjerg spiller således en kedelig advokattype, der modvilligt sendes til den franske riviera for at løse en skilsmissesag. Her bliver han franarret 10 millioner kroner og støder tilfældigt ind i sin gamle ven Theo, en dameglad Christensen – jep, hans klare modsætning. Sammen skal de to nu forsøge at skaffe pengene tilbage – mon det lykkedes? Ja, hvad tror du selv.

Den står således på en løssluppen Christensen, der mere eller mindre gentager sin rolle fra Klovn – ja, han siger fisse op til flere, klør sig i skridtet og tager snitter fra en yndig piges pony-tatoverede bagdel. Man får også prutte-og-opkast-humor med en tømmermandsramt Bjerg, der også lige flasher sin bare bagdel for god ordens skyld. Ja, de billige løsninger hele vejen og leveret uden charme.

Player 02

Jeg har ikke noget imod plat humor, men når det som her er så fantasiløst serveret og i en indpakning, der næsten ikke kunne være mindre engagerende, så bliver de tomme kalorier blot endnu mere overflødige. Og nej, de halve forsøg på at smide lidt far-og-søn-drama samt fraværende fædre-problematik ind i møllen giver hverken de medvirkende eller filmen mere pondus.

Det er i udgangspunkt fint tænkt at sætte Christensen og Bjerg sammen – og de to er da også den eneste grund til, at Player ikke helt skraber bunden (men det er tæt på). Men den umage duo byder på for få grin og filmen er mere end fattig på gode idéer og overraskelser, mens den antiklimatiske og påklistrede finale kun understreger filmens uopfindsomhed – det hele er dog heldigvis overstået på små 80 minutter. [tabgroup][tab title=”Player | Biografanmeldelse”] Vurdering: 2/6
2_6 - stars
player poster
Originaltitel: Player, Danmark, 2013
Premiere: d. 20. juni 2013.
Instruktion: Tomas Villum Jensen
Medvirkende: Rasmus Bjerg, Casper Christensen, Lise Koefoed, Ditte Arnth, Lars Brygmann, Ellen Hillingsø m.fl.
Spilletid: 1 time 20 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

MAMA: Forvrøvlet spøgelsesgys og en vammel mor

/i , /af

Man kan komme et godt stykke med olm stemning, et grumt gespenst og små børn –desværre er det bare ikke nok til at redde det forvrøvlede spøgelsesgys Mama fra at være andet end et kedeligt og ikke videre uhyggeligt bekendtskab. Instruktør Andrés Muschietti viser ellers godt flair for genren, men fortællingen er ujævnt eksekveret og har for slapt et greb om dramaet til, at ens engagement bliver andet en overfladisk.

Lucas’ søgen på sine to små niecer kommer efter fem år til en afslutning, da pigerne findes i live i en ødeliggende hytte. Men hvordan har de kunnet overleve? Og hvem er denne mama, som pigerne taler om? Det finder Lucas og hans kæreste Annabel tidsnok ud af, da pigerne flytter ind hos dem, hvor de skal propfodres med den omsorg og menneskelige kontakt de i alt for lang tid har været foruden.

Mama 02

Vi som publikum er dog allerede i filmens start blevet præsenteret for denne mama – et vammelt udseende spøgelse, der dog er mere CGI-genereret end skræmmende. Hun har taget sig af pigerne ude i skoven og er nu fulgt med dem ind i deres nye hjem, hvor hun vil gøre sit for forblive deres mor og beskytter. Præcist hvor besidderisk denne paranormale skabning er, får pigerne og deres nye forældre snart at føle.

Ja, et relaterbart familiedrama med en overnaturligt slagside. Desværre famler filmen sig noget kejtet gennem sin fortælling, ineffektive jump scares og plothuller. For blandt andet virker det noget usandsynligt, at pigerne først findes efter fem år – det samme gør beslutningen om, at lade disse socialt underudviklede og helt dyriske piger komme ud i virkeligheden efter relativt kort tid under professionel opsyn.

Mama 01

Men selvom man tillader filmens eventyrlige logik at tilsidesætte disse mere fornuftbårne forbehold, så undsiger den sig ikke sine klichéer og forudsigelighed samt en kluntet og unødvendigt larmende finale. Nikolaj Coster-Waldau gør det dog solidt som den empatiske onkel, mens Jessica Chastain bokser med sin rolle som usympatisk og klichéfyldt rockmusiker med sorte negle og kort lunte.

Megan Charpentier og Isabelle Nélisse bærer dog fint rollerne som de to piger og balancerer indtagende mellem det creepy og det søde. Men skræmmende eller videre medrivende bliver filmen altså aldrig for alvor. Nej, det er ikke lig med succes at have Guillermo del Toro som executive producer, selvom hans hånd mærkes – blandt andet  i den solide gotisk eventyrstemning. Men på trods af gode takter, falder Muschiettis spillefilmsbehandling af sin 3 minutter lange kortfilm altså fortumlet til jorden. [tabgroup][tab title=”Mama | Biografanmeldelse”] Vurdering: 2/6
2_6 - stars

mama poster
Originaltitel: Mama, USA, 2013
Premiere: d. 20. juni 2013.
Instruktion: Andrés Muschietti
Medvirkende: Nikolaj Coster-Waldau, Jessica Chastain, Megan Charpentier, Isabelle Nélisse m.fl.
Spilletid: 109 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

MAN OF STEEL: Superman kommer med fred (og masser af ødelæggelse)

/i , /af

Superman er tilbage for fuld smadder og både spytkrøllen samt de røde underbukser er droppet, get over it fanboys. Til gengæld er der smæk på eksplosioner, susende rumskibe og overmenneskelige slåskampe. Manden af stål går med andre ord i den grad til stålet i Zack Snyders Man of Steel. En storslået omgang action-ramasjang, der desværre efterlader karakterne lidt uforløste i den svulstige slipstrøm.

Ja, endnu uudklækkede Superman-fans kan fint hoppe på her, da filmen delvist fungerer som en oprindelseshistorie. Der indledes således med en gribende første del på Kal-El aka Supermans hjemplanet Krypton, hvor den kommende superhelt kommer til verden under hektiske omstændigheder. Planeten er ved at gå under, så i et forsøg på at sikre racens overlevelse sender Kal-Els forældre deres søn mod Jorden.

man of steel 01

Kal-El, hvis jordiske navn som bekendt er Clark Kent, forsøger på Jorden at finde sin plads og vej i livet – men det kan være svært, særligt når man også har superkræfter. Dem får han imidlertid brug for, da den skånselsløse General Zod dukker op i filmens anden del og truer Jorden med undergang. Herfra er der så serveret overrumplende tonseraction, mens Supermans identitetskvaler efterlades under murbrokkerne.

En bredskuldret Henry Cavill med hår på brystet klæder den ikoniske røde kappe. Han gør en god Superman – I ved, store muller og med hjertet på rette sted. Russell Crowe får meget godt ud af rollen som Supermans biologiske far, mens Michael Shannon med en ond grydefrisure er medrivende som den manisk stirrende Zod. Ja, på trods af skarpt klippet pandehår fremstår han faretruende som den megalomaniske skurk – en værdig modstander til Superman.

man of steel 02

Det er Christopher Nolan og David S. Goyer, der har stået for historien – duoen bag den netop afsluttede Batman-trilogi. Den mørke og alvorlige tone går igen her og klæder fint universet. Desværre drukner karakterne lidt i de mange og lange actionscener i filmens anden del – der dog er flot og pompøst forløst af Snyder, der heldigvis har skruet ned for Jesus-referencerne (sådan næsten da).

Så selvom Superman ikke helt får den dramatiske tyngde, man kunne have ønsket sig og blandt andet forholdet til journalisten Lois Lane (en skøn Amy Adams) er noget underfortalt – så er Man of Steel flot og bombastisk superheltetons med en velfortalt og gribende første del, der afløses af lidt for meget tomhjertet action. Det har dog også sin egen medrivende charme at se Superman og Zod ødelægge ting. Jeg håber så bare, at karaktererne får et større nærvær i den allerede annoncerede opfølger. [tabgroup][tab title=”Man of Steel | Biografanmeldelse”] Vurdering 4/6:
4_6 - stars
man of steel poster
Originaltitel: Man of Steel, USA, 2013
Premiere: d. 14. juni 2013.
Instruktion: Zack Snyder
Medvirkende: Henry Cavill, Amy Adams, Michael Shannon, Russell Crowe, Kevin Costner m.fl.
Spilletid: 143 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

STAR TREK INTO DARKNESS: Flot rumaction, der hverken løber tør for rumskibe eller eksplosioner

/i , /af

Okay fanboys, mit kendskab til det omfattende Star Trek-univers er begrænset. Jeg har set et fåtal af filmene og endnu mindre af tv-serierne. Så nej, jeg ikke en Trekkie. Jeg var dog vild med J.J. Abrams medrivende 2009-reboot og har med spænding set frem til Star Trek Into Darkness – en bombastisk omgang sci fi-action, der dog mister sig selv en smule i eksplosioner og eye candy undervejs.

Det ikoniske rumskib U.S.S. Enterprise og dets mandskab med den kække kaptajn Kirk og den rationelle Spock i front krydser denne gang klinger med en intergalaktisk terrorist. Det er dog ikke kun freden, der er i fare – også venskabet mellem Kirk og Spock kommer på prøve. Det var lige et kort oprids af filmens præmis. Bum.

star trek into darkness 02

Ja, en tempofyldt sommer-blockbuster, hvor alle kan være med – også os, der ellers ikke frekventerer Star Trek-universet eller hilser på vennerne med the Vulcan salute (by the way, lad lige være med det). Så absolut fejende flot rabalder, hvor der dog ikke gives helt tilfredsstillende plads nok til at nuancere karaktererne og ellers interessante tematikker som hævn, selvopofrelse, menneskelighed og terrorisme.

Her skal den computergenerede rumgryde holdes i kog – de unge knægte med popcorn og cola i snotten skulle jo nødigt komme til at kede sig. Her bliver de mere filosofiske aspekter af filmen sparket hektisk ind mellem hurtige rumskibe og store eksplosioner. Fred med det, for J.J. Abrams har et godt øje for storslået action – og så er det jo også et skønt cast.

star trek into darkness 01

Den modsætningsfulde duo med Chris Pine som den dumdristige Kirk og Zachary Quinto som fornuften selv i skikkelse af Spock udgør atter et medrivende og dynamisk team, hvis forhold fint flettes sammen med filmens heftige fremdrift. Benedict Cumberbatch er virkelig god som den kyniske skurk. Han giver sin ellers sparsomt optegnede karakter en faretruende kant og indgyder uventet sympati. Sådan.

Langt hen af vejen er Star Trek Into Darkness altså både en vellykket sequel og en medrivende omgang sci fi-action. Der er dog ingen grund til at se den i 3D, da det ikke synes at tilføre det spektakulære univers ekstra pondus. Så i sidste ende gør det altså ikke det store, at nuancerne og filmens mere tænksomme aspekter bliver løbet over ende af bulder, brag og store rumskibe. Beam me up, J.J. Abrams (nej, det kan der umuligt være andre anmeldere, der har skrevet). [tabgroup][tab title=”Star Trek Into Darkness | Biografanmeldelse”]  Vurdering: 4/6
4_6 - stars
star trek into darkness poster
Originaltitel: Star Trek Into Darkness, USA, 2013
Premiere: d. 6. juni
Instruktion: J.J. Abrams
Medvirkende: Chris Pine, Zachary Quinto, Benedict Cumberbatch, Zoe Saldana, Simon Pegg, Karl Urban, Alice Eve, John Cho, Peter Weller, Bruce Greenwood m.fl.
Spilletid: 132 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

 

DEAD MAN DOWN: Fortumlet kærlighedsthriller går på røven

/i , /af

Med storbythrilleren Dead Man Down blev det Niels Arden Oplevs tur til at prøve kræfter med Hollywood. Resultatet er desværre en noget fortumlet forglemmelighed. Colin Farrell og Noomi Rapace forsøger at sætte følelser i gang hos både hinanden og publikum. Det lykkedes ikke. Men filmen ligner bestemt en rigtig Hollywood-produktion – en af dem uden alt for meget personlighed.

Der er dobbelt-op på hævn, når Victor og Beatrice teamer sammen i jagten på de folk, der hver især har ødelagt deres liv. Victor har mistet sin kone og datter til brutale gangstere, mens Beatrices ansigt er blevet arret efter mødet med en spritbilist. Tilfældet og hævnen bringer de to sammen, hvor der også lurer en spirende romance bag al ulykken – selvfølgelig.

dead man down 01

En i udgangspunktet fin præmis for en thriller med følelser på spil. Men hurtigere end man kan nå at lave jokes med en stift spillende Farrell eller engagere sig i dramaet, falder filmen fra hinanden. En kærlighedshistorie pakket ind i et unødvendigt klodset fortalt krimidrama. Man forstår dog godt Victors motivation for hævn, men de par ar, der tilsyneladende har ødelagt Beatrices liv matcher langt fra Victors tragedie.

Come on, Rapace er altså på trods af et par ar stadig smuk og langt fra det monster børnene på legepladsen udråber hende til at være. Så selvom hun føler sig som et monster, har jeg svært ved at godtage det – for slet ikke at tale om hendes ønske om, at får Victor til at slå spritbilisten ihjel. Det er altså grundlæggende, at plottet knirker og ikke mindst Beatrices karakterer falder til jorden.

dead man down 02

Jeg tror ganske enkelt ikke på hende. Det bliver derfor også småt med indlevelsen. At Isabelle Huppert så smides ind i løjerne som hønemor tilfører ganske vist Beatrice en bizar modervinding, men den udfoldes bare ikke tilfredsstillende nok – hvilket også er tilfældet med den mutte Farrells tragiske karakter, der forbliver en flad knudemand.

Dead Man Down ender med andre ord som et kedeligt, rodet og irriterende uforløst sammensurium af action, hævn, kærlighed og ensomhed. Nå ja, og så er der jo også lige den larmende finale, der er en påklistret undskyldning for at lege med pistoler. Niels Arden Oplevs Hollywood-debut går med andre ord på røven – og det flere gange undervejs. [tabgroup][tab title=”Dead Man Down | Biografanmeldelse”] Vurdering 2/6:
2_6 - stars
dead man down poster
Originaltitel: Dead Man Down, USA, 2013
Premiere: d. 6. juni 2013.
Instruktion: Niels Arden Oplev
Medvirkende: Colin Farrell og Noomi Rapace, Dominic Cooper, Terrence Howard, Isabelle Huppert m.fl.
Spilletid: 1 time 54 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]