THE WORLD’S END: Jordens undergang er vittig og veloplagt

Jeg kan ligeså godt sige det med det samme, jeg har set utroligt meget frem til undergangskomedien The World’s End. Og lad mig da også bare med det samme sige, at den indfrier alle mine forventninger. Det er sidste film i Edgar Wrights såkaldte Three Flavours Cornetto-trilogi, der desuden består af de forrygende komedier Shaun of the Dead og Hot Fuzz. Alle tre film har veloplagte Simon Pegg og Nick Frost i front.

Hvor de to andre film i trilogien tog hånd om henholdsvis zombie- og buddy cop-genren, er det denne gang science fiction-genren og intet mindre end Jordens undergang Edgar Wright tager et favntag med – vittig, veloplagt og velskrevet. For hvad der starter som fem venners pub crawl, ender som en kamp for overlevelse. Mere vil jeg ikke afsløre her – og drop for resten lige at se traileren, bare se filmen.

the world's end 01

Simon Pegg spiller den hurtigsnakkende Gary King, der hænger fast i fortiden – dengang han og vennerne var teenagere med livet foran sig. De forsøgte 20 år tidligere at klare en legendarisk pub crawl i deres hjemby med hele 12 stop, men nåede aldrig at afslutte den. Gary har derfor samlet sine fire gamle venner for at give det endnu et forsøg. Men vennerne er modsat Gary kommet videre – du ved, kone, fast job og børn. De indvilger dog i at deltage for gammel venskabs skyld.

Her er altså tale om en film, der udover at være helt forrygende morsom også berører emner som venskab og nostalgi, hvilket er med til at give de medrivende løjer en fin dramatisk kant uden på nogen måde at miste hverken fremdrift eller komisk slagkraft. Det er dog ikke kun filmens manuskript, der leveres engagerende af det ligeså  veloplagte cast, også filmens actionscener sprutter af energi og overskud.

the world's end 03

Simon Pegg balanceret fornemt som Gary King mellem det vittige og tragiske, mens Nick Frost som hans bedste ven giver dynamisk modspil med skarp og vittig ping pong – hvilket desuden også gør sig gældende for de øvrige venner i flokken, hvor man finder Paddy Considine, Martin Freeman og Eddie Marsan. Rosamund Pike agerer desuden sød flirt fra fortiden, mens man finder Pierce Brosnan i en herligt intellektuel birolle.

Her er altså tale om en mere end værdig afslutning på en helt forrygende trilogi. Så hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med den, bør du straks gøre det – og ja, du kan passende starte med The World’s End, der ikke alene er en af dette års absolut bedste film, men også en af de sjoveste komedier, jeg har set. Nå, men jeg smutter – har en aftale med vennerne om en pub crawl. Skål.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The World’s End | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
world's end poster
Originaltitel: The World’s End, Endgland, 2013
Premiere: d. 14. november 2013
Instruktion: Edgar Wright
Medvirkende: Simon Pegg, Nick Frost, Martin Freeman m.fl.
Spilletid:  107 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

THE COUNSELOR: Geparder, narko og Michael Fassbender på røven

Den er god nok, Michael Fassbender, Penélope Cruz, Cameron Diaz, Javier Bardem og Brad Pitt står på rollelisten i Ridley Scotts dystre krimi The Counselor. Umiddelbart opskriften på en af de der sikre Hollywood-succeser. Det er den så ikke blevet – du ved, den floppede i de amerikanske biografer. Men nu er filmen heller ikke just letfordøjelig underholdning med smukke skuespillere i lækkert tøj.

Well, der er ganske vist både smukke skuespillere og lækkert tøj. Der er med andre ord stil på drengen – men ikke kun, hvad angår filmens garderobe. For visuelt er her tale om en virkelig lækker omgang billedonani, der fornemt akkompagnerer det brutale krimiplot, der foldes underspillet ud – fascinerede, begsort og ondt.

the counselor 01

Men hvad handler filmen egentlig om? Det er faktisk et virkelig godt spørgsmål. For langt hen ad vejen efterlades man i uvished om plottets sammenhæng. På samme måde som filmens hovedkarakter, The Counselor, der også forsøger at stykke brikkerne sammen. For da han indgår en lyssky aftale om noget med mange penge og noget med meget narko, mister han hurtigt overblikket over aftalens omfang og de livsfarlige faldgruber, den afstedkommer.

For selvfølgelig løber aftalen af sporet og ender i en nådesløs og nedadgående spiral, der ikke kan andet end at ende et ondt sted. Måden hvorpå løjerne går skævt og hvilke konsekvenser det har for de involverede parter er intenst og brutalt forløst. Så selvom manusforfatter Cormac McCarthy til tider overskriver filmens dialog og symbolikken af og til bøjes i neon, lykkedes det at fremelske et plot, der kringlet tager publikum med ind i fascinerende spil af menneskeskæbner.

the counselor 02

Nå ja, McCarthy er også manden bag bøgerne No Country for Old Men og The Road. Og så er der lige det prominente cast. En velklædt Fassbender leder an som den hårdtpressede The Counselor, mens Cruz er hans smukke kæreste. Diaz er hemmelighedsfuld femme fatale og Bardem hendes excentriske kæreste og kriminelle forretningsmand, mens Pitt er en velhavende og cowboy-hattebærende narkohandler. Et cast, der fornemt puster nuanceret liv i den lyssky historie.

The Counselor er dog ikke uden problemer. Dialogen er til tider en smule stiv og afviklingen af plottet af og til ujævn, mens man ikke bliver helt så følelsesmæssigt engageret, som man kunne ønske sig. Det ændrer dog ikke på, at man tages med ind i et dystert og fængslende univers af geparder, diamanter, sex og kvinder samt narkopenge, grådighed, magt og forkerte beslutninger. Bestemt ikke et dårligt sted at befinde sig i filmens to dystre timer.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Counselor | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
the counselor poster
Originaltitel: The Counselor, USA, 2013
Premiere: d. 14. november 2013
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Michael Fassbender, Penélope Cruz, Cameron Diaz, Javier Bardem, Brad Pitt m.fl.
Spilletid: 117 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

GRUSOMME MIG 2: Farverig opfølger slingrer kulørt i valsen

Den sortklædte superskurk Gru og hans små, gule hjælpere er tilbage i en delvist vellykket, men hele vejen charmerende to’er. Den har meget passende fået titlen Grusomme mig 2. Men har man set den første film, ved man også, at der ikke er meget superskurk tilbage i Gru. Han er blevet en good guy, der tager sig kærligt af sine tre små adoptivdøtre og i denne omgang forsøger at starte en syltetøjsfabrik.

Men selvfølgelig kan den tidligere skurk ikke få lov at leve et almindeligt liv. For godt nok har han trukket sig tilbage fra den kriminelle verden, men der er andre skurke, der fortsat gør skurkeagtige ting – og sådan en skurk truer nu hele verden. Derfor kontaktes Gru af Anti-Skurke-Forbundet, der vil have ham til at afværge denne nye trussel. Til opgaven får han hjælp af den søde og ivrige spion Lucy Wilde.

grusomme mig 2 03

En fin præmis, der igen tager skurke-vs-helte-temaet op. Problemet er blandt andet bare, at der går for lang tid, førend der kommer en egentlig skurk på banen. Filmen mister derfor noget af sit fokus og fremdrift. Det bliver dog til flere både søde og sjove scener undervejs – blandt andet med de små hjælpere, den søde Lucy og Grus tre piger, der mener, at han snart skal finde sig en kone – så de også kan få sig en mor.

Gru må altså forsøge at jonglere både privatlivets kærlighedskvaler og samtidig få skovlen under denne nye superskurk. Desværre træder den både herligt kyniske og stor-hjertede Gru undervejs en smule i baggrunden til fordel for blandt andet scener med hans hjælpere, de såkaldte minions. De er bestemt også søde, men filmen kommer til at føles ujævn og historien hakker sig lidt for kantet afsted.

grusomme mig 2 02

Heldigvis er persongalleriet farverigt og charmerende, hvor Steve Carrell atter en gang lægger veloplagt stemme til Gru, mens Kristen Wiig er elskelig som Lucy, der har en fin og akavet ivrighed. Desværre er der bare flere scener, der mest føles som fyld og ikke som nødvendige dele af historien. Grusomme mig 2 bliver derfor også lidt en amputeret oplevelse, der dog kommer stærk igen med en hæsblæsende finale, der får med hele farvepaletten.

Filmen, Grusomme mig 2 (2013) – 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Modsat filmen er der ikke en finger at sætte på Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside. Her står filmens klare farver veldefineret, skarpt og detaljerigt hele vejen – en sand fornøjelse. Lydsporet er ligeledes en filmisk fryd med sine valbalancerede niveauer, hvor dialogen går klart igennem og musikken giver dynamisk modspil. Ekstramateriale er desuden både informativ og underholdende.

grusomme mig 2 01

Her får man en række korte features, der ser nærmere på de små hjælpere, Gru, filmens skurk, de tre adoptivdøtre samt filmens gadgets (i alt ca. 26 min.). Endvidere er der en slettet scene (1 min) samt et fint og engagerende kommentarspor med filmens instruktører Pierre Coffin og Chris Renaud. Herudover får man tre både søde og medrivende kortfilm med de gule hjælpere (i alt ca. 14 min.) samt en making of af kortfilmene (6 min.). Alt i alt altså et ekstramateriale, man fint kan bruge tid på.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Grusomme mig 2 | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsem 4/6:
4_6 - stars

grusomme mig 2 cover
Originaltitel:
Despicable Me 2, USA, 2013
Release: d. 7. november 2013
Instruktion: Pierre Coffin, Chris Renaud
Medvirkende: Steve Carell, Kristen Wiig, Benjamin Bratt, Russell Brand, Steve Coogan m.fl.
Spilletid: 1 time 38 min.
Udgiver: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

V/H/S/ 2: Håndholdt horror er forrygende underholdning

Det er ikke tit, at en opfølger matcher eller overgår sin forgænger. Det er dog tilfældet med V/H/S 2 – en yderst underholdende sequel, der er en smule bedre end sin ligeledes vellykkede forgænger, den håndholdte antologi-gyser V/H/S. Denne to’er byder på fire kortfilm samt en rammefortælling i found footage-genren – og der er højt niveau stort set hele vejen rundt.

Rammefortællingen følger privatdetektiverne Larry og Ayesha, der har fået til opgave at undersøge en ung knægts forsvinden. I hans dunkle hjem bliver de mødt af en række tændte fjernsyn samt en stak VHS-bånd. De ser båndene igennem og vi ser med – altså antologiens fire kortfilm. Imellem kortfilmene vender man således tilbage til de to i huset, hvor stemningen bliver fortsat mere eery. Første bånd i maskinen er Phase I Clinical Trials.

vhs 2 04

Her følger man en mand, der efter at have mistet synet på det ene øje, får indopereret et øje/kamera, der optager alt, hvad han ser. Men der følger uventede bivirkninger med øjet og snart ser han skumle skikkelser i sit hjem. En creepy film med både olm atmosfære, fine jump scares og lidt blodig snask. Næste film smider sort humor i horrorgryden med zombiefilmen A Ride in the Park, hvoraf dens ene instruktør er Eduardo Sánchez – den ene af de to gutter bag nyklassikeren The Blair Witch Project.

Her udvikler en cykeltur gennem skoven sig til en sjasket zombiemassakre med blod på linsen. Good and gory zombie fun. Med det tredje indslag, Safe Haven, bliver der gået balls out med sjasket splat, et herligt grotesk plot og adskillige blodige money shots. Her ender et dokumentarholds besøg hos en sekt sig til et sandt mareridt. For de hvidklædte medlemmer gemmer på mørke hemmeligheder.

vhs 2 02

En forrygende rutsjebanetur med flere groteske what the fuck-øjeblikke, mens løjerne bare eskalerer hele vejen mod den fantastiske finale. Så ja, mange tak til de to instruktører bag, Gareth Evans (The Raid) og Timo Tjahjanto (det klamme indslag, L is for Libedo i The ABCs of Death). Sidste film er desværre også antologiens svageste. For selvom Slumber Party Alien Abduction er en cool titel, er det en ret ujævn oplevelse.

Det er ellers Jason Eisener, der har instrueret – manden bag den fremragende Hobo with a Shotgun. Men dette larmende besøg fra rummet tumler noget forslået rundt i mørket, mens man blev mere rundtosset end skræmt af de blege rummænd. Heldigvis runder rammefortællingen antologien af på fornem og blodig vis. Sådan.

V/H/S 2, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

vhs 2 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Dvd-udgivelsen gengiver fint de individuelle film, hvor der dog momentvis er en smule støj i billedet, men aldrig noget graverende. For billedet er overordnet flot, skarpt og farvemættet, mens også lydsporet går både klart og dynamisk igennem. Der medfølger desværre intet ekstramateriale Øv.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”V/H/S 2 | dvd-anmeldelse”]Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
vhs 2 cover
Originaltitel: V/H/S 2, USA, 2013
Release: d. 31. oktober 2013
Instruktion: Eduardo Sánchez, Simon Barrett, Simon Barrett, Gareth Evans, Gregg Hale, Timo Tjahjanto, Adam Wingard
Medvirkende: Lawrence Michael Levine, Kelsy Abbott, Adam Wingard m.fl.
Spilletid: 91 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

GRAVITY: I rummet kan ingen høre dig skrige

Vægtløs og med bankende hjerte sendes man med Alfonso Cuaróns Gravity ud i det lydløse verdensrum sammen med George Clooney og Sandra Bullock – henholdsvis en erfaren astronaut og en ingeniør på sin første rumvandring. Men hvad der skulle have være en rutinemæssig mission, ender katastrofalt. Deres rumstation smadres og de to efterlades nu til dem selv og rummets larmende stilhed.

De mister forbindelsen til Jorden og må på egen hånd forsøge at redde sig ud af den umenneskelige situation. En opgave, der synes ligeså umulig som verdensrummet er uendeligt. Ja, en simpel præmis, men forløst pokkers intenst og med et fast greb om håbløsheden hele vejen. En medrivende, skræmmende og smuk oplevelse, hvor verdensrummet strækker sig ud i intetheden som en konstant påmindelse om, hvor lille en del mennesket egentlig fylder i det store billede.

Gravity 01

Det er en meget fysisk filmoplevelse Alfonso Cuarón er lykkedes med at skabe. Man holder ganske enkelt vejret i takt med, at iltbeholdningen daler, og man kan mærke suget i maven, mens håndfladerne bliver fugtige, når de to hvirvler famlende rundt i rummet med håbet om at nå sikkert hen til nærmest, intakte rumstation. Det gælder lige fra den åndeløst smukke åbningsscene og hele vejen til man forlader biografen, hvor lydsiden på effektiv vis gør brug af stilheden.

Desuden synes 3D-effekten for en gangs skyld på sin plads. Den er som skabt til at lade rumstationer og vægtløse astronauter svæve rundt i verdensrummets mørke. 3D’en fungerer altså både visuelt dragende og som et teknisk greb, der er med til at give de gispende actionscener ekstra pondus. Hertil kommer, at filmen udspiller sig i realtid – den slipper simpelthen ikke sit greb i publikum.

Gravity 03

Man kommer heller ikke uden om filmens overlegne tekniske formåen og visuelt duperende billedside. Blandt andet åbningsscenen, der udspiller sig i ét langt og ubrudt take, der strækker sig over godt og vel et kvarter. Her bevæger kameraet sig elegant rundt om rumstationen og helt ind på livet af George Clooney og Sandra Bullock. Således fastholdes et nærvær og en intensitet, da one-take’et ikke tillader publikum at undslippe filmens fængslende favntag.

Jeg har med andre ord ikke ret meget andet end ros til Gravity. Det skulle lige være i portrætteringen af de to astronauter, der mangler en smule tyngde. Det indhentes dog undervejs, og så har George Clooney og Sandra Bullock ganske enkelt et naturligt nærvær. Man rives altså med af både filmens imponerende visuelle og tekniske side samt det menneskelige drama. En brutal, åndeløs og smerteligt smuk film, der uden tvivl er en af årets absolut største filmoplevelser. Ja, den skal du selvfølgelig se.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
[tabgroup][tab title=”Gravity | Biografanmeldelse”]
Vurdering 5/6:
5_6 - stars
Gravity poster
Originaltitel: Gravity, USA, 2013
Premiere: d. 7. novenber 2013
Instruktion: Alfonso Cuarón
Medvirkende: Sandra Bullock, George Clooney m.fl.
Spilletid:  90 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

DON JON: Joseph Gordon-Levitt onanerer og Scarlett Johansson er en bimbo, hvilket er en god ting

Biograf-anmeldelse: Drenge ser porno og piger ser romantiske film – begge dele er med til at give et mere eller mindre unaturligt forhold til det der sex og den der kærlighed. Det er i hvert fald udgangspunktet for den veloplagte Don Jon – Joseph Gordon-Levitts debut som spillefilmsinstruktør. Han har også skrevet manuskriptet og spiller selv hovedrollen som den pornoafhængige Jon, der falder for den romantikfikserede Barbara, en bimbo-blond Scarlett Johansson.

Således er der lagt op til en vittig omgang kærlighedstagfat, der bringer charmøren Jon ud på gyngende grund. Han har nemlig hidtil kun været vant til overfladiske knald, så selvfølgelig er det ikke sådan at få kærligheden til at gå op, nu hvor nye følelser og en uventet intimitet melder sig på banen. Han kan imidlertid ikke give afkald på pornoen, der fortsat er mere tilfredsstillende for ham end den ægte vare.

don jon 07

Det konflikter med Barbaras lyserøde forestillinger om kærlighed og kærester, så Jon må derfor i kærlighedens navn forsøge at stoppe sit pornoforbrug, hvis kærligheden skal sejre, so to speak. Det viser sig dog at være noget nemmere at lyve sig pornofri, end at fastholde afholdenheden. Ja, drenge versus pige-billedet lyder til at være ret sort/hvidt sat op – og det er det også. Et godt stykke af vejen.

Men netop denne klare forskel på kønnenes tilgang til kærligheden er med til komisk at kridte banen op for den satiriske klangbund, man finder i dramaet. For selvfølgelig er tingene sat på spidsen, men der kommer heldigvis også nuancer og oprigtige følelser i spil, efterhånden som Jons kamp med kærligheden får mere tyngde.

don jon 03

Joseph Gordon-Levitt er veloplagt og tilpas slesk uden at miste sin naturlige charme i rollen som Jon, mens Scarlett Johansson skruer op for sit bimbo-gen som den kommanderende og noget dominerende kæreste. Med du ved, kærligheden kan få én til at gøre hvad som helst – selv at shoppe gardiner på en lørdag. De har god kemi og synes at passe perfekt sammen, på trods af deres forskellige syn på kærligheden.

Don Jon er med andre ord en vellykket spillefilmsdebut for Joseph Gordon-Levitt. For selvom løjerne til tider synes at gentage sine pointer, holdes der et engagerende tempo. Filmens tredje akt giver desuden fornemt kærligheden den kompleksitet og tyngde som dramaet ellers ville have savnet. Ja, den kan du roligt tage din udkårne med ind og se – eller hvis du bare vil se Joseph Gordon-Levitt onanere.

– ‘Snes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Don Jon | Biografanmeldelse”]
Vurdering 4/6:
4_6 - stars
don jon poster
Originaltitel: Don Jon, USA, 2013
Premiere: d. 7. november 2013
Instruktion: Joseph Gordon-Levitt
Medvirkende: Joseph Gordon-Levitt, Scarlett Johansson, Julianne Moore m.fl.
Spilletid: 90 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

THE FIFTH ESTATE: Der mangler krudt i denne whistleblower

Selvfølgelig har manden, der instruerede de to sidste og rædderlige kapitler i Twilight-sagaen lavet en film om en af det 21. århundrede vigtigste historier, nemlig den om det mere end stormombruste site WikiLeaks, dets grundlægger Julian Assange og vejen frem til sitets afsløringen af tusindvis af hemmelig militære dokumenter. Det kan man da kalde at have en bred spændvidde. Hatten af for det, men sgu ikke hatten af for The Fifth Estate, det kan allerhøjest blive til et lille kip.

Filmen er dog ikke helt til hundene. Men man skulle da også være en mere end stor idiot, hvis ikke man kunne få en bare nogenlunde spændende film ud af det forlæg. En historie, der stadig udspiller sig og som vi langt fra har forstået omfanget af. Hvordan gør man så lige en så kompleks og moralsk udfordrende historie, der desuden er baseret på to bøger om WikiLeaks, spiselig for publikum?

fifth estate 01

Jo, man skruer op for musikken, skøjter mere eller mindre uelegant han over personportrætterne, skriver et manuskript, der skærer pointerne pinligt ud i pap og forsøger så ellers at holde et tempo, der ikke tillader meget fordybelse. Nej, Gud forbyde det, hvis man kom til at kede sig undervejs. Men paradoksalt nok er det netop det, man kommer til at gøre. At kede sig, selvom det man er vidne til, egentlig burde være en både dødspændende, interessant og gribende fortælling.

Men okay, jeg bliver måske en kende skarp i spyttet, men sandheden er, at filmen desværre ikke for alvor formår at gribe mig, selvom den død og pine forsøger ved at jage fra location til location og afvikle historien så hurtigt, at menneske glemmes i farten. Man bliver altså ikke meget klogere på hverken Julian Assange eller hans samarbejdsparter Daniel Berg, selvom der forsøges skabt en konflikt imellem dem.

fifth estate 02

Ja, der smides selvfølgelig også lige en romance ind i spillet, så det bliver håndgribeligt, at det har personlige konsekvenser for Daniel Berg at ville trække korruption og krigsforbrydelser frem i lyset. Men forholdet er, som tilfældet desværre også er mere eller mindre for filmens øvrige relationer, for løst og skitseagtigt til at have nok dramatisk pondus.

Benedict Cumberbatch og Daniel Brühl gør dog trods alt god figur som henholdsvis en blond og lettere excentrisk Julian Assange og hans beundrer, computergeniet Daniel Berg. Desværre er filmen bare for luftig til at gøre egentligt indtryk. Men som en tjep og mere eller mindre kedelig gennemgang af WikiLeaks historie, kan filmen godt glide ned. Man skal bare ikke forvente, at ens holdninger for alvor udfordres, eller at man bliver nævneværdigt klogere på Julian Assange og cirkusset omkring WikiLeaks.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Fifth Estate | Biografanmeldelse”]
Vurdering 3/6:
3_6 - stars
fifth estate poster
Originaltitel: The Fifth Estate, USA | Belgien, 2013
Premiere: d. 7. november 2013
Instruktion: Bill Condon
Medvirkende: Benedict Cumberbatch, Daniel Brühl m.fl.
Spilletid:  128 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

I LOSSENS TIME: Sofie Gråbøl farer vild i mørket

Sofie Gråbøl trækker i præstekjolen og træder ind i mørket i Søren Kragh-Jacobsens dystre drama I lossens time. Her støder religion sammen med videnskaben på en lukket institution, hvor en forstyrret knægt mener, det er Guds plan, at han skal begå selvmord. Ind under huden kommer man dog aldrig – hverken på Sofie Gråbøl i rollen som den søgende præst eller den plagede dreng i skikkelse af Frederik Johansen.

Filmen åbner ellers effektivt i et sneklædt Sverige. Her tropper drengen op en mørk aften hos et ældre ægtepar og slår dem begge to ihjel uden forklaring. Brutalt og ubehageligt. Han ender sidenhen på en lukket institution i Danmark, hvor psykologen Lisbeth udfører adfærdseksperimenter – blandt andet observerer hun, hvorledes en række af de indsatte reagerer på at få et kæledyr.

i lossens time 01

En kælen kat synes således at blive en mulig vej ind på livet af den ellers tillukkede dreng. Men da han i Guds navn forsøger at tage sit eget liv, tilkalder Lisbeth præsten Helen. Hun kan måske trænge ind til den forstyrrede dreng ved at tale med ham om Gud og livet på en anden måde, end hun formår som psykolog.

Det bliver således starten på en mørk rejse ind i smerten, hvor drengens grufulde handlinger aldrig til fulde forklares. Det er sådan set forfriskende, at her ikke gives et facit eller letkøbte, psykologiske svar på de spørgsmål, filmen stiller. Desværre er karaktererne ikke interessante, men fremstår blot løst optegnede, mens filmens afvikling snubler over en række flashbackscener af drengens fortid.

i lossens time 02

Sofie Gråbøl blafrer lidt i vinden som den empatiske præst. Hendes interesse i drengen og gruen forbliver overfladisk. Frederik Johansen mangler som den mutte knægt både dybde og flere nuancer, for at hans hemmelighedsfulde rolle får den nødvendige fylde og tvetydighed. Signe Egholm Olsen og Søren Malling gør det solidt (for at bruge et kedeligt ord) som henholdsvis psykolog og vagt.

I lossens time har i udgangspunktet en fascinerende fortælling med dragende tematikker, der griber ud efter både religion, liv, død og opvækst. Desværre forløses hverken karakterer eller historie specielt fængslende, selvom stemningen til tider er dragende dyster. Men samspillet mellem Gråbøl og Johansen bliver aldrig rigtigt farligt eller gribende nok og man ender i sidste ende med en flad fornemmelse i maven. Bøvs.

I lossens time, 2/6: 2_6 - stars_LILLE

i lossens time 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside er langt mere vellykket end filmen. Billedet gengives skarpt og veldefineret med både solid kontrast, velbalancerede farvepalet og god detaljegrad. Lydsporet går klart igennem, hvor både replikker og øvrigt lydlandskab fungerer godt og dynamisk. Hertil kommer en ok omgang ekstramateriale.

Søren Kragh-Jacobsen giver en et minut lang pep talk/salgstale af filmen, mens der er mere at komme efter i et fint interview med ham, hvor han både kommer omkring filmens forlæg, et teaterstykke samt tanker om filmens tematikker og karakterer (19 min.). Videre er der et ligegyldigt indslag med tilfældige optagelser fra settet (6 min.), mens kommentarsporet Søren Kragh-Jacobsen, på samme måde som interviewet, fint kommer omkring filmens forskellige aspekter.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”I lossens time | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering, 3/6:
3_6 - stars
i lossens time cover
Originaltitel: I lossens time, Danmark, 2013
Release: d. 10. oktober 2013
Instruktion: Søren Kragh-Jacobsen
Medvirkende: Sofie Gråbøl, Frederik Christian Johansen, Søren Malling, Signe Egholm Olsen m.fl.
Spilletid: 93 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

MANIAC (2012): Elijah Wood slår kvinder ihjel – og det holder

Selvfølgelig er der øretæver i luften, når det gælder remakes af horrorfilm – ikke mindst, når der er tale om klassikere, hvilket i dette tilfælde er William Lustigs must-see seriemorderfilm Maniac fra 1980. Men tænk en gang, denne genindspilning er aldeles fremragende. I den altoverskyggende hovedrolle som morderen Frank finder man en forpint Elijah Wood, der tumler med barndomstraumer og pigeproblemer – mildt sagt.

For den kære Frank kan simpelthen ikke lade være med at myrde og rituelt skalpere smukke kvinder, for efterfølgende at påklæde sine elskede mannequiner med deres nye, blodige frisurer. Ja, grumt og brutalt, men også tragisk. For udover de yderst rå og medrivende mord, kommer man også helt ind i hovedet på den syge Frank.

Maniac bd 01

Størstedelen af filmen ses nemlig fra Franks point of view. Det er blandt andet med til at give ham et uhyggeligt nærvær og er samtidig med til at understrege hans ensomhed og helt konkrete syn på sig selv og verden. Dette filmtekniske greb fungerer med andre ord virkelig godt og er med til at fortælle historien på en engagerende måde. Desuden er filmen en visuelt indtagende sag med sine tunge, stemningsfulde og smukke billeder.

Her indrammes ubehaget og Franks i grunden sørgelige liv både fornemt og dragende. Maniac forener således vellykket sine eksplicitte mord med et indtagende portræt af den traumatiserede seriemorder – en balancegang, der også er en af originalens styrker. Men modsat en uforglemmelig Joe Spinell i rollen som Frank i 1980-udgaven, er Elijah Wood væsentlig mindre og altså ikke fysisk intimiderende. Her får Frank og hans nervøse væsen en anden tilstedeværelse, men stadig med menneskeligheden intakt på trods af hans syge sind og de grumme mord.

Maniac bd 05

For ja, her serveres nogle yderst seværdige og mindeværdige drab – on screen, insisterende og med kniven helt inde i kødet. Intenst og pokkers godt forløst. Nej, der er som bekendt intet smukkere end veliscenesatte mord på kvinder – på film, that is. Hertil kommer et synth-båret score, der atmosfærefyldt smyger sig om filmens tungsind og de ophidsende kills. Med andre ord et særdeles vellykket remake – en brutal og blodig seriemorderfilm i egen ret.

Maniac (2012), 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Maniac bd 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet er veldefineret, skarpt og detaljerigt, mens både farver og kontraster gengives uden problemer. Lydsiden er også en fornøjelse med sine både dynamiske og velbalancerede niveauer, hvor både replikker og score står klart og medrivende. Ekstramaterialet er desværre yderst tamt. Her får man blot en overfladisk og promo-agtig making of (3 min.), filmens trailer (2 min.) samt et slideshow med stills fra filmen (2 min.).

Ekstramateriale 1/6 1_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Maniac | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
maniac cover
Originaltitel:
Maniac, USA | Frankrig, 2012
Release: d. 24. oktober 2013
Instruktion: Franck Khalfoun
Medvirkende: Elijah Wood, Nora Arnezeder, America Olivo m.fl.
Spilletid: 89 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

THOR: THE DARK WORLD: Thor svinger atter Mjølner i et clusterfuck af en farveladefilm

Biograf-anmeldelse: Marvels Thor-univers er både eventyrligt sprælsk og herligt kulør med sit miskmask af rumskibe, laserpistoler, rustninger og monstre. Som et bombastisk gadekryds af Ringenes Herre og Star Wars. Med andre ord, der er smæk på farveladen og pondus i vrøvlerierne. Desværre falder bæstet flere gange over sine egne fødder i Thor: The Dark World – en skamskudt 2’er, der vil en masse, men kan endnu mindre.

Okay, lad mig forsøge at uddybe. Men først, hvad pokker handler filmen om? Tjo, lidt af hvert – og lidt for meget. Men du ved, Thor skal redde intet mindre end hele universet. Ja, den er god nok. For Malekith, en ond dude med billige kontaktlinser, har fået fat i et ældgammelt våben, der kan smadre både Jorden og alle De Ni Riger. Gisp. Thor skal således få styr på ham, mens også Loki spøger i kulissen – det samme gør romancen med den yndige Jane Forster.

thor dark world 01

Det er sådan cirka filmens udgangspunkt – kort fortalt. For jeg skal love for, at de fem mand bag filmens historie og manus har fundet frem til en både klodset og alt for rodet fortalt omgang eventyr. Jo vist, universet har som sagt sin egen charme, det har Chris Hemsworth som den blonde tordengud også. Man forstår godt hvorfor den yndige Natalie Portman er faldet for ham.

Men deres romance forbliver noget skitseagtig – hvilket desværre også er tilfældet for filmens øvrige karakterer og interne relationer. Der kommer heller aldrig helt nok gas på det komplekse forhold mellem brødrene Thor og Loki, hvor sidstnævnte igen er herligt lumsk i Tom Hiddlestons skikkelse. Anthony Hopkins har naturlig autoritet som Odin, mens Stellan Skarsgård som excentrisk professor fint fungerer som comic relief – sammen med en ligefrem Kat Dennings, der dog egentlig er ret irriterende.

thor dark world 02

Der lægges ellers veloplagt fra kaj med et mægtigt slag, og ja, der er op til flere bombastiske actionscener – fra susende rumskibe til Thors kamp med kæmpemonstre. Men hvor det computergenererede rabalder fungerer ganske godt, så er historiens afvikling noget klodset og dramaet fladt. Flere gange skæres plottet ud i pap af de medvirkende, der paradoksalt nok synes mere forvirrede end Thor på afveje i London.

I ved, Thor tager blandt andet undrende undergrundsbanen. Sådan lidt fish out of water-komik midt i den postulerede alvor. For selvom hele universet er i fare, synes der egentlig aldrig at være fare på færde – det på trods af, at der rent faktisk tages et par dramatiske kneb i brug undervejs. Oh well, filmens skavanker, letkøbte løsninger og plothuller til trods, afføder de kulørte vrøvlerier en ok underholdningsværdi.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Thor: The Dark World | Biografanmeldelse”]
Vurdering 3/6:
3_6 - stars
thor dark world poster
Originaltitel: Thor: The Dark World, USA, 2013
Premiere: d. 31. oktober 2013
Instruktion: Alan Taylor
Medvirkende: Chris Hemsworth, Natalie Portman, Tom Hiddleston, Anthony Hopkins, Stellan Skarsgård, Idris Elba, Christopher Eccleston, Adewale Akinnuoye-Agbaje, Kat Dennings m.fl.
Spilletid:  111 min.
Distributør: Walt Disney[/tab][/tabgroup]