Anmeldelser – Side 95 – Filmskribenten

R.I.P.D.: Himmelsk farvelade-fuck-up kommer fortumlet i mål takket være Jeff Bridges

11. januar 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Ja, det kan være svært at fatte, at R.I.P.D. med Jeff Bridges og Ryan Reynolds – som himmelske betjente, der bekæmper ondskaben på Jorden – ikke er et mesterværk. Men det er den altså ikke. Sorry. Derimod er den et forglemmeligt, men bestemt ok underholdende farvelade-kick med CGI-action og tåbelige plothuller. Nå ja, altid fornøjelige Kevin Bacon er også med.

Det er altså den klassiske kamp mellem lyset og mørket, himmel og helvede, det gode og det onde, der her foldes ud – og selvom det måske ikke er den mest veloplagte og mest medrivende omgang actiongøgl med computergenerede monstre, så holder Jeff Bridges som gnaven betjent gang i eskapaderne. Desværre henvises han til at agere side-kick for en lidt anonym Ryan Reynolds, der er filmens dramatiske kerne.

Det er ham, man skal føle med og følger på sin vej ind i rollen som himmelsk betjent. For efter, at han med koldt blod skydes af sin makker, ender han i et himmelsk limbo. Her gives han muligheden for at vende tilbage til Jorden som del af en himmelsk ordensmagt af afdøde betjente, der beskytter menneskeheden mod overnaturlige bæster. Det er her han teames op med en bedrevidende Bridges.

Problemet er bare, at man ikke bliver følelsesmæssigt engageret i Reynolds, hans kamp med livet i efterlivet og sorgen over at miste sin kæreste. Det, som derimod holder dette
fortumlede farvelade-fuck-up i live, er det ganske ferme tempo, de heftige actionscener og ikke mindst Bridges, der stjæler alle scener, han er med i. Dem er der heldigvis mange af.

Nej, man kan ikke anmelde filmen uden at nævne Men in Black. Her finder man som bekendt også en rookie, der må forsøge at forlige sig med sin gnavne mentor, mens han inddrages i et kulørt parallelunivers, hvor der skal bekæmpes monstre. Men denne overnaturlige buddy cop-komedie bliver bare aldrig helt så veloplagt vittig, mens dynamikken mellem Reynolds og Bridges heller ikke for alvor rammer loftet.

Ja, der er mange grunde til at hade R.I.P.D. – det tåbelige plot, manglende engagement i karaktererne og farvelade-action, der ikke helt står CGI-distancen. Heldigvis er der også flere grunde til at lade sig underholde, blandt andet det tåbelige plot, farvelade-action og ja, Bridges som vrissen cool dude, mens en slesk og ondsulet Kevin Bacon også forøger underholdningsværdien.

Filmen – R.I.P.D., 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Mens filmen er ujævn, er der ikke meget slinger i valsen hvad Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside angår. Her står de kulørte løjer veldefineret og klart hele vejen med flot detaljegrad og farvepalet, mens lydsporet er både dynamisk og velbalanceret. Herudover finder man en omgang desværre ikke vildt interessant ekstramateriale.

Man får to alternative åbningsscener (10 min.), hvor Bridges i begge versioner konfronterer et overnaturligt bæst, videre er der tre ikke vildt spændende alternative scener og en slettet scene (7 min.). Fjollede fraklip (4 min.), motion comics, der gengiver et par scener som tegnefilm (6 min.) samt alternative kig på Reynolds jordiske skikkelse (1 min.).

Videre finder man et promo-agtigt indslag med et kig på tegneserien af Peter M. Lenkov, der ligger til grund for filmen samt cast og crew, der skamroser hinanden og blandt andet taler om historien og karaktererne (8 min). Filming the Other Side (6 min.) giver indblik i filmens action samt production design og CGI, mens man også får et kig på filmens fæle bæster (7 min) og slutteligt er der et kig på filmens heftige finale (8 min.).

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”R.I.P.D. | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: R.I.P.D., USA, 2013
Release: d. 27. december 2013
Instruktion: Robert Schwentke
Medvirkende: Ryan Reynolds, Jeff Bridges, Mary-Louise Parker, Kevin Bacon m.fl.
Spilletid: 96 min.
Udgiver: Universal Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE WOLF OF WALL STREET: Scorsese og Leo leverer potent grådigheds-kick med coke, dollars og bare damer i massevis

9. januar 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Det kan godt være, at Martin Scorsese er 71 år, men der er intet forældet over hans seneste film, den medrivende The Wolf of Wall Street. En potent, vanvittig og højtråbende tur ind i fusk og fiduser på finansmarkedet med den grådige børsmægler Jordan Belfort – ivrigt og intenst spillet af Leonardo DiCaprio. Og hey, hvis du ikke lige orker at læse videre, kan jeg gøre det kort: Ja, du skal se filmen.

Du blev hængende – alletiders. Så skal jeg forsøge at uddybe, hvorfor du selvfølgelig skal se den. For det første, så er det en film af Martin Scorsese. For det andet, så er Leonardo DiCaprio i hopla som Belfort, som man her følger opbygge sin millionforretning som finansspekulant og fupmager med kokain i næsen og damer på dilleren. En heftig rejse ind i grådighedens mest bundrådne indre.

Det er heldigvis også et bundråddent indre, der er yderst underholdende, satirisk bidsk og grotesk. For selvom filmen er tre timer, holdes grådighedsgryden fermt i kog, hvor maniske fester og kyniske arbejdsmetoder går op i en højere enhed. Jo vist, det er ikke alle scener, der som sådan er med til at drive historien frem, eller tilføjer nuancer til karaktererne, men det er alle scener, der sprutter af energi og overskud.

Det samme gør DiCaprio i den altoverskyggende hovedrolle som en blåøjet knægt, der begynder sin jagt efter millionerne i 1987 og videre til drømmen indfries med alt hvad det indebærer af stoffer, sex samt et skrantende forhold til familien. For kone og børn passer ikke helt ind i den depraverede livsstil, hvor alt aldrig er nok. Det er dog mere Belforts vanvittige rejse, der er kernen end familiedramaet.

Ikke at filmen mangler dramatisk pondus af den grund. For selvom Belfort i grunden er en kynisk og koldt kalkulerende fupmager, tilføjer DiCaprio ham fine følelsesmæssige nuancer. Ja, hvis du ikke har luret det, så er her tale om en historie om storhed og fald. En historie, der tager udgangspunkt i virkelighedens Belforts liv. Her er dog nok ikke som sådan tale om en virkelighedsgengivelse en til en.

DiCaprio bakkes desuden op af Jonah Hill som hans skøre ven og kollega, mens Matthew McConaughey brillerer i en kort birolle som coke-sniffende finanstosse. Ja, Scorsese har skabt en overdådig, flamboyant og fascinerende film, der ikke er uden genklang af hans mesterværker som Goodfellas og Casino. Filmåret 2014 er så absolut skudt i gang med manér – nå ja, og med kokain, blowjobs samt dollarregn.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Wolf of Wall Street | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel:The Wolf of Wall Street, USA, 2013
Premiere: d. 9. januar 2014
Instruktion: Martin Scorsese
Medvirkende: Leonardo DiCaprio, Jonah Hill, Margot Robbie, Matthew McConaughey m.fl.
Spilletid: 179 timer
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

TILBAGE I RINGEN: Stallone og De Niro slår charmerende huller i luften som aldrende boksere

9. januar 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: For helvede da også, hvorfor pokker har man ikke gjort sig en smule mere umage, når nu man har sat Sylvester Stallone og Robert De Niro stævne – ja, selveste Rocky og The Raging Bull tilbage i ringen. Men okay, helt til hundene er Grudge Match ikke – eller Tilbage i ringen, som er den håbløse danske titel. De to legender har charmen i behold og leverer veloplagt ping pong.

De Niro og Stallone spiller de aldrende bokserivaler, Billy ”The Kid” McDonnen og Henry ”Razor” Sharp, som siger ja til at tage den revanchekamp, der aldrig blev til noget for 30 år siden. Her tabte The Kid verdensmesterskabet i letsværvægt til Razor, efter selv at have vundet en kamp før det. Der står med andre ord 1-1 – en uafgjort, der nu skal blive til én taber og én vinder. På papiret synes en kvabset De Niro dog ikke just som en værdig modstander til den muskuløse Stallone. Men, men, men…

For ja, selvfølgelig er det ikke sådan for et par ældre mænd at få boksehandskerne på igen, end sige at skabe den fornødne opmærksomhed omkring deres kamp. Men de kan begge bruge pengene, hvilket bag den personlige vendetta også er en motivation. Derfor kaster de sig ikke kun ud i hård træning, men også ind i mediemøllen. Det afføder et par absurde og ofte også ret så sjove scener.

Blandt andet da de to iført grøn heldragt skal lægge krop til deres animerede alter egoer i et boksespil. Men selvfølgelig farer de to fjender i flæsket på hinanden – hvilket gælder hele filmen, en legesyg og herligt spydige kamp på både ord og fysik. De Niro som den selvsikre og kvindejagende charmør, der både drikker og spiser løs – hvilket hans korpus også vidner om.

Modsat står Stallone som bredskuldret knudemand med fysikken i orden og et knust hjerte, der dog sidder på rette sted. Han er arbejderen, der slider i det, mens han tager sig af at betale regningerne for sin endnu ældre ven og mentor Louis, en herligt bidsk Alan Arkin. Det er dog fjendskabet mellem The Kid og Razor, der er filmens ubetingede omdrejningspunkt, selvom der da puttes andre dramapiller i suppen.

Blandt andet smides der nogle familiekomplikationer på bordet, mens også forliste forhold og forældreroller forsøger at få tårerne til at trille – hvilket da også næsten lykkedes. Men skidtet bliver en kendte for klægt sentimentalt til for alvor at få oprigtige følelser sat i sving, hvilket en møgirriterende møgunge ikke just hjælper på. Men fuck det, for Stallone og De Niro er godt selskab – vittigt og veloplagt, selvom de desværre ikke helt vinder denne tur tilbage i ringen.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Tilbage i ringen | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

Originaltitel:Grudge Match, USA, 2013
Premiere: d. 9. januar 2014
Instruktion: Peter Segal
Medvirkende: Robert De Niro, Sylvester Stallone, Kevin Hart, Alan Arkin, Kim Basinger, Jon Bernthal m.fl.
Spilletid: 113 timer
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

RED 2: Trætte pensionister med håndvåben og gangbesvær burde sendes på plejehjem

8. januar 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Så er der atter pensionsmoden action med opfølgeren til den middelmådige, men mildt underholdende Red. Bruce Willis, John Malkovich og Helen Mirren er tilbage som de aldrende agenter, der ikke kan lægge automatvåben og hemmelige missioner bag sig. Denne gang har de hevet endnu en gammelfar med sig i faldet, selveste Anthony Hopkins som excentrisk professor.

Der altså i den grad old timer star quality på filmstrimlen – desværre er det også en noget anstrengt omgang sjov og ballade, hvor der mere eller mindre køres idéforladt frihjul – både hvad angår cast og plot. Malkovich får dog som den paranoide Marvin sat et par sikre grin ind, mens Hoplins nærmest som den eneste i det rynkede cast ser ud til at more sig i denne ujævne og jævnt kedelige to’er.

Plottet, spørger du? Jo, det er noget med en forsvundet atombombe, der skal findes inden den ender i hænderne på de forkerte. Således går den vilde jagt, hvor Willis og Malkovich leder an i det stivbenede ensemble, der tager dem fra Moskva til London, videre til Paris og USA. Men diverse locations, store eksplosioner og op til flere bad guys redder ikke løjerne fra at gå i uengagerende tomgang.

Heller ikke Mary-Louise Parker i rollen som Willis’ naive kæreste og kvindeligt comic relief pepper eskapaderne nævneværdigt op – hun er mere irriterende end egentligt charmerende. Og heller ikke en oversminket Catherine Zeta-Jones som utilregnelig femme fatale bringer meget til bordet, mens Lee Byung-hun som hidsig lejemorder blot flagrer løsrevet fra det i forvejen spinkle plot.

Filmens lette tone og mildest talt urealistiske omgang med action samt de aldrende agenters formåen udi nævekamp og skuddueller kunne dog være et plus, hvis filmen så bare havde været mere vellykket vittig og afviklet mere veloplagt. I stedet får man mere eller mindre charmeforladte præstationer og en idéforladt finale. En film, der dog trods alt ikke er uden en vis underholdningsværdi midt de kedelige klichéer. Men nej, jeg orker ikke en 3’er – kun hvis Nicolas Cage er med.

Filmen – Red 2, 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside er dog langt mere vellykket end filmen og leverer således både hidsig action og aldrende rynker veldefineret, detaljerigt og med flot farvepalet, mens lydsporet går klart og dynamisk igennem med velbalancerede niveauer. Filmen følger også med på dvd, mens der ikke medfølger noget ekstramateriale.

Ekstramateriale 0/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Red 2 | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:

Originaltitel: Red 2, USA I Frankrig I Canada, 2013
Release: d. 5. december 2013
Instruktion: Dean Parisot
Medvirkende: Bruce Willis, John Malkovich, Mary-Louise Parker, Catherine Zeta-Jones, Lee Byung-hun, Anthony Hopkins, Helen Mirren m.fl.
Spilletid: 1 time 56 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

THE CONJURING: Et hjemsøgt hus, der fucker med din nattesøvn

6. januar 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Bly-ray-anmeldelse: Du kan godt allerede nu begynde at forberede dig på urolige nætter, for hauted house-gyset The Conjuring serverer i den grad olm stemning og isnende uhygge. For da familien Perron flytter ind i et stort og afsidesliggende hus, bliver det starten på ét langt mareridt. Huset gemmer nemlig på en dyster fortid, hvilket først går op for familien alt for sent.

Filmen er hensat til 1971 og baseret på grufulde begivenheder, der udspillede i den periode. Men selvom her uden tvivl er blevet hevet og trukket i virkelighedens dæmonbesatte historie, gør det ikke filmen mindre nervepirrende. Gentagende gange måtte jeg knibe øjnene nervøst sammen og mærke hvorledes håndfladerne blev fugtige. Ja, instruktør James Wan kan så absolut sit håndværk og sin horror-ABC.

Filmen lægger sig op af skrækfilm, der fungerer i kraft af alt det, man ikke ser. Fantasien får altså lov til selv at arbejde – og her kommer den på overarbejde. For det er yderst effektivt den måde James Wan med brug af dynamisk kameraarbejde, et stemningsfuldt score og husets skyggefulde setting stabler op til flere intense scener på benene. Som når familiens piger leger gemmeleg i de mørke gange, eller når faderen bevæger sig ned i den dunkle kælder.

Men selvom det er lyde i mørket og skumle skygger, der langt hen af vejen er årsagen til hvide knoer, så serveres der også mere eksplicitte grusomheder. Det gøres dog med måde og så pokkers elegant, at det kun tilføjer ekstra pondus til den uro, der konstant ulmer i filmen. Gyset fungerer med andre ord virkelig godt – det gør dramaet i familien også. Karaktererne er fornemt tegnet op og man engageres i deres kamp for at overvinde ondskaben, hvorfor gyset kun bliver det mere medrivende.

Der er ganske vist et par gentagelser undervejs og der er heller ikke meget nyt under solen. Fortællingen spindes med andre ord over den velkendte skrækskabelon – optrapning af underlige begivenheder, der udvikler sig så voldsomt, at de overnaturlige fænomener ikke kan negligeres, hvorfor man tilkalder eksperter i det paranormale. Her er det ægteparret Warren, hvis oplevelser filmen er baseret på.

Selvom gyset trods alt gemmer på et par onde overraskelser, er det ikke historiemæssig originalitet, der er filmens styrke. Det er derimod dens evne til at fremkalde oprigtig gru, og at familiedramaet fornemt komplimenterer gyset. James Wan, manden bag de to effektive Insidious-film samt succesen Saw, har altså skabt et både stemningsfuldt, intenst og skræmmende gys.

– Læs også min anmeldelse af Insidious 2 HER samt min top 10 med de bedste film for 2013, hvor The Conjuring har en plads HER.

Filmen – The Conjuring, 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Gyset gør sig fremragende på Blu-ray. De mange mørke scener står veldefineret og med solid kontrast, hvilket også gør sig gældende for scenerne i dagslys. Lysporet er fejlfrit og er i den grad med til at gruen sætter sig helt ind i maven med sine velbalancerede niveauer og fine detaljer. Desværre er ekstramaterialet ikke det helt store sus, og byder således på tre mere eller mindre overfladiske featuretter.

Face-to-Face with Terror (7 min.) bringer interviews med familiemedlemmerne i den rigtige familien Perron, der taler om deres oplevelser i huset, mens Lorraine Warren deler sine minder fra huset. A Life in Demonology (16 min.) byder på bag-om-filmen med blandt andet instruktør James Wan, der taler de rigtige historier bag filmen, mens der også er et kig på Warren-parrets arbejde med det overnaturlige. Scaring the ‘@$*%’ Out of You (8 min.) er et promo-agtigt indslag med bag-om-filmen-kig samt interviews med cast og crew om blandt andet det at skræmme.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 6/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Conjuring | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:

Originaltitel: The Conjuring, USA, 2013
Release: d. 27. december 2013
Instruktion: James Wan
Medvirkende: Vera Farmiga, Patrick Wilson, Ron Livingston, Lili Taylor m.fl.
Spilletid: 112 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

SPIES & GLISTRUP: Excentrisk duo er desværre ikke lige så stort et sus som Pilous pik er stiv

2. januar 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Så er der serveret sikker dansk filmsucces – skulle man tro. For med to af Danmarks mest farverige personligheder i parløb burde successen være i hus. Det er desværre ikke tilfældet med en film, der lader en del tilbage at ønske. Spies & Glistrup er nemlig både ujævn og middelmådig, men byder dog på veloplagte Pilou Asbæk og Nicolas Bro i titelrollerne.

Som du nok har luret, handler filmen om det umage venskab mellem rejsekongen Simon Spies og skatteeksperten Mogens Glistrup. Filmen tager sin begyndelse i 1965, hvor Glistrup bliver Spies’ advokat. Sammen giver de Spies Rejser luft under vingerne og baghjul til middelmådigheden. Med store visioner og provokationer følger man således de tos vej frem i verden, mens venskabet begynder at knage.

Sådan lidt firkantet er her tale om tre historier. Den om Spies, den om Glistrup og så den om deres venskab. Desværre balanceres denne trebenede taburat ikke helt vellykket, men bliver en kende episodisk i sin afvikling, hvor manuskript-strukturen til tider titter lidt for åbenlyst frem. Blandt andet i skildringen af, hvordan de to herrer på det nærmeste bytter roller halvvejs – Spies bliver indadvendt, mens Glistrup overtager avisernes forsider som forkæmper for nul procent i skat.

Men selvom filmen føles for lang, kommer man ikke for alvor ind på livet af de to excentrikere og deres venskab. Man sidder i sidste ende tilbage med en overfladisk fornemmelse i maven. Der diskes dog op med farverige scener, hvor Spies leder an med morgenbolledamer, stoffer og stiv pik (ja, on screen rejsning op til flere gange). Desværre flagrer filmen bare i flere retninger og finder aldrig en dynamisk balancegang i historien og skildringen af venskabet.

Det er ellers interessant, at det er Christoffer Boe som har instrueret og været medforfatter, da han er manden bag eksperimenterende og langt mindre folkelige titler som Alting bliver godt igen, Beast og Allegro. Men springet ind i familien Danmarks stuer er ikke helt vellykket. Både Pilou Asbæk og Nicolas Bro gør dog god figur og leverer flere scener i veloplagt ping pong – også selvom de til tider er lige på vippen til at blive karikaturer.

Man underholdes altså mere overfladisk af deres eskapader, end man gribes følelsesmæssigt af deres historie, kampe og indre dæmoner. Ja, det er altså lidt ironisk, at en film om disse to larger than life-personligheder er endt som en middelmådighed – hvilket er netop, hvad Spies og Glistrup kæmpede imod. Well, nu kan det ikke vare længe, før vi før filmen Ålen & Trier.

Filmen – Spies & Glistrup, 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:

Eneste ekstramateriale er en ikke videre interessant bag-om-filmen (28 min.). Man kommer med på optagelserne, hvor de medvirkende og instruktør Christoffer Boe sniksnakker på må og få om historien, karaktererne og deres roller. Ikke specielt informativt eller dybdegående. Det er en skam, når nu der er meget interessant materiale at dykke ned i. Men filmen ser virkelig godt ud med fin farvepalet og detaljegrad, mens også lydsporet spiller klart og dynamisk.

Ekstramateriale 2/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Spies & Glistrup | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:

Originaltitel: Spies & Glistrup, Danmark, 2013
Release: d. 1. december 2013
Instruktion: Christoffer Boe
Medvirkende: Pilou Asbæk, Nicolas Brom.fl.
Spilletid: 110 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

NYMPHOMANIAC: Lumre Lars’ intellektuelle bollefest driller med et eksistentialistisk, morsomt og brutalt kig ind i seksualiteten

24. december 2013/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biograf-anmeldelse: Yo, drop lige de forbehold du eventuelt måtte have mod Lars von Trier. For han er altså en morsom og drillesyg mand, der leger med sit publikum. Det er også tilfældet med hans seneste opus, den seksuelle dobbeltdækker Nymphomaniac. En fire timer lang rejse gennem en kvindes seksuelle eskapader, fra barnsben til hun er 50 år. Ja, bare rolig, der er både stive pikke, våde vaginaer og sæddryppende mundvige.

Denne version er dog ikke Triers, for hans er halvanden time længere og får premiere næste år. Denne version er, som det fremgår af filmens introtekst, ikke Triers. Han har dog accepteret den, selvom han angiveligt ikke har deltaget i klipningen. Triers version skulle blandt andet være mere eksplicit, så det bliver spændende at se, hvad den længere spilletid vil gøre for oplevelsen af, hvad der allerede er et bæst af en film.

Her er nemlig tale om en fascinerende, dragende og tankevækkende film, der ganske vist har seksualiteten som motor, men i lige så høj grad handler om ensomhed og afhængighed, det at søge relationer og nærvær, at mærke sig selv og sine følelser – og om gode eller dårlige mennesker. I centrum finder man Charlotte Gainsbourg som den selvbetitlede nymfoman Joe. Hun bliver fundet forslået i en baggård af den intellektuelle Seligman, der spilles med fin tilbageholdenhed af Stellan Skarsgård.

Hjemme i Seligmans spartanske eneboerbolig fortæller hun ham sin livshistorie. Man får således i tilbageblik indblik i hendes liv og mange seksuelle møder, jagten på kærlighed og anerkendelse. Det Stacy Martin, der lægger krop til den unge Joe, som helt forrygende balancerer det uskyldige med det kalkulerede, det følsomme og kolde. En kvindekarakter, der ganske enkelt er fængslende at følge hele vejen.

Ja, der er seksuelt eksplicitte scener, men de er ikke tomme provokationer, men fungerer som nødvendige scener for forståelsen af Joe, seksualiteten og forholdet mellem mand og kvinde. Det, at filmen udspiller sig i tilbageblik, hvor hvert af de otte kapitler omhandler en periode i Joes liv, får helt litterær karakter, hvor Seligman intellektuelt dissekerer Joes liv og filmens tematikker, mens man følger dramaet og karakterernes udvikling, der altså taler mere til hjernen end til skridtet.

Det er desuden et forrygende cast, der lægger krop til Triers løjer, hvor der legende tegnes tal op på lærredet eller indklippes gamle filmstrimler for at understrege en pointe. Drilsk, organisk og uforudsigeligt. Nå, men det var rollelisten. Her finder man blandt andet også Shia LaBeouf som Joes langvarige flamme, Christian Slater er Joes far og så dukker Jamie Bell op i en hårdtslående rolle, mens en ilter Uma Thurman smækker sorthumoristisk med dørene. Ja, selvfølgelig skal du se den.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Nymphomaniac | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel: Nymphomaniac, Dansk | Tysk | Svensk | Fransk | Britisk, 2013.
Premiere: d. 25. december 2013
Instruktion: Lars von Trier
Medvirkende: Charlotte Gainsbourg Stellan Skarsgård, Stacy Martin, Shia Labeouf, Christian Slater, Uma Thurman, Jamie Bell, Willem Dafoe, Connie Nielsen, Nicolas Bro, Udo Kierm.fl.
Spilletid: 4 timer
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

THE SECRET LIFE OF WALTER MITTY: Ben Stillers eventyr er en sand fornøjelse

24. december 2013/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biograf-anmeldelse: Der er en simpel, men eviggyldig sandhed at hente i Ben Stillers rørende, smukke og morsomme The Secret Life of Walter Mitty, og det er, at man skal gribe livet. At det så er en sandhed, der kan være svær at efterleve, det er en anden snak. For selvom livet befinder sig lige for næsen af os alle sammen, kræver det også mod at hoppe ud i det – at følge sine drømme. For gør man det, kan man også fejle, blive såret og miste.

Men prøver man ikke, har man allerede tabt. Det må Walter Mitty sande, da han pludselig tvinges til at gribe livet og eventyret. Han arbejder nemlig som fotofremkalder for Life Magazine, hvor fotografen Sean O’Connells negativ til fotoet, der skulle på magasinets sidste forside er forsvundet. Derfor må Walter nu begive sig ud på en rejse for at finde frem til den mystiske Sean for at få fat i negativet.

Walters ellers så trykke hverdag og livlige dagdrømmeri bliver med andre ord pludselig til virkelighed. Der er selvfølgelig også kærlighed med i ligniningen, for altid søde Kristen Wiig spiller Walters kollega Cheryl, som han selvfølelig er varm på, men for genert til rigtigt at gøre noget ved det. Så ja, det er både livet med vandringer på bjergrykke, samt det nære liv med kærligheden, der skal gribes.

Udover at Ben Stiller indtager hovedrollen, har han også instrueret. Begge dele er han lykkedes virkelig godt med. Han forvalter med stor naturlighed rollen som den lidt generte og akavede, men søde, dedikerede og intelligente Walter, mens filmen bugter sig veloplagt afsted med et fortællemæssigt overskud i velgennemtænkte billedkompositioner, der gør at filmen aldrig mister sin visuelle dynamik.

Det går bogstaveligtalt over stok og sten, fra det ene vilde dagdrømmeri til virkelighedens rejser på smukke bjerge. Desværre er filmens ganske heftige tempo også en smule med til, at man ikke kommer helt ind bag karaktererne. Men heldigvis nok til at man forstår og hepper på dem. Men der er ikke mange komplekse nuancer at komme efter i dramaet eller filmens temaer.

Det gør dog ikke det store, for man bliver i pokkers godt humør af filmen, der er baseret på en novelle af James Thurber fra 1939, som blev filmatiseret første gang i 1947. Ben Stiller leverer således både elegant, veloplagt og morsomt en velmenende reminder om, at man skal gribe livet, gå efter drømmen og finde eventyret, der altså ikke behøver være på toppen af Mount Everest, men også kan findes lige om hjørnet.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
[tabgroup][tab title=”The Secret Life of Walter Mitty | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel:The Secret Life of Walter Mitty, USA, 2013
Premiere: d. 25. december 2013
Instruktion: Ben Stiller
Medvirkende: Ben Stiller Kristen Wiig, Shirley MacLaine, Sean Penn m.fl.
Spilletid: 115 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

ELYSIUM: Matt Damon på hæsblæsende og fascinerende science fiction-ridt

20. december 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Der lukkes op for godteposen af fremtidslir, heftig action og medrivende scenerier i Neill Blomkamps dystopiske science fiction-basker Elysium. Her tegnes skellet mellem rig og fattig skarpt op, mens en desperat Matt Damon iført kropsforstærkende metalskelet forsøger at klare ærterne i en fremtid, der ikke just tegner lovende for menneskeheden – med mindre man altså er stenrig.

Året er 2154 og Jorden er forpestet af fattigdom, forurening og general elendighed. De rigeste har derfor bosat sig på en enorm rumstation, Elysium, hvor alt ånder fred og ro – luften er ren og sygdomme kurreres med et snuptag. Uheldige omstændigheder gør, at arbejderen Max må forsøge den farlige rejse mod Elysium for at redde sig selv, sine nærmeste og gøre op med det forskruede klasseskel.

Ja, tematikken er tegnet sort/hvidt op – de rige er onde, kolde og kyniske, mens de fattige på Jorden (overvejende) er gode. Men selvom man godt kunne savne lidt flere tematiske nuancer, ændrer det ikke på den satirisk klangbund og at filmens fascinerende univers fejede benene væk under mig. Det er på en gang legesygt, opfindsomt og over the top, hvor et par teknologiske giraffer dog lige skal sluges.

Det bombastiske plot afvikles ganske vist til tider en kende hurtigt, og der smides også et par lette løsninger ind fra højre – men Matt Damons kamp er hele vejen medrivende. Fra vilde skududvekslinger til sejlivede robotter og påmonteringen af det kropsforstærkende exoskelet. Så hul i, at løjerne momentvis bliver en kende sentimentale, for her får man splattet eksploderende kroppe som modvægt.

Jodie Foster er herligt stram i masken som Elysiums hårde forsvarsminister, der skal sikre paradiset i himlen mod de fattiges indtrængen, mens William Fichtner er skøn i en slesk birolle som brutal boss, der lige understreger præcis hvor kyniske de rige er. Sharlto Copley er en skånselsløs agent, der uden skrupler og med et samuraisværd i hånden agerer Forsters håndlanger og Damons plageånd. Selvom han ikke hele vejen er helt troværdig som ’ond-ind-til-benet-skurk’, vinder han i længden.

Blomkamp har med andre ord fulgt sin fremragende spillefilmsdebut, District 9, op med et heftigt, flot og fascinerende fremtidsridt, der med vilde guns og onde robotter overvinder sine fortællemæssige ujævnheder og noget sort/hvide karakterer, hvor blandt andet et mere nuanceret indblik i Elysiums beboere kunne have givet tematikkerne lidt mere kant. Men Damon er virkelig god og giver menneskelig tyngde og dynamik til både action og gadget-fascination. Fremrangende.

Filmen – Elysium, 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Elysium gør sig fantastisk godt på Blu-ray. Det fascinerende univers kommer i den grad til sin ret med et veldefineret billede, der står skarpt, klart og med imponerende detaljegrad hele vejen. Lydsporet er ligeledes en sand fornøjelse med sine dynamiske og velbalancerede niveauer, hvor både rumskibe, våben og dialogen går klart og medrivende igennem. Det bliver ikke bedre.

Ekstramaterialet er også en fornøjelse. Først finder man en interaktiv featurette, hvor man kan klikke sig igennem diverse skitser og koncepttegninger for filmens univers, maskiner og robotter. Herudover er der en forlænget scene med Copleys skurkerolle (2 min.) samt en række featuretter, der giver indblik i produktionen. Først en tre-delt dokumentar, der ser på historiens oprindelse, udviklingen af manus og universets udseende, videre til en bag om kameraet på flere af filmens sets og locations samt filmens post produktion, lyddesignet og scoret (46 min.).

Endvidere er der featuretter, der giver indblik i filmens cast og Damon, Foster samt Copleys præstationer (13 min.), filmens teknologiske design, fra robotter og våben til Damons exoskeleton (10 min.), et kig på filmens visuelle effekter og hvordan de er tænkt ind i historien (10 min.), og slutteligt et kig på Syd Meads arbejde på filmens production design (12 min.). Alt i alt et fint og solidt indblik i filmens tilblivelse.

Ekstramateriale 4/6 | Billede 6/6 | Lyd 6/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Elysium | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: Elysium, USA I Frankrig I Canada, 2013
Release: d. 12. december 2013
Instruktion: Neill Blomkamp
Medvirkende: Matt Damon, Jodie Foster, Sharlto Copley m.fl.
Spilletid: 1 time 56 min.
Udgiver: Universal Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

WORLD WAR Z: Brad Pitt på flugt fra sultne zombier

17. december 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Det er med at få benene på nakken, hvis man slippe fra horderne af frådende zombier i Marc Forsters stort opsatte World War Z. Så ja, det er præcis hvad Brad Pitt gør, mens han rejser Jorden rundt i forsøget på at finde en måde at stoppe de aggressive bæster på. Der er selvfølgelig også lige tid til at smide en af de mest akavede product placement-øjeblikke længe set ind i filmens finale, Jesus.

Filmen lægger veloplagt og effektivt ud med en intens første halve time, hvor zombie-apokalypsen bryder ud globalt, og skræmmende hurtigt. Pitt, hans kone og deres to søde piger ender således midt kaosset, da smitten ud af det blå bryder løs i Philadelphias gader. Her fornemmer man reel panik og håbløshed, mens butikkerne tømmes, den lokale ordensmagt giver op og zombierne bruser ustoppeligt frem.

Desværre mister filmen pondus og nerve herefter, selvom der diskes op med den ene zombiefulde actionscene efter den anden. Men helt ueffen er filmen bestemt ikke. Der holdes et fint, om end ujævnt tempo, mens de panoramiske skud af byer i brænd er ganske flotte og (en smule) urovækkende – men aldrig for alvor gribende.

Rigtig skræmmende bliver filmen heller aldrig. Til gengæld skydes der zombier ned i tusindvis, mens menneskene agerer tagselvbord for de levende døde. Men man savner karakterer at engagere sig i – noget, der kunne give actionscenerne mere nerve og nærvær. Pitt gør det bestemt godt som den godhjertede FN-arbejder, der må efterlade sin familie for at drage i felten. Og ja, der bliver plads til et par Jesus-referencer til Pitt undervejs.

Men Pitts forhold til familien kommer aldrig for alvor til at udgøre en dramatisk medrivende modvægt til zombieballaden. Det er klart action frem for gys og menneskeligt drama, der holder filmen oppe. Men alligevel bliver løjerne en kende ensformige som filmen skrider frem. Pitt flygter fra den ene dødsfælde til den næste, mens tematikker som menneskelighed og civilisation aldrig kommer i spil. Ja, en poleret og lettere uinteressant zombiefilm med et par gode actionscener. Bum.

Filmen – World War Z, 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Hvor filmen er ujævn, er Blu-ray-udgivelsens tekniske sider langt mere tilfredsstillende. Billedet står veldefineret og farvemættet, hvor både zombier og actionscener gengives flot. Lydsporet spiller dynamisk med velbalancerede niveauer og gør zombie-infernoet medrivende og intenst. Ekstramaterialet er ok, om end ikke imponerende.

Man får for det første den cirka syv minutter længere version, der indeholder lidt mere zombieplat, hvilket altid er godt, men intet, der her ændrer filmoplevelsen som sådan. Herudover får man tre featurettes. En, der kigger på, hvordan filmen blev sat i søen og om det litterære forlæg (8 min.), en, der ser på zombien gennem tiden samt zombierne i filmen (7 min.) samt en, der blandt andet ser på zombieudbruddet, special effects og acoinscener (36 min.). Ganske ok, selvom man ikke bliver vildt klogere på filmen.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”World War Z | Blu-ray-anmeldelse”][/tab][/tabgroup] Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: World War Z, USA, 2013
Release: d. 5. december 2013
Instruktion: Marc Forster
Medvirkende: Brad Pitt, Mireille Enos, Daniella Kertesz m.fl.
Spilletid: 1 time 56 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

R.I.P.D.: Himmelsk farvelade-fuck-up kommer fortumlet i mål takket være Jeff Bridges

THE WOLF OF WALL STREET: Scorsese og Leo leverer potent grådigheds-kick med coke, dollars og bare damer i massevis

TILBAGE I RINGEN: Stallone og De Niro slår charmerende huller i luften som aldrende boksere

RED 2: Trætte pensionister med håndvåben og gangbesvær burde sendes på plejehjem

THE CONJURING: Et hjemsøgt hus, der fucker med din nattesøvn

SPIES & GLISTRUP: Excentrisk duo er desværre ikke lige så stort et sus som Pilous pik er stiv

NYMPHOMANIAC: Lumre Lars’ intellektuelle bollefest driller med et eksistentialistisk, morsomt og brutalt kig ind i seksualiteten

THE SECRET LIFE OF WALTER MITTY: Ben Stillers eventyr er en sand fornøjelse

ELYSIUM: Matt Damon på hæsblæsende og fascinerende science fiction-ridt

WORLD WAR Z: Brad Pitt på flugt fra sultne zombier

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV