Anmeldelser – Side 88 – Filmskribenten

22 JUMP STREET: Selvbevidst to’er vakler sig veloplagt gennem vittighederne

20. juni 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Selvfølgelig er Jonah Hill sjov. Det er Channing Tatum faktisk også. Ret meget. Det mere end beviste de med 21 Jump Street, der overraskede alt og alle positivt (også mig) – i hvert fald nok til, at der nu er kommet den obligatoriske to’er. 22 Jump Street skal så forsøge at gentage succesen – og meget gerne overgå forgængeren. Det sker dog kun alt for sjældent. Det sker heller ikke her.

Mindre kan bestemt også gøre det. For godt nok er denne opfølger ujævn i leveringen af jokes og fjollerier, mens historien ikke er andet end en undskyldning for ovenstående fjollerier. Sådan som det jo ofte er med komedier. Man skal grine, så fuck detaljer så som et meningsfyldt plot. Og ja, fuck plottet. Desværre er Hill, Tatum og co. bare ikke træfsikre nok med deres fjollerier.

Filmen fortsætter præcis, hvor den første sluttede. Hill og Tatum er de to tumpede betjente, der utroligt nok fik skurkene sendt bag lås og slå i etteren. Med denne succes i ryggen sendes de nu på en ny opgave, der også involverer nogle onde skurke, der også laver slemme ting med stoffer. Men ja, som sagt: Fuck plottet. Vi skal grine – både af og med de to elskelige tumper i front.

En to’er, der er endnu mere selvbevidst end forgængeren, hvorfor en tilbagevendende joke er, at denne to’er jo bare skal være mere af det samme. En selvbevidsthed, der bruges vellykket vittigt flere gange, blandt andet da Hill og Tatum briefes om den nye sag og deres overordnede gør det klart, at det er en sag præcis som den i første film. Eneste forskel er, at deres budget nu er større. Ja, en ægte sequel.

Filmens berettigelse ligger dog ikke i et større budget, men hos de to hovedroller. Og igen beviser Hill, at han er en af tiden absolut sjoveste komikere. Blandt andet er hans ufrivillige optræden til en omgang improviseret poetry slam leveret med hans uhyggeligt velproportionerede funny bones. Tatums dumsmarte betjent sætter også sikre grin ind, blandt andet som utroværdig under cover-kriminel.

Men selvom den dynamiske duo har flere både sjove og virkeligt sjove scener, så bliver filmen også for lang. Der går i perioder for lang tid mellem grinene, hvor det ligegyldige og meget lidt engagerende plot står søvngabende kedeligt frem. Hvis man havde været mere kritisk i klipperummet, så kunne 22 Jump Streep være blevet en meget solid buddy cop-komedie. Nu er den bare ok, hvilket jo også er… ok.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”22 Jump Street | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

Originaltitel: 22 Jump Street, USA, 2014
Premiere: d. 19. juni 2014
Instruktion: Phil Lord, Christopher Miller
Medvirkende: Channing Tatum, Jonah Hill, Ice Cube m.fl.
Spilletid: 112 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

TRANSCENDENCE: Johnny Depp roder rundt mellem menneske, maskine og udødelighed

20. juni 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Jamen dog, Johnny Depp har søreme forvildet sig ind i en film, hvor han ikke fjoller rundt i fjollet tøj og skærer fjollede ansigter. Ja, den er god nok. I science fiction-vrøvleren Transcendence indtager han nemlig en af sine i de seneste år sjældne alvorlige roller. At filmen så til tider er temmelig fjollet, er en anden snak – også selvom det slet ikke er meningen, den skal være det.

Men filmens vidtløftige idéer og spekulationer om kunstig intelligens, menneskets sjæl og fri vilje bliver ikke givet den spilletid, der skal til for at historien og karaktererne får nødvendig troværdighed og tyngde. Der afvikles ganske enkelt for meget plot på for lidt tid for utroværdigt. Det gør dog ikke tematikker eller idéer mindre interessante, men som film snubler Transcendence flere gange undervejs.

Johnny Depp spiller en professor, der arbejder med kunstig intelligens og på at skabe en computer, der vil kunne overgå menneskets videnskapacitet – ja, endda overgå den. Det er selvfølgelig ikke noget, som alle er begejstrede for, så snart bliver grænsen mellem menneske og maskine skæbnesvangert udvasket. For hvad adskiller menneske og maskine, og skal man overhovedet rykke ved den grænse?

Det er et af nøglespørgsmålene, som filmen kredser om, mens der smides småforkølet action ind i de eksistentialistiske tanker og moralske problemstillinger om menneskets plads i verden. Desværre findes der ikke en medrivende balancegang mellem de filosofiske grublerier, eksplosiv action, science fiction-dimser og klodsede karakterer. I stedet bliver det til en række gode, men uindfriede idéer.

Men selvom Transcendence er en ujævn oplevelse, er jeg også en sucker for film, der tør hive de vilde tanker op af skuffen, også selvom de ikke forløses så tilfredsstillende, som man kunne have ønsket sig. Jeg tror, filmen ville være kommet bedre til sin ret i serieform, hvor de mange idéer og plotelementer kunne have fået mere spilletid og hermed være blevet mere overbevisende.

Nu må man nøjes med en vakkelvorn omgang science fiction, hvor Johnny Depp forsøger at ryste Jack Sparrow af sig i rollen som charmerende og lettere excentrisk professor, mens man i øvrige roller finder mere eller mindre kedelige roller, hvor Rebecca Hall, Morgan Freeman, Paul Bettany, Cillian Murphy og Kate Mara gør hvad de kan med materialet, der for alvor løber af sporet i filmens tredje akt.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Transcendence | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

Originaltitel: Transcendence, USA, 2014
Premiere: d. 19. juni 2014
Instruktion: Wally Pfister
Medvirkende: Johnny Depp, Rebecca Hall, Morgan Freeman, Paul Bettany, Cillian Murphy, Kate Mara m.fl.
Spilletid: 115 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

12 YEARS A SLAVE: En slaves umenneskelige rejse gennem piskesmæld i 1840’ernes USA

16. juni 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Det er på ingen måde rart at være vidne til de umenneskeligheder, der finder sted i slavedramet 12 Years a Slave. Det bliver altså aldrig patostungt eller Hollywood-melodramatisk. Det er derimod en knugende og grum tur ind i et af den amerikanske histories mest betændte kapitler, hvor de svulstige strygere er fraværende, men dramaet konstant nærværende.

Det er det blandt andet fordi kameraet så godt som aldrig forlader Solomon Northup, der lever som en fri mand i staten New York med sin kone og børn. Det lige indtil den skæbnesvangre nat, han kidnappes og i næste nu finder sig selv i lænker og solgt som kvæg. Frarøvet sin frihed, identitet og familie må han således forsøge at bevare håbet og troen på, at han igen vil blive en fri mand.

Det er den relativt ukendte Chiwetel Ejiofor, der indtager rollen som Northup, der i 1840’ernes USA ender som slave på en bomuldsfarm i sydstaterne. Hans viljestærke og forpinte blik brænder intenst i hver en scene, hvor han på trods af de umenneskelige omstændigheder kæmper for at bevare sin værdighed. Det er råt fortalt og med en konstant dirrende usikkerhed for Northups skæbne.

Det er samme intensitet, man også finder i instruktøren Steve McQueens to øvrige film, det klaustrofobiske sultestrejkedrama Hunger og den nihilistiske Shame om en sexafhængig mands vej mod afgrunden. Med 12 Years a Slave er McQueen rykket et stort skridt op i Hollywoods hierarki, men heldigvis uden at han af den grund har solgt ud eller givet slip på sin kunstneriske integritet.

Ganske vist finder man også Hollywood-stjerner i både større og mindre roller, blandt andet Michael Fassbender som sadistisk slaveejer, Benedict Cumberbatch som en mere human en af slagsen, mens også Brad Pitt støder til som modstander af slaveriet. Så selvom det er Northups historie, der har filmens udtalte fokus, er slaveriet altså skildret fra flere sider – nuanceret og kontrastfuldt.

Filmen er baseret en biografi om Northups sande historie og tager altså ikke de brede panoramiske penselstrøg i brug. Her er det historien om en enkelt mands rystende rejse gennem slavehelvedet, der bringer dette stykke betændte historie nærværende og insisterende op til en nutid, der ikke kan andet end at se fortiden i øjnene, uanset hvor ubegribeligt smertelig den end må være.

Filmen – 12 Years a Slave, 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen er fremragende og det samme er Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside. Her kommer den medrivende historie flot til sin ret med mættede farver, et skarpt billede, indtagende detaljegrad og solid kontrast. Lydsiden er ligeledes en fornøjelse med sin dynamiske brug af både musik, replikker og øvrige elementer. Herudover medfølger en fin omgang ekstramateriale.

En kort featurrette om Hans Zimmer dirrende score (4 min.) og en, der kigger på holdet bag filmen (8 min.), mens der er mest kød på den 41 minutter lange making of, der giver et interessant og informativt indblik i filmens tilblivelse med et kig på blandt andet de mange tematikker, historien, karaktererne og skuespillerne.

Ekstramateriale 4/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”12 Years a Slave | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:

Originaltitel: 12 Years a Slave, USA, 2014
Premiere: d. 6. juni 2014
Instruktion: Steve McQueen
Medvirkende: Chiwetel Ejiofor, Michael Fassbender, Benedict Cumberbatch, Paul Dano, Garret Dillahunt, Paul Giamatti, Scoot McNairy, Lupita Nyong’o, Adepero Oduye, Sarah Paulson, Brad Pitt m.fl.
Spilletid: min
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

ROBOCOP (2014): Halvt menneske, halvt maskine – ret ligegyldig

16. juni 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Selvfølgelig er Paul Verhoevens RoboCop fra 1987 en af mine absolutte favoritter – og selvfølgelig måtte dagen komme, hvor et remake ville se dagens lys. Desværre er her tale om ikke kun en ligegyldig genindspilning, men ganske enkelt også en lunken actionfilm. Hverken den ikoniske RoboCop eller relevante tematikker som mediemanipulation og menneskelighed får pondus i denne fejltagelse af en film.

Nu skal denne anmeldelse dog ikke ende med at være en sammenligning mellem remaket og originalen. Det ville ikke være fair. Et remake skal i min bog gøre noget nyt med forlægget. Det er til dels også tilfældet med dette remake – blandt andet er RoboCop særdeles adræt, og hopper til tider elegant rundt som en ninja, mens volden i den grad nedtonet. Nej, ikke just de bedste ændringer.

Her er dog stadig tale om historien om betjenten Alex Murphy, der ender dødeligt såret, for herefter at blive til den legendarisk RoboCop – halvt menneske, halvt maskine. Året er 2028, så selvfølgelig kan den slags lade sig gøre. Det er det multinationale selskab OmniCorp, der står bag Murphys genfødsel, hvilket de selvfølgelig ikke har gjort uden bagtanker. Selskabet er nemlig lykkedes med at indsætte militærrobotter i andre lande, men disse er endnu ikke lovlige i USA.

Den amerikanske befolkning stoler nemlig ikke på, at man kan overlade sikkerheden til robotter. Derfor har OmniCorp nu bygget et menneske ind i maskinen – Murphy skal altså tjene som forbillede. Maskinen har fået ansigt og menneskelighed, hvilket OmniCorp håber kan vende den robotfjendtlige stemning i befolkningen og blandt lovgiverne. Selvfølgelig har Murphy dog ikke tænkt sig blindt at følge deres plan.

Svenske Joel Kinnaman lægger krop til RoboCop, men forbliver frustrerende anonym. For selvom han både kan græde og skyde med guns, får han ikke for alvor givet karakteren gennemslagskraft – et menneske, der må kæmpe med både savnet af sin familie, sin egen menneskelighed, fri vilje og en ny identitet. Derimod er Michael Keaton som OmniCorps diabolske topchef langt mere mindeværdig.

Desuden er Gary Oldman som videnskabsmanden, der hjælper Murphy ind i maskinen veloplagt, mens Samuel L. Jackson som manipulerende tv-vært og Jackie Earle Haley som RoboCops træner begge gør god figur. Desværre efterlades de i en film, der mangler flere medrivende actionscener og en mere engagerende historie. Det er virkelig en skam, for bag anstrengelserne aner man et langt større potentiale.

Den brasilianske instruktør José Padilha ender altså på røven med sin Hollywood-debut, der efterlader RoboCop noget tandløs – for fuck sake, han skyder jo halvdelen af tiden med en pistol, der giver elektriske stød. Desuden mangler tematikker som kapitalisme, korruption og menneskelighed bid og satirisk vid. Ja, dette lunkne remake vil uden tvivl blive omdøbt til RoboCrap – og med god grund.

Filmen – RoboCop, 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det kan godt være, at filmen ikke er helt vellykket, men den ser drønende godt ud på Bly-ray og lyder ligeledes fremragende. Billedet står veldefineret, skarpt og med lækre mættede farvepalet, mens lydsporet dynamisk giver både RoboCop, replikker og eksplosiv action liv. Lækkert. Ekstramaterialet er ok, uden at imponere.

Her får man fem slettede scener (4 min.), der ikke tilføjer det store til filmen, 10 fiktive reklamefilm for OmniCorps produkter, ganske cool (3 min.), så er der mere interessant guf at komme efter i den tre-delte making of, der kommer omkring blandt andet filmens temaer, originalen versus remaket og tilblivelsen af den nye RoboCop-dragt (29 min.). Alt i alt et fint lille supplement.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”RoboCop | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: RoboCop, USA, 2014
Premiere: d. 12. juni 2014
Instruktion: José Padilha
Medvirkende: Joel Kinnaman, Gary Oldman, Michael Keaton, Samuel L. Jackson, Abbie Cornish, Jackie Earle Haley m.fl.
Spilletid: 121 min
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

DALLAS BUYERS CLUB: Matthew McConaughey ejer hver en scene i dette fremragende drama

16. juni 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Det er umuligt ikke at have lagt mærke til Matthew McConaughey de seneste par år. For fra at have haft sin gang i mere eller mindre ligegyldige dramaer, har han nærmest som ved et trylleslag indtaget den ene forrygende rolle efter den anden, blandt andet i The Wolf of Wall Street, Magic Mike, Mud, Killer Joe og True Detective. Dallas Buyers Club er ingen undtagelse.

Filmen er en udsøgt fornøjelse, det samme er McConaugheys præstation som småsvindleren og rodeorytteren Ron Woodroof, der nedlægger damer, sniffer coke og i det hele taget indgår i et über maskulint miljø i et varmt Texas. Så da han smittes med HIV og får at vide, han kun har 30 dage tilbage at leve i, ændres hans verden selv sagt radikalt, og han må tage sit liv til revision.

Året er 1985 og kendskabet til sygdommen sparsom. Ron og hans brovnte venner ser således HIV som en homoseksuel sygdom, hvorfor de homofobisk vender ham ryggen. Ron er således alene med sygdommen og sine mange tanker. Han bliver dog uventet venner med den homoseksuelle AIDS-patient Rayon, en tynd Jared Leto, samt den omsorgsfulde læge Eve, spillet af en sød Jennifer Garner.

Ron er dog ikke en mand, der giver op. Han begynder derfor en kamp for overlevelse, hvilket blandt andet indebærer indtagelse af betragtelige mængder af endnu ikke-godkendt medicin samt andre lægemidler – og det virker. Hans 30 dage bliver udsat på ubestemt tid, og som den virksomme mand han er, begynder Ron nu at smugle medicinen ind i Texas, hvor efterspørgslen er enorm.

Selvfølgelig ender Rons forretning som andet end en jagt på kontanter og overlevelse. Hans homofobi udfordres og lysten til at hjælpe andre syge vokser samt hans kamp mod lovgivningen omkring medicinen bliver motivationen. Ja, jeg var medrivende med hele vejen sammen med en fremragende McConaughey, der til rollen har undergået en fysisk forandring og tabt hele 21 kilo. Ja, Dallas Buyers Club er Oscar bait, men af den fineste slags.

McConaughey og Leto hev da også Oscars hjem for bedste mandlige hovedrolle og bedste mandlige birolle. Her er ganske enkelt tale om et pokkers engagerende drama, der aldrig bliver sentimentalt, men forbliver oprigtigt og ærligt. Det skyldes ikke mindst McConaugheys præstation. Han er intens og med en tilstedeværende som få. Ron Woodroof er i filmen et menneske af kød og blod, man ikke kan tage øjnene fra.

Filmen – Dallas Buyers Club, 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Film tager sig ligeles fremragende godt ud på Blu-ray. Her kommer filmens stemningsfulde billeder og McConaugheys forpinte Ron virkelig til deres ret med et klart, skarpt og veldefineret billede. Lydsiden spiller lige ledes dynamisk, hvor alle elementer får plads med fint balancerede niveauer. Desværre er ekstramaterialet så godt som ligegyldigt. Et promo-agtigt indslag (4 min.) om filmen samt tre slettede scener, man dog godt kan bruge tid på (5 min.).

Ekstramateriale 1/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Dallas Buyers Club | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: Dallas Buyers Club, USA, 2014
Premiere: d. 12. juni 2014
Instruktion: Jean-Marc Vallée
Medvirkende: Matthew McConaughey, Jennifer Garner, Jared Leto m.fl.
Spilletid: 116 min
Distributør: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE WOLF OF WALL STREET: Scorsese og Leo leverer potent grådigheds-kick med coke, dollars og bare damer i massevis

14. juni 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Det kan godt være, at Martin Scorsese er 71 år, men der er intet forældet over hans seneste film, den medrivende The Wolf of Wall Street. En potent, vanvittig og højtråbende tur ind i fusk og fiduser på finansmarkedet med den grådige børsmægler Jordan Belfort – ivrigt og intenst spillet af Leonardo DiCaprio. Og hey, hvis du ikke lige orker at læse videre, kan jeg gøre det kort: Ja, du skal se filmen.

Du blev hængende – super. Så skal jeg forsøge at uddybe, hvorfor du selvfølgelig skal se den. For det første, så er det en film af Martin Scorsese. For det andet, så er Leonardo DiCaprio i hopla som Belfort, som man her følger opbygge sin millionforretning som finansspekulant og fupmager med kokain i næsen og damer på dilleren. En heftig rejse ind i grådighedens mest bundrådne indre.

Det er heldigvis også et bundråddent indre, der er yderst underholdende, satirisk bidsk og grotesk. For selvom filmen er tre timer lang, holdes grådighedsgryden fermt i kog, hvor maniske fester og kyniske arbejdsmetoder går op i en højere enhed. Jo vist, det er ikke alle scener, der som sådan er med til at drive historien frem, eller tilføjer nuancer til karaktererne, men det er alle scener, der sprutter af energi og overskud.

Det samme gør DiCaprio i den altoverskyggende hovedrolle som en blåøjet knægt, der begynder sin jagt efter millionerne i 1987 og videre til drømmen indfries med alt hvad det indebærer af stoffer, sex samt et skrantende forhold til familien. For kone og børn passer ikke helt ind i den depraverede livsstil, hvor alt aldrig er nok. Det er dog mere Belforts vanvittige rejse, der er kernen end familiedramaet.

Ikke at filmen mangler dramatisk pondus af den grund. For selvom Belfort i grunden er en kynisk og koldt kalkulerende fupmager, tilføjer DiCaprio ham fine følelsesmæssige nuancer. Ja, hvis du ikke har luret det, så er her tale om en historie om storhed og fald. En historie, der tager udgangspunkt i virkelighedens Belforts liv. Her er dog nok ikke som sådan tale om en virkelighedsgengivelse en til en.

DiCaprio bakkes desuden op af Jonah Hill som hans skøre ven og kollega, mens Matthew McConaughey brillerer i en kort birolle som coke-sniffende finanstosse. Ja, Scorsese har skabt en overdådig, flamboyant og fascinerende film, der ikke er uden genklang af hans mesterværker som Goodfellas og Casino. En af mine absolut bedste oplevelser i 2014 indtil videre – med kokain, blowjobs samt dollarregn.

Filmen – The Wolf of Wall Street, 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens mange vanvittige scener ser forrygende godt ud på Blu-ray. Den kulørte farvepalet gengives klart, farvemættet og veldefineret, mens også de mere mørke scener står flot med solid kontrast og flotte nuancer. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sin dynamisk brug af både dialog, musik og øverigt lydlandskab. En sand Blu-ray-fornøjelse.

Ekstramaterialet er måske ikke just omfattende, men bestemt værd at bruge tid på. Her får man to featuretter, der blandt andet går i kødet på filmens tilblivelse, karakterne og det at skulle beskrive nogle i gruden ikke vildt sympatiske karakterer (17 min. og 11 min.), samt et interview med Scorsese, DiCaprio og Hill, der ligeledes snakker om deres samarbejde og produktionen (11 min.).

Ekstramateriale 3/6 | Billede 6/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Wolf of Wall Street | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: The Wolf of Wall Street, USA, 2013
Premiere: d. 30. maj 2014
Instruktion: Martin Scorsese
Medvirkende: Leonardo DiCaprio, Jonah Hill, Margot Robbie, Matthew McConaughey m.fl.
Spilletid: 179 timer
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

AMERICAN HUSTLE: Stjernecast kan ikke stillet meget op med rodet fupmagerfilm

14. juni 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Jeg skal gøre mit bedste for ikke at bruge for meget plads på at kommentere tøjet og parykkerne. American Hustle byder nemlig på bredflippet 70’er-stil samt hentehår, højt hår og permanentet hår. Godt, så er det på plads. For her gælder det ikke mode, men svindel, forviklinger og forkerte beslutninger samt komplicerede forhold, jagten på kærligheden og det gode liv.

Christian Bale har ædt sig en flommet mave til i rollen som svindleren Irving Rosenfeld, der med hentehår og tvivlsom charme hiver penge hjem på fup og fiduser. Han forelsker sig hovedkulds i en navlenedringet Amy Adams – det kan ingen bebrejde ham. De bliver sammen en storsvindlende duo, der ender med håret i postkassen og bliver derfor nødt til at hjælpe FBI med at få skovlen under nogle korrupte politikere, for selv at slippe for fængsel.

Men nej, selvfølgelig forløber denne plan på ingen måde efter planen. Blandt andet fordi FBI-agenten, der leder operationen kommer på tværs af Irving og hans udkårne. Men dette trekantsdrama er kun en flig af dramaet, hvor ingen helt synes at fortælle sandheden om sig selv. Så nej, det er ikke kun, når det gælder om at lokke de korrupte i fælden, at der lyves og svindles. På privatfronten er der også hemmeligheder.

Således flettes kærlighedsforviklinger og dramaet sammen med den både vovede og komplicerede operation. Problemet er blot, at hverken dramaet eller operationen for alvor fænger. Her vakles der en ujævnt rundt i historien, mens drama og komik heller ikke rigtigt finder balancen, som den ellers gjorde så elegant i instruktør David O Russels forrige film, Silver Linings Playbook.

Her kommer man ikke ind på livet af det ellers fremragende cast. Det er virkelig en skam, for indpakningen er mere end tillokkende. David O. Russell snyder altså publikum for den gode film, der ellers lå i kortene. Men nej, American Hustle er ikke helt til hundene. For blandt andet er netop de medvirkende det, der bærer filmen gennem sin rodede og ikke videre engagerende historie.

Christian Bale som forfængelig fupmager med store idéer, en skrøbelig, men stålsat Amy Adams og Bradley Cooper som energisk FBI-agent. En veloplagt Jeremy Renner overrasker særdeles positivt som borgmester. Ja, han er sgu blevet snydt for en nominering (host, Oscars, host), mens Jennifer Lawrence gør sin ting som bramfri kone til Irving. Men altså, en ujævn og mildt uengagerende fortalt historie, der for resten er løst baseret på virkelig begivenheder i slut-70’erne. Tja, se den for castet.

Filmen – American Hustle, 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det kan være, at filmen er ujævn, men Blu-ray-udgivelsen slingrer ikke i valsen. Her står billedet veldefineret hele vejen med dejligt mættede farver, god kontrast og flot detaljegrad. Lydsporet er dynamisk og går klart igennem på alle fronter. En fornøjelse. Desværre er ekstramaterialet ikke vildt ophidsende.

Her får man en ok featurette, hvor både skuespillere og instruktør snakker roller, historien og produktionen. Den er værd at se. Derudover medfølger også hele 11 slettede scener, der faktisk er ret fine og tilbyder ekstra indblik i karakterne (22 min.).

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”American Hustle | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: American Hustle, USA, 2013
Premiere: d. 22. maj 2014
Instruktion: David O. Russell
Medvirkende: Christian Bale, Bradley Cooper, Amy Adams, Jeremy Renner, Jennifer Lawrence m.fl.
Spilletid: 139 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

GRUDGE MATCH: Stallone og De Niro slår charmerende huller i luften som aldrende boksere

13. juni 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: For helvede da også, hvorfor pokker har man ikke gjort sig en smule mere umage, når nu man har sat Sylvester Stallone og Robert De Niro stævne – ja, selveste Rocky og The Raging Bull tilbage i ringen. Men okay, helt til hundene er Grudge Match ikke. De to legender har charmen i behold og leverer veloplagt ping pong.

De Niro og Stallone spiller de aldrende bokserivaler, Billy ”The Kid” McDonnen og Henry ”Razor” Sharp, som siger ja til at tage den revanchekamp, der aldrig blev til noget for 30 år siden. Her tabte The Kid verdensmesterskabet i letsværvægt til Razor, efter selv at have vundet en kamp før det. Der står med andre ord 1-1. En uafgjort, der nu skal blive til én taber og én vinder. På papiret synes en kvabset De Niro dog ikke just som en værdig modstander til den muskuløse Stallone. Men, men, men…

For ja, selvfølgelig er det ikke sådan for et par ældre mænd at få boksehandskerne på igen, end sige at skabe den fornødne opmærksomhed omkring deres kamp. Men de kan begge bruge pengene, hvilket, bag den personlige vendetta, også er en motivation. Derfor kaster de sig ikke kun ud i hård træning, men også ind i mediemøllen. Det afføder et par absurde og ofte også ret så sjove scener.

Blandt andet da de to iført grøn heldragt skal lægge krop til deres animerede alter egoer i et boksespil. Men selvfølgelig farer de to fjender i flæsket på hinanden – hvilket gælder hele filmen, en legesyg og herligt spydige kamp på både ord og fysik. De Niro som den selvsikre og kvindejagende charmør, der både drikker og spiser løs – hvilket hans korpus også vidner om.

Modsat står Stallone som bredskuldret knudemand med fysikken i orden og et knust hjerte, der dog sidder på rette sted. Han er arbejderen, der slider i det, mens han tager sig af at betale regningerne for sin endnu ældre ven og mentor Louis, en herligt bidsk Alan Arkin. Det er dog fjendskabet mellem The Kid og Razor, der er filmens ubetingede omdrejningspunkt, selvom der puttes andre dramapiller i suppen.

Blandt andet smides der nogle familiekomplikationer på bordet, mens også forliste forhold og forældreroller forsøger at få tårerne til at trille – hvilket da også næsten lykkedes. Men skidtet bliver en kendte for klægt sentimentalt til for alvor at få oprigtige følelser sat i sving, hvilket en møgirriterende møgunge ikke just hjælper på. Men fuck det, for Stallone og De Niro er godt selskab – vittigt og veloplagt, selvom de desværre ikke helt vinder denne tur tilbage i ringen.

Filmen – Grudge Match, 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet står veldefineret og klart filmen igennem med solid kontrast og godt bid i farverne, mens lydsporet spiller klart og dynamisk, hvor både boksestød og vittige replikker leveres overbevisende. Ekstramaterialet måske ikke vildt oplysende, men ofte hyggeligt.

Her får man et kig bag filmen i to featuretter (i alt 19 min.), hvor blandt andet de to hovedroller og instruktøren snakker om alt fra historien, rollerne og deres skuespilskarrierer samt træningen og boksekampene. Herudover er der et par korte indslag med blandt andet Mike Tysen og Evander Holyfield snakker om filmen og boksning (i alt 7 min.) og slutteligt finder man en alternativ start på filmen (7 min.) samt to alternative slutninger (7 min.).

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Grudge Match | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: Grudge Match, USA, 2013
Premiere: d. 13. maj 2014
Instruktion: Peter Segal
Medvirkende: Robert De Niro, Sylvester Stallone, Kevin Hart, Alan Arkin, Kim Basinger, Jon Bernthal m.fl.
Spilletid: 113 timer
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

PARANORMAL ACTIVITY: THE MARKED ONES: Håndholdt femmer er et fesent fejlskud

13. juni 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Vi er nu kommet til nummer fem i rækken af Paranormal Activity-film. Det er måske ikke just en serie, der er blevet bedre med tiden, men de fire første film har alle budt på deres isnende uhyggelige momenter samt mere eller mindre opfindsomme måder at bruge hjemmevideogysets rammer på.

Men med seneste skud på stammen, Paranormal Activity: The Marked Ones, knækker filmen desværre helt. Her leveres ikke uhyggelig, men blot sjusket og uopfindsomt fortalt gys. Trådene til de forrige film er skåret ind til et minimum, og her er da også mere tale om en spin-off end en egentlig fortsættelse. Præmissen er dog i grove træk den samme: Overnaturlige fænomener, der dokumenteres med håndholdt kamera.

Historien er i denne omgang hensat til et lille boligkompleks i et solrigt Californien, hvor der i en af lejlighederne foregår nogle mystiske ting. Det får to kammerater selvfølgelig færden af, hvorfor de bevæbnet med deres mest håndholdte videokamera forsøger at komme til bunds i sagen. Det bliver starten på det ene halvsnaldrede forsøg på at stable uhygge på benene efter det andet.

Blandt andet da en fæl ånd skråstreg dæmon tilsyneladende kommunikerer gennem et spil med røde og grønne lamper, der lyser for henholdsvis et ja eller et nej. Det bliver desværre kun et nej til uhyggen. En smule vellykket gru bliver det dog trods alt til, da de to gutter bevæger sig ned i en gusten kælder. Men det forbliver ved meget få og meget mildt vellykkede scener, der dog aldrig bider sig fast i kroppen.

Jeg var indtil videre blevet gyst godt igennem af den ganske vist ujævne, men overvejende underholdende serie, men Paranormal Activity: The Marked Ones er noget værre rod og så godt som drænet for virkningsfulde gys. Så hvis her er tale om en tendens for seriens fortsatte liv, så må den for min skyld gerne puttes i graven – og blive der.

Filmen – Paranormal Activity: The Marked Ones, 2/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen tager sig ud som man nu må forvente sig af en film, der skal forestille at være skudt på et billigt håndholdt kamera. Billedet er af og til uldent, mens mørke scener ikke altid gengives lige overbevisende. Lydsiden fungerer ganske ok med det rusk, støj og bulder, der indfinder sig i det håndholdte gys. Den en smule smadrede og gritty æstik er en del af universet og leveres altså fint på denne Blu-ray-udgivelse.

Ekstramaterialet begrænser sig til en syv ekstra scener, der ikke gør det store væsen af sig (11 min.), mens man også kan vælge at se filmen i en godt 15 minutter længere version end den, der gik i biografen. Ikke det mest ophidsende ekstramateriale, hvor jeg blandt andet savner noget om tankerne bag den retning, man har valgt at tage med denne femte film i rækken.

Ekstramateriale 2/6 | Billede 4/6 | Lyd 4/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Paranormal Activity: The Marked Ones | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 2/6:

Originaltitel: Paranormal Activity: The Marked Ones, USA, 2013
Release: d. 22.05.2014
Instruktion: Christopher Landon
Medvirkende: Andrew Jacobs, Jorge Diaz, Gabrielle Walsh m.fl.
Spilletid: 1 time 24 min. (biografversion), 1 time 41 min. (forlænget version)
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

EDGE OF TOMORROW: Tom Cruise dør igen og igen og igen og igen – og det er han virkelig god til

4. juni 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Tænk lige over, hvordan det ville være at vågne op til den samme dag igen og igen. Og tænk så lige over, hvis den dag, var en dag, hvor du blev tvunget i krig mod fæle, invaderende rumvæsner, der igen og igen dræbte dig. Det er præcis sådan en dag, Tom Cruise på mystisk vis vågner op til igen og igen i den heftige science fiction-tidssløje-basker Edge of Tomorrow.

Det er kun ekstra nedtur for Tom Cruise, der spiller officeren William Cage, da han normalt blot varetager PR for militæret og derfor aldrig har sat en fod på slagmarken, endsige haft et gevær i hånden – og så kan han ikke tåle synet af blod. Ja, sådan en art krigskujon og tøffelhelt placeret i sit livs mareridt, gang på gang.

Men for hver gang Cage vågner op til den samme skæbnesvangre dag, begynder han at ane en mulighed for at besejre rumvæsnerne og hermed redde intet mindre end menneskeheden fra undergang – ikke mindst med hjælp fra en den nådesløse soldat Rita Vrataski, en hårdtslående Emily Blunt. Men selvom filmens præmis altså er et tidsloop, bliver historiens repetitive natur aldrig kedelig.

Løjerne forbliver veloplagt leveret fremtidsaction med en fin menneskelig klangbund, der vinder fodfæstne som filmen skrider frem. En art eksplosiv variation af Groundhog Day tilsat Aliens og The Matrix samt mudret krigssmadder og forrygende flot fremtidsaction. Og nej, humoren glemmes ikke, hvor den absurde præmis spiddes vittigt undervejs. Blandt andet veltimede jokes med Tom Cruise, der modvilligt sendes i graven gang på gang.

Det er desuden forfriskende at se Tom Cruise i en mere kujonagtig rolle end man er vant til. Som en mand, der for en gangs skyld ikke har styr på tingene. Men ja, han vokser selvfølgelig med opgaven og bliver absolut habil til at håndtere både sit gevær og ikke mindst det store kropsforstærkende kampskelet som soldaterne placeres i.

Men selvfølgelig er en film om en tidsloopende invasion fra rummet ikke uden sine fodfejl. Filmen er dog på trods af historiemæssige ujævnheder og et ikke lige veltuneret tredje akt pokkers medrivende, energisk og heftig fremtidsaction. Hvor tæt filmen så er på sit japanske romanforlæg, ved jeg ikke, men evigt karismatiske Tom Cruise er i hvert fald pakket veloplagt ind i et metalskelet med raketter på ryggen.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Edge of Tomorrow | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel: Edge of Tormorrow, USA, 2014
Premiere: d. 4. juni 2014
Instruktion: Doug Liman
Medvirkende: Tom Cruise, Emily Blunt, Bill Paxton, Brendan Gleeson m.fl.
Spilletid: 113 min
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

22 JUMP STREET: Selvbevidst to’er vakler sig veloplagt gennem vittighederne

TRANSCENDENCE: Johnny Depp roder rundt mellem menneske, maskine og udødelighed

12 YEARS A SLAVE: En slaves umenneskelige rejse gennem piskesmæld i 1840’ernes USA

ROBOCOP (2014): Halvt menneske, halvt maskine – ret ligegyldig

DALLAS BUYERS CLUB: Matthew McConaughey ejer hver en scene i dette fremragende drama

THE WOLF OF WALL STREET: Scorsese og Leo leverer potent grådigheds-kick med coke, dollars og bare damer i massevis

AMERICAN HUSTLE: Stjernecast kan ikke stillet meget op med rodet fupmagerfilm

GRUDGE MATCH: Stallone og De Niro slår charmerende huller i luften som aldrende boksere

PARANORMAL ACTIVITY: THE MARKED ONES: Håndholdt femmer er et fesent fejlskud

EDGE OF TOMORROW: Tom Cruise dør igen og igen og igen og igen – og det er han virkelig god til

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV