KINGSMAN – THE SECRET SERVICE: Fucker agentfilmen op på en virkelig god og voldelig måde

/i , /af

Biografanmeldelse: Hvis du læser andre anmeldelser af Kingsman: The Secret Service end den her (hvilket du jo gør), vil du falde over uopfindsomme anmeldere, der enten A) Skriver noget om, at det er en film for drengerøve eller B) Skriver noget om, hvor fornærmende plat den er. Det skal du ikke tage dig af, for at kalde noget drengerøvsfilm er dumt, og den er ikke fornærmende plat.

Jeg vil derfor forsøge at sætte bedre ord på min begejstrede anmeldelse af den her agent-og-action-fuckfinger-af-en-fortumlet-farverig-og-klichébevidst-film. Ja, det er vel en ok dækkende beskrivelse. Men lad mig lige ridse filmens plot op, inden jeg går videre. Du ved, så er den formalitet på plads. Vi er i England, hvor middelklasseknægten Eggsy lever et noget udsigtsløst liv.

kingsman biograf 02

Men, men, men – så er der lige det, at hans far var en hemmelig agent, der døde under en mission, da Eggsy var lille og her reddede livet på sin kollega, den velklæde Harry Hart. Selvfølgelig spillet af Colin Firth. Hart skal år senere rekruttere en ny agent. Yes, en nu ung Eggsy hives ind. Og hopla, væk fra baglandet med druk, vold og dumhed på pubben og ind i en kultiveret elite af agenter. En klassisk forvandling fra kasketbærende knægt til stilfuld agent.

Og ja, der venter en überskurk forude – en megalomanisk og læspende Samuel L. Jackson. Han når dog ikke helt i mål med den rolle. Han er mere Samuel L. Jackson end egentlig underholdende. Fred med det, for film boltrer sig veloplagt i genrens klichéer – og ikke mindst fucker med dem. Blandt andet leverer instruktør Matthew Vaughn (manden bag Kick Ass) volden veloplagt, blodsprøjtende og morsomt. Eksempelvis en kirkeforsamling, der forvandles til en flok psykopater i mordrus med økser og knive. Kapow, splat og yikes.

kingsman biograf 01

Humoren er måske ikke altid lige i skabet og filmens tone ikke helt til at blive klog på. Men netop det, at eskapaderne ikke helt lader sig fastlåse er en del af charmen. For jeg ved ikke helt, hvad jeg kan forvente af næste scene, Eggsys flabede kæft, eller hvornår filmen holder sig til genrens konventioner. Men ja, kvinderne er stadig villige objekter (de fleste i hvert fald).

At de mere alvorlige temaer forbliver i baggrunden – Eggsys faderkompleks og voldelige stedfar samt underklasse versus overklasse – er til at leve med. Kingsman: The Secret Service er nemlig et fun ride, der vælter sig tempofyldt, men lidt ujævnt gennem sine fandenivoldske strabadser med en iver efter at fucke med spionfilmsgenren – og gør det medrivende godt. Nå ja, Michael Cane er også med.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Kingsman: The Secret Service | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
Kingsman poster
Originaltitel: Kingsman: The Secret Service, USA, 2014
Release: d. 26. februar 2015
Instruktion: Matthew Vaughn
Medvirkende: Colin Firth, Taron Egerton, Samuel L. Jackson, Michael Caine, Mark Strong m.fl.
Spilletid: 129 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]

WHIPLASH: Dedikation, passion og en forrygende fuckfinger til middelmådigheden

/i , /af

Biografanmeldelse: Ja ja, ro på, anmeldertyper. Hvor forrygende god er det nu lige en film om en gut, der slår på tromme kan være? Virkelig fucking god. Som i fysisk, musikalsk og emotionelt medrivende god. Ja, så fucking god, at selv det at overvære filmens hårdprøvede trommeelev Andrew øve sig på sin lilletromme er intenst og vedkommende (anmelder-lingo in your face).

Den 19-årige Andrew vil nemlig være verdens bedste jazztrommeslager. Og hvis man vil være det, skal man øve sig. Rigtig meget. Det ved han og går da også på musikkonservatoriet. Hvor han øver sig. Rigtig meget. Men ikke nok og ikke hårdt nok. Det finder han ud, da han får den benhårde Terence Fletcher som lærermester. Andrew presses nu som var han en marinesoldat i træning.

whiplash biograf 02

En præmis, du har set mange gange før. Du ved, den hårde kamp for mod alle odds at nå sit mål – med en streng mentor på sidelinjen. Det er da heller ikke i historien, at mesterstykket består. Det finder man derimod blandt andet i måden historien fortælles på og hos hovedpersonerne. Miles Teller som den dedikerede trommeslager og J.K. Simmons som den kalkulerede og uforudsigelige Fletcher.

Så ja, fuck om historien er velkendt, for den fortælles med et emotionelt og rytmisk flair, der medrivende balancerer karaktererne med et intenst tempo – uden at tabe nogen af delene hult af hænde. For det kræver ensom dedikation at nå målet. Det ved Andrew og tager konsekvensen heraf tidligt. Han dropper den søde pige. For der er ikke tid til søde piger, når man skal være verdens bedste.

whiplash biograf 01

Netop det, at her er konsekvenser, overvinder også historiens banaliteter. Det er intenst, muskuløst og engagerende fortalt. Her er nemlig noget større på spil end trivialiteter som sårede kærester og menneskelige afsavn. Det her er liv og død. Og det mærker jeg, mens Andrew kæmper med stikkerne samt både imod og med indpiskeren Fletcher. De vil kunsten og musikken. Uanset omkostningerne.

Men filmen handler i grunden slet ikke om jazz eller trommer, men om besættelse, dedikation og passion. At ville noget så meget, at man vil dø i forsøget på at opnå det. Heri er dramaet og smerten samt ikke mindst rusen, når det lykkedes. Og Whiplash lykkedes. En blødende fuckfinger til middelmådigheden og et forrygende filmisk kick helt ind i hjertet. Og tak for det.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Whiplash | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
56418_Whiplash_poster_685x1015.indd
Originaltitel: Whiplash, USA, 2014
Release: d. 17. februar 2014
Instruktion: Damien Chazelle
Medvirkende: Miles Teller, J.K. Simmons m.fl.
Spilletid: 107 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

INHERENT VICE: Joaquin Phoenix stener forrygende godt rundt i et plot mere viltert end sit hår

/i , /af

Biografanmeldelse: Du kan ligeså godt berede dig på, at du ikke kommer til at fatte alt i Paul Thomas Andersons kringlede stoner-krimi Inherent Vice. Og det er så absolut også helt i orden. For det er der vist heller ikke nogen i filmen, som gør. Altså helt kan finde vej i det sammenfiltrede plot, der snurrer sig herligt løs af fuld forståelse og ind sine jointindhyllede 1970’er-tåger i Los Angeles.

Hvis du skulle være i tvivl, så er ovenstående altså en klar anbefaling. Og nej, det er ikke kun fordi, at plottet er mere viltert end Joaquin Phoenix’ skiftende frisurer i filmen – fra halvlangt flipper til fuldt krøllet permanent. Netop Joaquin Phoenix som privatdetektiven Larry Sportello er blandt andet også inkluderet i anbefalingen.

inherent vice biograf 02

Han er iført bakkenbarter og en stråhat, der konstant er indhyllet i en røgsky fra den jointglade detektiv. Og det er her, jeg kommer til det med stoner-krimien. For Larry er altså pænt stenet – ikke på den der utiltalende måde, men på den der indbydende måde (du ved, Joaquin Phoenix) – og han skal forsøge opklare sin eks-kærestes mystiske forsvinden. Det er dog ikke så lige til.

For mens plottrådene blot bliver mere og mere sammenfiltrede, jo sværere bliver det også at holde styr alle de skumle typer, kriminelle bagmænd og paranoide konspirationståger, der krydser Larrys spor. Også for Larry selv. Og ja, det er absolut underholdende at glide ind i filmens tilbagelænede tempo, hvor det ikke kun er Joaquin Phoenix, man har fornøjelsen af.

inherent vice biograf 01

Josh Brolin er både komisk og tragisk som en evigt skulende betjent, der er glad for at sutte på chokoladebaner, mens en cool Benicio del Toro og en stramnæset Reese Witherspoon er henholdsvis Larrys detektiv-fortrolige og kælne romance. Martin Short er en cokeglad tandlæge (ja, den er god nok) og Owen Wilson er en surf-spillede-saxofon-stener (ja, den er også god nok).

Som du kan se, er stoner-krimi ikke helt dækkende for, hvad Paul Thomas Anderson har overført til film fra Thomas Pynchons roman af samme navn. Her blander blandt andet komedien, romantikken og krimien sig veloplagt og film noir-stenet sammen. Som at træde ind i en sindstilstand, hvor skellet mellem virkelighed og hashtåger sløres. Jeg drev med, som også Larry driver med eks-kæreste-mysteriets mange forrygende faldgruber og stenede afstikkere.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Inherent Vice | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
inherent vice poster
Originaltitel: Inherent Vice, USA, 2014
Release: den 12. februar 2015
Instruktion: Paul Thomas Anderson
Medvirkende: Joaquin Phoenix, Josh Brolin, Owen Wilson, Katherine Waterston m.fl.
Spilletid: 148 min.
Distributør: SF Warner[/tab][/tabgroup]

MÆND & HØNS: En trættende film med indavl, tvangsonani, dyresex, hareskår og voldskomik

/i , /af

Biografanmeldelse: Tja, Anders Thomas Jensen. Jeg ved sgu ikke helt, hvordan du kunne fucke den her op. Du undrer dig måske også? Mænd & høns følger jo samme opskrift (groft sagt), som du tidligere har haft held med. Absurd og sort humor med en blødhjertet humanisme bankende under al volden og grimheden. Men her føles det hele bare mat, rutinetræt og uinspireret.

Det havde jeg egentlig ikke troet om en film, der har herligt ublufærdig omgang med indavl, tvangsonani, dyre- og pensionistsex samt hareskår og voldskomik. Nøgleord, der på papiret gør det helt rigtige for mig. Men Mænd & høns er mest af alt bare trættende og tung. Ok, jeg holder lige inde med at bitche. For hvad handler filmen om – altså udover kendte skuespillere iklædt hareskår?

mænd & høns biograf 02

Jo, Mads Mikkelsen og David Dencik spiller to brødre, som finder ud af, at deres netop afdøde far ikke var deres rigtige far. Det fører dem til en lille vindblæst ø, hvor deres biologiske far skulle bo på et nedlagt sanatorium. Her bliver de noget overraskede mødt af deres tre halvbrødre – den ene mere tumpet end den anden – men alle bundet sammen af samme mystiske, biologiske fortid.

Et grotesk familiedrama i krydsfeltet mellem social arv og biologisk mekanik, hvor Dencik, som den mest normale af de gakkede brødre, er mest opsat på at komme til bunds i mysteriet bag den fælles arvemasse. Men ret hurtigt bliver jeg ligeglad med mysteriet – og de fem brødre for den sags skyld. Tempoet er trægt og de samme gimmicks kører kedeligt i ring.

mænd & høns biograf 01

Mads Mikkelsen onanerer konstant og siger av, når han tisser, Søren Malling slår hvert femte minut en i hovedet med en udstoppet fugl, mens Nikolaj Lie Kaas og Nicolas Bro gør, hvad de kan for at se sjove ud i stramt tennisoutfit. Nå ja, og Ole Thestrup spiller den samme rolle og fortæller den samme joke som i Anders Thomas Jensens øvrige Adams æbler, De grønne slagtere og Blinkende lygter.

Efter 10 år som succesfuld manusforfatter har Anders Thomas Jensen altså atter sat sig i instruktørstolen. Blot for at tage tråden op, hvor han slap. Desværre er det ikke et særligt sjovt, men mest af alt et træt og joke-gentagnede instruktør-comeback. Mænd & høns er dog ikke uden absurde lyspunkter og en egen grotesk logik, men af og til skal graven rystes, så liget ikke bliver stift og uindbydende.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Mænd & høns | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
M&H_68,5x101,5_DK.indd
Originaltitel: Mænd & høns, Danmark, 2014
Release: den 5. februar 2014
Instruktion: Anders Thomas Jensen
Medvirkende: Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, David Dencik, Nicolas Bro, Søren Malling, Bodil Jørgensen, Ole Thestrup, Birthe Neumann, Kirsten Lehfeldt m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: Disney[/tab][/tabgroup]

THE IMITATION GAME: Benedict Cumberbatch er en homoseksuel matematikernørd og kejtet krigshelt i en kedelig film

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er fint nok at ville have en Oscar. Jeg vil for eksempel gerne have Snake Mountain fra He-Man. Sådan er der så meget. Men come on, The Imitation Game lugter af at prøve lidt for hårdt. Fair nok. Desværre er filmen bare ikke særligt god, men på det jævne. Det er Oscar-ræset dog ligeglade med og har derfor givet den otte nomineringer. Blandt andet for bedste film og instruktør.

Filmen må sgu have gode lobbyister. Sorry, nu har jeg vist bitchet nok over de der Oscars. For hvad handler filmen om? Jo, den er baseret på en sand og virkelig spændende historie. Her spiller det produktive rumvæsen Benedict Cumberbatch det matematiske geni Alan Turing. Ja, han er nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle for den præstation. Fuck nu af.

imitation game biograf 01

Turing står i spidsen for at udvikle en tidlig udgave af computeren under 2. Verdenskrig, hvor han sammen med en flok forskere forsøger at knække den ellers ubrydelig Enigma-kode, tyskerne bruger og herved redde i millioner af liv, forkorte og ultimativt vinde krigen. Det bliver hurtigt et kapløb mod tiden. Nå ja, Keira Knightley er også med som en noget anonym matematiker og romance.

Men altså en virkelig nervepirrende historie. Det er da også ret spændende at følge, hvorledes Turing slås med at bryde koden, mens han også må slås med sine overordnede, der mister troen på ham samt ikke mindst kollegaerne, der har svært ved at tolerere den socialt akavede og selvcentrede enspænder. Men filmen mister fokus og kan ikke beslutte sig for, hvilken historie den vil fortælle.

imitation game biograf 02

På den ene side er det den intense jagt på at bryde koden, mens filmen også er historien om Turing, hvor man i tilbageblik filmen igennem følger hans svære opvækst samt problemerne med at være homoseksuel i England, hvor det blev betragtet som forbrydelse indtil 1967. Alt sammen sat ind i en rammefortælling, der foregår i 1952, hvorfra den utrolige historie fortælles.

Rammefortællingen er dog mere forceret end vellykket, mens filmen halvvejs inde ændrer retning fra kodekapløb og spionthriller til rendyrket at blive historien om Turing. Den fortælles bare uden overraskeler, mens det med de homoseksuelles rettigheder påklistres i 11. time. Det hele er for pænt, kedeligt og fersk. En skam, når man har en så interessant historie og hovedkarakter.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Imitation Game | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
Imitation Game Poster
Originaltitel: The Imitation Game, ENgland | USA, 2014
Release: d. 29. januar 2014
Instruktion: Morten Tyldum
Medvirkende: Benedict Cumberbatch, Keira Knightley, Matthew Goode m.fl.
Spilletid: 114 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

BIRDMAN: Michael Keaton flyver forrygende godt som tragikomisk ’has been’ superhelt og skuespiller

/i , /af

Biografanmeldelse: Okay, bare lige helt kort her til en start: Ja, selvfølgelig skal du se Birdman. Mere behøver du i grunden ikke at vide. I hvert fald ikke, hvis en anmeldelse skal fungere som svaret på hvorvidt, du skal se filmen eller ej. Men lad mig lige uddybe, hvorfor filmen er så forrygende god. For det er den.

Først og fremmest er der Michael Keaton. Ham havde du måske glemt alt om. Det har du ikke, når du har set filmen. Her er han skuespilleren Riggan, der engang spillede den succesfulde superhelt Birdman. Ja, lidt som Michael Keaton. Batman, du ved. Hans karriere er siden gået i stå. Derfor sætter han en forestilling op på Broadway – for at genoprette karrieren og få noget skuespiller-respekt.

birdman biograf 02

Der er bare lige det med Riggan, at hans alterego, Birdman, ikke har sluppet ham. Som en hånende stemme i hans hoved tordner Birdman løs om, at Riggan er dømt til fiasko på teatret og i stedet bør genoptage rollen som Birdman. Ja, fiktion og virkelighedens Michael Keaton mikses sammen i en viril og legende fortælling om berømmelse, forgængelighed og ensomhed.

Men bare rolig, det er langt fra så tungt i røven, som jeg måske lige er kommet til at formulere det. Instruktør Alejandro González Iñárritu skærer nemlig dramaet ud med sort humor samt ikke mindst et medrivende og opfindsomt greb om måden, hvorpå Riggans martrede liv fortælles. Filmen er nemlig lavet i et one take. Én lang kamerabevægelse uden klip.

birdman biograf 01

Det er i hvert fald sådan Iñárritu og fotografen Emmanuel Lubezki får det til at se ud. Handlingen strækker sig dog over flere dage, mens kameraet glider rundt i teatrets smalle gange og store scenerum. Den ubrudte kamerabevægelse fastholdt mig insisterende i fortællingen, hvor Riggan kæmper med selvværet, Birdman og sine medspillere, mens Hollywoods popcornfilm får spydige hug.

På en gang tragisk og vanvittigt morsom. Blandt andet er konfrontationerne mellem Riggan og den selvoptagede skuespiller Mike forrygende – spillet selvsmagende af Edward Norton. Riggan kæmper også med sin datter (Emma Stone), kæresten (Andrea Riseborough) og medspilleren Lesly (Naomi Watts) samt sin advokat (Zach Galifianakis) og ekskonen (Amy Ryan). Bare lige for at opsummere: Ja, du skal se Birdman.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Birdman | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
birdman poster
Originaltitel: Birdman, USA, 2014
Release: d. 22. januar 2014
Instruktion: Alejandro González Iñárritu
Medvirkende: Michael Keaton, Zach Galifianakis, Edward Norton, Emma Stone m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]

FOXCATCHER: Ja tak til mega alvorlig Steve Carell og mega alvorlig Channing Tatum

/i , /af

Biografanmeldelse: Jeg skal nok forsøge at holde igen med dumsmarte bemærkninger om Oscar bait og den der store næse, som Steve Carell har fået sat på til rollen som den excentriske og stenrige John du Pont. Foxcatcher er nemlig – Oscar-næse eller ej – en nådesløs, tragisk og fremragende ond oplevelse. På den bedst mulige måde, forstås.

Filmen er baseret på den sande historie om rigmanden du Pont, der i firserne samlede en række amerikanske brydere på sit store landsted for at træne og føre dem til sejr ved OL i 1988. Channing Tatum er bryderen Mark Schultz, der som den første inviteres. Han takker uden tøven ja. Både for at rette op på karrieren og for at løsrive sig fra sin bryder-storebror Dave, en skægget Mark Ruffalo.

foxcatcher biograf 01

Nej, du behøver ikke være fan af brydning for at se den. Det er jeg i hvert fald ikke. Men du skal være fan af ture ned i et menneskeligt mørke. Det er jeg. For instruktør Bennett Miller tillader ikke meget lys at slippe ind, men fastholder hele vejen et koldt greb om filmens konstant knugende stemning, der varsler sammenbrud og undergang. Av for den og pokkers godt.

En neddæmpet Carell trevler minutiøst lagene af du Pont og blotlægger et dybt forstyrret, fascinerende og tragisk menneske. Selvcentreret, selvudslettende og higende efter respekt og kærlighed – ikke mindst fra sin misbilligende kælling af en kold mor. Du Pont får derimod respekt fra den usikre Mark, men det er et betændt og manipulerende forhold grundet i uigennemskuelige motiver.

foxcatcher biograf 02

Et drama, der sneg sig koldt ind i mine årer og ned i maven, hvor det satte sig fast som en sort knude. Helt forrygende. Det samme er det dysfunktionelle trekløver, hvor Carell og Tatum leder an i galskaben, mens Ruffalo som den jordnære Dave forsøger at bevare fatningen. De forvandler dog snigende sikkert det ellers idylliske landsted til en ren mareridtsbunker.

Foxcatcher er en herligt sammenbidt slowburner, hvor det måske ikke er på overfladen, der sker mest. Det gør der til gengæld i alt det usagte. I alt det undertrykte og alt det, der foregår lige uden for synsfeltet. En følelsesmæssig trykkoger, der afdæmpet og møjsommeligt lader karaktererne og deres indre dæmoner komme til syne. Jeg elskede hvert isnende minut af fordærvet.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Foxcatcher | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
foxcatcher poster
Originaltitel: Foxcatcher, USA, 2014
Release: d. 15. januar 2014
Instruktion: Bennett Miller
Medvirkende: Steve Carell, Channing Tatum, Mark Ruffalo m.fl.
Spilletid: 129 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

 

 

BLACKHAT: Alle keder sig sindssygt meget i Michael Manns ligegyldige hacker-bøvs

/i , /af

Biografanmeldelse: Mega øv. Blackhat var ikke værd at vente på. Okay, jeg har måske ikke just gået og ventet på den i de små seks år, siden Michael Mann sidst instruerede en spillefilm. Du ved, Public Enemies. Den var for resten heller ikke værd at vente på. Men den her hacker-thriller er altså virkelig sløj.

Historien, siger du? Jeg skal gøre det kort, for Michael Man synes ikke rigtigt at give en fuck. Faktisk er der ikke rigtigt nogen i filmen, der synes at give en fuck. Nå, men lige plottet. Chris Hemsworth er en muskuløs og meget pæn hacker, der hentes ud af fængslet for at hjælpe med at fange en cyperskurk, der både får atomkraftværker til at nedsmelte og den amerikanske børs til at gå amok.

blackhat biograf 01

En overlegen hacker med ukendte motiver, der kan slå til hvor og hvornår, det passer vedkommende. Og så går den vilde jagt ellers, hvor USA og Kina skal forsøge at samarbejde, mens Chris Hemsworth forsøger at lade som om, han kan finde ud af computere. Han er sjovt nok også vildt dygtig til at skyde med pistoler og slå på tæven. Som computernørder nu en gang er det i actionfilm.

Okay, fred med, at logikken ikke just er filmens styrke. Jeg har før været godt underholdt af actionfilm med dumme plots og utroværdige karakterer. Problemet er bare (et af flere), at Blackhat ikke er underholdende. Det skyldes blandt andet, at jeg er ligeglad med Hemsworth og de andre medvirkende. Der er ikke en, jeg hepper på i denne fejltagelse af en film.

blackhat biograf 02

Der er over hele linjen mere eller mindre tale om ligegyldige karakterer, der siger deres replikker, som var de zombier. Eller bare skuespillere, der for længst har indset, at det var en fejl at takke ja til jobbet. Og den der vildt akavede og utroværdige romance mellem Hemsworth og Wei Tang. Shit, don’t even get me started.

Nej, end ikke actionscenerne fungerer – i hvert fald kun yderst begrænset. Det er sløset iscenesat og langt fra medrivende nok til at retfærdiggøre det løse krudt (eller filmen i det hele taget). Men okay, selvom jeg bitcher løs (med rette), kan jeg godt lide Michael Manns kolde og melankolske univers. Men, at nævne Blackhat i samme sætning som hans Heat og The Insider gør sgu nas.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Blackhat | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
blackhat poster
Originaltitel: Blackhat, USA, 2014
Release: d. 15. januar 2014
Instruktion: Michael Mann
Medvirkende: Chris Hemsworth, Viola Davis, Wei Tang m.fl.
Spilletid: 133 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

TEENAGE MUTANT NINJA TURTLES: Jeg siger ’cowabunga’ og glæder mig allerede til 2’eren

/i , /af

Blu-ray-anmeldelse: Ja, jeg læste tegneserierne, så tegnefilmene og filmene, havde klistermærkerne og figurerne som knægt. Det har jeg sådan set stadig, og det er stadig noget af det flotteste legetøj around. Jeg har dog ikke et så nostalgisk forhold til Teenage Mutant Ninja Turtles, at jeg har ligget søvnløs over, hvordan denne Michael Bay-producerede ninjapadde-film skulle blive.

Men lad mig blot få sagt, at her er tale om en underholdende omgang tegneserieaction. Nej, den er ikke just historiemæssig original eller uden sine skavanker. Men som farverig og fjollet skildpaddeaction, var jeg (stort set) hele vejen i godt selskab med de fire grønne teenagere – lederen Leonardo, den hidsige Rafael, opfinderen Donatello og den kække Michelangelo.

teenage mutant ninja turtles TMNT 04

Men ja, man skal dog tygge sig igennem sin del af klichéer og forudsigeligheder i den uopfindsomme historie. Her forsøger den onde Shredder og en skrupelløs rigmand at lægge New York for deres fødder ved hjælp af en farlig gas og den maskerede fodklan. Simpelt og ligetil – cool nok. Desværre er historien bare uden næveværdige overraskelser. Oh well.

Filmen gør dog op for sine forudsigeligheder med et veloplagt tempo, veldoseret humor og flere velskabte actionscener – blandt andet en heftig tur ned af en bjergskråning med eksplosioner og hvinende køretøjer, der medrivende forener humor og action. Nå ja, og yderst afgørende for filmen, så er de fire padder velskabte CGI-skabninger. De er brutale, seje og har tyngde.

Teenage Mutant Ninja Turtles biograf 01

Når de deler slag ud, er der vægt bag. De har troværdigt nærvær i filmens univers, hvor padders individualitet også kommer til sin ret. Jeg savnede dog lidt mere ping pong mellem dem, og lidt mindre CGI-rabalder. Megan Fox er mest bare irriterende som reporteren April O’Neil (men jeg overlever). Desværre får William Fichtner som skurk ikke helt fylde nok, mens ikoniske Shredder reduceres til en robotlignende krigs-samurai.

Ja, selvfølgelig kunne Teenage Mutant Ninja Turtles have været en bedre film – i hvert fald mere historiemæssig opfindsom. Men padderne fungerer, humoren er (oftest) veltimet og tempoet medrivende. Og fuck nu, om filmen indfrier barndomsminder og nostalgi. For fuck sake, der skal skabes nye minder, og det er denne film sgu et solidt afsæt for at gøre. Jeg glæder mig til fortsættelsen.

Filmen, Teenage Mutant Ninja Turtles, 4/6:4_6 - stars_LILLE

Teenage Mutant Ninja Turtles biograf 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig umanerligt godt på Blu-ray. Billedet står skarpt, detaljerigt og veldefineret med en nuanceret farvepalet og solid kontrast. Det dynamiske lydspor gengiver elementerne både velbalanceret og klart. Absolut i top. Ekstramaterialet er derimod noget ligegyldigt.

Her får man en række overfladiske featuretter, der ser på den digitale skabelse af padderne (18 min.), brugen af 3D (4 min.), skuespillerne om at være TMNT-fans og spille padderne (7 min.), noget om skildpadder og ninjaer (15 min.), komponist Brian Tyler om scoret (6 min.), en ligegyldig alternativ slutning (1 min.), musikvideoen for Shell Shocked og en making of af nummeret (2 min.).

Ekstramateriale 2/62_6 - stars_LILLE | Billede 6/66_6 - stars_LILLE| Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Teenage Mutant Ninja Turtles | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
teenage mutant ninja turtles cover
Originaltitel: Teenage Mutant Ninja Turtles, USA, 2014
Udgivelse: den 27. december 2014
Instruktion: Jonathan Liebesman
Medvirkende: Megan Fox, Alan Ritchson, Noel Fisher, Jeremy Howard, Pete Ploszek, Will Arnett, Danny Woodburn, Will Arnett, William Fichtner m.fl.
Spilletid: 100 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

TAKEN 3: Ja, Liam Neeson er cool, men han behøver altså ikke at lave flere Taken-film

/i , /af

Biografanmeldelse: Okay, Liam. Det er helt fint, at du skal have penge til huslejen. Men helt ærligt, du kan sgu ikke være helt tilfreds med Taken 3? Eller også er du ligeglad, men bare glad for pengene, og at du i en alder af 62 fortsat har arbejde – endda arbejde, hvor du får lov til at skyde med pistoler, slå på tæven og sige seje ting.

Og ja, Liam Neeson er da også fortsat god til både at skyde, slås og levere snerrende replikker, så de karikerede skurke ryster i bukserne. Det er bare ikke nok. Det er nu tredje gang, Neeson forsøger sig som den tidligere CIA-agent Bryan Mills, der nu mest af alt har travlt med at opretholde forholdet til sin datter og eks-konen. Det går ikke så godt.

taken 3 biograf 01

Nå ja, og så har han travlt med at slå skurke ihjel. Denne gang bliver en af hans kære nemlig dræbt, og det skal selvfølgelig hævnes. Desværre ender han bare selv som den hovedmistænkte – og så går den vilde og vildt klichéfulde jagt, mens Mills gør seje ting. Blandt andet deler han håndmadder ud til onde russere og får ting til at sprænge i luften. Det alt sammen også ok sejt.

Desværre er filmens plot bare virkelig jammerligt og klodset. Her går vilde plottwists forud for al form for troværdighed. Det går ud over min indlevelse i Mills’ ellers dramatiske jagt på synderne bag det brutale mord. Og dramaet i det hele taget. For selvfølgelig er hans datter da også lige gravid. Det tør hun bare ikke at sige til farmand. Jeg kunne ikke være mere ligeglad.

taken 3 biograf 02

Nå ja, det er Forest Whitaker, der spiller betjenten, der leder jagten på Mills – komplet med betjent-eftertænksomhed og de obligatoriske trækninger ved venstre øje. Men parløbet mellem ham og Neeson når bare ikke rigtigt de intense højder, der sigtes efter. Jeg er ret ligeglad med dem begge to. Ok, måske ikke helt ligeglad med Mills.

For ja, Neeson er fortsat sej og ham, der gør, at Taken 3 lige når op på de tre stjerner og redder sig i land som en ok underholdende middelmådighed. For high five til ganske medrivende action og en snerrende sej Neeson, men et hårdt spark i skridtet til et stjernedumt plot, der forhåbentlig har lagt en Taken 4 i graven.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Taken 3 | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
taken 3 poster
Originaltitel: Taken 3, USA, 2014
Release: d. 8. januar 2014
Instruktion: Olivier Megaton
Medvirkende: Liam Neeson, Maggie Grace, Famke Janssen, Forest Whitaker, Jonny Weston, Jon Gries, Leland Orser m.fl.
Spilletid: 1 time 48 min.
Distributør: Scanbox Entertainment[/tab][/tabgroup]