Biografanmeldelse: Kærligheden og dramaet, livet og døden er alle håndgribelige størrelser i mulighedernes land her i det vestlige USA i 1860’erne, når det smukt underspillede westerndrama ’Til verdens ende’ foldes ud. Ganske vist forsagt på overfladen, men højdramatisk og potent under det alt sammen. Her finder man både roen, men også de trukne seksløbere.

Vi møder den danske immigrant Olsen, der med dæmpet gemyt og venlige øjne gør sit for at skabe et liv, han har ro med. Hans verden udvides, da han møder den egenrådige Vivienne. De to indleder et forhold og sammen bosætter de sig et stykke udenfor en lille flække i et beskedent og vindblæst hjem, der trænger til både en kærlig hånd og hårdt arbejde. Livet sammen begynder.

Lykken varer dog ikke ved. Skæbnen vil nemlig, at deres forhold bliver testet, mens skumle typer i byen gør deres for at livet hos Olsen og Vivienne bliver skudt ud af kurs. Så der må tages affære, hvis lykken skal bestå og livet opretholdes. Her er både slagsmål på den lokale saloon, korrupte politikere og drønfarlige individer på vilde vover i det øjensynligt lovløse vesten.

Viggo Mortensen har skrevet, instrueret og spiller den ene af filmens hovedroller som Olsen. Det gør han nuanceret og manøvrerer sig stærkt vej gennem sin veliscenesatte fortælling om en mand, der søger lykken samt ikke mindst også portrættet af en kvinde, der ved, hvad hun vil i livet og står fast på sin selvstændighed, selvom omstændighederne er svære.

Vicky Krieps spiller med vid og bid, nærvær og charme den bestemte og kærlighedsgivende Vivienne. Hun og Olsen sammen er to interessante karakterer, hvor det dog er netop Vivienne, der får lov til at folde sig mere komplekst ud, selvom Viggo Mortensen med fine facetter i underspillet mimik og gestik drager mig ind i en forknyt mands verden og livssyn.

’Til verdens ende’ besidder en sjælelighed gennem bl.a. sine billedpirrende tableauer af den vilde natur, men også via nærbilleder af hårde ansigter og blide øjne. Selvom filmen instrueres sikkert, er den overordnede fortælling en smule ujævn i kanterne, mens følelserne hos karakterer på trods af gode præstationer ikke kommer helt ind og forløser sit dramatiske potentiale til fulde.

’Til verdens ende’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Til verdens ende’ har biografpremiere den 13. juni.

Biografanmeldelse: Livet kan være det smukkeste, men også det mest urimelige, tragiske og triste. I det mexicanske drama ’Tótem’ oplever jeg begge sider. Både når livet strømmer over af ren kærlighed, men også når tragedien rammer hårdest. Jeg bringes nemlig i et følelsesfint og intimt portræt af en stor familie derind, hvor kærligheden er størst, men også der, hvor livet er sværest.

Jeg møder her den konstant påtrængende død, som er til stede hele vejen i filmen, hvor man også møder den 7-årige pige Sol. Hun befinder sig i sin bedstefars hus i Mexico City, hvor familien er samlet. Snart overstrømmes boligen af et livligt kaos. Af venner, familie og mange følelser. De er alle samlet for at fejre Sols far Tona, der er dødeligt syg og kropsligt svækket af kræft.

Jeg bliver en engageret del af den store flok, som på forskellig vis har en relation til Tona. De tackler alle på hver deres måde den svære situation, hans sygdom og festen. Den iøjnefaldende kontrast mellem livet og den anmassende død. Instruktør og manuskriptforfatter Lila Avilés formår overvejende vellykket at balancere sine mange karakterer og følelser med familiefortællingen.

Det er dog bl.a. særligt datten Sol, der for mig er det klare, dramatiske centrum. Hun spilles overbevisende af Naíma Sentíes med både nærvær og sarte nuancer, der troværdigt finder vej ind i hjertet på mig. Hendes livssyn og udsyn, herunder de mange bekymringer for sig selv samt om sin mor og døende far, er både rørende og hjerteskærende.

For ganske vist er festen en fejring af Tona og en hyldest til livet. Men festen synes også som en afsked med Tona, der næsten ikke har kræfterne til at klare sammenkomsten. Styrken findes gennem kærligheden, der strømmer ind over ham fra venner og familie. Det ser man i de fint beskrevne møder mellem Tona og gæsterne. Her er kærlighed, humor og hjertevarme drillerier.

En af filmens store styrker er at opleve festen gennem Sols øjne. Hendes forsøg på at forstå det hele, mens hun står til at miste sin far, som hun gerne bare vil være sammen med. Måske er det til festen sidste gang, de ses, inden hendes verden ændrer sig for altid. Ja, livet kan være det smukkeste, men også det mest sorgfulde. I denne fine lille fortælling mærker jeg begge dele. Gribende og hjerteknusende.

’Tótem’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Tótem’ har biografpremiere den 6. juni.

Biografanmeldelse: Hvordan har du valgt at bo, leve og indrette dit liv? I Silje Evensmo Jacobsens både tragiske og smukke dokumentar ’En vild familie’ møder man en familie, der har valgt at stå af rotteræset og leve i pagt med naturen i de norske skove på en øde gård. Væk fra byens larm, daginstitutioner og skoler. Her bor mor, far og deres fire børn til tonerne af fuglefløjt og træernes susen.

Alt synes idyllisk. Et liv fyldt med kærlighed til hinanden, livet og naturen. Her er der hjemmeskoling og en opvækst tæt på hinanden. Lykken brydes imidlertid tragisk op, da moderen bliver syg og går bort. Nu står familien tilbage med en sorg og usikkerhed om fremtiden. Hvordan bearbejdes tabet? Hvordan klarer faderen nu bl.a. opdragelse, hjemmeskoling, selvforsyning og sorgbearbejdelse?

Jeg kommer med ind i både sorgen og glæden i dette intime familieportræt, der rummer ren kærlighed, men også svære livsdilemmaer og en bankende tvivl, som faderens møder i valget om at leve uafhængig af andre og med børnene hjemme. Her er ingen skærme til børnene, men derimod nærvær med hinanden og den norske natur. Men er det nok? Er det det rigtige?

Filmen stiller helt grundlæggende tankevækkende spørgsmål om livet og det moderne samfunds konsekvenser for vores livsførelse. For planeten og klimaet. Her portrætteret gennem familien. Måske svaret også findes på nogle af spørgsmålene oppe i den norske natur? Jeg møder i hvert fald mig selv og mit liv i mødet med den lille familie.

Her tegnes ganske vist store livsvigtige linjer op, men det er ikke mindst i det nærværende portræt af enkemanden og børnene, at filmen viser sin menneskelige styrke. Er både gribende og hjerteskærende. For hvordan lever man med en grundtung sorg, mens livet må gå videre? Hvad er det rette at gøre? Og hvordan tackler man som voksen sin egen og børnenes sorg?

’En vild familie’ kommer ikke med klare svar, men stiller spørgsmål, som jeg tror er vigtige at stille sig selv. Tragedien kan ramme alle – og hvad gør man så? Uanset om man bor i byen eller i pagt med naturen. Jeg lukkes nærværende ind i et liv, jeg ellers ikke har adgang til, hvor jeg også med den afdøde moders fine billeder og gribende videooptagelser kommer tæt på både livet og døden.

’En vild familie’ får 4 ud af 6 stjerner:

’En vild familie’ har biografpremiere den 30. maj.

Biografanmeldelse: Brølende motorer, dynamiske stunts, vilde eksplosioner, kinetisk energi og en sej Anya Taylor-Joy som den intenst hævntørstige Furiosa. Filmskaberen George Miller vender med ’Furiosa: A Mad Mad Saga’ tilbage til sit benzinheftige univers, han sparkede i gang med ’Mad Max’ i 1979, mens han gav franchisen nyt og virilt liv med ’Mad Max: Fury Road’ i 2015.

Nu gælder det forhistorien til filmen fra 2015, hvor man fandt Charlize Theron som Furiosa. Denne gang er det en yngre Furiosa, vi møder. Hun er på en brutal hævnmission over dem, der kuldsejlede hendes liv som helt ung. Det betyder et opgør med den gale, tyranniske og skånselsløse Dementus, lederen af en motorcykelbande. Han ses i skikkelse af Chris Hemsworth iført stor protesenæse og fuldskæg.

Den fascinerende dystopiske verden bringes atter veloplagt og vildt til live i de kyndige hænder af den i skrivende stund 79-årige George Miller. Han har langt fra mistet grebet om det univers, han kickstartede for hele 45 år siden. Et univers, der stadig er potent, levende, grotesk, beskidt, bizart og ikke mindst vildt underholdende at være en del af.

Jeg blev nemlig som en del af filmens verden, der i det nye kapitel vokser sig endnu større. Min nysgerrighed på denne fremtids virkelighed pirres gennem både enormt opslugende scenerier, kulørte karakterer og den brandvarme action, der går over stok og sten i sandfyldte omgivelser i en verden, der er gået i hundene. Hvor benzin tilbedes, vand er en mangelvare og sulten tager til.

Folk er desperate, hvilket har affødt flere fraktioner, som i ’Furiosa: A Mad Max Saga’ på visuelt imponerende vis sættes i scene, mens lydsiden sitrer, brøler og dirrer engagerende hele vejen. Selvom det altså er med Furiosa i front, spiller også filmens omsiggribende univers i billede og lyd en mægtigt medrivende hovedrolle i fortællingen om hævn og retfærdighed, krig og kærlighed.

‘Furiosa: A Mad Max Saga’ buldrer berusende derudaf. Det er ikke ’Mad Max: Fury Road’. Det er en film i egen ret, der dog bestemt går i forførende stærkt spænd med forgængeren og universet som helhed. Mad Max-franchisen er stadig spillevende, hvilket denne fortsættelse med al tydelighed beviser. Jeg troede ikke, det var muligt at følge så vellykket op på forgængerens medrivende storhed. Det var det. Vildt!

‘Furiosa: A Mad Max Saga’ får 5 ud af 6 stjerner:

‘Furiosa: A Mad Max Saga’ har biografpremiere den 22. maj.

Biografpremiere: Kærligheden rammer råt og hårdt som et knytnæveslag lige i ansigtet, der forplanter sig til hjertet for at sætte sig fast i maven på mig, når den brutalt romantiske ’Love Lies Bleeding’ fortæller sin historie om to rodløse kvinder. De har hver dæmoner i bagagen, et liv at kæmpe med og en svær fremtid foran sig. Men sammen finder de et håb… måske endda kærlighed?

Vi møder den kæderygende Lou, der arbejder formålsløst i et lokalt fitnesscenter i New Mexicos udørk. Hendes verden vendes på hovedet, da bodybuilder-aspiranten Jackie dukker op ud af det blå. Hun har været på tomlen gennem USA på sin vej mod en konkurrence for bodybuildere. Hvad der blot skulle være et ophold på vejen, ender som en passioneret flirt med Lou. Måske mere?

De to kvinders forhold er dog ikke kun en dans på roser. Roserne har i den grad tårne, som de ligger spredt udover det trøstesløse landskab i et miljø fyldt med steroider, store muskler, skydebaner og kriminelle foretagender. Vi befinder os i slut-80’erne, hvor mullets og pastelfarver gives ud med rund hånd. Det er et fascinerende miljø at træde ind i. Her synes alt at kunne ske. Ikke mindst farlige ting.

Det viser sig også hurtigt, at det eksplosive forhold mellem de to kvinder vikles ind i sin del af problemer og lyssky typer. Det eneste de nu synes at kunne gøre er at holde sammen. At holde fast på kærligheden. Men er det overhovedet muligt i en verden, hvor kynisme og ondskab lurer om hvert et hjørne, mens personlige problemer plager hver part i forholdet?

Instruktør og medforfatter Rose Glass imponerede mig med sit religiøse gys og debutfilm ’Saint Maud’ i 2019. Med ’Love Lies Bleeding’ er min begejstring for hendes arbejde kun taget til. Hun er en af de mest interessante nye filmskabere i min verden, hvor hun med denne kringeldragende fortælling om skæbner på flugt fra verden og sig selv sætter sig i maven på mig.

Hertil kommer Kristen Stewart som den forpinte Lou og Katy O’Brian som knudret bodybuilder. De river mig med ind i denne sprængfarlige verden. De er hver for sig interessante og komplekse karakterer. Sammen udgør romantisk dynamit! ’Love Lies Bleeding’ griber mig hårdt om struben og tager til i intensitet, mens mareridt, fantasi og virkelighed slår knuder. Det er stærke sager.

’Love Lies Bleeding’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Love Lies Bleeding’ har biografpremiere den 16. maj.