MØDREGRUPPEN: Generisk komedie er kedeligt forudsigelig

/i , /af

Biografanmeldelse: Lad det være sagt med det samme: nej, der er ingen overraskelser i vente i det danske komediedrama ‘Mødregruppen’. Som i overhovedet ingen! Således folder den mere end forudsigelige fortælling sig kedelig generisk ud, mens jeg undervejs blot kan sætte kryds ud for alle plotelementer samt komedie- og karakter-klicheer. Gaaab…

Filmen starter i Hong Kong, hvor den rige og nybagte overklassemor Line lever det vilde jetset-liv med sin mand Bjørn. Men da Bjørn er hende utro med barnepigen, vælger Line resolut at pakke sine ting, tage sit barn under armen og flyve direkte hjem til sin barndomsby på Fyn. Således står den på et firkantet fortalt clash mellem middelklassens landsbyfolk og den rige storbykvinde.

Fortællingen og karaktererne sættes således klodset i scene lige efter bogen. Den ubehjælpsomme Line kan end ikke finde ud af at putte bananer i en pose hos købmanden uden, at der går hul i den og bananerne ender på gulvet. Ja, hun mangler bare at glide i en af skralderne. De godhjertede landbyboerne har naturligvis hjerterum, på trods af manglende materialle goder.

Men der er naturligvis også splid i fortællingen. For Lines forhold til sin kusine Maja er kuldsejlet for år tilbage. Det gamle nag er der stadig, mens også flere i landbyen blev påvirket af, at den lokale keramikfabrik lukkede, da den blev opkøbt og overtaget af Lines nu utro mand. Line står med andre ord til at miste alt – og ende permanent i den landsby, hun ikke kan udstå.

Men ja, naturligvis ser Line – som filmen skrider frem – alt det gode, der også er i byen, ikke mindst i de mennesker, hun møder i sin nye mødregruppe. Den gamle splid er hurtigt kastet på porten hos de implicerede parter, hvor kun kusine Maja lige lader vente på sig, indtil filmens finale, hvor alt ender godt og præcis, som jeg havde set på forhånd – nærmest inden filmens titel ramte lærredet.

Forudsigeligheden er altså dræbende, så jeg kunne have håbet på, at karakterer og humor havde siddet mere i skabet og været med til at løfte filmen ud af sin generiske sump. Det er ikke tilfældet, hvorfor ellers gode kræfter som Danica Curcic som Line, en usympatisk Anders W. Berthelsen som Bjørn og Agnete Vang som kusinen Maja desværre ikke kan løfte klicheerne op fra gulvet.

‘Mødregruppen’ får 2 ud af 6 stjerner:

‘Mødregruppen’ har biografpremiere den 7. februar.

COLD CASEHAMMARSKJÖLD: Med Mads Brügger på konspirationstogt

/i , /af

Biografanmeldelse: Det hele starter med et mystisk mord på FNs generalsekretær Dag Hammarskjöld i 1961. Eller var den fatale flyulykke i Ndola i Nordrhodesia nu også et mord eller blot et uheld? Det er, hvad instruktør og manuskriptforfatter Mads Brügger kaster sig ud i at undersøge i sin både underholdende og kringlede dokumentarfilm ‘Cold Case Hammarskjöld’.

Hammarskjöld var nemlig fortaler for Congos uafhængighed og altså imod de stærke hvide kolonialistiske kræfter, der ellers satte dagsordnen i Afrika. I kølvandet på ulykken opstod der således en række konspirationsteorier om flystyrtet. Blev det skudt ned grundet et fordækt magtspil? Sagen er dog aldrig blevet fuldt afdækket – indtil videre.

Det er med en både veloplagt samt af og til morsom tone, at Brügger dykker ned i den indviklede sag, der blandt andet indebærer både øjenvidner fra dengang samt ikke mindst en række lyssky personager. Filmen bliver dog sine steder en tand for indviklet for sit eget bedste – det hiver lidt engagement ud af foretaget, hvilket er en skam, når nu sagen grundlæggende er spændende.

Men selvom fortællingen vikles lidt meget ind i sine egne blindgyder og vildspor, så er det også en pointe i sig selv. For sagen ER indviklet, hvilket Brügger da også metaagtigt italesætter undervejs. Og netop filmens meta-lag og leg med virkeligheden er en del af det fascinerende ved filmen. For hvad kan man i grunden stole på, når man kommer med Brügger på eventyr?

Hertil kommer, at filmen undervejs tager en yderst uventet – men også kærkommen – drejning. Ja, det er, hvad man i fiktionens verden ville kalde et både vildt, vanvittigt og chokerende plottwist. Det er det så absolut også her i dokumentarfilmen. Ikke mindst, hvis netop dette plottwist og afsløring er sand. Jeg vil naturligvis ikke her spoile noget. Men ja, det ER altså vildt.

Mads Brügger er desuden hele vejen et karismatisk og drilsk selskab at være i – også når filmen undervejs mister puster og bliver lige lang nok for sit eget bedste med sine 128 minutter. Ikke desto mindre er ‘Cold Case Hammarskjöld’ altså et både spændende, overraskende og sine steder morsomt bekendtskab, der gemmer på en vild og uventet afsløring. Sandheden er derude.

– ‘Cold Case Hammarskjöld’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Cold Case Hammarskjöld’ får premiere den 7. februar.


VICE: Christian Bale ER Dick Cheney i bidsk film om vicepræsidenten

/i , /af

Biografpremiere: Det er med både en satirisk leg med filmmediet og en bidsk fortælling, at instruktør og manuskriptforfatter Adam McKay folder sin fortællingen ud om den magtglade, hemmelighedsfulde og berygtede politiker Dick Cheney i ’Vice’. Her rejser han sig fra en fordrukken slagsbror til en af USA’s mest magtfulde mennesker. En fascinerende historie.

Christian Bale indtager med en imponerende fysisk forvandling hovedrollen som Dick Cheney. Han ER ganske enkelt den snu politiker – både fra de unge og vilde år, men mest af alt i sin fremskredne og aldrende alder. En imponerende præstation, der så absolut er med til at løfte filmen, når den af og til går en smule i ring og mister pusten.

For selvom filmen bliver en kende for periodisk i sin fortælling – der fortælles primært med en række nedslag i Dick Cheneys liv – hvilket trækker lidt luft og fremdrift ud af filmen, så er Christian Bales portræt trods alt med til at holde skuden på ret køl – det virkelig godt bakket op af det øvrige cast. Her finder man blandt andre en ganske charmerende, men også smådum Sam Rockwell som præsident George W. Bush.

Videre er der fint afstemte og engagerende portrætter af Amy Adams som Dick Cheneys seje, stålsatte og bestemte hustru Lynne Cheney, der er med til at få sin mand på ret køl i sine unge år. Steve Carell er med fint schwung og oplagt humor med til at udfylde rollen som den drilske og rapkæftede Donald Rumsfeld. De er alle med til at forløse den vilde fortælling om Cheney på fint medrivende vis.

’Vice’ er dog uden tvivl Christian Bales film, hvor han på trods af den hemmelighedsfulde og koldt observerende Cheney også er med til at give ham fine nuancer og ligeledes en mere human side end blot den kyniske og magtsyge mand, som han også fremstilles som i filmen. Man får med andre ord et både vittigt, utroligt og sorthumoristisk kig ind bag de politiske kulisser.

Her er med andre ord tale om en veloplagt fortalt film med en meget overbevisende Christian Bale i hovedrollen, mens filmen ligeledes på legende vis folder sin fortælling ud med fint overraskende greb om virkeligheden. For ja, filmen er måske nok baseret på virkeligheden, men præcis hvor tæt den er på både Dick Cheney og de vilde begivenheder må nok fortsat stå hen i det uvisse.

– ’Vice’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ’Vice’ har biografpremiere den 31. januar 2019.

ARCTIC: Mads Mikkelsen på røven i den kolde arktiske ødemark

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er vitterligt en bidende kold overlevelsestur, der leveres med den nådesløse og intenst spændende ‘Arctic’, der har en stålsat Mads Mikkelsen i hovedrollen som eneste overlever efter et fatalt flystyrt i den både golde og kolde arktiske ødemark. Således kommer man helt ind på livet af viljen til overlevelse i de mest ubarmhjertige omgivelser.

Det er nærmest uden ord, at overlevelsesfilmen folder sig vindbidt og sejlivet ud i de flot forløste, men også yderst barske omgivelser, der ikke efterlader mig meget håb for, at Mads Mikkelsens ukuelige Overgård kommer til at klare strabadserne. Det er altså mod all odds, at jeg her følger menneskets kamp mod naturen, når den er allermest frygtindgydende.

Men på trods af den barske fortælling, skydes der undervejs også smukke billeder ind af de sneklædte vidder, der nærmest emmer af en fremmed planet, og ligeledes af og til også indgyder bare en smule håb med solen strålende ned over Overgårds kamp for overlevelse. Det er altså en yderst simpel præmis, men en ligeledes effektiv præmis, der kryber ind under huden på mig.

Jeg mærker vitterligt den helt umulige kamp, hjælpeløsheden og faren true konstant i den kolde ødemark. Mads Mikkelsen puster desuden fornemt og nuanceret liv ind i sin ellers nærmest ordløse karakter. Her er både nerve, nærvær og human tilstedeværelse i hans engagerende portræt. Han er så absolut med til at bære filmen hjem sammen med den stramt fortalte og flot forløste fortælling.

Det er dog undervejs måske nok af og til en smule småt med overraskelserne, mens filmens repetitive form med Overgård, der dag efter dag følger de samme rutiner hiver lidt momentum ud af filmen. Men på den anden side, så er netop hans repetitive handlinger også med til at understrege netop håbløsheden og den umulige kamp i den nådesløse situation – fanget ude i den kolde intethed.

’Arctic’ er med andre ord en stramt og velfortalt film om mennesket vilje til at overleve selv imod de værst tænkelige odds. Mads Mikkelsen er virkeligt god som den sejlivede Overgård, der går med krum hals mod den umulige opgave i de sneklædte omgivelser, der både emmer af håbløshed og med indskudte momenter af naturens skønhed.

– ‘Arctic- får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Arctic’ har biografpremiere den 31. januar 2019.

UNGE ASTRID: Drømmeren Astrid Lindgren går død i trist fortælling

/i , /af

Biografanmeldelse: Som titlen indikerer så er det i ‘Unge Astrid’ den svenske forfatterindes ungdomsår i midten af 1920’erne, der her foldes ud. Astrid Lindgren er som bekendt forfatterinden bag legendariske fortællinger om blandt andet Pippi Langstrømpe, Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte og ikke mindst Emil fra Lønneberg. Fortællinger de fleste børn kender til.

Hendes ungdom blev dog præget af en yderst skelsættende begivenhed. Hun falder nemlig som blot 16-årig for sin meget ældre redaktør, hvor hun er i praktik. Det ender med en ikke-ønsket graviditet. Det sætter både hele hendes og familiens verden på hovedet. For hvordan tackler man lige det – også når der er utroskab med i spillet fra redaktørens side?

Det er denne graviditet og fødsel, der er det centrale omdrejningspunkt for fortællingen, hvor man i filmens start møder en drømmende, legende og livslysten Astrid, der dog ændrer karakterer til det mere mutte, sørgmodige og triste, da graviditeten er en realitet. Det er naturligvis også fortællingen om en ung kvindes forvandling fra barn til voksen.

Endvidere er det også en film, der på denne måde forsøger at fortælle, hvad der ligger til grund for forfatterindens fortællinger, der kredser om blandt andet børn og mere tunge emner som ensomhed, død og afsavn. Man kommer således ok ind på livet af den unge kvinde, der trodser tidens forventninger og religiøse påbud for at at bryde fri og være sig selv.

I hovedrollen som Astrid Lindgren finder man en engagerende Alba August, der fornemt bringer både ungdommens gåpåmod og sorgløshed nuanceret til live samt et tynget sind over sin graviditet og barn. Man finder også en varm og nærværende Trine Dyrholm i en vigtig rolle – hun bibringer Astrids fortælling noget tiltrængt kærlighed og håb i en ellers håbløs situation.

Desværre er det meget lidt som instruktør og medforfatter Pernille Fischer Christensen får fortalt på filmens hele to timer. Fremdriften i fortællingen mister ganske enkelt filmisk flow og går død undervejs, hvilket de ellers fine skuespilspræstationer og tidsbillede ikke kan rette op på. Den dramatiske fortælling til trods ender ‘Unge Astrid’ altså med at være et kedeligt bekendtskab.

– ‘Unge Astrid’ får 3 ud af 6 stjerner:

– ‘Unge Astrid’ har biografpremiere den 31. januar 2019.

THE FAVOURITE: Absurd og morsomt trekantdrama i det 18. århundrede

/i , /af

Biografanmeldelse: Lad det være sagt med det samme: Jeg er vild med den græske instruktør Yorgos Lanthimos’ film – fra blandt andet ‘Dogtooth’, til ‘The Lobster’ og ‘The Killing of a Sacred Deer’. Jeg har derfor også set frem til hans nye film, det absurde og morsomme periodedrama ‘The Favourite’. Og jeg kan ligeså godt allerede sige, at det på flere måder er en formidabel film.

I filmens tages man tilbage til det 18. århundrede i England, der er i krig med Frankrig. Men på trods af krigen vil den noget excentriske dronning hellere bruge tiden på selskabslege, kagespisning og tage sig af sine kaniner. Ved sin side har hun Lady Sarah, mens en ny tjener ved navn Abigail dukker op. Det bliver starten på et både morsomt, dramatisk og absurd trekantdrama.

I front finder man det veloplagte trekløver i Olivia Colman med sublim komisk timing som dronningen, mens Emma Stone er den snu Abigail og en stålsat Lady Sarah portrætteres af Rachel Weisz. Der er virkelig god dynamik og intenst samt underspillet drama imellem dem. Det er ganske enkelt gribende at følge de subtile magtkampe, der bølger frem og tilbage.

Hertil kommer, at filmen er en forførende visuel fornøjelse hele vejen – filmet levende og let af Robbie Ryan. Med både smukke billeder fra hoffets overdådige omgivelser til stearinoplyste nattescener og helt fortryllende scener i naturens favntag. De medrivende billeder bakkes desuden smukt op af musik af blandt andre J.S. Bach, Handel og Vivaldi. Forførende skønt.

Så selvom filmen måske nok af og til går lidt i ring om sig selv og mister en smule momentum sine steder, så opvejes dette fint af netop ovenstående samt det velsmurte og morsomme manuskript, der leveres overbevisende og komisk veloplagt af de medvirkende, hvor der bydes ind med diverse absurde optrin – fra andevæddeløb til opkast og sex samt kast af frugt mod en nøgen mand. 

Yorgos Lanthimos har nok engang leveret en både herligt absurd, veloplagt og morsom film med ’The Favourite’, hvor Olivia Colman, Emma Stone og Rachel Weisz dynamisk giver fortællingen liv og nerve – bakket flot op af billedsiden og den smukke samt medrivende musik og lydside. Ganske enkelt en audiovisuel fornøjelse og et engagerende fortalt drama i sorthumoristiske klæder.

– ’The Favourite’ får 5 ud af 6 stjerner:

– ’The Favourite’ har biografpremiere den 24. januar.  

KURSK: Thomas Vinterberg synker til bunds med ubådsdrama

/i , /af

Biografanmeldelse: Thomas Vinterberg er klar med ubådsdramaet ‘Kursk’, der er baseret på en sand historie. For tilbage i 2000 gik en torpedoaffyring helt galt, hvilke sendte den russisk ubåd Kursk med 118 mænd ombord til bunds på havets dyb. Det bliver i filmen starten på den dramatiske situation, der kun eskalerer til være som tiden bare går og går.

Man følger således 23 mand, der er fanget i den klaustrofobiske ubåd ned i det kolde og våde mørke. Det er en kamp deres liv, hvor de mere eller mindre hjælpeløst bare må vente og håbe på, at de bliver reddet op fra, hvad der kan ende med at begrave dem levende. Så mens deres koner, børn og kærester venter på land, starter både en redningsaktion samt et politisk spil på land.

For det russiske redningsudstyr er ikke helt i top, hvorfor det egentlig er nødvendigt med hjælp udefra. Men Rusland vil ikke sådan lige gå med til at tage imod hjælpen og hermed tabe ansigt. Således er der altså langt op til et højspændt drama imod tiden og med en politisk slagside. Det store problem er bare, at filmen aldrig for alvor bliver spændende, engagerende eller gribende.

Hertil er der blandt andet for mange karakterer, som jeg aldrig får et forhold til – hverken blandt mændene på bunden af havet, og dem på land. Der bliver for meget statister over rollebesætningen. Hertil kommer, at filmen simpelthen mister momentum halvvejs inde i fortællingen, hvilket efterfølgende suger både intensitet og nærvær ud af begivenheder.

Fortællingen er endvidere ret så generisk udfoldet, hvor det blandt andet er meget småt med overraskelser. Dog leverer blandt andet Matthias Schoenaerts ganske fin intensitet som en af de fangede sømænd, mens Léa Seydoux er dejligt bestemt som hans desparate hustru på land. Hertil kommer en stoisk Colin Firth og en aldrende Max von Sydow i en lille, men vigtig birolle.

Man finder endvidere en række danske skuespillere, der blandt andet tæller en fint afbalanceret Magnus Millang, en rolig Bjarne Henriksen og Lars Brygman som dedikeret redningsmand. Lige lidt hjælper det dog på, at ‘Kursk’ synker helt til bunds som både en meget lidt spændende, engagerende og gribende fortælling om en ellers yderst dramatisk begivenhed.

– ‘Kursk’ får 2 ud af 6 stjerner:

– ‘Kursk’ har biografpremiere den 24. januar.

SKAMMERENS DATTER II: SLANGENS GAVE: Et ganske vellykket andet kapitel

/i , /af

Biografanmeldelse: Opfølgeren til fantasy-filmen ‘Skammerens Datter’ fra 2015 er landet med ‘Skammerens datter II: Slangens gave’. Den står således på det godes kamp mod det onde. For her er Dina, familien og fyrstesønnen Nico på flugt fra den magtsyge Drakan, der er ved at overtage Højlandet. Imidlertid tages Davin og Nico til fange, så der er meget på spil.

Dina må derfor nu gå grueligt meget igennem, hvor hun blandt andet møder sin ellers ukendte far – den mystiske Sezuan. Sammen må de forsøge at befri de to mænd. Det bliver også starten på et nyt forhold, der synes at bero på hemmeligheder fra faderens side. Dinas mor har da også fortalt, at Dina ikke kan stole på sin far. Filmen er således også historien om far og datter.

Filmen er baseret på de populære bøger af Lene Kaaberbøl, hvor man i filmen altså blandt andet møder både magi i forskellige former samt en enorm og glubsk søslange. Det er et overvejende flot forløst fantasy-univers sat i middelalderlige omgivelser med gamle borge og dystre katakomber. Desværre hensættes en del af scenerne til det mørke indre af Drakans borg.

Det trækker noget energi og eventyrligt schwung ud af de ellers af og til flotte naturvidder, der strækker sig over lærredet. Fortællingen mangler med andre ord noget mere fortællemæssig pondus samt mere overraskende elementer. Det er altså ikke nok, at universet er overbevisende sat i scene – hvor blandt andet også søslangen bringes flot og drabeligt til live.

Men blandt andet gør Rebecca Emilie Sattrup det godt og nærværende som den modige Dina, mens Dejan Cukic bibringer fin tvetydighed og mystik til faderrollen. De to er gode sammen – selvom jeg godt kunne have ønsket mig mere overraskende drama i spillet mellem de to. Jakob Oftebro og Allan Hyde er igen henholdsvis Nico og Davin, hvilket de forløser med svingende held.

‘Skammerens datter II: Slangens gave’ er med andre ord et ganske flot forløst univers med et par fine præstationer, mens der dog godt kunne være mere pondus på både drama og overraskelser, hvor blandt andet fortællingens momentum undervejs lider knæk – og så bliver der smit et par bi-karakterer ind i filmen, der forbliver en smule flagrende elementer i historien. 

– ‘Skammerens datter II: Slangens gave’ får 3 ud af 6 stjerner:

– ‘Skammerens datter II: Slangens gave’ har biografpremiere den 24. januar:

GLASS: Jordnære superhelte og superskurke

/i , /af

Biografanmeldelse: Instruktør og manuskriptforfatter M. Night Shyamalan er klar med sin tredje film i trilogien, der startede helt tilbage i 2000 med den fremragende ‘Unbreakable’. Den blev fulgt op i 2016 med den udmærkede ‘Split’. Nu er det således filmen ’Glass’, der – indtil videre – runder det hele af og samler de tre hovedpersoner, der indtages af James McAvoy, Bruce Willis og Samuel L. Jackson.

De spiller henholdsvis den personlighedssplittede Kevin Wendell Crumb, den usårlige David Dunn og den knogleskrøbelige, men yderst intelligente Mr. Glass. De tre bliver imidlertid fanget og placeret i et topsikret psykiatrisk fængsel, hvor de bliver underlagt en række både mentale og fysiske undersøgelser af Dr. Ellie Staple – en mystisk og tålmodig Sarah Paulson.

Der venter dog ikke storslåede eksplosioner og imponerende effekter i massevis, hvilket superhelte-film ellers ofte er fyldt med. Her er det i tålmodigt tempo og med subtil samt underspillet historiefortælling, at filmen folder sig grundigt ud. Her er altså meget mere tale om en undersøgelse af de tre karakterer og deres relationer, som det er en tempofyldt og action-båret film.

Det til trods, så leverer filmen dog også et par både intense og hårdtslående scener, der spiller med musklerne. Stærkt og medrivende. Det er også en film, der tager livgreb med superhelte-genren – vender den på hovedet, gør den jordnær og undersøger dens klichéer og genre-elementer. Der er ganske sjovt at være vidne til denne leg med genrens konventioner.

Desuden får man fine og nærværende præstationer fra trekløveret i front. En James McAvoy, der ser ud til at have en fest med at portrættere sin karakters mange forskellige personligheder, videre til en mut og intens Bruce Willis, der faktisk ser ud til, at han giver en fuck samt ikke mindst en karismatisk Samuel L. Jackson, der er elegant og tvetydig som den lynende intelligente Mr. Glass.

’Glass’ er med andre ord en underholdende leg med superhelte-genren, der på underspillet vis folder sin fortælling og karakterer ud i tålmodigt tempo. Her er det således karakterarbejdet, der bærer filmen mere end det er action og eksplosioner. M. Night Shyamalan har altså på ganske fin vis sat sit hidtidige punktum i sin trilogi, hvor det dog fortsat er den første i rækken, der troner mest medrivende op.

– ‘Glass’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Glass’ har biografpremiere den 17. januar.

THE MULE: Clint Eastwood som hårdfør narkokurer

/i , /af

Biografanmeldelse: Den 88-årige levende legende Clint Eastwood er tilbage med sin seneste film ‘The Mule’, hvor han både instruerer og indtager hovedrollen som Earl Stone – en sejlivet mand, der elsker sine blomster, men har det noget sværere med at holde sig på talefod med sin familie. Og da hans forretning går på tvangsauktion, må han finde økonomiske alternativer.

Det bliver nærmest ved en tilfældighed jobbet som narkokurer for et mexicansk kartel. Således sætter han sig noget naivt bag rettet på sin bil for at køre den farlige last af stoffer fra A til B – og for dette modtager han en ikke så lidt klækkelig sum for de yderst risikable ture. Men snart er der agenter på nakken af kartellet og derfor også Earl – så jobbet er nu blot endnu mere udsat.

Clint Eastwood indtager sin rolle med både blid og hårdfør tilstedeværelse – han har screen presence og nærvær i både pressede situationer og de mere rørende af slagsen. Desuden står han blandt andet også for flere af filmens måske en kende overraskende, men hele vejen afstemte komiske indspark. Der er således en fin balance mellem det og filmens alvor.

Her kommer ikke mindst Earls forhold til familien i spil – udover naturligvis kartellet og det moralsk tvivlsomme kurer-job, han udfører. For den aldrende hovedrolle tager filmen igennem sit liv op til revison, da han har fået kappet samtlige bånd til sin familie. Det giver et fint modspil til netop den familie, som de kriminelle mexicanere selv føler at være en del af.

Bradley Cooper ses i rollen som agent, hvilket han med stålsathed og viljestyrke fint forløser – det samme gør blandt andet Michael Peña også som hans kollega. Filmens cast rammer altså ret så rent – både lovens lange arm, de hårdkogte kriminelle og de helt almindelige familiemedlemmer. Her er et sikker greb om fortællingen, der dog desværre er for fattig på overraskelser.

Filmen kører nemlig efter en snorlige og forudsigelige linje, hvilket hiver noget af spændingen ud af de ellers vovede løjer. Det er en skam, når nu Clint Eastwood og co. fint forløser deres respektive roller. På bundlinjen når ‘The Mule’ dog sikkert i mål – bare også en kende for sikkert. Ikke desto mindre vil jeg bestemt anbefale at se filmen for Clint Eastwood alene.

– ‘The Mule’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘The Mule’ har biografpremiere den 10. januar.