Anmeldelser – Side 105 – Filmskribenten

JACK THE GIANT SLAYER: En kedsommelig eventyrbæ

13. august 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

For helvede da også – jeg orker næsten ikke at skulle anmelde Jack the Giant Slayer, for det er sgu en noget kedelig eventyrbæ. Den skraber dog trods alt ikke helt bunden, men det hænger nok mere sammen med min håbløse fascination af computergenerede kæmper og klodset action end filmens egentlige kvaliteter.

Som du nok har luret, er her tale om en opdateret udgave af de engelske eventyr Jack og Bønnestagen samt Jack Kæmpedræberen. Du ved, farlige kæmper, magiske bønner og den heroiske Jack, der kravler op af den enorme bønnestage for at ende i kæmpernes land oppe i skyerne. I denne version inkluderes desuden også en romance mellem bondeknægten Jack og den eventyrlystne prinsesse Isabelle.

Så da Isabelle uheldigvis kidnappes af kæmperne, sender kongen sine bedste mænd op af bønnestagen sammen med Jack, der bevidnede prinsessens forsvinden. Så nu skal prinsessen reddes, mens kongeriget også skal sikres mod de menneskesultne kæmpers invasion. Desværre er det bare hverken specielt uhyggeligt eller medrivende at følge flokken på den farefulde færd op af bønnestagen og rundt i kæmpernes land.

For selvom de glubske kæmper er gigantiske, ulækre og æder mennesker (selvfølgelig uden blodsprøjt, også selvom der bliver bidt hoveder af), så fremstår de underligt ufarlige. Selv da Jack og soldaten Elmont – spillet en altid skøn Ewan McGregor – sniger sig ind på en sovende kæmpe for at narre den væk fra deres flugtvej. Det kendetegner desuden filmen generelt – ufarlig, kedelig og uden nævneværdig nerve.

Desuden kommer karakterne aldrig for alvor til deres ret. Nicholas Hoult er uinteressant som Jack, Eleanor Tomlinson forbliver et kønt ansigt som Isabelle og selv Ewan McGregor kan ikke stille meget op med det sjuskede manuskript. End ikke Stanley Tucci som egocentrisk skurk får sin retmæssige plads i rampelyset – det samme kan siges om Ian McShane som kongen og Bill Nighy som tohovedet kæmpe.

Altså på mange måder spildte kræfter, der ellers kunne have leveret et kulørt og underholdende eventyr. Ja, det er Bryan Singer, der har instrueret – manden, der i sin tid leverede den fremragende The Usual Suspects og siden et par habile X-Men-film, men tabte småkagerne med Valkyrie og Superman Returns. Fuck man, jeg håber virkelig, at han har styr på pisset med den kommende X-Men: Days of Future Past.

Filmen 2/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig heldigvis virkelig godt på Blu-ray. Billedet står veldefineret og klart hele vejen, hvor både de ækle detaljer på kæmperne og de store panoramaskud imponerer. Lydsporet går klart og tydeligt igennem, hvor blandt andet kæmpernes dundrende gang virkelig kommer til sin ret. Sådan. Der medfølger desuden en smule ekstramateriale.

Her får man et par slettede scener, der ikke er vildt interessante (8 min.), lidt træge fraklip (3 min.), mens udgivelsens behind the scenes-featurette kun er tilgængelig via en irriterende feature, hvor man er nødt til at kravle op af en interaktiv bønnestage for at se de korte indslag (i alt ca. 40 min.). De giver dog et ok, men også lidt overfladisk indblik i filmens produktionen, effekter og historien med interviews af cast og crew.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 6/6 | Lyd 6/6

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her. [tabgroup][tab title=”Jack the Giant Slayer | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering: 3/6

Originaltitel: Jack the Giant Slayer, USA, 2013
Udgivelse: d. 26. juni 2013
Instruktion: Bryan Singer
Medvirkende: Nicholas Hoult, Ewan McGregor, Stanley Tucci m.fl.
Spilletid: 113 min.
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

OZ THE GREAT AND THE POWERFUL: Kulørt eventyr mangler mere magi

13. august 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Med Sam Raimis Oz the Great and the Powerful lander vi langt fra hans herlige Evil Dead-trilogi, nemlig i det magiske eventyrland Oz. Her truer den onde heks freden, mens fabeldyr, dværge og fortryllende scenerier danner farvestrålende bagtæppe for de end kende kedelige strabadser.

Men hey, det er bestemt en flot rejse og alene visuelt klarer eventyret sig det meste af vejen fornuftigt igennem sine kulørte landskaber. James Franco er mere eller mindre quirky og en smule ved siden af sig selv som den charmerende tryllekunstner og fupmager Oz, der havner i det fortryllede land.

Her bliver han hilst velkommen som troldmanden, der skal redde indbyggerne fra heksens onde favntag. Uden tøven udgiver Oz sig nu for at være netop den frelsende magiker, men hvor langt kan han komme med sit fupnummer – og er en høj hat og fyrværkeri overhovedet nok til at klare skærene? Du får ét gæt.

Oz møder blandt andet en bevinget abe og en porcelænspige, der hjælper ham på sin vej mod opgøret med heksen. Men ikke alt er, hvad det giver sig ud for – selvfølgelig ikke. De plotmæssige overraskelser er dog ikke nok til at holde den noget tamme historie flyvende. For der synes aldrig rigtig at være fare på færde, selvom skyggerne tager til – og så savner jeg karakterer med mere pondus.

Blandt andet mangler James Franco ordentligt modspil. Ja, den flyvende abe og porcelænspigen er charmerende, men en ordentlig skurk bliver det aldrig til. Og selvom det kvindelige trekløver Mila Kunis, Rachel Weisz og Michelle Williams bestemt pynter på sagerne, så klinger magien desværre også en kende hult i det overdådigt computergenerede univers.

Der er altså ingen risiko for, at Sam Raimi slår Victor Flemings The Wizard of Oz fra 1939 af pinden som den film, man også fremover i første omgang vil forbinde med L. Frank Baums sprudlende univers. Det er altså på eget ansvar, at følge the yellow brick road, for der venter desværre ikke det store eventyrlige sus, men en kulørt feberdrøm, der udgør en ok omgang flødeskums-eskapisme. Det er nu også helt cool.

Filmen 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det farvestrålende univers kommer flot til sin ret på Blu-ray-udgivelsen. Farverne står klare, veldefinerede og med indtagende detaljegrad, mens også de mere dunkle scener fremstår skarpe og med solid kontrast. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer, der giver medrivende plads til både dialog, bulder og brag samt Danny Elfmans eventyrlige score. Desuden medføler en ok, men også lidt ujævn omgang ekstramateriale.

En featurette om Walt Disneys fascination af fortællingerne om Oz og hans forskellige forsøg på at bringe forfatteren L. Frank Baums historier til live (10 min.), behind-the-scenes, hvor Franco fortæller om arbejdet med filmen og selv interviewer skuespillere og instruktør, hvilket giver en fin intimitet og mere personlig oplevelse (22 min.), et kig på skabelsen af porcelænspigen (5 min.), et indblik i filmens production design og univers (11 min.), Mila Kunis’ forvandling til heks (8 min.), en gængs omgang bloopers (5 min.) samt en featurette om Elfmans score (7 min.). Uden at være lige interessant hele vejen, kan man fint bruge tid på ekstramaterialet.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her. [tabgroup][tab title=”Oz the Great and the Powerful | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 3/6:

Originaltitel: Oz the Great and the Powerful, USA, 2012
Premiere: d. 16. juli 2013
Instruktion: Sam Raimi
Medvirkende: James Franco, Michelle Williams, Rachel Weisz, Mila Kunis, Zach Braff m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures[/tab][/tabgroup]

G.I. JOE: RETALIATION: Pumpede action-anstrengelser går på røven

13. august 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Anden omgang af G.I. Joe forsøger med store, steroidefyldte armbevægelser at holde dampen oppe – uden held. Men ja, det er sjovt at se ting sprænge i luften – og eksplosioner er der da også nok af i G.I. Joe: Retaliation, en bombastisk sag med en klassisk kamp mellem de gode og de onde: de regelrette G.I. Joes malet maskulint op mod Cobra-slænget. Desværre tumler de oksende muskelmænd, maskerede ninjaer og seje tøser forvildet rundt i pyroteknikernes våde drøm.

Den ellers renskurede enhed af G.I. Joes bliver ført bag lyset af den skruppelløse skurk Zartan, der står i front for Cobra-lakajerne og beskylder vores helte for at have stjålet atomsprænghoveder i Pakistan. Som et led i hans storstilede plan for at erobre verdensherredømmet bliver G.I. Joe-basen jævnet med jorden. Og den lille trup af overlevende soldater må mod alle odds kæmpe sig vej gennem skurkenes skudsalver, redde jorden og forsøge at genvinde deres heroiske renommé.

Nu skal man ikke at hænge sig for meget i plottet, der afsporer sig selv og sin logik adskillige gange undervejs. Kernen er snarere at se de seje soldater slås, skyde med skarpt og levere bastante one-liners. Dwayne ”The Rock” Johnson indtager muskuløst hovedrollen som good guy, der stor som en vejspærring, med tatoverede overarme og spruttende automatvåben bærer det passende navn Roadblock. Men han er mere end en mand med store muskler – han er også far til to små, søde piger. Så er der ligesom sat noget mere på spil, når kuglerne begynder at flyve.

Det store og spraglede persongalleri synes til tider at duellere lige så meget på sjove navne som på liv og død: Storm Shadow er klædt i hvidt og går med sine to sværd i én-til-én-kamp med ninjaen Snake Eyes. Den brummende Firefly sætter med sine eksplosive ildfluer hemmelige fængsler i flammer – og den adrætte Jinx giver kvindeligt modspil til alle mændene. Desværre er karaktererne flade og uinteressante, og det er kun en halv undskyldning, at filmen er baseret på plastiklegetøj.

Jonathan Pryce ser dog ud til at nyde rollen som præsident, mens Bruce Willis som den hårde hund og originale G.I. Joe, general Joe Coltoner, er cool som kun Bruce Willis kan være det. Her er dog blot tale om en lille cameo, og at han har fået så prominent en plads på plakaten lugter af et tarveligt PR-trick.

Selve de eksplosive actionscener roder rundt – som da en stor lagerbygning sønderskydes, så man helt mister overblikket over, hvem der skyder på hvem. Med Jon M. Chu i instruktørstolen kunne man have håbet på flere velkoreograferede slagsmål. Han har trods alt en håndfuld dansefilm på sit cv, men der er ikke meget musikalitet over ødelæggelserne.

Den heftige kamp på en stejl bjergside i det smukke Japan har dog absolut potente øjeblikke af oprigtig høj puls. Her fejer den imponerende leg med højspændte kroppe og krydsende klinger medrivende henover lærredet. Desværre overskygges adrenalinen af filmens tiltagende vrøvlerier om masseødelæggelsesvåben, konspirationer og magtovertagelse.

I starten diskuterer Dwayne Johnson og Channing Tatum børnepasning i en veloplagt scene, og havde der været flere af den slags drillerier, havde strabadserne i det mindste haft lidt kæk bromance at gøre godt med. Nu kan vor helte i stedet gå i nok så meget slow motion, mens rockmusikken dundrer derudad – to’eren ender stadig som en lige så slap omgang som etteren – ujævn action i klodset tomgang.

Filmen 2/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Hvor filmen ikke er det store sus, så er Blu-ray-udgivelsen til gengæld ret lækker. Billedet står klart, veldefineret og skarpt, mens også lydsporet fungerer virkelig godt, hvor særligt actionscenerne buldrer medrivende afsted. Sådan. Der medfølger desuden en omgang ganske ok ekstramateriale.

Her får man et ikke vildt interessant kommentarspor med Instruktøren Jon M. Chu og produceren Lorenzo di Bonaventura, der mest er salgstale for filmen, end et engagerende spor – ja, det vil nok kun være at interesse for fans af filmen. Tre slettede scener (4 min.), der ikke er vildt spændende samt otte mere eller mindre overfladiske features (i alt ca. 73 min.), der går bag om filmens tilblivelse med et kig på blandt andet production design, universet, karaktererne, stunts og action med interviews af cast og crew. Ikke vildt ophidsende, men fans vil sikkert hygge sig.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her. [tabgroup][tab title=”G.I. Joe Retaliation | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 3/6:

Originaltitel: G.I. Joe: Retaliation, USA, 2012
Release: d. 8. august 2013
Instruktion: Jon M. Chu
Medvirkende: Channing Tatum, Dwayne Johnson, Adrianne Palicki, Jonathan Pryce, Ray Park, Arnold Vosloo, Elodi Young, Bruce Willis m.fl.
Spilletid: 110 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

RED 2: Pensionister med håndvåben burde sendes på plejehjem

7. august 2013/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Så er der igen pensionsmoden action med opfølgeren til den middelmådige, men mildt underholdende Red. Bruce Willis, John Malkovich og Helen Mirren er tilbage som de aldrende agenter, der ikke kan lægge automatvåben og hemmelige missioner bag sig. Denne gang har de hevet endnu en gammelfar med sig i faldet, selveste Anthony Hopkins som excentrisk professor. Oh well – a paycheck is a paycheck, I guess.

Der altså i den grad old timer star quality på filmstrimlen – desværre er det også en noget anstrengt omgang sjov og ballade, hvor der mere eller mindre køres idéforladt frihjul – både hvad angår cast og plot. Malkovich får dog som den paranoide Marvin sat et par sikre grin ind, mens Hoplins nærmest som den eneste i det rynkede cast ser ud til at more sig i den ujævne og jævnt kedelige Red 2.

Plottet, spørger du? Jo, det er noget med en forsvundet atombombe, der skal findes inden den ender i hænderne på de forkerte. Således går den vilde jagt, hvor Willis og Malkovich leder an i det stivbenede ensemble, der tager dem fra Moskva til London, videre til Paris og USA. Men diverse locations, store eksplosioner og bad guys redder ikke løjerne fra at gå i uengagerende tomgang.

Heller ikke Mary-Louise Parker i rollen som Willis’ naive kæreste og kvindeligt comic relief pepper eskapaderne nævneværdigt op – hun er mere irriterende end egentligt charmerende. Heller ikke en oversminket Catherine Zeta-Jones som utilregnelig femme fatale bringer meget til bordet, mens Lee Byung-hun som hidsig lejemorder blot flagrer løsrevet fra det i forvejen spinkle plot.

Filmens lette tone samt mildest talt urealistiske omgang med action og ikke mindst de aldrende agenters formåen udi nævekamp og skuddueller kunne dog være et plus, hvis filmen så bare havde været mere vellykket vittig og afviklet mere veloplagt. I stedet får man mere eller mindre charmeforladte præstationer, kedelige klichéer og en idéforladt finale. Nej, jeg orker ikke en 3’er – kun hvis Nicolas Cage er med.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”Red 2 | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:

Originaltitel: Red 2, USA I Frankrig I Canada, 2013
Premiere: d. 8. august 2013
Instruktion: Dean Parisot
Medvirkende: Bruce Willis, John Malkovich, Mary-Louise Parker, Catherine Zeta-Jones, Lee Byung-hun, Anthony Hopkins, Helen Mirren m.fl.
Spilletid: 1 time 56 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

BLUE JASMINE: Forrygende usympatisk Cate Blanchett

7. august 2013/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Selvom Woody Allen har rundet de 77, har han ikke sat farten ned og leverer således stadig en film om året. Efter den liflige, men skuffende To Rome With Love er han tilbage i sortsynet hopla med den bidske og morsomme Blue Jasmine. Cate Blanchett brillerer her som det usympatiske nervevrag Jasmine, der må vinke farvel til et luksusliv i overhalingsbanen.

For da hendes mand anholdes for svindel i milliardklassen ryger ægteskabet og alle pengene ud af vinduet. Jasmine må flytte fra New York og ind hos sin søster i en beskeden lejlighed i San Fransisco. En omvæltning, der tager hårdt på den forvente Jasmine, som dulmer nerverne med martini og lykkepiller – men det har hun vist altid gjort. Så mens hun vaklende forsøger at komme på fode igen, må hun nu manøvrere rundt i et miljø, hun på ingen måde kan forlige sige med.

Nej, Jasmine har ikke mange sympatiske træk. Hun er arrogant, fordomsfuld og egoistisk. Men Blanchett gør Jasmine og hendes nedtur forrygende at følge. Hun giver den overfladiske overklassefrue fine nuancer og en sørgmodig skrøbelighed, der også vækker glimt af sympati – til trods for, at hun det meste af vejen er uforbederlig, kold og kalkuleleret. Blanchett bakkes desuden op af et medrivende cast.

Sally Hawkins leder an som den varme og ligefremme søster Ginger – Jasmines diametrale modsætning. Skellet mellem de to er måske lidt firkantet sat op, men dramaet og det umage forhold fungerer. Alec Baldwin er herlig som Jasmines åleglatte mand, som man filmen igennem møder gennem flashbacks, der desuden dynamisk stiller luksuslivet i kontrast til middelklassen og de forskellige livssyn.

Andrew Dice Clay går rent ind som Gingers brovnte kæreste, der drømmer om et bedre liv, men aldrig kommer ud af stedet, mens Bobby Cannavale er en fryd som charmøren, der konstant er i offensiven med Jasmine. Ja, det sociale skel er til at få øje på – det gør dog ikke satiren over overklassens hule liv mindre bidsk. Men begge sider af klasseskellet spiddes vittigt og sorthumoristisk, uden de rå konsekvenser af den økonomiske krise mister dramatisk tyngde.

Plottet går måske lidt i selvsving, hvor de samme pointer om klasseskel og Jasmines virkelighedsfornægtelse gentages. Men castet og ikke mindst Blanchett fastholder en nerve og et nærvær, der overskygger gentagelserne. Der er desuden en sortsynet pointe i, at her ikke er en egentlig forløsning eller udvikling at spore hos hverken Jasmine eller Ginger. For lærer man overhovedet af sine fejl eller er man hjælpeløst fanget af sin arv, sociale rammer og dårlige vaner?

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”Blue Jasmine | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel: Blue Jasmine, USA, 2013
Premiere: d. 8. august 2013
Instruktion: Woody Allen
Medvirkende: Cate Blanchett, Alec Baldwin, Sally Hawkins, Bobby Cannavale, Andrew Dice Clay, Louis C.K., Peter Sarsgaard, Michael Stuhlbarg m.fl.
Spilletid: 98 min.
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

WITCH HUNTERS: Hans og Grete på jagt efter vamle hekse

5. august 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Brødrenes Grimms klassiske eventyr om Hans og Grete bliver taget under blodig behandling med den heksemassakrerende Witch Hunters. For hvad skete der egentlig med de to søskende, efter de undslap den onde heks i pandekagehuset? Jo, de blev hårdtslående heksejægere – selvfølgelig.

Nu er de så på nakken af en flok hekse, der truer en landsby med bål, brand og døde børn. Søskendeparret må derfor hive armbrøst og hagelgevær frem, for at dræbe hekse så blodet sjasker skovbryn og trækroner til. Ja, det er både fjollet, over the top og ikke mindst herligt underholdende, når de vilde nedslagtninger flyver sprælsk afsted.

Jeremy Renner og Gemma Arterton indtager læderpåklædt hovedrollerne med hårdkogt mine og nogenlunde træfsikkerhed med både skarpladte våben og kække one-liners. De passer altså fint ind i den simple historie, der dog byder på nok med twists and turns til at de skønne og mindre skønne blodsprøjt ryger ubesværet ned.

Her er med andre ord tale om rendyrket sjov og ballade, der takket være godt humør, vamle hekse og en forrygende trold som sidekick sikkert skyder sine ujævnheder ned. Tempoet er pænt og så serveres løjerne også med flere lækre old school-effekter. Der sniger sig dog også sin del af cheesy CGI ind i blodsudgydelserne, men det er bestemt til at leve med, når først arme og ben rives af de sagesløse ofre.

Man får også en herligt olm Peter Stomare som hævngerrig sherif – og så er filmen heller ikke bleg for at dele tæsk ud til både Grete og de onde hekse, heriblandt en grum overheks, der med fryd overspilles af en hidsig Famke Janssen. Ja, filmens instruktør og manusforfatter, norske Tommy Wirkola holder altså med sin første engelsksprogede film næsten den både veloplagte og splattede kadence i forhold til sin underholdende nazi-zombie-sjasker Død Sne.

For selvom her er tale om både blodig og stemningsfuld action-horror, så synes linen ikke gået ud i helt samme omfang som med de tarmudrivende zombier. Det ændrer dog ikke på, at Witch Hunters er en både potent og veloplagt heksejagt med viril action, herlig splat og et indtagende mørkt univers. Lad jagten begynde!

Filmen 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedsiden står farvemættet, veldefineret og med indtagende detaljegrad samt solid kontrast, hvor det både dystre og legende univers flot kommer til sin ret. Lydsporet er yderst velfungerende med mange fine detaljer, god bund og klare, veldefinerede niveauer. Herudover medfølger lidt overfladisk ekstramateriale.

Tre features med interviews af blandt andet castet, instruktør og manusforfatter Wirkola. Man kommer omkring plottet, brødrene Grimms eventyr, karakterer og filmens bror-søster-forhold (16 min.), de mange hekses udseende og tankerne bag dem (9 min.) samt et kig på tilblivelsen af trolden Edward, spillet af Derek Mears (5 min.). Ikke de mest interessante features, der også er fyldt med skamros, men ikke helt uden lidt god indsigt.

Ekstramateriale 2/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her. [tabgroup][tab title=”Witch Hunters | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6

Originaltitel: Hansel and Gretel: Witch Hunters, USA, 2013
Release: d. 25. juli 2013
Instruktion: Tommy Wirkola
Medvirkende: Jeremy Renner, Gemma Arterton, Famke Janssen, Derek Mears, Peter Stormare m.fl.
Spilletid: 88 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

A GOOD DAY TO DIE HARD: Bruce Willis smadrer ting i Rusland

4. august 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Frembrusende, bumlende og en smule gangbesværet – ja, den beskrivelse gælder både Bruce Willis og den nyeste film i serien om betjenten John McClane. For A Good Day To Die Hard er ikke just en elegant omgang action, den tumler sig derimod voldsomt afsted gennem et beskidt Rusland, hvor ting konstant sprænger i luften. Herligt.

Fra den hæsblæsende åbningsscene, hvor biler i massevis pløjes veloplagt ned og hele vejen til den noget overgearede finale, der desværre er lidt for glad for at servere computergeneret destruktion. Heldigvis er de skånselsløse ødelæggelser og skarpladte nedskydninger langt overvejende tilfredsstillende at være med til.

Desuden charmerer Bruce Willis sig ganske fint uden om filmens ujævnheder. For godt nok er John McClane på udebane i det kolde Moskva, men han gebærder sig heldigvis fortsat scenevandt med både automatvåben og one-liners, hvor han denne gang ufrivilligt får sin søn på slæb – eller også er det omvendt.

Men faktisk klarer de ærterne ganske fermt sammen som øretæveindbydende-far-og-søn-duo, der her går til modangreb på en gruppe terrorister, der er ude efter den politiske fange Komarov – spillet af en fint nuanceret Sebastian Koch. Ja, historien er simpel, men rodet – dog med nok twists and turns til at holde dampen oppe.

Som far, så søn fristes jeg til at sige – Jai Courtney bejler i hvert fald habilt til at overtage pladsen, når Bruce Willis for alvor bliver for stivbenet til både at tage imod og dele tæsk ud. De to fungerer godt sammen med dynamisk ping pong og fingeren lystigt på aftrækkeren – også selvom far-søn-dramaet aldrig bliver videre dybfølt.

Nej, A Good Day To Die Hard er ikke den mest velsmedede actionfilm – eller rettere Die Hard-film – men den er til gengæld et larmende, beskidt og underholdende bumlet bæst, der smadrer nok af ting på sin relativt korte spilletid til at nå i mål som en vellykket actiontonser – også selvom det er en lettere forglemmelig tilføjelse til franchisen.

Filmen 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Action-braget gør sig virkelig godt på Blu-ray. Det rå og gritty univers står med mættede farver, solid kontrast og indtagende detaljegrad. Lydsporet spiller upåklageligt med smæk på actionscenerne, klar dialog og velbalancerede niveauer hele vejen. Lækker. Desuden medfølger en ganske omfattende og ret fyldestgørende omgang ekstramateriale.

Et ganske fint og informativt kommentarspor med instruktør John Moore og first assistant instruktør Mark Cotone. Syv slettede scener, der dog ikke er det store sus (14 min.). En ofte ganske interessant making of, der i 15 dele dækker filmens tilblivelse med alt fra stunts, production design, special effects og action (60 min.) og et spændende kig på den omfattende biljagt i Moskva (26 min.).

Videre seks korte features, der lidt overfladisk kigger på filmens far-søn-forhold (8 min.), John McClanes tilbagevenden (7 min.), filmens tre skurke (7 min.), pre-visualiseringer af et par actionscener (12 min.), montage med diverse special effects (6 min.), montage med klip fra Die Hard-filmene (3 min.) og slutteligt filmens trailers samt omfattende gallerier med både storyboards og concept art. Desuden kan filmen ses i en godt fire minutter længere version, der dog ikke umiddelbart gør den store forskel. Men alt i alt altså et ganske fyldestgørende supplement, hvor Bruce Willis desværre kun deltager som interview-offer i meget begrænset omf ang.

Ekstramateriale 4/6 | Billede 5/6 | Lyd 6/6

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her. [tabgroup][tab title=”A Good Day To Die Hard | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:

Originaltitel: A Good Day To Die Hard, USA, 2013
Release: d. 25. juni 2013
Instruktion: John Moore
Medvirkende: Bruce Willis, Jai Courtney, Sebastian Koch, Yuliya Snigir m.fl.
Spilletid: 96 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

HITCHCOCK: En mesters møde med mord, tvivl og modstand

3. august 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Selvom det forbliver ved overfladiske dyk ned i mesterinstruktøren Alfred Hitchcocks skyggesider og hans ubrydelige forhold med sin kone og faste samarbejdspartner, Alma Reville, så holder fortællingen et lifligt tempo og har nok af charme til at holde interessen ved lige. Fra blondinedrab til kærlighedskvaler og kreative kriser.

Anthony Hopkins har iført sig overbevisende makeup og tør ironi som den korporlige filmskaber, mens Helen Mirren som Alma Reville med sikker stædighed holder kursen i kulissen. For selvom titlen er Hitchcock, så er dette en fortælling om ægteparret, deres samarbejde og problemer – både professionelt og privat.

En fortælling, der forsøger at gå bag om Hitchcocks kontrollerede facade og give et indblik i både hans sårbarhed, tvivl og ustoppelig jernvilje. Vi følger således tilblivelsen af den kontroversielle Psycho og de problemer, der fulgte med arbejdet på den skelsættende klassiker.

Året er 1959 og Hitchcock har lige haft premiere på Menneskejagt, han har rundet de 60 år og er et levende ikon. Men han savner at mærke den energi og farlighed, der gjaldt hans unge år som filmskaber. Han vælger derfor at filmatisere den brutale Psycho. Langt fra alle har dog tiltro til filmen – kun hans kone, er den sikre støtte.

Scarlett Johansson spiller en ung Janet Leigh, der som bekendt lider den grumme skæbne i brusebadet på Bates Motel – endnu en i rækken af Hitchcoks mange damer. Forførende og utilnærmelig. Men selvom Hitchcocks forhold til den blonde skuespillerinde er i spil, så er det parløbet med Alma, der hele vejen er filmens hjerte.

Hopkins giver fint liv til den kontrastfulde Hitchcock og rammer fornemt den karakteristiske diktion og hans sans for spydigt at spidde sine modstandere med skarpt vid og velartikulerede irettesættelser. Mirren giver dynamisk modspil og ser lige igennem sin mands sikre parader. Det er en fryd at se de to sammen.

Hitchcock er med andre ord et både vittigt, veloplagt og til tider helt rørende portræt, der forsøger at løfte en flig af gåden bag, hvad der drev og hjemsøgte instruktøren. Men selvom vi aldrig kommer helt ind i kødet på den både muntre og plagede filmskaber, så opstår der i forholdet med konen et fint facetteret drama.

Man behøver dog ikke at være Hitchcock-fan for at sætte pris på det medrivende drama. Men et kendskab til manden bag fremragende film som Skjulte øjne, Fuglene og Vertigo vil uden tvivl give oplevelsen mere fylde. Uanset hvad, så lad også Hitchcock være en kærlig reminder om mesterens mange udødelige værker.

Filmen 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen tager sig rigtig godt ud på Blu-ray. Billedet står veldefineret, detaljerigt og klart med mættede farver og solid kontrast. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse, hvor dialogen går klart igennem, mens også Danny Elfmans score får lov at folde sig ud. Desuden medfølger en god portion ekstramateriale. Her får man et godt og engagerende kommentarspor med instruktør Sacha Gervasi og Stephen Rebello – forfatteren bag bogen som filmen er baseret på. De to deler ud af interessante tanker om både Hitchcock og filmens tilblivelse.

Videre er der en slettet scene med Hitchcock og sin ”psykolog”, morderen Ed Gein (2 min.), en feature om at forvandle Hopkins til Hitchcock (12 min.), en fin making of med interviews af cast og crew (29 min.), Hopkins som Hitchcock, der beder om at man slukker mobilen under filmen (1 min.), instruktørens telefonfilmoptagelser fra produktionen – ret sjovt at være fluen på væggen (14 min.) samt en række korte promo-agtige features om blandt andet castet, scoret og location (i alt ca. 18 min.).

Ekstramateriale 4/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”Hitchcock | Blu-ray-anmeldelse”]

Samlet vurdering 4/6:

Originaltitel: Hitchcock, USA, 2013
Release: d. 4. juli 2013
Instruktion: Sacha Gervasi
Medvirkende: Anthony Hopkins, Helen Mirren, Scarlett Johansson, Toni Collette, Danny Huston, Jessica Biel m.fl.
Spilletid: 99 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

PACIFIC RIM: Mægtige monstre og enorme robotter er buldrende god underholdning

31. juli 2013/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Du kan godt ånde lettet op, for selvfølgelig er Pacific Rim en yderst fornøjelig omgang kulørt underholdning. Jeg mener, gigantiske monstre i kamp med enorme menneskestyrede robotter. Ja, en buldrende og berusende vinderkombination. Det er da også monsterentusiasten Guillermo del Toro, der instruerer – manden bag monstrøse titler som Pans Labyrint, Hellboy-filmene og Mimic.

I en nær fremtid er Jorden mildest talt er på røven. For fra en sprække på Stillehavets bund er en portal til en anden dimension åbnet, hvorfra kæmpemæssige monstre stiger op for at lægge storbyer i ruiner. Man har derfor bygget enorme robotter, såkaldte Jaegers, der med to piloter ombord bekæmper bæsterne inden de spreder død og ødelæggelse.

Men efter en årrække begynder robotterne at lide nederlag. Uhyrerne, der oftere og oftere dukker op fra dybet, overvinder menneskene og dommedag nærmer sig med hastige skridt. Så da den ukonventionelle ex-pilot Raleigh Becket hives tilbage i sadlen af officeren Pentecost, er det i et sidste forsøg på at overvinde monstrene. Det er kort fortalt filmens herligt bombastiske præmis.

Med en nærmest barnlig logik og eventyrlysten naivitet foldes det tegneserielignede univers legende og medrivende ud med sine utrolige maskiner, fascinerende monstre og lettere firskårne karakterer samt selvfølgelig videnskabsmænd med vilde teorier. Ja, vi befinder os i en verden, hvor tyngdeloven strækkes til sit yderste og fantasien overvinder virkeligheden. Lidt som dengang man legede med sine action-figurer.

Filmen er måske en smule fattig på mindeværdige karakterer, men Idris Elba har som den rå Pentecost godt med karisma, mens en sød Rinko Kikuchi byder på indtagende uskyld som den uprøvede pilot Mako Mori. Desuden dukker Ron Pearlman op som flamboyant sortbørshandler af monster-organer, selvfølgelig. Charlie Hunnam mangler dog en smule pondus som den egenrådige Raleigh.

Men nu er det ikke karakterstudier, der bærer filmen i mål, men derimod bæsterne, de spektakulære kampe og det flotte univers. Det simple plot byder da også på tilpas med overraskelser og finurlige facetter til, at spektaklet ikke henfalder til monumental action-smadder i kedelig tomgang. Ja, her får fantasien og eventyret frit spil. Uhøjtideligt, fantasifuldt og sprudlende af en kærlighed til genren.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”Pacific Rim | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel: Pacific Rom, USA, 2013
Premiere: d. 1. august 2013
Instruktion: Guillermo del Toro
Medvirkende: Charlie Hunnam, Idris Elba, Rinko Kikuchi, Charlie Day, Robert Kazinsky, Max Martini, Ron Perlman m.fl.
Spilletid: 2 timer 12 min.
Distributør: Warner Bros.[/tab][/tabgroup]

THE LAST STAND: Schwarzenegger gør blodigt comeback

30. juli 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Så er det frem med automatvåben og one-liners – Arnold Schwarzenegger er tilbage for drønende kedler og med accenten intakt i den energiske action-tonser The Last Stand. En voldsom omgang sjov og ballade med både cheesy humor, blodskvulpende skudsår og oksende håndgemæng. En smule ujævn, men også et pokkers underholdende comeback.

Schwarzenegger indtager rollen som slidt sherif, der er rykket på landet for at slippe for storbyens trummerum. Men selvfølgelig finder balladen Arnold. En narkobaron er nemlig på flugt og har kurs mod den lille flække for at nå grænsen mod Mexico – men selvom Arnold har rundet de 65, skal man som bekendt ikke fucke med ham.

Så sammen med en våbenglad Johnny Knoxville og et par mere eller mindre behjælpsomme betjente forskanser de byen og armerer sig inden det store opgør indtager de små gader. Ja, der venter både biljagter, eksplosioner og en flok af sortklædte bad guys, der skydes i sænk så blodet sprøjter. Skønt.

Det er dog ikke kun Arnold, der har gjort mig spændt på The Last Stand. Det er nemlig sydkoreanske Jee-woon Kim, der her instruerer sin første amerikanske film. Han står bag fremragende titler som den nervepirrende gyser A Tale of Two Sisters, den brutale seriemorder-thriller I Saw the Devil og den hæsblæsende western The Good, The Bad, The Weird.

Og ja, Jee-woon Kim er – som du nok har luret – sluppet godt fra sin debut i USA. For selvom tempoet er en smule knoldet og humoren ikke fungerer lige godt, er her en ganske usentimental tilgang til Arnolds brug af automatvåben. Det er altså ikke som sådan et nostalgitrip med utallige referencer til storhedstiden – heldigvis. Men man kan godt tale om action, der ligger i forlængelse af 80’ernes no bullshit-tradition.

Det er med andre ord ikke nuancerede karakterer og en spidsfindig handling, der her skal sikre eskapaderne sejr, men derimod en cool Arnold med en stor gun og en rundhåndet omgang med håndvåben. Begge dele serveres kækt og med et fint glimt i øjet, mens vejspærringer bliver smadret og blodige headshots medrivende farver lærredet rødt. At løjerne så mister pusten lidt af og til er bestemt til at leve med.

Filmen 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen ser virkelig godt ud på Blu-ray. Farverne er sprøde, veldefinerede, med god tekstur og kontrasten er solid. Lydsporet spiller ligeledes upåklageligt med velbalancerede niveauer, der giver plads til både bulder, brag og dialog. Der følger desværre intet ekstramateriale med udgivelsen, men man får til gengæld filmen med på dvd.

Ekstramateriale 0/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Bliv ven med Filmskribenten her.

[tabgroup][tab title=”The Last Stand | Blu-ray-anmeldelse”] Samlet vurdering: 4/6

Originaltitel: The Last Stand, USA, 2013
Release: d. 4. juli 2013
Instruktion: Jee-woon Kim
Medvirkende: Arnold Schwarzenegger, Johnny Knoxville, Forest Whitaker m.fl.
Spilletid: 107 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

JACK THE GIANT SLAYER: En kedsommelig eventyrbæ

OZ THE GREAT AND THE POWERFUL: Kulørt eventyr mangler mere magi

G.I. JOE: RETALIATION: Pumpede action-anstrengelser går på røven

RED 2: Pensionister med håndvåben burde sendes på plejehjem

BLUE JASMINE: Forrygende usympatisk Cate Blanchett

WITCH HUNTERS: Hans og Grete på jagt efter vamle hekse

A GOOD DAY TO DIE HARD: Bruce Willis smadrer ting i Rusland

HITCHCOCK: En mesters møde med mord, tvivl og modstand

PACIFIC RIM: Mægtige monstre og enorme robotter er buldrende god underholdning

THE LAST STAND: Schwarzenegger gør blodigt comeback

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV