CPH PIX: Smuk larm og karate-robotter
Søndagen stod på to vidt forskellige film fra Japan. Først den næsten meditative My God, My God, Why Hast Thou Forsaken Me, hvor verden er ramt af en mystisk epidemi, der får folk til at begå selvmord. Forskanset fra de grufulde begivenheder finder man to noise-musikere, der i tavshed vandrer rundt i et øde landskab for at optage lyden af verden og bearbejde den i egne støjende lydeksperimenter.
Men da det viser sig, at deres noise måske er kuren på epidemien, kommer de til at spille en anden rolle, end blot to dedikerede kunsterne på evig jagt efter lyd. Der bliver ikke gået på kompromis med noget, når filmen i bølger af både aggressiv og smuk larm samt ikke mindst befriende stilhed folder sig tålmodigt ud i zen-agtige billeder og med et minimum af dialog. Bestemt unik og ikke kun er for lyd-nørder.
Herefter blev der i den grad skiftet gear. Fra subtil og elegant fortællekunst til overstyret og overfortalt manisk tegneserie-action med Karate-Robo Zaborgar. En opdatering af og hyldest til den gamle japanske tv-serie Denjin Zaboga. Desværre gik luften hurtigt af denne larmende ballon. Energien fra den ellers fornøjelig første scene med bl.a. et flyvende cyborg-hoved og en samurai-robot opretholdes ikke.
Der diskes dog op med mange vanvittige påfund, i et nærmest desperat forsøg på at holde publikums opmærksom fanget. Men det blev hurtigt kedeligt, når de samme gimmicks og overspillede mimik gentagne gange ville tvinge billige grin frem. Så ville jeg hellere have set et afsnit af den originale 70’er-serie, som man ser klip fra under rulleteksterne. Den så ud til at besidde hvad denne opdatering manglede, nemlig ægte charme og ikke blot en omgang påtaget kitsch-makeup.
– Læs mere på PIX om My God, My God… og Karate-Robo Zaborgar.
