‘Wonka’ synger sig forudsigeligt, men veloplagt gennem chokoladen

Biografanmeldelse: Der skrues op for charmen og sættes fut i chokoladen, når ’Wonka’ synger og danser sig igennem historien om Wonkas rejse mod at blive den største chokoladeopfinder i verden. Ja, ham man møder i klassikeren ’Willy Wonka & the Chocolate Factory’ fra 1971 med Gene Wilder i titelrollen. I ’Wonka’ møder man Timothée Chalamet som en yngre udgave af chokolademageren.

Med intet andet end store drømme og højt humør ankommer Wonka til storbyen med planer om at åbne sin egen chokoladebutik. Han støder dog ind i sin del af problemer og modstand. Bl.a. er det forbudt at dagdrømme i den ellers ganske hyggelige by, myndighederne er svære at danse med og så er op til flere skumle typer ude på at narre ham på hver deres måde.

Bl.a. gør et trekløver af onde chokoladefabrikanter alt, hvad de kan for at sætte en stopper for Wonkas chokoladedrøm, mens et par hotelejere også gør livet surt for den unge chokolade-entreprenør. Nå ja, og så møder man også en gnaven Oompa-Loompa. En lille mand med grønt hår og skrigorange hud. Det er ikke helt nemt at være Wonka, men han klarer skærene med gåpåmod og sangnumre.

Musicalnumre indfinder sig nemlig undervejs, som veloplagt giver den noget forudsigelige historie et livligt pift. Det er dog småt med overraskelser i historien, som kører sikkert og uden den store slinger i valsen på sin vej mod slutningen, jeg har forudset fra filmens start. Det sagt, så er vejen mod rulleteksterne dynamisk og ganske charmerende foldet ud.

Det er dog ikke en filmoplevelse, der sætter sig helt i kroppen på mig, selvom følelserne bl.a. forsøges sat i sving gennem Wonkas forhold til sin mor. Det lykkedes bare aldrig rigtigt. Det hele ryger dog letspiseligt ned, men forsvinder igen lige så hurtigt som candyfloss på tungen. Det er sødt, lifligt og en kortlivet fornøjelse. Men ikke desto mindre en sød fornøjelse.

Timothée Chalamet er ok charmerende, men mangler mere skæv kant for at blive rigtig interessant som Wonka. Så er der mere quirky kant i Hugh Grants Oompa-Loompa. ’Wonka’ ender med andre ord på den rigtige side af chokoladens sødme, selvom historien godt kunne have klaret noget uforudsigelighed og ikke mindst et skud ekstra skævhed midt i magiens fint bankende hjerte.

’Wonka’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Wonka’ har biografpremiere den 14. december.