Fanget mellem Jorden og de uendelige stjerner i ’Proxima’
Biografanmeldelse: Hvordan håndterer man lige det at skulle på en 1-årig lang mission ud i rummet og derfor må efterlade sin 7-årige datter på Jorden? Det er præcis den situation, astronauten Sarah står i med det afdæmpede og ganske fint fortalte drama ’Proxima’. For ikke alene er presset stort, hvad den krævende mission angår, men også det at måtte sige et farvel til livet på Jorden og datteren er hårdt.
Det er således Sarah og forholdet til datteren, der er filmens dramatiske centrum. Eva Green indtager moderrollen med ro og nærvær samt både styrke og skrøbelighed, mens Zélie Boulant er naturlig som datteren Stella. Den nerve, man finder mellem de to er ganske gribende – også selvom jeg ikke er lige følelsesmæssigt engageret filmen igennem.
For selvom instruktør Alice Winocour sætter fine følelser i spil med scener, hvor man blandt andet følger Sarahs egen indre rejse og usikkerhed, videre til hendes forhold til datteren og sin fraskilte mand, så mister filmen desværre også noget nærvær undervejs. Fortællingen mister grebet i mig. Det er en skam, for egentlig er det en grundlæggende interessant problematik, der foldes ud.
Udover det fine bånd, der er at finde mellem mor og datter, så kommer der også lidt skarpe stikpiller ind fra højre i form af med-astronauten Mike i en umiddelbart lidt kynisk rolle af Matt Dillon, der ikke kan lade være med at prikke til det, at Sarah er en kvinde og derfor måske også mindre egnet til opgaven end sine mandlige kollegaer. Dette får heldigvis ikke lov til at kamme over.
’Proxima’ er nemlig langt mere det dilemma og den indre kampe, som Sarah kæmper med. Men ja, netop Mike-karakteren får altså ganske subtilt vist, hvilke udfordringer Sarah også står overfor, foruden den i forvejen yderst krævende træning. Det er tvivlen hos Sarah om, hvor vidt hun nu også gør det rigtige – nemlig det at forfølge sin barnedrøm eller blive på Jorden – der overskygger kønsproblematikken.
Kort fortalt, så leverer astronaut-dramaet en grundlæggende interessant og fint fortalt problemstilling med overvejende engagerende præstationer af særligt Eva Green, men desværre mister ’Proxima’ også noget af sit dramatiske nærvær undervejs, hvor fortællingen bliver en smule slap over midten. Men filmen undgår dog heldigvis at blive prædikende omkring, at kvinder kan præcis, hvad mænd kan.
’Proxima’ får 3 ud af 6 stjerner:
’Proxima’ har biografpremiere den 16. juni.
