BLODIG WEEKEND 2017: Sidste dag bød på vampyrgru, dæmonsnask og graviditetsgys
Blodig Weekend 2017: Søndag er sidste dag på genrefilmfestivalen Blodig Weekend, som holder til i Cinemateket i København. Ja, det hele synes at være forbi alt for hurtigt. Heldigvis har den i fire fuldfede dage stået på skønne skrækfilm, action-eskapader og benhårde gangstere. Sidstedagens program diskede op med tre visninger – og kom vidt omkring. Fra vampyrgru til dæmonsnask og videre til graviditetsgys.
Dagen startede med vampyrfilmen Subspecies fra 1991, der har den danske skuespiller Anders Hove i hovedrollen som den ækle vampyr Radu. Vi ankommer her til Rumænien, hvor to amerikanske veninder skal besøge deres lokale veninde. De har dog (naturligvis) ingen anelse om, hvilke rædsler, der venter dem i skyggerne. For snart sniger Radu sig ind på ungmøerne, som må tage benene på nakken, hvis de skal slippe ud af kniben i live.
Anders Hove i veloplagt Q&A efter visningen af Subspecies
Anders Hove var til stede og deltog i en veloplagt Q&A, hvor han åbenhjertigt og humoristisk fortalte anekdoter fra tilblivelsen af både den første Subspecies samt efterfølgerne. Han fortalte eksempelvis, hvordan de under optagelser havde lagt godt og grundigt i druk videre til, at der intet research var gået forud for rollen. Og måske sjovest, at hans hvislende vampyrstemme var fundet på ved et tilfælde, da han havde røget for mange cigaretter og drukket for meget. Virkelig en fornøjelig og sjov Q&A. Sådan!
Herefter stod actionbøffen Dolph Lundgren for underholdningen i rollen som vampyrjæger i den ujævne, men ok underholdende Don’t Kill It. Her går jagten ind på en ondsindet dæmon, som besætter menneske på menneske i en lille flække. Jep, that’s pretty much it. Ikke så meget pis, men bare derudaf med blodige drab, skrigende dæmoner og en veloplagt Dolph Lundgren med cowboyhat, e-cigaret og et glimt i øjet.
Dolph Lundgren i action som dæmondræber
Festivalens sidste film var desværre ikke det store afsluttende sus, jeg kunne have håbet på. Her var snarere tale om en lille sorthumoristisk afterburner med graviditetsgyset Prevenge. Her følger man den gravide Ruth, som ikke har det helt nemt ved at være vordende mor. Hun har mistet sin mand, mens samfundet ikke just synes indrettet til gravide kvinder – og da slet ikke Ruth, der blandt andet har svært ved at få arbejde.
Det hele bliver da også ret hurtigt for meget for den højgravide Ruth, som begynder sin bersærkergang med en skarpsleben køkkenkniv. Mordene bliver dog aldrig rigtigt medrivende, det samme gælder Ruths tragiske historie. Til gengæld fungerer den sorte og groteske humor helt godt, men som helhed forbliver løjerne for vage til rigtigt at engagere mig. Desværre.
Ruth er både gravid og god til at dræbe
Uanset hvad, så har det virkelig været en stærk omgang Blodig Weekend, jeg nu kan kigge tilbage på. Langt overvejende har det for mit vedkommende været gode samt virkeligt gode filmoplevelser, mens også stemningen i år ligeledes har været virkeligt god. Jeg ser allerede frem til næste ombæring af Blodig Weekend. Mine blodigste taksigelser for i år. Vi ses i 2018.
– Besøg Blodig Weekend på deres hjemmeside her og på Facebook her.
– Besøg Filmskribenten på Facebook her.
