CPH PIX 2016: De sidste film er set på dette års filmfestival

CPH PIX 2016: Så nåede endnu en CPH PIX sin vellykkede ende – min den syvende i rækken. Og ja, det har siden 2010 været en fornøjelse at dække festivalen og hermed indtage et utal af film fra hele verden i de københavnske biografer sammen med resten af de filmglade festivalgæster.

De sidste tre film i år var også tre af de bedste. Nemlig de på hver deres måde herligt bizarre SWISS ARMY MAN og THE GREASY STRANGLER samt den herligt brutale GREEN ROOM.

Først var hele to sale i Empire blevet fyldt op til visningen af SWISS ARMY MAN, hvor hovedattraktionen synes at være Daniel Radcliffe i rollen som et pruttende lig. Ja, den er god nok. Nå, men liget skyller op på en øde ø, hvor Paul Dano spiller en stakkels skibbruden, der er ved at gå til af ensomhed. Så Radcliffes lig bliver hurtigt hans bedste ven. Hvad sagde jeg: Herligt bizar.

swiss-army-man-cph-pix-2016

At der så går lige rigeligt med pruttehumor i den er til at leve med, når det aparte venskab folder sig både rørende og helt surrealistisk ud, mens grænsen mellem fantasi og feberdrøm udvaskes. Så selvom alvoren lurer i kulissen – dødsangst, forældre-komplekser og ensomhed – så forbliver det dog ved alvor gennem den grovkornede og sorte humor – og tak for det.

Herefter ventede der endnu mere vanvid med THE GREASY STRANGLER. En komplet skør, klam og sexfikseret fortælling om far, søn og en kvinde, der kommer imellem dem. Nå ja, og den fedtede kvæler samt en række andre outrere karakterer, der med herligt overspil og klamme vaner boltrer sig i denne nonsens-film om kærlighed, familie… og sex. Svøbt i rigeligt fedt.

the-greasy-strangler-cph-pix-2016

Den 72-årige Michael St. Michaels er et fund til rollen som den fedtede far, som ikke just er bange for at smide tøjet, mens Sky Elobar er herligt ynkelig og lige så lidt kropsforskrækket som sønnen. Det ene absurde optrin afløser her det andet – fra disco-rundture i triste gader til rengøring af kvæleren i en bilvask. Totalt gakket, alt for meget og herlig(t fedtet) hele vejen.

Den sidste film for mig i år blev den hårdtslående GREEN ROOM – og sikke en afslutningsfilm. Her får et punkband en gruppe nynazister med macheter og håndvåben på nakken. Så nu gælder det overlevelse og ikke om at ramme de rigtige akkorder. Simpelt, effektivt og intenst. Nå ja, og overbevisende voldeligt.

green-room-cph-pix-2016

Således en hårdtslående afslutning på endnu et år på filmfestivalen CPH PIX. Jeg glæder mig allerede til næste år.

– Besøg også CPH PIX lige her og på Facebook lige her.
– Besøg også gerne Filmskribenten på Facebook lige her.