I Norge er der nazi-zombier – se selv traileren til ’Død sne 2′
For et par uger landede der en blodindsmurt teaser trailer til Død sne 2 – nu er filmens første rigtige trailer landet, den finder du her i toppen. Her er – som du forhåbentlig har regnet ud – tale om en 2’er, mere præcist opfølgeren til den norske Død sne fra 2009. Ja, den bør du straks få set. Nu er de ækle nazi-zombier så tilbage, og ud fra traileren at dømme er der mere død, blod og splat i vente. Ja, det er en god ting.
Død sne 2, eller Dead Snow: Red vs. Dead som filmen også går under, lander i de norske biografer d. 14. februar, men den er ikke at finde i de danske – indtil videre. Det er instruktøren Tommy Wirkola, der atter står for zombie-festen, det efter at have være et smut i Hollywood med sidste års udskældte Hansel & Gretel: Witch Hunters. Den kunne jeg nu godt lide. Ja, traileren indeholder spoilers – selvfølgelig.
– Læs også min anmeldelse af Hansel & Gretel: Witch Hunters HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.