Ja tak til, at ‘Immaculate’ giver fingeren til det subtile gys

/i , /af

Biografanmeldelse: Der venter ikke ligefrem en lutter lykkelig forening med gud for den unge amerikanske nonne Cecilia, der er taget den lange tur til et kloster i det smukke Italien for at komme tættere på sit religiøse kald. ’Immaculate’ er nemlig et bidskt lille nonnegys, hvor mørket gemmer på sin del af grumme hemmeligheder og ikke just guddommelige herligheder.

Det står allerede klart i den brutale åbningsscene, der effektivt afslører, at noget er helt galt på det pittoreske kloster. Hvad klostrets indre mere præcist huser, står dog hen i det uvisse for den ellers snart vagtsomme Cecilia. Hun begynder nemlig at ane uråd i takt med, at filmen desværre forfalder til at gøre brug af et par unødvendigt generiske jump scares.

Nej, ’Immaculate’ er ikke en subtil skrækfilm, hvilket dog også er en styrke. Ikke mindst fordi, at den godt ved, hvad den er for en størrelse. Den er nonnesjask og hurtige chok for fuld skrue. En fuckfinger til underspillet og dybsindig gru. Desværre bliver filmen aldrig helt så ekstrem, som den umiddelbart forsøger på at være, når nu man vælger at slå religion og gys sammen og tilsætte blod.

’Immaculate’ er dog bestemt brutal, men får aldrig helt sparket mig ondt nok i maven til, at gyset sætter sig intenst i kroppen på mig. Mindre kan også gøre det. Instruktør Michael Mohan har nemlig et sikkert greb om sine grumme virkemidler og formidler stramt og dynamisk den desværre ikke vildt originale historie på trods alt 90 effektive minutters spilletid.

Desuden er Sydney Sweeney en fornøjelse som Cecilia, der møder mere mareridt end helligånd i klosteret, hvor uskylden bliver spyttet blodigt ud på gulvet, mens korset bruges som brutalt våben og ikke kun som et helligt symbol. Hun har et dragende ansigt med sine uskyldige dådyrøjne, der får nervepirrende liv i stearinlysets skær i gådefulde gemakker.

Sydney Sweeney løfter med andre ord gribende sit portræt med nerve og indlevelse. For selvom der ikke er meget at arbejde med i manuskriptet, får hun givet engagerende liv til sin karakter, der rummer både uskyld og naivitet, sejhed og handlekraft. Mit følelsesmæssige engagement sætter sig måske ikke som en intens sten i maven, men jeg hepper bestemt på Cecilia hele vejen.

’Immaculate’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Immaculate’ har biografpremiere den 25. april.