‘Faldne blade’ er kærlighed med lavmælt tristesse og grå melankoli
Biografanmeldelse: Med lavmælt tristesse og grå melankoli engagerer finske Aki Kaurismäki mig med sit sortkomiske kærlighedsdrama ’Faldne blade’. Scenen er sat i et trøstesløst og koldt Helsinki. Her møder vi to ensomme sjæle, der mangler et lys i Iivet. Ja, måske det blot er hinanden, som de mangler at finde midt i hver af deres ensomme tilværelser, der er uden egentligt mål og retning.
Holappa er fordrukken og ikke særligt pligtopfyldende på sit arbejde, som han da heller ikke formår at holde på, mens turen dagligt går ned på den lokale fyldt med smøger og shots. Ansa synes heller ikke at have fundet lyset i sit liv. Slet ikke kærligheden, som de dog begge søger på hver deres småakavede måde. De har begge et godt stykke vej ind til følelserne.
Da deres veje mødes på en halvtrist karaokebar, kunne det dog vise sig at være starten på et liv med mere håb og lys i for dem begge. Et liv med kærlighed, lykke og tosomhed. Men misforståelser, uheld og dårlig kommunikation gør det ikke ligefrem nemt for de to skæbner at finde hinanden der, hvor kærligheden slår gnister. Men de prøver i det mindste.
Det er sødt at være vidne til de tos skæve tilnærmelser mod at finde hinanden i en film, hvor alle synes at være ramt af en form for søvndyssende slør, der gør stemmeføringen ensformig og stemningen charmerende stenet. Det er knastør og sortkomisk humor på finsk i en verden befolket af skæve eksistenser, tilbageholdne liv og et melankolsk tungsind.
Alma Pöysti er charmerende trist som den følsomme Ansa, der søger en sjæleven i en tilværelse af monoton hverdagstrummerum. Jussi Vatanen udgør som Holappa et sortsynet skvat, som det dog er svært ikke at holde af og med, på trods af hans dumme beslutninger. Det lykkedes her at skabe en verden af opgivende liv, men også en verden, hvor hjertet banker varmt bag de kolde facader.
Aki Kaurismäkis formår med få og små, men effektive virkemidler at fortælle sin lille, men menneskeligt store kærlighedshistorie, der emmer af kærlig melankoli, gråt tungsind og tør humor, hvor håbet dog får lov til at snige sig ind i både Helsinki og hos vores to hovedpersoner. Det hele indfanget i velkomponerede billeder af et betongråt miljø og menneskeligt nærvær.
’Faldne blade’ får 4 ud af 6 stjerner:
’Faldne blade’ har biografpremiere den 25. december.
