‘The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes’ skuffer

/i , /af

Biografanmeldelse: Vi vender med ‘The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes’ tilbage til det brutale dødsspil, hvor vi fik den første filmatisering af Suzanne Collins’ bogserie i 2012 med Jennifer Lawrence som den seje overlever Katniss Everdeen. Med den nye film springer vi 64 år tilbage i tiden, til før netop Katniss meldte sig som frivillig til de dødelige lege.

Det er nemlig forhistorien til dødsspillet, vi nu får. Mere præcist er det historien om Coriolanus Snow og hans vej mod at blive den tyranniske præsident for Panem, som vi mødte i de andre film, hvor han blev spillet med stærk autoritet af Donald Sutherland. Nu møder vi således den unge Snow, som gør sit ypperste for at få sin familie på rette fode i efterkrigstidens Capitol.

Snow ender med at agere mentor for den unge Lucy Gray fra det fattige Distrikt 12, der bliver valgt som deltager i den 10. ombæring af dødsspillet. Står Snow i virkeligheden nu med en gylden mulighed for ikke kun at redde sin egen ære og skæbne, men også at sikre Lucys fremtid? Vi ved ganske vist, at Snows rejse går ind i mørket, men hvordan, er altså bl.a. det interessante spørgsmål her.

Eller det skulle være interessant. Det bliver det desværre ikke rigtigt. Ganske vist er universet stadig ret fascinerende med sin blanding af højteknologisk teknologi kontra det primitive. Det autoritære system overfor de fattige i distrikterne og det årlige spil på liv og død, som dog her mangler nerve og nærvær. Men ja, hvad sker der, når mennesket i spillet presses på liv og død?

Desværre vælter historien ind i en spilletid, den slet ikke kan bære i form af overlange 2 timer og 37 minutter. Der er ikke nok kød på karaktererne eller nok engagerende udvikling hos dem – og det med troværdig dramatisk ballast til, at jeg gribes af karaktererne og fortællingen om det gode, det onde og gråzonerne. Det er ufokuseret fortalt og bliver mere klægt end engagerende.

Filmen har bl.a. gennem Lucys sangtalent en musikalsk side, der bliver mere enerverende end rørende og medrivende. Det er en skam, da Rachel Zegler i rollen er en dygtig sanger og leverer et ok engagerende portræt. Tom Blyth som Snow bliver først for alvor en smule interessant alt for sent i filmen til at gribe mig. Forløsningen udebliver, men peger ind i en kommende og mere interessant film.

‘The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes’ får 2 ud af 6 stjerner:

‘The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes’ har biografpremiere den 16. november.