‘Talk To Me’ er et sorgramt gys med en ond understrøm
Biografanmeldelse: Sorgen drypper betændt ned i en ond understrøm, der ligger olmt og bobler i den overnaturlige gyser ’Talk to Me’. Her møder man nemlig den unge kvinde Mia, der er plaget af sorg og afsavn efter sin mors for tidlige død. Mias forhold til sin ligeledes sorgramte far er kompliceret og nu i forfald. Der er nok af tragedie at tage af, når fortællingens gru først folder sig blodigt ud.
En gruppe venner er nemlig kommet i besiddelse af en mystisk hånd, der kan sætte den, som rører hånden i kontakt med de døde. Disse overnaturlige seancer med hånden filmes og spredes på sociale medier, hvor de unge på skift går i en trancelignende tilstand, hvilket giver dem et sus, som de søger gennem berøring med hånden. Mia ender med at røre ved hånden i et af ritualerne, men noget går galt.
Den grusomme seance bliver nu starten på et sandt mareridt for Mia og vennerne, der var med til at sende hende ”over på den anden side”. Drøm og virkelighed flyder på nervepirrende og visuelt opfindsom vis sammen. Det bliver sværere og sværere at skelne mareridt og vågen tilstand fra hinanden, mens ondskaben blot synes at snige sig tættere og tættere på.
Det er særligt i legen mellem hvad, som er virkeligt og hvad, der er mareridt, at ’Talk to Me’ forløser nogle af sine bedste og mest isnende uhyggelige scener. Her leges der sitrende veloplagt med billede og lyd, så jeg rives med ind i gyset og bl.a. også af Mias vaklende sindstilstand og sorg. Det er nu op til Mia og vennerne at få rettet op på skaden, så de kan vende tilbage til et normalt liv igen.
Det er naturligvis lettere sagt end gjort. For fra, at ritualerne med hånden har fungeret som en festlig og underholdende begivenhed i vennegruppen, vender ritualet sig nu mod dem og bliver af den mest beske slags. Gyset fungerer med andre ord ganske medrivende godt i flere scener, hvor særligt én yderst brutal scene satte sig lige i maven på mig. Blodig, grum og ond. Stærkt!
’Talk to Me’ har dog også lidt problemer med nogle af sine karakterer, hvor bl.a. én bliver mere karikeret irriterende, end troværdigt nederen. Heldigvis leveres der flere intense gyserscener, hvor der smides fint med psykologisk ballast og tragedie i gryden til at virke og påvirke mig. Med en spilletid på cirka 90 minutter kender filmen sin besøgstid og lykkedes herved bl.a. også at holde et grusomt momentum.
’Talk to Me’ får 4 ud af 6 stjerner:
’Talk to Me’ har biografpremiere den 3. august.
