‘The Boogeyman’ leverer generisk gys og fesne gysertricks
Biografanmeldelse: Der trækkes på de samme fesne og forudsigelige gysertricks gang på gang i den desværre ret så generiske Stephen King-filmatisering ’The Boogeyman’. Der er ellers glimt af fint konstruerede skrækscener. De falder bare til jorden i næste nu, når der forsøges lokket et gib ud af publikum med træge jump scares.
Det er ellers et ganske fint menneskeligt drama – om end en smule gennemtærsket – man finder i centrum for gyset. Her møder man en far og hans to døtre, der alle er i sorg over moderens tragiske død. Den lille familie får dog snart andet at tænke på, da et mystisk væsen sidder på spring i mørke kroge i deres store hus. Klar til at springe frem, når mørket falder på.
Med dette monster krybende rundt i mørket og temaer som sorg, savn og fortvivlelse som dramatisk boksepude, er en ellers fin gyserfortælling sat i scene. Desværre har familien bare ikke det mest troværdige og videre overbevisende manuskript at arbejde med. Der er ellers en flig af fin søskende-dynamik at spore mellem Vivien Lyra Blair og Sophie Thatcher som døtrene.
Forholdet til deres far, spillet noget fladt af Chris Messina, bliver aldrig for alvor dybt, men forbliver ganske overfladisk i sin skildring i mødet med gruen og sorgen. Bl.a. undrer det, at de tre forbliver i deres hus, efter at en yderst brutal scene har udspillet sig i filmens første del. Mens det også kan virke underligt, at de ikke oftere ganske simpelt tænder for noget lys i det konsekvent dunkle hus.
Den slags logik kan jeg godt leve med til fordel for et grumt univers, som en gyser forsøger at skabe. Men når uhyggen udebliver, bliver det også sværere og sværere at sluge filmens kameler, der bl.a. kommer i form af et ikke helt overbevisende menneskeligt drama. Mest vellykket er David Dastmalchian i en lille rolle som en martret mand med en blodig ballast.
’The Boogeyman’ sætter det hele effektjagende over styr i sin finale, der mere beror på kedeligt bulder og brag, end den ellers momentant snigende uhygge, der er at spore af og til i gyset, som bare aldrig rigtigt får overbevisende fat om olm atmosfære eller veliscenesatte grusomheder. Tilbage står et desværre generisk gys, der er mere forglemmeligt end gysende grumt.
’The Boogeyman’ får 2 ud af 6 stjerner:
’The Boogeyman’ har biografpremiere den 1. juni.
