‘De tre musketerer: D’Artagnan’ er en flot, men noget træg affære
Biografanmeldelse: Der bliver gået til stålet med intense kårde-kampe, mens der smedes rænker og magten forsøges kapret. Her er sådan set ganske godt med politiske intriger, farligt forræderi og action-scener. ’De tre musketerer: D’Artagnan’ hænger dog desværre på trods af det noget tungt bremsen, når forlægget af Alexandre Dumas atter engang ligger til grund for en filmatisering.
Her træder man ind i et farvenedtonet og beskidt univers, hvor regnen siler ned og dunkle scener udfolder sig i bl.a. de højere magtlag i Frankrig, hvor intet mindre end landets fremtid er på spil. Vi møder her den unge og ambitiøse D’Artagnan, der – efter at have overlevet en nådesløs kamp i forsøget på at redde en kvinde – drager til Paris for at blive en del af musketererne.
Den heltemodige D’Artagnan slår sig nu sammen med de tre musketerer Athos, Porthos og Aramis, der tjener Frankrigs konge. Magten på tronen er dog udfordret af dystre planer fra mørke kroge. Der spædes endvidere til med passioneret kærlighed i mødet mellem D’Artagnan og dronningens fortrolige Constance Bonacieux, hvilket også afstedkommer sin del af farer.
Historien om heltemod, venskab, passion, ære og magt er egentlig på plads, men den løfter sig aldrig rigtigt og bliver ej heller videre engagerende. Hertil går der af og til for trægt skrevne replikker i den. Til gengæld er filmen et ganske flot udstyrsstykke hensat i det mørke univers af grandiose slotte og mudrede slåskampe, hvor kameraet af og til leverer dynamisk kårdekamp.
Desværre er det veliscenesatte univers af kostumer og flotte franske landskaber ikke nok til at holde momentum gribende i gang. Karaktererne får ikke rigtigt fat om det menneskelige drama. Ganske vist har François Civil en umiddelbar charme som D’Artagnan, men han får ikke indfriet karakterens potentiale, hvor bl.a. romancen heller aldrig for alvor får livtag med følelserne.
En altid seværdig Vincent Cassel spæder dog til med karisma som Athos, mens Romain Duris og Pio Marmaï som Aramis og Porthos hurtigt glemmes, som desværre også Eva Greens skurkerolle. End ikke altid gode Vicky Krieps får meget at gøre med. Men et flot univers og nogle intense kampe er bl.a. med til at holde dampen ok oppe på filmen, der får en fortsættelse efter sin åbne slutning.
’De tre musketerer: D’Artagnan’ får 3 ud af 6 stjerner:
’De tre musketerer: D’Artagnan’ har biografpremiere den 8. juni.
