Frederikke Dahl Hansen er klart trækplastret i ‘Den, der lever stille’
Biografanmeldelse: Kan man slippe den vej, der er foldet ud for ens fødder for at skabe sit eget liv? Sin egen vej i livet? Eller vil man blive og forblive det, der forventes og ventes af en? I Puk Grastens drama ’Den, der lever stille’ følger vi den unge forfatter Leonora Christina Skov, som i sine start-20’ere er flyttet hjemmefra og til København, hvor hun nu bor sin egen lille lejlighed.
Hun har andet med i bagagen end sine bøger, nemlig også en dysfunktionel barndom og opvækst, der udspringer af et komplekst forhold til forældrene, som hun ikke så underligt mister kontakten til. Den betændte familierelation genoptages dog, da Leonora finder ud af, at hendes mor er kommet på hospice. Nu går turen således mod dødens forgård, hvor forældrene venter.
Leonora ankommer til det sterile hospice, der med gyldne gardiner forsøger at indlemme varme i bygningen, hvor moderen fra sin sygeseng synes at fryse alt omkring sig til is, mens faderen gør sit for at opretholde facaden og holde følelserne gemt væk. Det bliver en mildt sagt ubehagelig genforening mellem de tre, hvor fantasi og virkelighed for Leonora begynder at flette sig sammen.
Filmen er baseret på virkelighedens Leonora Christina Skovs selvbiografiske bog fra 2018, der handler om netop hendes liv. Jeg har ikke læst bogen og kendte ikke videre indgående til historien, hvorfor jeg med friske øjne så filmen folde sig ud i et drama, der overvejende fungerer pga. sin grundlæggende stærke fortælling, men ikke mindst pga. Frederikke Dahl Hansen i hovedrollen.
Desværre vakler den ellers dragende historie rundt i et par tungt skrevne dialoger, der forsøges leveret med nerve og indlevelse af bl.a. Jens Albinus’ portræt af faderen. Han gør, hvad han kan med materialet, men forbliver mere en skrevet karakter end et rigtigt menneske af kød og blod. Det er en skam, bl.a. fordi det smitter negativt af på troværdigheden af relationen mellem ham og Leonora.
En nærværende Sarah Boberg er den utilnærmelige mor, der koldt afviser sin datter, der altså ses i skikkelse af filmens trumfkort og klare trækplaster Frederikke Dahl Hansen. Hun leverer et gribende, nuanceret og indlevende portræt, der fungerer på trods af filmens af og til noget klodsede væsen, hvor bl.a. følelser og replikker ikke får løftet sig troværdigt over på det store lærred.
’Den, der lever stille’ får 3 ud af 6 stjerner:
’Den, der lever stille’ har biografpremiere den 30. marts.
